Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5

Relaterede dokumenter
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 9

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 7

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard Merudgifter, Lov om Social Service 41

Barnets reform med Socialpædagogisk perspektiv

BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSER OG HANDLEPLANER

Lovgivningen. v/cand. jur. Susanne Lihme, Professionshøjskolen Metropol

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 76

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22.

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Bilag 4: Kvalitetstilsynsskabelon Skabelon for kvalitetstilsyn børn og unge med særlige behov. Barnets CPR: Forældremyndighedsindehaver:

Serviceniveaubeskrivelser for foranstaltninger på udsatte børn- og ungeområdet. Rebild Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune Standard på børn- og ungeområdet 2009

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard Handleplan

Standard på Børn- og Ungeområdet i Nordfyns Kommune jvf. bekendtgørelse nr. 614 af 15/

Skabelon for standard for sagsbehandling

Kvalitetsstandard behandling, Lov om Social Service 11, stk. 3

Standard på Børne- og ungeområdet I Nordfyns Kommune jf. Bekendtgørelse nr. 614 af 15/

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard tabt arbejdsfortjeneste, Lov om Social Service 42

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Faaborg-Midtfyn Kommune Standard på børn- og ungeområdet 2007

Strategi for Børn og Familieområdet

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning

Handicap, psykiatri og socialt udsatte. Borgere med en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer

Eksempel på beslutningskompetenceplan

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning

Kvalitetsstandard. Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn.

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand (Serviceloven 85)

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)

Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling

4 Kvalitetsstandard for anbringelse uden for hjemmet på børne-og ungehandicapområdet

Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3

Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 19. december Serviceloven 12, 82a, 82b og 85. Lovgrundlag Servicelovens 12:

Det har du ret til! til børn og unge år, som skal anbringes er eller har været anbragt

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard

Kvalitetsstandarder på børnehandicapområdet mv.

Baseline. Områdechefer og områdejuristers gennemgang af

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne.

Servicestandard for familieorienteret rådgivning herunder tilbud om åben anonym rådgivning

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2017 om støtte til børn (myndighedsbekendtgørelsen)

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

I 2007 ydes refusion af udgifter over kr. årligt med 25 % og udgifter over kr. årligt med 50 %.

1. Ansøger. 2. Ægtefælle/samlever. 3. Henvendelse til andre myndigheder m.v. Må der rettes henvendelse til andre myndigheder eller personer

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Kvalitetsstandard for længerevarende tilbud i almenboliger (Almenboligloven 105)

Bilag 1, Oversigt over spørgsmål i ledelsestilsynsmodel 1 og 2

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

11, 50, 51, 52, 58, 64, 146, 152, 153, 154, 155, 155 a og 155 b. Over 18 år 10 og og 102

Psykisk pleje og omsorg efter servicelovens 83

Socialafdelingen. Kvalitetsstandard. Socialpædagogisk bistand Særlige sociale problemer. Lov om social service 85

Serviceniveau. for Voksen / Handicap

Hvornår får du svar?

Lov om social service 107

Forslag til kvalitetsstandard for Serviceloven

ANSØGNINGSSKEMA UDFORDRINGSRET - statslige og lokale regler

Skabelon for standard for sagsbehandling

Lov om social service

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Kvalitetsstandard Vederlagsfri fysioterapi efter Sundhedslovens 140a

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)

Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud (Serviceloven 108)

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler

Støtte muligheder til forældre

Skabelon for standard for sagsbehandling

Lov om social service (Serviceloven)

Kvalitetsstandard Børn og Familie Februar Kvalitetsstandard

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Høringsudkast Kvalitetsstandard Boligindretning Lov om social service 116

Retningslinjer for det personrettede tilsyn

Gennemgang af seks sager fra Qaasuitsup Kommunia om anbringelse af børn uden for hjemmet med samtykke

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85

Hvornår får du svar?

Kvalitetsstandard. Overskrift. Alm ene boliger til borgere m ed betydelig og varig neds at fysisk eller psykisk funktionsevne.

Kvalitetsstandard. Socialpsykiatri Serviceloven 107. Lovgrundlag Serviceloven 107. Se lovteksten nederst i kvalitetsstandarden.

DØGNINSTITUTIONER, OPHOLDSSTEDER MV. OG FORE- BYGGENDE FORANSTALTNINGER FOR BØRN OG UNGE

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer.

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Case IB_2-Løsning.docx side: 1 af 7

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard Myndighedsafdelingens sagsbehandling indenfor børn- og ungeområdet

Transkript:

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Kvalitetsstandard for Lov om Social Service 52 stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan yde økonomisk støtte til udgifter, der bevirker, at en anbringelse uden for hjemmet kan undgås, at en hjemgivelse kan fremskyndes, eller at støtten i væsentlig grad kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og børn under et eller flere børns anbringelse uden for hjemmet. Område Lov om Social Service 52 stk. 5 administreres i Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen, Handicapgruppen, Østerågade 40, 5672 Broby. Ydelsens lovgrundlag Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. En afgørelse efter stk. 3, nr. 8, kræver tillige samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år. Målgruppe Målgruppen er børn og unge med behov for særlig støtte. Behovet for særlig støtte kan både skyldes sociale problemer eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. (Jfr. Lov om Social Service kap. 11) Formål Formålet med at yde støtte til de børn og unge, der har et særligt behov for denne, er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for disse børn og unge, så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. Betingelser for iværksættelse af foranstaltninger Som udgangspunkt skal tre betingelser være opfyldt, før der kan iværksættes foranstaltninger efter servicelovens 52. For det første skal det materielle kriterium for iværksættelsen af frivillige foranstaltninger være opfyldt. Jfr. nedenstående For det andet skal der som udgangspunkt være gennemført en undersøgelse af barnets eller den unges forhold, jfr. 50, jfr. Nedenstående. For det tredje skal der som hovedregel foreligge et samtykke fra forældremyndighedsindehaveren - og i anbringelsessager fra den unge, der er fyldt 15 år, jfr. Nedenstående. 1. Det materielle kriterium for at iværksætte frivillige foranstaltninger. Kommunen kan efter servicelovens 52, stk. 1, træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige behov for støtte. Hermed fastlægges det materielle kriterium for iværksættelse af frivillige foranstaltninger. Det er således ikke ethvert behov, der udløser støtte efter servicelovens 52, stk. 3. Det udtrykkes ved, at det skal være af væsentlig betydning og ved, at det skal være af hensyn til et særligt behov for støtte. Derudover så må der ikke efter denne lovgivning varetages hensyn, der hører til andre sektorer, som fx undervisningssektoren. Der kan eksempelvis være tale om, at det vil være gavnligt for en ung at komme på efterskole, men hvor Side 2

den unge ikke har behov for særlig støtte, og derfor ikke falder inden for anvendelsesområdet for reglerne om særlig støtte. Det må dog samtidig understreges, at det har været hensigten at udforme kriteriet så rummeligt, at det ikke afskærer kommunen fra at yde hjælp, når det må ses som formålstjenligt ud fra en vurdering af familiens situation sammenholdt med de hjælpemuligheder, som findes i loven. 2. Undersøgelse Kommunalbestyrelsen er efter servicelovens 50, stk. 1, forpligtet til at undersøge forholdene nærmere, når det på baggrund af foreliggende oplysninger må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte. Samtidig er det en betingelse, at der er gennemført en nærmere undersøgelse af barnets eller den unges forhold, før der kan iværksættes støtte i form af foranstaltninger efter servicelovens 52 eller 57 a. Undersøgelsen skal afsluttes senest 4 måneder efter, at kommunen bliver opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte. Hvis undersøgelsen undtagelsesvis ikke kan afsluttes inden for 4 måneder, skal kommunen udarbejde en foreløbig vurdering og snarest herefter afslutte undersøgelsen. 3. Samtykke Afgørelse om iværksættelse af foranstaltninger efter servicelovens 52, stk. 3, træffes som hovedregel med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge over 15 år, hvis der er tale om en anbringelse uden for hjemmet efter servicelovens 52, stk. 3, nr. 8. Efter servicelovens 56 er der dog adgang til at træffe afgørelse om konsulentbistand, personlig rådgiver og fast kontaktperson, selv om forældremyndighedsindehaveren ikke ønsker foranstaltningen iværksat. For så vidt angår muligheden for tvangsmæssigt at gennemføre en anbringelse uden for hjemmet henvises til kapitel 13. Er der fælles forældremyndighed skal begge forældre give samtykke, også selv om forældrene ikke bor sammen. Grundlaget for bevilling Efter servicelovens 52 skal der vælges den eller de mindst indgribende formålstjenlige foranstaltninger, som kan løse de problemer, der er afdækket gennem undersøgelsen. Udsatte børn og familier er forskellige, og de løsninger, der kan hjælpe dem, er også forskellige. Ved valget af foranstaltning er det derfor afgørende at tage udgangspunkt i det enkelte barn eller den enkelte unge og vælge en løsning, der bedst muligt imødekommer netop dette barns eller denne unges behov. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at kommunen er åbne over for en bred vifte af løsningsmuligheder. Hvis der er tale om en anbringelse uden for hjemmet eller et aflastningsophold, vil det være gavnligt at gøre brug af Tilbudsportalen, jf. servicelovens 14, hvor alle anbringelsesstederne står beskrevet nærmere. Grundlaget for valg af foranstaltning er en grundig undersøgelse og en handleplan (Lov om Social Service 140), der indeholder mål og delmål for indsatsen. I forhold til undersøgelsen understreges det i servicelovens 52, stk. 2, at der skal være sammenhæng mellem undersøgelsens resultat og den indsats, der vælges. Det betyder, at der skal vælges en indsats, som er egnet til at imødekomme de behov, der er afdækket i undersøgelsen efter servicelovens 50. Det er Side 3

vigtigt, at der allerede fra starten vælges den eller de foranstaltninger, der kan bidrage til en mere varig løsning af problemerne frem for hjælp, der alene sigter mod løsning af akut opståede problemer. Dette udelukker dog ikke, at der kan være situationer, hvor der er behov for at sætte fokus på akutte problemer i første omgang for derefter at sætte ind med en langsigtet indsats. Kommunen har mulighed for at iværksætte flere sideløbende foranstaltninger efter servicelovens 52, hvis det skønnes formålstjenstligt for at hjælpe barnet eller den unge bedst muligt. Problemerne skal så vidt muligt afhjælpes i hjemmet eller det nære miljø. Bestemmelsen bygger på de almindelige principper om proportionalitet og mindsteindgreb, som betyder, at der ikke må anvendes mere indgribende foranstaltninger, hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige, og at der skal være et rimeligt forhold mellem mål og middel. Det er en selvfølge, at hjælpen ikke skal gå ud over, hvad der er brug for i den enkelte sag, men det er lige så vigtigt, at familien ikke som følge af en misforstået brug af det mindste indgrebs princip skal gennemgå en række foranstaltninger, der hver især er utilstrækkelige til løsning af problemerne. Det mindste indgrebs princip må ses i lyset af det overordnede princip om formålstjenlighed, således at der blandt de formålstjenlige foranstaltninger, som kan løse problemerne, vælges den mindst indgribende. Det betyder, at opregningen af mulige foranstaltninger i servicelovens 52, stk. 3, ikke er udtryk for en form for rangfølge, hvor det påhviler kommunen at gennemprøve rækken af mulige foranstaltninger eventuelt afsluttende med en anbringelse uden for hjemmet. Rækkefølgen i oplistningen af typerne af foranstaltningerne er således ikke udtryk for nogen prioritering, hverken i forhold til det tidsmæssige sagsforløb eller i forhold til hvor omfattende problemerne er. Barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages og tillægges passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Hvor dette ikke er muligt, må foranstaltningens baggrund, formål og indhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge. Ved anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel skal der lægges afgørende vægt på, at støtten ydes ud fra barnets eller den unges bedste, herunder at der lægges vægt på at give barnet eller den unge en stabil og god voksenkontakt og kontinuitet i opvæksten. Der vil være tilfælde, hvor det allerede fra sagens start viser sig, at den mest formålstjenlige foranstaltning er en anbringelse. Der skal i alle tilfælde med det samme satses på den hjælpemulighed - eventuelt en kombination af flere foranstaltninger - som efter en indledende undersøgelse af barnets eller den unges forhold må anses for den rette til opfyldelse af det konstaterede behov. Handleplanen 140 i Lov om Social Service Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelse om foranstaltninger efter 52. Betyder hensynet til barnet eller den unge, at man ikke kan afvente udarbejdelsen af en handleplan, er en kortfattet angivelse af formålet med foranstaltningen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunalbestyrelsen snarest muligt og senest inden 4 måneder at opstille en handleplan. For unge under 18 år med et behandlingskrævende stofmisbrug skal Side 4

kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan for den behandling, der skal iværksættes, og for den nødvendige støtte til den unge. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med den unge og dennes familie. For unge under 18 år, der har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan for en indsats, der kan modvirke yderligere kriminalitet og yde den nødvendige støtte til den unge. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med den unge og dennes familie. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en foreløbig handleplan, jf. stk. 3, senest 7 dage efter, at kommunen har modtaget dokumentation fra politiet om den begåede kriminalitet. En handleplan skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal bygge på de undersøgelser, der er gennemført, jf. 50, og opstille mål og delmål i forhold til barnets eller den unges 1) udvikling og adfærd, 2) familieforhold, 3) skoleforhold, 4) sundhedsforhold, 5) fritid og venskaber og 6) andre relevante forhold. En handleplan skal endvidere angive indsatsens forventede varighed. For unge, der er idømt en sanktion efter straffelovens 74 a, skal handleplanen indeholde en konkret plan for, hvordan den unge snarest muligt og senest ved afslutningen af sanktionen påbegynder en uddannelse eller kommer i beskæftigelse. Henvisnings bevillingsgrundlag Lov om Social Service 52 stk. 5 Hvilke behov kan tilgodeses af bevilling Kommunalbestyrelsen kan yde økonomisk støtte til udgifter, der bevirker, at en anbringelse uden for hjemmet kan undgås, at en hjemgivelse kan fremskyndes, eller at støtten i væsentlig grad kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og børn under et eller flere børns anbringelse uden for hjemmet. Formål med støtten eller bevillingen Bestemmelsen giver mulighed for at yde økonomisk bistand som en formålsbestemt foranstaltning for at undgå barnets eller den unges anbringelse eller fremme en hjemgivelse eller støtte en stabil kontakt mellem forældre og børn under en anbringelse uden for hjemmet. Hjælp i medfør af servicelovens 52, stk. 5, er ikke trangsbestemt. Det betyder, at den økonomiske støtte ikke må afhænge af forældrenes økonomi, men alene af formålet med støtten. Når støtten ydes for at undgå en anbringelse eller for at fremme en hjemgivelse, er det en forudsætning, at der er en klar sammenhæng mellem Side 5

ydelsen af økonomisk støtte og muligheden for at undgå anbringelse eller fremme hjemgivelse, og det skal fremgå af sagsfremstillingen, som den fremgår i undersøgelsen efter servicelovens 50 og handleplanen efter servicelovens 140. Det er derfor af væsentlig betydning, at støtten indgår som et led i en samlet løsning af familiens problemer, og at støtten tilsigter at sætte familien i stand til selv at klare sine vanskeligheder. Bestemmelsen giver ikke mulighed for at yde en familie hjælp til løbende forsørgelsesudgifter. Som eksempler på bestemmelsens anvendelsesmuligheder kan nævnes hjælp til bedre bolig, fx hjælp til istandsættelse, flytning og indskud, sanering af gæld, kortvarig betaling af husleje eller betaling af mindre anskaffelser. Bestemmelsen giver ligeledes mulighed for at yde hjælp til udgifter i forbindelse med forældremyndighedsindehaverens samvær med barnet eller den unge under anbringelsen for at støtte en stabil kontakt mellem forældre og børn. I disse situationer er det en forudsætning, at der er klar sammenhæng mellem ydelsen af økonomisk støtte og formålet at støtte en stabil kontakt mellem forældre og børn. Bestemmelsen giver således ikke generel mulighed for at yde tilskud til fødselsdags- og julegaver. Eksempelvis kan bestemmelsen anvendes til at yde hjælp til forældrenes transportudgifter i forbindelse med samvær eller til specielle udgifter, der er nødvendige for, at et fysisk eller psykisk handicappet barn kan besøge forældrene i hjemmet. Der kan fx ydes støtte til udgifter til særlig indretning eller udstyr i hjemmet, som er nødvendigt for, at barnet eller den unge kan besøge forældrene i hjemmet. Hvilke opgaver indgår i støtten eller bevillingen Der vil være opstillet en række mål og delmål for indsatsen, jfr. Handleplanen. Disse mål / delmål vil løbende blive fulgt op i et samarbejde mellem barnet /den unge, forældrene, foranstaltningen og Handicapgruppens socialrådgiver. Normeringsforhold og leverandør Bevilling af økonomisk støtte administreres af Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen, Handicapgruppen jfr. vurdering af det konkrete behov. Støttens omfang Tildeles efter konkret vurdering jfr. ovenstående. Er der mulighed for valg af leverandør Det er socialrådgiverens kompetence at finde frem til den mest egnede leverandør. Dette sker dog i et tæt samarbejde med familien / barnet / den unge. Omkostning for borgeren Bestemmelsen giver mulighed for at yde økonomisk bistand som en formålsbestemt foranstaltning for at undgå barnets eller den unges anbringelse eller fremme en hjemgivelse eller støtte en stabil kontakt mellem forældre og børn under en anbringelse uden for hjemmet. Hjælp i medfør af servicelovens 52, stk. 5, er ikke trangsbestemt. Det betyder, at den økonomiske støtte ikke må afhænge af forældrenes økonomi, men alene af formålet med støtten. Kvalitetsmål Tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte Inddragelse af forældremyndighedsindehavere og barnet /den unge under hele indsatsen Systematisk inddragelse af familie og netværk Opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Side 6

Afdækning af de særlige forhold og indsatser i forhold til unge, der er fyldt 15 år Kvalitetsopfølgning/ opfølgning af kvalitetsmål Ophør af foranstaltning Klageadgang Der foretages opfølgning af handleplanen første gang efter 3 måneder og efterfølgende minimum hvert år. Der foretages ledelsestilsyn i forhold til revision med henblik på kvalitetssikring 2 gange om året ved gennemgang af samtlige sager. Socialrådgiveren forholder sit til foranstaltningstilbuddet hver måned i forbindelse med opfølgning af kontorstatus. Foranstaltninger skal efter servicelovens 52, ophøre, når formålet er nået, eller når de ikke opfylder deres formål under hensyn til barnets eller den unges særlige behov, eller når den unge fylder 18 år. Bestemmelsen i servicelovens er en lovfæstelse af det grundlæggende princip, at en hjælpeforanstaltning skal ophøre, når der ikke længere er behov for den, eller når den ikke længere gør gavn. Heri ligger også et krav om, at kommunen af egen drift løbende skal vurdere, om foranstaltningen fortsat opfylder sit formål. Det kan bl.a. ske i forbindelse med, at kommunen skal vurdere, om der er behov for en revision af handleplanen. Såfremt borgeren ikke er tilfreds med afgørelsen, der er truffet, er der mulighed for at klage. I forbindelse med enhver bevilling eller et afslag på ansøgningen, vedlægges en klagevejledning, hvori klageproceduren fremgår. Side 7