LEKTOR Center for Rusmiddelforskning Psykologisk Institut Twitter: @JakobDemant jd@crf.au.dk http://au.dk/en/jd@crf.au.dk
KØBENHAVNS SUNDHEDSBORGMESTER NINNA THOMSEN ADVARER FORÆLDREBESTYRELSER MOD AT DRIKKE ALKOHOL TIL DERES ARRANGEMENTER, MEN HUN VIL IKKE FORBYDE DET. (26/8-13) I forbindelse med at Københavns Kommune sætter ti millioner kroner af til forebyggelse af alkoholmisbrug, foreslår Københavns sundhedsborgmester Ninna Thomosen (SF), at forældrebestyrelser opfordres til at diskutere den udskænkning af alkohol, der finder sted på institutioner. Det skriver Kristeligt Dagblad. Jeg synes, det vil være et fint signal, at der ikke er alkohol indblandet, når børn og forældre mødes til den slags sammenkomster. Mit indtryk er, at de fleste forældrearrangementer foregår uden alkohol, men at der stadig er nogle øer tilbage, hvor der drikkes øl og vin, siger hun til avisen. Intet forbud For et halvt år siden, vedtog byrådet i Faxe Kommune, at det ikke skulle være tilladt at servere alkohol til arrangementer, hvor der var børn med. Så langt vil sundhedsborgmesteren dog ikke gå i København. Her vil Ninna Thomsen ikke diktere, hvad forældrebestyrelsen skal gøre, og det ærgrer formanden for Københavns Forældre Organisation, Nina Reffstrup. Vi kunne tænke os retningslinjer fra kommunen, for vi har altid undret os over, at forældre må drikke til arrangementer, hvor der er børn til stede. Er der blot ét barn i institutionen, hvis forældre har svært ved at styre alkohol, så er det ikke en god fest for det barn, hvis der serveres alkohol siger hun.
OVERBLIK Dansk alkoholkultur for voksne og for unge Forandringen for de unge Forældres holdninger til alkohol Hvordan skaber vi ændringer: De yngste: Forældre og netværker De ældste: ansvarliggørelse Take-home-points
AFHOLDNE DANSKERE: FINDES DE? Problematisk at få præcise svar på fordi det er en meget lille del af befolkningen. Total afholdenhed (lifetime) blandt alle danskere 2-4% 6% af 16-20 årige beskriver at de aldrig drikker. 92% af 17-19 årige beskriver at de har været fulde inden for den sidste måned. Kun 4% beskeriver at de ikke drikker. Bandt disse er 46% muslimer, 2% protestanter. 4
ALKOHOLKULTURENS LETHED Naturligheden i alkoholkulturen Mulighedsstrukturen: Hvor/Hvornår kan man få fat i alkohol Letheden vs. Problemet: hvornår opfattes alkohol som et problem? Uskadeligheden: Voksne mener det er ufarligt De lande hvor man opfatter alkoholen som ufarlig er lande hvor man drikker mest 5
KOMBINATION AF DRY & WET CULTURE Danske voksne drikker relativt intenst samtidig med at vi drikker ofte En kombination af nordisk fuldskabskultur og sydeuropæisk konstant nydelseskultur Middelklassen afviser dog ofte den beruselses-orienterede kultur men praktiserer den. Hvordan skal vi forstå fuldskab? Forståelsen af fuldskab: (Mäkäla 2001): Svenskere, Nordmænd og Finner beskriver sig som fulde efter 6 genstande: Danskere skal drikke mere. Selvforståelsen af at være beruset og/eller fuld. (Unge og deres forældre drikker 5+ ca. lige ofte. Men unge iagttager det i langt højere grad som fuldskab) 6
2 MINUTTERS SUMMEGRUPPE Hvordan oplever I voksnes drikkekultur? Kan I genkende billedet af at det er svært at holde en begivnehed uden at der er alkohol? Hvordan oplever I forholdet til fuldskab hos jer selv og jeres omgivelser?
Er danske unge del af en new culture of intoxication? 87 % af de 15-16-årige har prøvet at drikke mindst én genstand 70 % har prøvet at være fulde (faldende) Debutalder for fuldskab er 14 år (stigende) 44 % har binge-drukket (5 + genstande) mindst én gang i løbet af den sidste måned- herunder en hård kerne på 9 %, som har binge-drukket fire eller flere gange i den sidste måneds tid ESPAD: Stadig i top mht. at have prøvet bingedrikning i 9.kl DK s specielle kombination af våd og tør alkoholkultur en varig udfordring og stor lighed med britiske unge
EUROPÆISK SAMMENLIGNING: ESPAD UNDERSØGELSEN 2011 (9.KLASSE) Sammenlignet med andelen, der drikker sig fuld mindst 10 gange om året i de øvrige valgte lande, ligger Danmark helt i top, navnlig blandt drengene. Fuldskab er fx ikke almindeligt hos drenge og piger i Italien eller blandt piger i Østrig: Danmark: 17 % af drengene og 11 % af pigerne har været fulde mindst 10 gange det sidste år England: 12% af drengene og 11% af pigerne Irland: 9% af drengene og 11% af pigerne Østrig: 12% af drengene og 4% af pigerne Italien: 4% af drengene og 1% af pigerne
MODENHED OG ALDER (2004) Pige (9.klasse): Klassen blev ligesom delt op på den måde ( ) Der var festgruppen, som var sammen i skolen, og så var der de andre ( ) Det var sådan en konkurrence i fest og i druk. Den, der havde prøvet mest, den skulle råbe op ( ) Det var os, der fandt på tingene, kan man godt sige( ) Og nu er I også begyndt [henvendt til mainstream gruppen] Og det er nok fordi, I ikke har gået til fest så lang tid, som vi har ( ) at I synes, at de fester I har, det er mange ik. Fordi der måske er én hver anden uge, men når man går i byen hver weekend og tit to dage hver weekend, så synes jeg ikke, det er mange. Derfor synes jeg, det lyder sjovt ( ) Altså for mit vedkommende så er det nok, fordi jeg går så meget på X (et diskotek), så jeg synes, privatfester er sådan et lavere gear ( )
Udelukkelse Moderator: Drikker du, Mathias? Mathias: Næh. Ahmed: Han drikker rødvin og ryger Prince light. [alle undtagen Mathias griner] Mathias: Nej Ulrik: Han skal vågne op med en lille cognac [alle undtagen Mathias griner]
2 MIN SUMMEGRUPPER Hvordan ser det ud blandt jeres børn? Kan I genkende billedet af hvordan de unge bruger alkohol til at fremstille sig selv som modne? Har I oplevet at festerne og alkoholen holder nogle væk?
Forandring undervejs blandt de15-årige (Skolebørnsundersøgelsen) - Udviklingen i Danmark i tal Procent, som har prøvet at drikke alkohol 1998-2010 1998: Drenge: 95 % Piger: 95 % 2010: Drenge: 87 % Piger: 88 % Procent, som drikker alkohol mindst ugentligt, 1998-2010 1998: Drenge: 46% Piger : 38% 2010: Drenge: 28% Piger: 19% Procent, som har prøvet at være fulde mindst to gange, 1998-2010 1998: Drenge: 70% Piger: 63% 2010: Drenge: 57% Piger: 56%
TRE LIVSSTILE FOR 8-9-KLASSES UNGE 00 ERNE VS. 10 ERNE 2004-5 (8. -9. klasses unge) De forsigtige: Har aldrig været fulde. Har ofte smagt alkohol (ca. 20%) Mainstream: Fulde første gang når de er ca. 14. Går til fest en gang i mellem (ca.65%) De erfarne: Opfatter sig selv som party-freaks. Debut som 12-13 årige. Meget dominerende i fokusgrupperne (ca. 15%) 2011 (9. klasses unge) De forsigtige: Samme definition (ca. 70%) Mainstream: Er orienterede imod at begynde at drikke og feste men har kun lav erfaring. Har sjældent erfaring med fuldskab. (ca. 20%) De erfarne. Samme definition. Men har slet ikke samme magt i fokusgrupperne (ca. 10%)
HVILKE FORANDRINGER ER DER I KULTUREN? Alkoholpraksis er stadig med til at selektere de unge i smarte og mindre smarte. Alkohol er stadig central for at opleve sig selv som ung/moden. Dog slet ikke så manifest. Og i højere grad når de unge ser frem i tiden. De unge der drikker ses i nogen grad stadig som foran og mere modne. Men: Fravalg af at drikke er accepteret og udbredt Men: Diskurs om alkohol er meget fragmenteret Vi skal se på en cases hvor alkoholerfaring får en anden betydning
CASE: BO - EN INKLUDERET OG UDFORDRET ALKOHOLPOSITION Bo er sådan en, der drikker, ikke hyppigere end nogle af de andre, men han drikker bare flest genstande, når han er til fest. Bo kæmper for ikke at fremstå ukontrolleret og ekstrem, og når han føler sig mest udsat, spiller han klassens klovn. Bo er interessant, da han både er inkluderet i drengegruppen samt udsat og udfordret på samme tid der er tale om komplekse forhandlinger, hvor betydningen af alkohol er tvetydig.
AT VÆRE ÉN DER FESTER IGENNEM I SPORTSKLASSEN Moderator: Hvis vi så forestiller os sådan en fredag eftermiddag- aften, hvad laver I så typisk? Drikker? Bo: Ja selvfølgelig [GRI] Oskar: Træner. Lasse: Fodboldkamp ( ) Oskar: Elitegymnast. Bo: Gymnast? Jeg troede at du sprang på trampolin ( ) Nicklas: Vi spiller kamp og træner hele tiden. Moderator: Er det en sportsklasse det her? Nicklas: Ja [flere siger ja]. Rune: Vi er den mest sportsklasse på hele skolen tror jeg.
TAB AF KONTROL - ER DET OMVENDTE AF SEJT? Moderator: Hvad synes I om det der med, at man brækker sig? Oskar: Det er ikke, det er ikke fedt tror jeg. Nicklas: Det er en der ikke kan styre det og kommer til at drikke alt, alt for meget ( ) Oskar: Det er jo ikke rart når man. Jens: Det er ikke rart at se på. Oskar: Man får det helt dårligt selv. Rune: Så længe det ikke er til hver eneste fest. Moderator: Så det er ikke noget der sådan er sejt at gøre? Bo: At brække sig? Nej. [Flere siger nej]. Oskar: Nej det er lige det omvendte.
CASE: KRISTIAN - EN MAGTFULD MEN UDFORDRET ALKOHOLPOSITION Denne gruppe er interessant, idet interaktionen i gruppen i høj grad domineres af drengen Kristian, der drikker ofte og meget. Kristian dominerer ikke ved at afbryde de andre men igennem at iscenesætte sig selv som en de meget erfarne. De andre forholder sig konsekvent til hans bemærkninger og virker trykkede i forhold til ham. Drengene har en relativt tydelig traditionel heroisk drikke stil: Fuldskabsaorinteret, ofte mandlige fællesskaber, klar maskulin identitet.
DEN DOMINERENDE DRENG BLIVER UDFORDRET Thomas: Man ville nok ende med at blive alkoholiker ( ) Hvis man fortsætter og ikke når at stoppe i tide så ( ) Kristian: Ja ja men nu drikker du jo næsten ikke. Thomas: Hov hov hov, hov hov hov det ved du da ikke. Peter: Jeg tror ikke i dit tilfælde Thomas men i Kristians fx så kunne det godt være at man skulle [pause] Kristian: Hvorfor skal jeg sidde og kritiseres? Peter: Det er dig der drikker mest.
HVILKE DISKURSER UDFORDRER? Performance-orientering Refleksion omkring konsekvenser af alkoholbrug Kontrol- og risikoperspektiv Tryghedsdiskurs Sundhedsdiskurs
2 MIN SUMMEGRUPPER Hvilke tegn har I set på forandringerne? Er der nogle aspekter som kunne bruges I diskussioner I/omkring skolen?
9. klasse-unges forestillinger om ungdomsuddannelserne: Altså i gymnasiet, der er også sådan, der er jo ret mange gymnasiefester. Det er der. Og på EUC (erhvervsuddannelserne), så møder man jo mange der sådan tager en bajer, når de er på arbejde ( ) Jeg tror faktisk man drikker lige meget uanset hvor du kommer hen (Emil) Det er jo en ungdomsuddannelse. Dine forældre har ikke rigtig mere at skulle have sagt mere ( ) Det er en selv, der har ansvaret for det, tror jeg. Det gælder også alkohol og alt sådan noget. Der er jo ikke forældremøder og sådan noget[ ] Det fungerer jo slet ikke på samme måde jo (Terese )
FORÆLDRE OG UNGE - REGLER, AFTALER OG TILLID
Forældres regler for antal genstande og de (. pct ) unges binge drikning, den sidste måned 80 70 60 50 40 30 20 10 0 2 genstande 5+ genstande Antal genstande den unge må drikke Binge 0 gange Binge 1 gang Binge 2-3 gange Binge 4+ gange Jeanette Østergaard
VARIATION I REGLER OG AFTALER Mine forældre vil ikke rigtig have at jeg drikker før jeg er gået ud af niende, jo altså jeg må godt måske sådan drikke en øl eller sådan noget eller to, men så er det også det, men det har jeg det egentlig også fint med ( ) jeg føler mig ikke sådan gammel nok til at gå og være fuld nu. Jeg føler mig ikke sådan klar (Morten) Altså jeg må godt drikke, min mor og far siger at jeg bare selv skal kunne vide, hvornår jeg stopper, altså at det ikke skal gå for meget over gevind ( ) lige sådan lære at finde en grænse (Gustav) Det kommer nok også an på hvilket selskab det er i ( ) hvis ens forældre kender, kender dem der er med, eller de ved at man er sammen med den og den person og man har nogle faste aftaler, når man ikke er ældre end vi er, så må jeg gerne ( ) vide om der er nogle der holder øje med os ( ) jeg synes det er helt i orden (Steffen) Jeg må ikke ( ) jeg tror at de egentlig bare gør det for at beskytte mig (Sidsel)
OM AT SKABE FORANDRINGER BLANDT DE YNGSTE (7-8 KLASSE) VIA FORÆLDRE Er det de unges skyld? Forældrenes opdragelsesform & sociale netværk
Accept af fuldskab Ca. 50 pct. af forældrene er enige eller overvejende enige i: Unge lærer kun grænsen for, hvor meget alkohol de kan tåle ved at overskride den. (Forældre til 9.klasses unges holdninger til deres børns alkoholforbrug)
Alkohol er ufarligt og angsten for at sætte normative grænser Knud: Og det der med at kaste op, det sætter som regel også en naturlig grænse for morskaben. Så er man ikke så hooked på at skulle videre [ ] Lise: det er nok lidt den lærestreg, man håber på, at de får i virkeligheden, altså så primitiv tror jeg lidt, at jeg har det med det [ ] Pia: Så kender de grænsen lidt, kan man sige: Nogenlunde sådan her kan jeg tåle!. Så man ligesom får en fornemmelse af det, ik? Knud: Jo det tror jeg også. Altså, de skal nå til, hvor kroppen siger stop.
Balancegang mellem forbud og accept nødvendigheden af uformelle netværk mellem forældre Regler fra den enkelte forældre virker, men: Mindsker ikke drikkepresset hvis der stadig er mange unge der ikke har grænser Derfor: fokus på forældres sociale netværk og kollektive regler De unge er opmærksomme på forældrenes indbyrdes viden Formindsker forventninger til hvad der opfattes som rigtigt for en speciel alder (8.klasse) Kan mindske drikkepres på dem der ikke er med Fungerer som værktøjer for de unge som ønsker at sige fra Særligt vigtigt for at flytte debutalder for fuldskab
Forældrenes bevidste naivitet - Når børnene har magten Julie: Jeg spurgte engang om jeg måtte holde videoaften, og så havde de så ikke kunnet sove nede i sommerhuset og så kom hun [moren] så hjem om morgenen, [..] og der [sad vi] og drak øl til morgenmad Maja: Og så lå der én og sov Julie: Ja, Thomas han lå og sov inde i hundekurven [griner], og så blev jeg nødt til at holde hende ude i gangen og så kunne man bare høre en masse klir, fordi så skulle de dér flasker væk, men der havde hun opdaget det, tror jeg. Men hun sagde ikke noget til mig [ ] Moderator: Så man kan godt snakke med sine forældre om det, eller? Julie: Hun er selvfølgelig også lidt dum, hvis hun tror på at det er videoaften!
SUMMEGRUPPE 2 MIN Hvordan kan man fastholde tillid og samtidig lave aftaler? 32
OM AT SKABE FORANDRINGER BLANDT DE LIDT ÆLDRE DE DRIKKENDE (?!) De unge er ikke videre bekymrede om risiko De er til gengæld meget opmærksomme på de stemninger der er til festen og i gruppen. Fuldskab er en faktor som er både positiv og negativ for de unge De skal hjælpes til diskutere hvordan og hvornår de synes at de overskrider disse grænser. Og derigennem hjælpes til at få et sprog til at kunne sige fra og hjælpe venner med det samme => Fra fakta til bekymringer
OM ANSVARLIGHED OVER FOR HINANDEN Sebastian: [ ] men der var syv kilometer, eller sådan noget, og jeg syntes ikke han skulle ud og køre. Men så en af hans dumme venner fra hans kostskole var så med, og så arh, men skal vi ikke køre? Og så kiggede vi sådan lidt på hinanden og så pas nu godt på jer selv og kør forsigtigt, og. Så testede jeg lige hvor fuld han var, og han er rimelig god til skuespil, tror jeg, men så lod vi ham så køre. Han har så været oppe ved diskoteket, parkeret sin Hi-ace, og gået forbi diskoteket op på det pizzeria ved siden af. Og så kommer han hjem, og så sidder vi bare dér: godt de kom tilbage. Der havde jeg det sådan lidt: nej, det kunne egentlig godt gå galt det her, der troede jeg også der havde jeg prøvet at stoppe ham, men så tjekkede jeg ham og jeg synes at han altså godt kunne køre. Altså han bor på et gods, og der er masser af vej man kan køre på, de kører på marker Rolf: Gu må han da ej, han er seksten, han har ikke noget kørekort. Det er pisseligemeget om man kører godt bil
35
TAKE HOME POINTS Der er en mulighed grib den Forældrene er måske mere forankret I en drikkekultur end de unge Forældreregler om alkohol virker Hvis man alene agere med tillid så sørg for at det man har tillid om er præcist formuleret Kollektive regler virker Alkohol skal tages seriøst også sammenlignet med illegale stoffer
26.+8.13 Tak for opmærksomheden Twitter: @jakobdemant Demant J.