REEKSAMEN: Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Torsdag den 21. januar 2016

Relaterede dokumenter
Eksamensopgavesæt KLADDE

REEKSAMEN: Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Torsdag den 21. januar 2016

Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi. Tandlægestuderende. Mandag den

Eksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj semester, odontologi

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den

Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi. Molekylær medicin. Torsdag d. 4. januar 2018

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim

Patologi undervisning forår 2018 TANDLÆGESTUDERENDE

Appendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital

Eksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den

Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende

Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 15. august 2017

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Fredag den 29. maj 2015

STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende

EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003

Re-eksamensopgavesæt. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 23. januar 2017

Eksamensopgavesæt KLADDE. Fredag den 18. december 2015

Patologi undervisning forår 2019 TANDLÆGESTUDERENDE

Standardbesvarelse. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i. molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010

Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010

Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR. Fredag den 18. december 2015

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Fredag den 3. juni 2016

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg

Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 20. december 2017

Eksamensopgavesæt. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 19. december 2016

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009

Patologi undervisning forår 2017 TANDLÆGESTUDERENDE

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010

ANALKANALEN OG DENS SYGDOMME. Ovl. Jill Langhoff Herlev Hospital TS-Kursus Jan Herlev

Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den Medicinstuderende

Serøse væsker. Serøse væsker. Serøse væsker. Fra. pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis. Ekssudat.

EKSAMENSOPGAVESÆT (kan beholdes) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 23/1-2004

Eksamensopgavesæt Standardsvar. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014

Introduktion til patologi

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

Eksamensopgavesæt STANDARD SVAR

Introduktion til patologi

Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 17. december 2018

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt

OPGAVESÆT - KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 23/1-2008

Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim

Give mindst 2 eksempler på tilstande, hvor man makroskopisk kan iagttage cellulær

Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital

EKSAMENSOPGAVESÆT (kan beholdes) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 28/1-2005

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Torsdag den 1. juni 2017

REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012

Introduktion til patologi

REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

Patologi undervisning forår 2016 TANDLÆGESTUDERENDE


Klassifikation af og incidens af sygdomme Sted: Auditorium 4 Underviser: SHD Kapitel: 1

Eksamensopgavesæt STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi. Molekylær medicin. Torsdag d. 4. januar 2018

STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006


EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 4. Januar timer skriftlig eksamen

Kodevejledning for vulvacancer

Eksamensopgavesæt. Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 17. januar 2019

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

REEKSAMEN: Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Tirsdag den 16. august 2016

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

Biopsi. Søren Schou. Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet


SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN

Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 17. december 2018

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

HNPCC Hereditær NonPolypøs Colorectal Cancer

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 15. august 2017

Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj semester, odontologi

Re-eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig Re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 12. august 2019

Udredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel. -uden synlig blødning

Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 21. maj 2019

ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital

Kræ$pakker - kliniske eksempler

Spinocellulær hudcancer (SCC)

OPGAVESÆT (KLADDE) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/6-2006

MALIGN KNOGLETUMOR MALIGN KNOGLETUMOR

Transkript:

REEKSAMEN: Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende Torsdag den 21. januar 2016 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med eksamensnummer på hver side. Eksaminator vil være til stede i eksamenslokalet den første halve time af eksamens varighed. Opgavesættet består af 25 multiple choice opgaver, 4 kortsvarsopgaver og 3 billedopgaver. Eksaminanden har 4 timer til besvarelse af eksamensopgaverne. Eksaminanden påbegynder besvarelsen med at anføre eksamensnummer på hvert ark i besvarelsessættet i øverste højre hjørne. Svar på multiple choice opgaverne indføres i besvarelsessættets skema med kuglepen. Foretages fejlagtige markeringer, må rettelser/berigtigelser fremgå af kommentarer på besvarelsessættets bagside. Når der i en opgave bedes om et vist antal svar (f.eks. nævn tre årsager til.), skrives der ét svar og kun ét svar på hver linje. Hvis der alligevel skrives flere svar på linjen, tæller kun det første svar med i bedømmelsen. Besvarelsen af kortsvarsopgaverne skal også (med kuglepen) overføres til besvarelsessættet. Bemærk, at der for kortsvarsopgaverne og billedopgaverne er afsat et antal linjer til besvarelsen af hvert delspørgsmål, og eksaminandens svar skal begrænses til dette antal linjer. Der kan anføres kommentarer til eksamensopgaverne på bagsiden af besvarelsessættet, men disse vil ikke have indflydelse på evalueringen af eksaminandens besvarelse af opgaverne nr. 26-32. Skriv tydeligt - ulæselige besvarelser bliver ikke evalueret! I alt: 155 point 1

MULTIPLE CHOICE OPGAVER Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi, torsdag 21. januar 2016 Eksaminandens eksamensnummer: Kommentarer vedrørende multiple choice besvarelsen er anført på bagsiden? JA NEJ Opgavenr. A B C 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. 20. 21. 22. 23. 24. 25. 2

1. Standardindstøbningsmediet ved formalinfikseret væv er: A. Plast B. Petroleum C. Paraffin 2. Et primært antistof er ofte rejst i en mus mod: A. Protein B. Lipid C. Kulhydrat 3. Hvor mange procent af spytkirteltumorer i de små spytkirtler er maligne? A. < 20 % B. 20-40 % C. > 40 % 4. Hvilken af følgende spytkirteltumorer har stor tendens til nerveindvækst (perineuralvækst) og kan således sprede sig langs nerveskederne? A. Adenoidcystisk karcinom B. Mukoepidermoidt karcinom C. Warthins tumor 5. Op til 18 % af leukoplakierne i mundhulen udvikler sig til: A. Adenokarcinom B. Planocellulært karcinom C. Transitiocellulært karcinom 3

6. Hvilken type lungekarcinom skal undersøges for mutationer i EGFR- genet? A. Småcellet karcinom B. Adenokarcinom C. Planocellulært karcinom 7. Emfysem er karakteriseret ved: A. Irreversibel dilatation af bronkier og bronkioler B. Hypersekretion af bronkialsekret C. Udvidelse af luftvejene perifert for den terminale bronkiole 8. Hvis der i en lungebiopsi ses granulomer med nekrose og Langhanske kæmpeceller, må mistænkes? A. Infektion med Pneumocystis carinii B. Infektion med Mycobacterium tuberculosis C. Sarkoidose 9. En lavmalign tumor, udgået fra de neuroendokrine celler i bronkieslimhinden, kaldes: A. Karcinoid tumor B. Paragangliom C. Småcellet karcinom 10. Lungekarcinomer kan inddeles i hvilke to overordnede grupper tumorer? A. Adenokarcinom og planocellulært karcinom B. Småcellet og ikke- småcellet C. Storcellet og småcellet karcinom 4

11. Liquefaktionsnekrose ses især ved infarkter i: A. Nyre B. Lunge C. Hjerne 12. Colitis ulcerosa og morbus Crohn kan være associeret med en række ekstraintestinale komplikationer blandt andet hudlæsioner i form af: A. Psoriasis B. Pyogent granulom C. Erythema nodosum 13. Omdannelsen af flerlaget pladeepitel i den nedre del af øsofagus til cylinderepitel ved Barretts øsofagus er et eksempel på: A. Dysplasi B. Metaplasi C. Neoplasi 14. Pseudomembranøs colitis er forårsaget af: A. Iskæmi B. Toksiner C. Strålebehandling 5

15. Colitis ulcerosa er karakteriseret ved: A. Kontinuerlig udbredelse i rectum og/eller colon B. Øget incidens af colondivertikler C. Granulomatøs inflammation af colon 16. Hvilken af nedenstående ventrikel tumorer er associeret med Helicobacter- induceret gastritis? A. Adenokarcinom B. Karcinoid (neuroendokrin) C. Gastrointestinal stromal tumor 17. Epiduralt hæmatom er karakteriseret ved: A. Der ses ofte et symptomfrit interval på mere end 24 timer B. Ses ofte hos ældre patienter med hjerneatrofi C. Blødning skyldes ofte overrivning af a. meningea media 18. Den hyppigsete årsag til apoplexia cerebri er: A. Hjerneinfarkt B. Hæmorrhagia cerebri C. Subaraknoidal blødning 6

19. Den hyppigeste årsag til CNS tumorer er: A. Glioblastomer B. Metastaser C. Meningeomer 20. Ved benign hypertension ses: A. Fibrinoid nekrose af kar B. Hyperplastisk forandring af kar C. Hyalin arteriolosklerose 21. Den hyppigeste årsag til benign hypertension er: A. Relateret til nyresygdom B. Idiopatisk / essentiel C. Relateret til binyresygdom 22. Den vigtigste årsag til udvikling af et abdominalt aorta aneurisme er: A. Aterosklerose B. Diabetes C. Hypertension 23. Ved Mönkebergs mediasklerose ses: A. Hyaline aflejringer B. Kalkaflejringer C. Lipid aflejringer 7

24. De første mikroskopiske forandringer ved et akut myokardieinfarkt ses efter: A. 12 til 24 timer B. 24 til 48 timer C. 48 til 72 timer 25. Myksom kan opstå i alle fire hjertekamre, men opstår for ca. 75 % vedkommende i: A. Højre atrium B. Højre ventrikel C. Venstre atrium 8

KORTSVARSOPGAVER OPGAVE 26: HUD (I alt 17 point) 70- årig skaldet landmand bliver henvist til hudlæge på grund af flere rødlige, tørre, skældende læsioner i venstre tinding samt et lille sår (1 cm i diameter) ved næsefløjen. Patienten har aldrig tidligere haft hudproblemer. 26.1: Hvilken læsion (type / diagnose) er hudforandringen i tindingen formentlig eksempel på, og hvor hyppigt udvikler denne læsion sig til hudkræft? (2 point) Histologisk type / diagnose: % som udvikler sig til hudkræft: Hudlægen behandler læsionen i tindingen med curettage og tager en biopsi fra såret ved næsefløjen. Biopsien fra næsefløjen viser sig at være et basocellulært karcinom. 26.2: Basocellulært karcinom kan inddeles i flere undertyper. Nævn de 3 vigtigste af disse og deres typiske kliniske præsentation (dvs. hvordan de makroskopisk ser ud): (6 point) Undertype 1: Klinisk præsentation: Undertype 2: Klinisk præsentation: Undertype 3: Klinisk præsentation: 9

Det basocellulære karcinom hos denne patient bliver på baggrund af klinikken og det histologiske svar opfattet som en højrisikotumor. 26.3: Nævn 5 faktorer, som indgår i vurderingen af, om et basocellulært karcinom opfattes som en højrisikotumor: (5 point) Faktor 1: Faktor 2: Faktor 3: Faktor 4: Faktor 5: Førstevalgsbehandling af højrisikotumorer er kirurgisk behandling eller stråleterapi. Patienten henvises derfor til plastikkirurgisk afdeling med henblik på excision af tumor med peroperativ frysemikroskopiundersøgelse. 26.4: Hvad er fordelen ved frysemikroskopiundersøgelse, og hvad er formålet med denne undersøgelse i det aktuelle tilfælde? (2 point) Fordel: Formål: 10

26.5: Nævn to væsentlige ulemper ved frysemikroskopiundersøgelse: (2 point) Ulempe 1: Ulempe 2: 11

OPGAVE 27: GYNÆKOLOGI (I alt 22 point) I forbindelse med kejsersnit på en 39- årig kvinde findes uterus med flere subserøst beliggende, velafgrænsede tumorer. Gynækologen beskriver i sin operationsbeskrivelse, at uterus er deformeret af fibromer. 27.1: Hvad er den korrekte histologiske betegnelse for disse tumorer? (2 point) Svar: 27.2: Nævn 5 symptomer, som fibromerne hyppigt kan give anledning til: (5 point) Symptom 1: Symptom 2: Symptom 3: Symptom 4: Symptom 5: 12

5 år senere beslutter kvinden sig for at blive hysterektomeret (fjernelse af uterus) pga. symptomer fra fibromerne. Ved makroskopisk undersøgelse findes foruden fibromerne et fortykket endometrium. 27.3: Angiv en ikke- neoplastisk årsag, der kan forklare det fortykkede endometrium: (2 point) Svar: Det viser sig overraskende ved mikroskopi af de udtagne snit, at endometriet er infiltreret af karcinom. 27.4: Hvilken histologisk type endometriekarcinom er mest hyppig: (2 point) Svar: Øget østrogenpåvirkning har stor betydning for udviklingen af endometriekarcinom. 27.5: Angiv 4 overordnede årsager, som medfører en øget østrogenpåvirkning: (4 point) Overordnet årsag 1: Overordnet årsag 2: Overordnet årsag 3: Overordnet årsag 4: 13

27.6: Nævn to sjældnere højmaligne typer af endometriekarcinom, som ikke er relateret til østrogenpåvirkning: (2 point) Histologisk type 1: Histologisk type 2: På baggrund af kvindens alder mistænkes, at det kunne dreje sig om en arvelig form for kræft. Kvinden beretter, at der har været flere tilfælde af coloncancer hos yngre personer i den nærmeste familie, hvilket giver overvejelser, om der kunne være tale om en hereditær non- polyposis colorectal cancer(hnpcc)- associeret endometriecancer. Inden kvinden henvises til genetisk rådgivning, har patologen mulighed for at lave en immunhistokemisk undersøgelse, som indirekte tester defekter i bestemte gener gennem undersøgelse af ekspression eller mangel på ekspression af de proteiner, de koder for. Metoden er analog til den, der udføres ved mistanke om HNPCC- associeret colorectal cancer. 27.7: Hvilke gruppe af gener, associeret med HNPCC, testes der for: (2 point): Gruppe af gener: Kvinder med mutationer i tumorsuppressor generne BRCA1 og 2 har ligeledes øget risiko for at udvikle endometriekarcinom. 27.8: Nævn tre øvrige organer, hvor der kan ses BRCA1 og 2 associerede cancere: (3 point) Organ 1: Organ 2: Organ 3: 14

OPGAVE 28: LEVER (I alt 32 point) En 68- årig mandlig kronisk alkoholiker indlægges på hepatologisk afdeling med ascites. Udviklingen af ascites ved levercirrose er kompleks og involverer flere mekanismer, som er indbyrdes afhængige. 28.1: Beskriv kort 3 af disse medvirkende mekanismer af betydning for udvikling af ascites ved levercirrose: (6 point) Mekanisme 1: Mekanisme 2: Mekanisme 3: I løbet af aftenen bliver manden tiltagende cerebralt påvirket og går til sidst i leverkoma. 28.2: Beskriv to mekanismer, hvorved den normale afgiftning af skadelige stoffer i leveren er kompromitteret ved levercirrose, og som derved bidrager til udvikling af hepatisk encephalopati: (4 point) Mekanisme 1: Mekanisme 2: 15

Forvagten har ved sin objektive undersøgelse beskrevet, at manden har bilateral (dobbeltsidig) gynækomasti. 28.3 Hvad kunne være forklaringen på dette, såfremt årsagen forventes at være associeret til mandens leversygdom? (2 point) Svar: 28.4: Gynækomasti er ofte idiopatisk. I andre tilfælde kan årsagen påvises. Nævn hovedårsag til de fleste tilfælde af ikke- idiopatisk, bilateral gynækomasti hos voksne. For denne hovedårsag, angiv 3 kliniske eksempler, som ikke er lever- associerede: (5 point) Hovedårsag : Klinisk eksempel 1: Klinisk eksempel 2: Klinisk eksempel 3: Forvagten har i sin objektive undersøgelse, udover ascites og gynækomasti, bemærket andre stigmata på patientens krop, som understøtter indtrykket af kronisk leverpåvirkning. 28.5 Nævn 5 andre objektive fund (inspektion eller palpation), som kan være relateret til kronisk leverinsufficiens og forklar den mere specifikke mekanisme bag dem (årsagen): (10 point) Objektiv fund 1: Mekanismen bag: 16

Objektiv fund 2: Mekanismen bag: Objektiv fund 3: Mekanismen bag: Objektiv fund 4: Mekanismen bag: Objektiv fund 5: Mekanismen bag: Patienten er kendt i afdelingen og har tidligere fået taget leverbiopsier, som har vist alkoholisk steatohepatitis. 28.6: Beskriv kort det histologiske billede ved steatohepatitis: (5 point) Beskrivelse: 17

OPGAVE 29: DEFINITIONER (I alt 13 point) 29.1: Definér kort nekrose: (2 point) Svar: 29.2: Definér kort leversteatose: (2 point) Svar: 29.3: Definér kort levercirrose: (3 point) Svar: 29.4: Definér kort adenomyose: (2 point) Svar: 29.5: Definér kort endometriose: (2 point) Svar: 29.6: Definér kort myelomatose (2 point) Svar: 18

BILLEDOPGAVER OPGAVE 30: HJERTE (I alt 18 point) På billedet ses snit af myokardiebiopsi fra en patient med aflejring af proteinholdigt materiale mellem myocytterne. 30.1: Nævn de 4 klassiske typer af kardiomyopati: (4 point) Type 1: Type 2: Type 3: Type 4: 19

30.2: Hvilken kardiomyopatiform vil der klassisk være tale om, hvis aflejringen er amyloid og ret ensartet fordelt i hele hjertet? (2 point) Svar: 30.3: Hvis der ikke var tale om kardiomyopati men en lokaliseret forekomst af fibrose (f.eks. i venstre ventrikels forvæg), hvad ville denne så sandsynligt repræsentere, hvad ville patogenesen dertil være, og hvilke hyppige ætiologiske faktorer kender du (nævn 4)? (6 point) Diagnose: Patogenese: Ætiologisk faktor 1: Ætiologisk faktor 2: Ætiologisk faktor 3: Ætiologisk faktor 4: 20

30.4: Navngiv 3 typer inflammation med relation til hjertet og kom med et eksempel på ætiologi til hver af dem: (6 point) Type 1: Ætiologi: Type 2: Ætiologi: Type 3: Ætiolog: 21

OPGAVE 31: LUNGER (I alt 15 point) På billedet ses snit fra lunge med ophobning af erytrocytter i kapillærerne og brunpigmenterede makrofager i alveolelumen. 31.1: Nævn hvad ophobningen af henholdsvis den ene og den anden celletype er udtryk for, og hvad årsagen ofte vil være? (3 point) Celletype 1 er udtryk for: Celletype 2 er udtryk for: Årsag: 22

31.2: Der kunne også have været intraalveolær væskeophobning med lavt proteinindhold. Angiv betegnelsen for denne type væske, hvilken sygdom der ville være tale om, og kom med tre eksempler på årsager dertil: (5 point) Betegnelse for denne type væske: Sygdom: Årsag 1: Årsag 2: Årsag 3: 31.3: Der kunne i stedet have været tale om en kombination af blødning og nekrotiske alveolesepta. Hvilken sygdom måtte man da tænke på, og hvad ville patogenesen/ætiologien dertil være? (2 point) Sygdom: Patogenese / ætiologi: 23

31.4: Nævn 4 årsager til pulmonal hypertension og hvilke forandringer der vil ses i hjertet: (5 point) Årsag 1: Årsag 2: Årsag 3: Årsag 4: Forandringer i hjertet: 24

OPGAVE 32: KNOGLE (I alt 13 point) Billederne er fra acetabulums ledflade, hvor 1 repræsenterer ledbrusk, 2 bruskagtigt tumorvæv, der destruerer knogle og vokser ind i ledbrusken og 3 selve tumorvævet der med forstørrelse ses at indeholde atypiske bruskceller. 32.1: Er tumor benign eller malign og hvad skal den kaldes? (2 point) Benign / malign: Histologisk type: 25

32.2: I hvilken aldersgruppe vil denne tumorform normalt ses, og hvilke andre tumorer (nævn 2) med lignende prognose ses ofte i knoglerne i denne aldersgruppe? (3 point) Aldersgruppe: Andre tumorer: Andre tumorer: 32.3: Hvad er betegnelsen for en udvækst på knoglen med en pæn bruskkappe, der imiterer epifyseskivens? (2 point) Betegnelse: 32.4: Angiv navn og beskriv kort 2 non- neoplastiske, non- inflammatoriske sygdomme i knoglerne: (4 point) Betegnelse / navn: Beskrivelse: Betegnelse / navn: Beskrivelse: 26

32.5: Hvad forstås ved osteomyelitis og hvad vil en klassisk ætiologi være? (2 point) Hvad forstås ved osteomyelitis: Klassisk ætiologi: 27