Rammer og status for den nationale kortlægning og igangsatte udviklingsopgaver v. Kontorchef Jan Reisz, By- og Landskabsstyrelsen

Rammer og status for den nationale kortlægning og igangsatte udviklingsopgaver v. Kontorchef Jan Reisz, By- og Landskabsstyrelsen 1 1

MENU Indledning Organisering af grundvandskortlægningen Udpegninger OSD, OD Status for kortlægningen Igangsatte udviklingsopgaver Afslutning 2 2

Indledning Kortlægningen blev overført til Staten ved kommunalreformen i 2007 Folketinget vedtog i 2008 en forlængelse af kortlægningsperioden. Staten gennemfører kortlægningen til: Fast tid afsluttes i 2015 Faste rammer for ressourcer: penge - drift ca. 565 mio. kr. personale fordelt på 7 centre ca. 58 ÅV Kommunernes får dækket udgifterne til udarbejdelse af indsatsplaner men ikke til indsatsen 3 3

Indledning Vedtagelsen af den nye lov har medført nye krav til styringen af kortlægningen: Der er lavet en ny organisering af kortlægningen Der er udarbejdet en national færdiggørelsesplan 4 4

Organisering Grundvandskortlægningen er projektorganiseret på tværs af Miljøcentrene Der er oprettet en Styregruppe, som har et projektsekretariat tilknyttet Der er oprettet kompetencenetværk Styregruppe og Projektsekretariat er oprettet medio marts 2009 5 5

Organisering Direktørforum (BLST) Styregruppen for Den Nationale Grundvandskortlægning Formand: Direktør Hans J Høyer Grundvands- og Sekretariatschefer, Haraldsgade og GEUS Projektsekretariat Projektleder: Jan Reisz Charlotte Greve, Carsten Reiter, Mikkel Hede og Susie Meilby, GEUS svarende til 2 ÅV KOMPETENCENETVÆRK Projektorganiseret National Grundvandskortlægning PROJEKT A PROJEKT B PROJEKT C PROJEKT PROJEKT xxx 6 6

Organisering Ansvar og beslutningskompetence: Direktørforum har det overordnede ansvar for grundvandskortlægningen og skal sikre sammenhæng mellem mål og midler Styregruppen har ansvaret for planlægning og drift af grundvandskortlægningen og kan uddelegere opgaver til f.eks. Projektsekretariatet, men styregruppen har ansvaret for at de løses 7 7

Organisering Færdiggørelsesplanen dækker hele landet Indeholder alle kortlægningsprojekter, både igangværende kortlægninger og dem der endnu ikke er igangsat Planen indeholder både tidsplan for overordnede aktiviteter, samt økonomi og personaleressourcer 8 8

Organisering Konsekvenser af den nye færdiggørelsesplan: Rækkefølgen er ændret for nogle områder i forhold til regionplanen Nogle områder slås sammen og kortlægges under ét for at opnå fordele fagligt og ressourcemæssigt (Hertil kommer justeringer som følge af Vandplanerne) 9 9

Organisering Behovsstyret grundvandskortlægning med fokus på: Tid, ressourcer og leverancer Ressourcer Tid Leverancer Fokus på leverancerne 10 10

Organisering Der er udarbejdet et administrationsgrundlag som bl.a. beskriver de dele: Der afleveres: OSD, Indv.oplande, Nitratfølsomme Indvindingsområder, indsatsområder mht. nitrat, forurenede grunde prioriteret ift. Grundvandsinteresser Afleveres ikke: Ressourceopgørelse, indsatsområder mht. pesticider og andre miljøfremmede stoffer, (stoftransportmodeller for forurenede grunde) 11 11

Udpegninger jf. Lov om Miljømål Områder som udpeges Udpegning af drikkevandsressourcer 8 a. For hvert vanddistrikt 1) udpeges områder med særlige drikkevandsinteresser, 2) udpeges områder med drikkevandsinteresser, 3) kortlægges områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse, 4) udpeges de delområder inden for de i nr. 3 nævnte områder, som er særlig følsomme over for en eller flere typer af forurening (følsomme indvindingsområder), med angivelse af, hvilken eller hvilke typer forurening de anses for følsomme over for, og der 5) udpeges områder på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af vandressourcerne, hvor en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcerne er nødvendig til sikring af drikkevandsinteresserne (indsatsområder).«12 12

Udpegninger jf. Lov om Miljømål Områder som kortlægges Udpegning af drikkevandsressourcer 8 a. For hvert vanddistrikt 1) udpeges områder med særlige drikkevandsinteresser, 2) udpeges områder med drikkevandsinteresser, 3) kortlægges områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse, 4) udpeges de delområder inden for de i nr. 3 nævnte områder, som er særlig følsomme over for en eller flere typer af forurening (følsomme indvindingsområder), med angivelse af, hvilken eller hvilke typer forurening de anses for følsomme over for, og der 5) udpeges områder på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af vandressourcerne, hvor en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcerne er nødvendig til sikring af drikkevandsinteresserne (indsatsområder).«13 13

Udpegninger Hvad er OSD? (uddrag af Vejledning nr 4, 1995, MST) De enkelte områder (OSD) skal være større sammenhængende områder og af en sådan størrelse, at det vil være muligt at dække en betydelig del af det regionale behov. Størrelsen skal fastlægges således, at det samlede fremtidige drikkevandsbehov kan imødekommes, med en rimelig sikkerhedsmargin. osv.. 14 14

Status for kortlægningen Områderne som kortlægges udgør ca. 40 % af Danmarks areal!! Vi har vi færdiggjort ca. 35 % af ovenstående areal med udgangen af 2009 Vi har nu gang i mere end 40 % og mangler at få igangsat ca. 25 % (~ 4150 km 2 ) 15 15

Status for kortlægningen 16 16

Status for kortlægningen januar 2016 24 24

Udviklingsprojekter Alle udviklingsprojekter skal være værdiskabende for den nationale grundvandskortlægning. Projekterne fordeler sig indenfor: underbygning af styringskæden databaser edb-redskaber vejledninger og andre faglige udredninger 25 25

Udviklingsprojekter Administrationsgrundlag Budget og planlægningsredsbab Modeldatabase Drift af GERDA databasen Drift af rapportdatabasen Anvendelse og arbejdsgang i forbindelse med GeoScene 3D GIS i grundvandskortlægningen (senere i dag) Geo-vejledning i dæklag Prøvebeskrivelser Geovejledning i kortlægning af kalkmagasiner Geovejledning i Hydrologisk modellering MRS implementering i grundvandskortlægningen Arsen i kalkmagasiner Seismik del B Begravede dale 3D miocæn kortlægning i Jylland 26 26

http://www.blst.dk/grunddrikkevand/grundvandskortlaegning/ 27 27

Afslutning Kortlægningen: 1. Omfatter OSD + indvindingsoplande til Vv der er kortlagt 40 % af Danmarks areal 2. Afdækker beskyttelsen og det særlige beskyttelsesbehov af drikkevandet IKKE ressourcens størrelse og sammenhæng til overfladevand 3. Engangskortlægning afsluttes i 2015 og så er færdige 4. Indvindingsoplande? 5. Potentialekort? 28 28