Studietur til Wisconsin 4-8 september 2009 Deltagere på turen: Projektleder Helle Madsen, Stjernholm maskinfabrik Mogens Madsen, Stjernholm Maskinfabrik Ingeniør Thomas Lodberg Vejrup, Stjernholm Maskinfabrik Ingeniør Magnus Jonsson, Opicon Dyrlæge Jens Anker Møller, Vinderup Borbjerg Haderup dyrlægerne Kvægbrugsrådgiver Jens Ole Christiansen, Bovi Consult Formål med studieturen til Wisconsin For deltagergruppen var hovedformålet med turen at undersøge muligheder for sandseparation af sand fra gylle i malkekvægsbesætninger og få klarlagt: fordele og ulemper ved sandseparation tekniske krav krav til sandtyper udfra maskinkrav Forskellige sandtypers funktion i sengebåsene mht. renhed efter separation slitage på udmugningsanlæg, Forskellige sandtypers påvirkning på køernes lemmer, klove og yver køernes renhed på især lemmer og klove og yver ved brug af forskellige sandtyper Hvorfor Wisconsin? Wisconsin er den stat i USA med den største mælkeproduktion og den største koncentration af kvægbesætninger. 135 besætninger har mere end 1000 køer/besætning, men samtidig er langt de fleste besætninger på 100 200 køer. Dermed er der muligheder for at søge viden og udviklingstendenser i et erhverv, som fortsat er i kraftig udvikling, i dette område trods finanskrisen. Sand som liggemateriale har været anerkendt i USA i mere end 25 år, og med udviklingen fra bindestalde til løsdriftsstalde og samtidig en udvikling fra små til middelstore og virkelig store besætninger, har medført at sand nu anvendes i mere end 65 % af besætninger over 250 køer i Wisconsin iflg. Brad Williams, Williams Bedrock Bovines Inc., som er formand for en større mælkeproducentforening i Wisconsin. Udviklingen til store besætninger og større miljøkrav til gylleopbevaring samt et stort forbrug af sand, har medført, at interessen for sandseparation begyndte i netop dette område for ca. 15 år siden. I området findes der især to typer sandseparatorer, Parkinson (cyklontype) og Mc Lanaghan (sandvaskertype). Der var mulighed for at se begge typer under forskellige forhold og indenfor en rimelig afstand. 1
Besætningsbesøg Strutz farm var første besøg på turen. Farmen er familieejet og ejes nu af 5. generation. Besætningen blev for 15 år siden udvidet fra 120 malkekøer i bindestald til 300 køer i løsdrift. Siden er besætningen udvidet til i dag at være på 850 køer, og man er i gang med en yderligere udvidelse til 925 køer, som man har miljøtilladelse til. 15 ansatte medarbejdere, hovedsageligt spansktalende, men amerikanske afdelingsledere. Malkesystem Boumatic side by side. Ved malkning anvendes aldrig våde klude til rengøring af patter. Der anvendes et skummiddel og papir. Ved udvidelsen for 15 år siden, blev det samtidig besluttet at anvende sand som liggemateriale i køernes sengebåse. Men den yderligere udvidelse til 850 køer medførte problemer med store sandmængder i gyllelaguner og store omkostninger til at få det fjernet fra lagunerne og samtidig store omkostninger til køb af sand. Man havde fastholdt at anvende sand, da de sundhedsmæssige fordele ved sand i forhold til gummimadrasser eller halmsenge økonomisk stadig kunne forsvare anvendelsen af sand. Farmen investerede for 16 mdr. siden i en Parkson sandseparator. Det medførte en besparelse i sandforbruget på 85 %.. Inden valget af sandseparator type besøgte man mange farme med forskellige typer separatorer. Man var skeptisk over kornstørrelsen i de sandtyper, som separatorerne kan rense, da man, som i Danmark, hidtil havde anvendt sandtyper med meget lille kornstørrelse, af hensyn til slitage på køernes haser, yver og klove. Den sandtype der blev anvendt på Strutz Farmen, havde den største kornstørrelse bland de fire farme vi besøgte. I de ældste stalde forekom der hudafskrabninger på haser og forknæ. Umiddelbart kunne det skyldes sandkornsstørrelsen, men ved gennemgang af køerne i en ny stald fandtes ingen hudafskrabninger. Forskellen kunne skyldes, at der i den nye stald var 30 35 cm sand i sengebåsene, mens der i de ældre stalde kun var mulighed for ca. 20 cm sand, og samtidig var sengen 5 10 cm smallere, hvilket medfører at køerne bevæger haserne henover liggematerialet oftere pga. for lidt plads i sengebåsen. Køerne var generelt mere beskidte på haser og underben end vi ser i DK, og det skyldes sandsynligvis kornstørrelsen. Der såes enkelte halte køer, men iflg. ejer, skyldtes det ikke sandkornsstørrelsen! Sandet fra separeres gyllen ved anvendelse af spildevand fra lagune. Spildevandet renses gennem et filter inden det anvendes i Sandseparatoren. Det rensede sand kan anvendes umiddelbart efter rensning, men man foretrækker at lade det ligge i 3 4 dage efter rensning inden det anvendes, da det dermed er mere tørt. På Strutz Farm var der ingen tvivl om, at sand er det bedste liggemateriale for kvæg, og at anvendelse af sandseparator reducerer ressourceforbruget væsentligt, samtidig med en positiv økonomisk besparelse til indkøb af sand, trods omkostninger til separering. Rosedale Farm var næste besøg. En imponerende farm med pt. 4000 malkekøer i en staldbygning!. Næste staldbygning til endnu 4000 køer var under opførelse og tages i brug i 2010. Rosedale farmen ejes af et familiedynasti bestående af 3 familier. De driver foruden Rosedale Farmen også en farm med 6500 malkekøer, en farm med 2700 malkekøer og en avlsdyrs farm med ca. 150 køer. 55 ansatte og når udvidelsen er færdig, vil der totalt være 90 ansatte, også her hovedsageligt spansktalende medarbejdere. Malkesystem De Laval 90 pladsers malkekarrusel. Der monteres robotter i september til forberedelse og rengøring, samt påsætning af malkesæt. 4 ansatte malker 450 køer i timen, og der malkes 3 gange i døgnet. 2
Kalve flyttes til eksternt ejet kalvehotel og når kalvene er 5 mdr. gamle flyttes de til et kviehotel, også eksternt ejet, hvor de opholder sig til 6 8 uger før kælvning. Alle farmene anvender sand som liggemateriale, og på Rosedale har man investeret i et Mc Lanaghan anlæg. Et meget stort anlæg med forskellige separationskummer og et meget stort filtreringsanlæg for spildevand. Man var ikke helt tilfreds med driften af anlægget, og det var et omkostningstung anlæg både i indkøb og drift. Men indstillingen var også her, at sand er det bedste liggemateriale både komfort og sundhedsmæssigt, så man ville udnytte alle muligheder for at få separationen til at lykkes på et bedre økonomisk grundlag. Sandkornsstørrelsen var mindre end på Strutz Farm, men betydeligt større end den type der anvendes i DK. Ved besigtigelse af køerne bemærkede vi ingen hudafskrabninger. Ingen halte køer og køernes haser og underben var renere end på Strutz Farmen, men ikke på samme niveau som i DK. Larson Acres tredje besøg på turen med ca. 1100 malkende køer, og i gang med nybyggeri af ny stald, så koantallet i april 2010 vil være på 2600. Der er i alt 34 medarbejdere inkl. familiemedlemmer til driften af kostalden samt 4000 acres areal som fortrinsvis bruges til grovfoder. Gården ejes og drives af familiedynastiet Larson, som består af 6 familier, og alle fra mindste barn til ældste pensionist deltager i den daglige drift Malkerstalden er en Boumatic side by side med 44 pladser, og alle køerne malkes 3 gange i døgnet. Mælken leveres til specialproduktion af pizzaost. Kalvene er opstaldet i 150 kalvehytter som er placeret indenfor i en tidligere kostald. Alt grovfoder vejes ind i siloen og vejes ud, når det forbruges til fuldfoder til køerne. Sandseparator af typen Mc Lanaghan, og her var anlægget ikke så kompliceret som på Rosedale farmen. En ung driftsleder havde det daglige ansvar for driften af sandseparatoren og for rensning i staldene. 96 % af sandet kunne separeres fra, dette er en meget høj udnyttelse. Sandkornsstørrelsen var den mindste af det vi så på de fire farme. Køerne var uden hudafskrabninger og ingen trykninger på haser og forknæ. Også på denne farm vil man fortsætte med sand i sengene uanset om man kunne separere sandet fra gyllen eller ej. Men indstillingen på denne farm var helt klart og tydelig defineret på mange opslag både på kontoret og rundt i produktionsanlægget: at man tager størst mulig hensyn til køernes naturlige adfærd og komfort, for kun på denne måde opnår man en stor og rentabel mælkeproduktion at man tager størst muligt hensyn til det lokalsamfund man er omgivet af, og støtter økonomisk forskellige institutioner og foreninger at livet er andet end køer og medarbejdere og familieskabet skal plejes. Konklusion på et godt teamwork er iflg. familien Larson: Team = together everyone achieves more! Williams Bedrock Bovines var sidste besøg på turen. Gården ejes af brødrene Brad og Jeff Williams, som overtog den efter forældrene, som var kørt økonomisk fast tilbage i 80érne. I 1993 byggede man den første løsdriftsstald med sand i sengebåsene. Da sandet gav problemer i en nybygget gyllelagune, ændrede man sengebåsene og lagde gummimadrasser i sengene. Men 3 år senere blev sengene igen ændret til sand, da sundhedsniveauet faldt voldsomt med meget store omkostninger til følge. Samtidig investerede man i en Parkson sandseparator, som nu har været anvendt i 5 år uden reparationer. På denne farm genbruges ca. 95 % af sandet. Man havde nu en nyudviklet sandseparator til afprøvning, som kunne separere sand med en mindre kornstørrelse. Maskinen var dog ikke færdig udviklet, da der det første år havde været mange reparationer. Men sandkornsstørrelsen var efter separation i denne maskine klart den mindste af det vi så 3
på turen. Jeff Williams lagde vægt på at sandkornsstørrelsen ikke måtte være for stor, men tillagde det endvidere stor betydning, at sandet blev separeret ved brug af rent vand. Denne besætning var den bedste vi så på turen. Meget rene køer, ingen hudafskrabninger og trykninger på haser og forknæ, og benene var meget rene. På denne farm var holdningen, at det ikke er forsvarligt at holde køer, med mindre der anvendes sand som liggemateriale i sengebåsene! Afslutning Besætningerne, som vi besøgte var udvalgt gennem søgning på internettet udelukkende ud fra kriteriet, at besætningerne skulle anvende sandseparator, og at det skulle være større besætninger for at kunne vurdere kapacitet og drift af maskinerne. Vi har kunnet konstatere at de væsentligste begrundelser for valg af sandseparatorer er: Køernes sundhed og komfort Hensyn til ressourceforbrug Hensyn til gylleopbevaringsfaciliteter Sandkornsstørrelsen har en mindre betydning i USA end her, da der ikke tages hensyn til slitage på mekaniske udmugningsanlæg, da disse ikke anvendes. Man renser gangarealerne med en lille læssemaskine med et frontmonteret halveret dæk som skraber. Gødningen skrabes i kanaler med specialsnegle som snegler gyllen til sandseparatoranlægget. Vi kunne konstatere, at for store sdandkorn kombineret med for små eller forkert indrettede sengebåse gav problemer med hudafskrabninger på haser og trykninger og hudafskrabninger på forknæ. Under danske forhold er vi nødt til at tage hensyn til mekaniske udmugningsanlæg, og dette nødvendiggør anvendelsen af sand med mindre kornstørrelse. Vi fik et rigtig godt udgangspunkt for at stille krav til udviklingen af en sandseparator til danske forhold, og er overbevist om, at om få år er en sandseparator et ligeså almindeligt udstyr på en malkekvægsbedrift, som en fuldfodervogn. En stor tak til deltagerne på turen for et stort engagement og lyst til at suge så meget sandviden med til Danmark som muligt, samt for gode faglige og positive diskussioner under hele turen! Jens Ole Christiansen Kvægbrugsrådgiver Bovi Consult. 4