Til de ansatte ved Langeland Kommune Helhedsorienteret Sagsbehandling Stop for uretmæssig modtagelse af offentlige ydelser
Forord: For at forhindre uretmæssig modtagelse af offentlige ydelser, skal der samarbejdes og udveksles oplysninger på tværs af afdelinger, og det forventes, at alle ansatte er opmærksomme på problemet og prioriterer opgaven meget højt. Formålet med denne folder er, at alle i kommunen ved, hvad samarbejdet går ud på, og hvad der er din ret og pligt som medarbejder. Endvidere giver folderen en række eksempler på, hvornår det er vigtigt at være opmærksom på signaler, der kan tyde på, at der er tale om uberettiget modtagelse af sociale ydelser. Målsætningen er at stoppe for uretmæssige ydelser fra det offentlige. Langeland februar 2013 Bjarne Nielsen Borgmester
Kommunal enhedsforvaltning Som kommunalt ansat opfanger vi ind imellem signaler, der peger på at en borger forsøger at få nogle penge ud af kommunekassen som han eller hun ikke er berettiget til. Den enkelte medarbejder har imidlertid ikke et samlet overblik, da borgerens papirer og henvendelser ligger mange steder i systemet. Langeland Kommune er en enhedsforvaltning. Det betyder, at medarbejdere indenfor kommunen kan/skal udveksle oplysninger på tværs af afdelinger, når det er relevant for den sagsbehandler, der modtager/indhenter oplysningerne. Helhedsorienteret sagsbehandling (HOS) Helhedsorienteret sagsbehandling er en arbejdsmetode, hvor målet er, at sagsbehandlingen sker med udgangspunkt i borgerens situation og ikke med udgangspunkt i en afgrænset opdeling i afdelinger og områder. Alt dette lyder helt fornuftigt og indlysende. Hvad er så årsagen til, at vi som kommunale medarbejdere nogle gange holder os tilbage?
Grundene kan være mange: Vanetænkning Normer og traditioner Usikkerhed om retten til at udveksle oplysninger Angst for reaktion/konfrontation med de personer, der bliver afsløret Det er nemmest at leve i bevidst uvidenhed Mangel på tid Hvornår skal de røde lamper blinke Eksempler på situationer, hvor du typisk skal være opmærksom på, om der skal gives oplysninger videre: Flytning til adresse, hvor der i forvejen er tilmeldt flere personer Påfaldende mange tilmeldt på adressen i forhold til antal kvm. Tilmelding til c/o adresse Får barn med ekshustruen til trods for fraflytning Fortsætter med fælles banklån Fradrag for børnebidrag er for stort i forhold til indkomst Ejer hus/sommerhus i fællesskab Postvæsnets bemærkninger på returpost Mand ansøger om sociale ydelser på hustrus vegne Budgetter for privatforbrug/selvstændig virksomhed Børns udebliven p.g.a. længerevarende ferie Henvendelse fra boligforeninger Personer registreret med ukendt adresse
Hvad skal du gøre? Du har pligt til at meddele om forhold, hvor du konstaterer at love og regler ikke overholdes, eller du får mistanke om, at der er noget galt. Du skal videregive dine oplysninger til de adresser, der står på bagsiden af folderen. Det er vigtigt, at du gør det så hurtigt som muligt. Hvor tit har du ikke hørt, at restancen kunne være undgået, hvis vi blot havde fået oplysningerne tidligere. Det er derfor vigtigt, at du giver de nødvendige oplysninger videre så hurtigt som muligt. Dine oplysninger bliver registreret og efterfølgende behandlet via HOS-gruppen, og dermed indgå som en brik i den samlede sagsbehandling. Din oplysning vil aldrig stå alene, men være en del af en større sammenhæng.
Hvad er borgernes holdning? Skeptikere vil måske mene, at et tværfagligt samarbejde går for tæt på borgerne.? Svaret herpå er, at en helhedsorienteret sagsbehandling giver den borger, der overholder reglerne, en langt bedre og hurtigere service - mens den borger, der tilsidesætter reglerne, får det sværere! Det handler således ikke om at forfølge de borgere, der lovligt modtager offentlige ydelser. Det drejer sig om at sikre, at borgerne får de ydelser, de er berettiget til hverken mere eller mindre.
Kontakt os: Aase Rasmussen 63 51 60 97 aase@langelandkommune.dk Maja Kaas Spanggaard 63 51 xx xx Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing post@langelandkommune.dk