Dette er et resumé af vurderingen af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af etableringen af en lufthavn ved Qaqortoq.

1 RESUMÉ Dette er et resumé af vurderingen af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af etableringen af en lufthavn ved Qaqortoq. Departementet hyret Grontmij og INUPLAN A/S til at udarbejde denne VSB. Der vil foruden VSB en blive udarbejdet en Samfundsøkonomisk Konsekvensvurdering. Der er ikke udarbejdet en Vurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM). 1.1 Formål med VSB processen af etablering af en lufthavn ved Qaqortoq Formålet med VSB en er at give et helhedsbillede af konsekvenserne for samfundet i hele Sydgrønland ved etablering af en lufthavn ved Qaqortoq. VSB en vil således identificere og analysere den forventede påvirkning på de samfundsøkonomiske forhold i regionen. VSB en arbejder med to scenarier: 1. Narsarsuaq lukkes, beboerne flytter og forsyningen af bygden ophører 2. Narsarsuaq lufthavn nedgraderes til heliport, men forsyningen af bygden bibeholdes på servicekontrakter 1.2 Lovgivningsramme Den vigtigste lov er Landtingslov nr 12 af 5. december 2008 vedrørende etablering af offentlige og private flyvepladser i Grønland. VSB en tager envidere udgangspunkt i de eksisterende servicekontrakter vedrørende transport i Sydgrønland, som danner et vigtigt grunlag for passagerbefordringen i Sydgrønland. Endelig danner Kujalleq Kommune s Kommuneplan for 2011-2022 et vigtigt fundament for en evt etablering af en lufthvan. 1.3 Projekt beskrivelse Projektet tager udgangspunkt i en lufthavn ved Qaqortoq, hvor det planlægges at anlægge en bane på 1.199 m. Placeringen af banen er ved placering 2, som fremgår af figur 1.1.

2 Figur 1.1: Placering 2 viser placeringen af den planlagte lufthavn (Kilde til kort: Transportkommissionen, 2011). Den planlagte bane ved Qaqortoq anlægges med en længde 1.199 m (med mulighed for forlængelse på et senere tidspunkt). Med en bane på 1.199 m vil der ikke være mulighed for direkte atlantflyvninger til Danmark, men flyvninger til Island vil være muligt. Dette betyder, at passagerer og fragt mellem Sydgrønland og Danmark altid skal via Kangerlussuaq eller Island. Den eksisterende heliport i Qaqortoq nedlægges, og al helikopterflyvning vil foregå fra den nye placering ved Qaqortoq. Der anlægges en vej mellem lufthavnen og Qaqortoq på ca. 6 km. Transporten mellem Qaqortoq og de øvrige byer og bygder i Sydgrønland tager udgangspunkt i det nuværende transportsystem, blot hvor den regionale lufthavnshub flyttes fra Narsarsuaq til Qaqortoq. I løbet af VSB processen blev det besluttet at vurderingen skulle udvides til også at indeholde en vurdering af mulighederne for en færgeforbindelse mellem Narsaq og et ny anlagt færgeleje på den nordvestlige del af Qaqortoq halvøen samt en vej til Qaqortoq. 1.4 Metoder VSB en er udarbejdet med udgangspunkt i Departementet for Sundhed og Infrastruktur s Retningslinjer til Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavnen i Qaqortoq (fremadrettet kaldet Retningslinjerne fra Departementet).

3 VSB en anvender en inddragende tilgang, hvor aktører er engageret så ofte og så effektivt som muligt i hver enkelt fase af VSB-forløbet. Involvering af aktører er gennemført af eksperter der taler både grønlandsk og dansk, og tilgangen er tilpasset til de aktuelle lokale forhold. Det primære område der berøres er Qaqortoq, Narsaq, Narsarsuaq og de omkringliggende bygder Qassiarsuk og Igaliku, Det sekundære område, der berøres er hele Sydgrønland. VSB en omhandler følgende faser i projektet. Anlægsfasen Driftsfasen Scoping Første skridt var at udvikle en liste over relevante emner, der skulle behandles i VSB en. Denne liste tog blandt andet udgangspunkt i Departementets Retningslinier. Næste skridt var at inddrage lokale og nationale aktører. Formålet med denne første aktørinddragelse var at få input til hvilke emner, der skal undersøges nærmere i VSB analysen. Det samfundsmæssige udgangspunkt For det samfundsmæssige udgangspunkt er oplysningerne behandling og analyseret på tre niveauer: Nationalt Kommunalt (Kommune Kujalleq) Byerne og bygderne (Qaqortoq, Narsaq, Narsarsuaq, Qassiarsuk og Igaliku) Det samfundsmæssige udgangspunkt indeholder informationer om demografiske forhold, økonomiske forhold og tendenser, politiske strukturer, lokale organisationer, kulturelle træk samt andre faktorer, der kan få indflydelse på, hvordan de berørte lokalsamfund vil reagere på de forandringer, der formodes at komme i kølvandet på projektet. Det samfundsmæssige udgangspunkt er udarbejdet dels på baggrund af en gennemgang af sekundære og primære kilder og information, der er fremskaffet gennem kvalitative, kvantitative samt involverende metoder. Metode for vurderingen af påvirkninger Vurderingen af påvirkningerne tager udgangspunkt i en vurdering af de positive og/eller negative påvirkninger fra projektet på en række samfundsøkonomiske og sociale kategorier. Vurderingen er for alle kategorier foretaget for de to scenarier. For hver kategori er positive effekter og/eller negative påvirkninger identificeret, beskrevet og evalueret. Forskellige metoder er blevet brugt til at identificere, vurdere og evaluere påvirkningerne for forskellige kategorier. Alle de værktøjer og metoder til påvirkning karakterisering og forudsigelse er kendt og accepteret af andre internationale retningslinjer.

4 Evalueringen er baseret på en vurderingen af størrelsen af påvirkningen (meget høj, høj, moderat, lav, positiv eller negativ) samt en vurdering af sandsynligheden for, at påvirkningen vil finde sted (meget sandsynlig, sandsynlig, mindre sandsynlig og ikke sandsynlig). Ved at kombinere påvirkningens størrelse og sandsynligheden for at den opstår, fås en samlet evaluering af påvirkningen som enten er positiv eller negativ og henholdsvis høj, større, mindre eller ubetydelig. Kvalificeringen af påvirkningen er i teksten angivet med store bogstaver (HØJ, STØRRE, MINDRE eller UBETYDELIG). Den offentlige bekymring er også blevet taget i betragtning under vurderingen af påvirkningens betydning. Resultatet af vurderingen for hver kategori er præsenteret ved brug af farvekoder der viser kvalificeringen af påvirkningen. Der blev udarbejdet forslag til tiltag for alle de formodede negative påvirkninger, der vurderes at være af en størrelsesorden, der kræver afhjælpning (MINDRE, STØRRE og HØJ) for at afhjælpe eller fjerne sådanne påvirkninger. Der er endvidere forslået tiltag for at maksimere de positive påvirkninger (mulighederne). 1.5 Vurdering af påvirkninger på forskellige kategorier 1.5.1 Beskæftigelse og erhvervsliv Direktebeskræftigelse ved lufthavnen Lufthavnen i Narsarsuaq beskæftiger i dag ca. 80 personer, heraf er 17 beskæftiget direkte ved lufthavnsdrift og 12 ved Air Greenland. En lufthavn ved Qaqortoq forventes at beskæftige 14 personer til direkte lufthavnsdrift og yderligere forventer Air Greenland 13 ansatte (Mittarfegarfiit, Air Greenland). Projektet vurderes at bidrage positivt til beskæftigelsen i anlægsfasen, mens det i drifts fasen vil have en negativ påvirkning, da en mindre lufthavn ved Qaqortoq ikke vil beskæftige samme antal som i dag er beskæftiget ved den eksisterende lufthavn i Narsarsuaq. Påvirkningen er vurderet til at være positiv i anlægsfasen (HØJ) og negativ i driftsfasen (STØRRE), da det samlede antal beskæftigede ved lufthavnen forventes, at være betydelig mindre end ved den eksisterende lufthavn i Narsarsuaq (scenarie 1 og 2). Ved scenarie 2 vil etablering af helikopterlandingsplads i Narsarsuaq forventes kun at give yderligere beskæftigelse til meget få personer. Bygge og anlæg Der findes i dag en række mindre lokale virksomheder i Qaqortoq, som vil kunne bidrage til etablering af en lufthavn ved Qaqortoq. Det forventes dog at en lufthavnsentreprise af denne størrelse (kontraktsum på flere hundrede DKK mio.) vil nødvendiggøre udefrakommende entreprenører og anlægstekniske ressourcer. Etablering af en lufthavn i Qaqortoq vil indeholde en række opgaver, som vil kunne løses af lokale entreprenører. Dette gælder særligt etablering af terminal og garageanlæg, anlæggelse af vej fra Qaqortoq til lufthavnen, samt nedrivning af Narsarsuaq bygd (scenarie 1). Ligeledes vil anlæg af vej og et ny anlagt færgeleje kunne varetages af lokale entreprenører.

5 Påvirkningen er vurderet til at være positiv. Påvirkningen er vurderet til STØRRE i anlægsfasen, da dele af anlægsarbejdet af den nye lufthavn ved Qaqortoq samt anlæg af vej og ny færgeleje forventes at kunne varetages af lokale entreprenører. I driftsfasen er påvirkningen vurderet til MINDRE, da behovet for vedligehold vil være på niveau med eller endog mindre end det nuværende for driften af lufthavnen i Narsarsuaq. Derudover vil der være behov for lokale entreprenører til vedligeholdelse af vej fra Qaqortoq til færgeleje via lufthavnen, samt nedrivning af Narsarsuaq (scenarie 1 og 2). Ved at implementere de foreslåede tiltag vurderes påvirkningen at blive HØJ i anlægsfasen for begge scenarier. Turisme Der er mange forskellige turismeaktører med forskellige interesser i Sydgrønland. Aktørinddragelsen har tydeligt vist, at aktørerne ser meget forskelligt på hvilke konsekvenser en flytning af lufthavnen til Qaqortoq til få på turisme erhvervet i Sydgrønland og hvilke muligheder det vil skabe. Den væsentligste faktor for udvikling af turismen i Sydgrønland vurderes at være den tilgængelige banelængde, da banelængden har direkte betydning for hvilke flytyper der kan beflyve lufthavnen. Placeringen af lufthavnen vurderes kun at være af sekundær betydning. En banelængde på 1199 meter vil i udgangspunktet medføre, at DHC8-Q200 flyene som Air Greenland i dag benytter til indenrigsbeflyvningen samt Islandsbeflyvningen, og som Air Iceland benytter til beflyvningen mellem Reykjavik og Grønland, kan benyttes. Mellemstørrelse jetfly vil imidlertid ikke kunne benyttes og det vurderes dermed at Atlantbeflyvningen ikke længere at være mulig. En flytning af lufthavnen i Sydgrønland fra Narsarsuaq til Qaqortoq vil påvirke turismen i de enkelte lokaliteter på forskellige vis. Der er fortsat behov for en bedre logistik i hele regionen, og for at flytrafik og bådtransport samtænkes. Ved at centralisere trafikken i Qaqortoq, vil det blive nemmere for turistoperatørerne at sælge oplevelser i hele Sydgrønland og dermed sprede turisterne til et større område. Det vurderes, at Narsarsuaq og Qassiarsuk vil opleve en meget stor nedgang i turismen, mens Qaqortoq vil opleve en mindre vækst. Flytningen af lufthavnen forventes ikke at påvirke Narsaq, Nanortalik og Igaliku væsentligt. Ved etablering af vej og færgeleje nord for lufthavnen forventes en mindre positiv effekt på turisme erhvervet i Narsaq. Påvirkningen er vurderet til samlet at være negativ og kun i forhold til driftsfasen. Den er vurderet til STØRRE i begge scenarier, da en kortere bane på 1199 meter vil betyde at Atlanforbindelsen stoppes og belægningen på beflyvning fra Island samtidig mindskes. Samlet set kan der forekomme et fald på 19-30% i turismen. Ved at implementere det foreslåede tiltag vurderes påvirkningen at blive MINDRE i begge scenarier.

6 Etablering af en banelængde på 1799 meter vil betyde en stort set upåvirket beflyvning i forhold den eksisterende 1830 meter bane i Narsarsuaq. En 1799 meter bane vil muligøre beflyvning med mellemstørrelse jetfly, som f.eks. A319, A320 og Boeing 737. Ved etablering af en 1799 meter bane vurderes det at etablering af lufthavnen ved Qaqortoq vil have en begrænset positiv betydning for turismen i Sydgrønland generelt. Fødevareproduktionen Fødevareproduktionen i Sydgrønland består i dag primært af kød (kvæg, får, lam) og fisk. Der findes ligeledes to rensdyrbrug i Sydgrønland, Isortoq og Tuttutooq, som slagter henholdsvis på eget slagteri og Neqi A/S i Narsaq. Etablering af lufthavn ved Qaqortoq vil lette adgangen for fødevareproducenterne, primært i Qaqortoq og Narsaq. Det vurderes dog, at dette ikke vil få nogen væsentlig betydning for fødevareproduktionen og producenternes adgang til markedet uden for Sydgrønland, da fødevare fortsat hovedsageligt vil transporteres med skib. På længere sigt vil lufthavnen kunne bidrage positivt til udvikling i erhvervet under forudsætning af, at der samtidig sker forbedringer i planlægning af produktionen og markedsføring (Infrastrukturakøtrer Qaqortoq, Narsaq). Dette gælder i særlig grad i forhold til at sælge eksklusive fødevarer (Artic Prime Production). Påvirkningen er vurderet til at være positiv. Påvirkningen er vurderet til MINDRE i anlægsfasen da anlægsarbejdet vil kunne bærer en højere afsætning af lokale fødevarer, mens det i drift fasen vurderes til UBETYDELIG da fødevarerne generelt transporteres med skib og ikke bliver direkte påvirket af ændret lufttransport (scenarie 1 og 2). Fårehold Der eksisterer i dag en række fåreholdere i og omkring de Sydgrønlandske byer og bygder. Fåreholdererhvervet danner grundlag for store dele af fødevarebranchen og er vigtige i udviklingen af denne, ligesom de er vigtige i turismeudviklingen, da mange tilbyder overnatning, bespisning og oplevelser for turister. Vurderingen her relateres udelukkende til påvirkningen af fåreholdernes primære erhverv. Det vurderes, at fåreholderne omkring Narsarsuaq og Qassiarsuk ikke vil påvirkes på deres primære erhverv, men derimod vil opleve forringelser i forhold øvrige forhold. Påvirkningen er vurderet til UBETYDELIG i forhold til det primære erhverv da anvendelse af slagteri i Narsaq og det videre salg ikke vil blive påvirket af placeringen af lufthavnen (scenarie 1 og 2). Råstofindustrien Der planlægges på nuværende tidspunkt to mineprojekter i området, dels Kvanefjeldsprojektet ved Narsaq som udvikles af Greenland Mineral and Energy (GME) og dels TANBREEZ ved Qaqortoq (ved Kringlerne) som udvikles af TANBREEZ Greenland Mining a/s.

7 For begge projekter gælder det, at de har brug for at der er en lufthavn i nærheden af deres projekter i forbindelse med transport af folk til og fra området. TANBREEZ projektet vil primært beskæftige lokale hvorfor det ikke afgørende om lufthavnen kan beflyves med en atlantforbindelse (TANBREEZ). Kvanefjeldsprojektet er under udvikling og der er pt ikke indgivet en udnyttelsesansøgning med tilhørende VSB for projektet. GME har påpeget, at der vil være et væsentligt behov for at flyve udefrakommende arbejdskraft til projektet ved hjælp af fly charteret af GME. Nogle af disse fly vil kræve en kapacitet svarende til en atlantforbindelse (GME). Påvirkningen er vurderet til at være negativ. Den er vurderet til UBETYDELIG i forhold til TANBREEZ og HØJ for Kvanefjeldsprojektet (scenarie 1 og 2). Ved at implementere det foreslåede tiltag vurderes påvirkningen at blive MINDRE i driftsfasen for begge scenarier. 1.5.2 Uddannelse Qaqortoq er i dag uddannelsesmæssigt centrum for en række uddannelsesinstitutioner i Sydgrønland herunder Campus Kujalleq (Gymnasiet (GU), Handelsskole (HHX) og Niuernermik Ilinniarfik (NI)), Sulisartut Højskoliat og Levnedsmiddelskolen INUILI i Narsaq. Mittarfeqarfiits Skole for Interne Uddannelser (SIU) i Narsarsuaq udbyder i dag AFIS-operatøruddannelsen, ligesom der er lærlingepladser på hotellet i Narsarsuaq. Etablering af en flytning lufthavnen ved Qaqortoq vurderes at have en positiv påvirkning af uddannelsessektoren i Sydgrønland. Ligeledes vil etablering af vej og ny færgeleje nord for lufthavnen yderligere lette adgangen til og fra Narsaq og forbedre adgang til uddannelsesinstitutioner i de to byer. Påvirkningen er vurderet til at være positiv. Den er vurderet til MINDRE i drift fasen da uddannelsesinstitutionerne vil have lettere adgang til transport ud af regionen (scenarie 1 og 2). 1.5.3 Offentlig service og økonomi Den offentlige service og økonomi er i dag allerede under stort pres i Kommune Kujalleq. Etablering af en lufthavn ved Qaqortoq vil betyde en reduktion af offentlige udgifter til servicekontrakter samt en reduktion af udgifter til tjenesterejser fra Qaqortoq til andre steder i Grønland (Kommunal bestyrelsen). Samtidig vil der ved scenarie 1 være en betydelig engangsudgift i forbindelse med genbosættelsen af beboerne i Narsarsuaq. Ved scenarie 2 forventes en mindre men vedvarende udgift til serviceringen af Narsarsuaq. Samlet set vurderes påvirkningen dog at være positiv på de offentlige service og økonomi. Påvirkningen er vurderet til at være positiv. Den er vurderet til UBETYDELIG i anlægsfasen og STØRRE i drift fasen, da besparelserne på de offentlige udgifter ligger i forbindelse med driften. I scenarie 1 vil der dog være en betydelig engangsudgift til genbosættelsen af beboerne fra Narsarsuaq (scenarie 1).

8 Påvirkningen er vurderet til UBETYDELIG i anlægsfasen og STØRRE i drift fasen, da besparelserne på de offentlige udgifter ligger i forbindelse med driften. I scenarie 2 vil der yderligere være udgifter løbende til servicering af Narsarsuaq (scenarie 2). 1.5.4 Udviklingsplaner I forbindelse med etablering af lufthavn i Qaqortoq og lukning af Narsarsuaq (scenarie 1) vil der skulle etableres boliger samt adgang til offentlig service for det store antal af tilflyttere. Påvirkningen er vurderet til UBETYDELIG både i anlægsfasen og i drift fasen, da område for byudvikling allerede er udlagt i Kommuneplanen (scenarie 1 og 2). 1.5.5 Sociale forhold Genbosættelser I forbindelse med etablering af lufthavn ved Qaqortoq vil beboerne i Narsarsuaq skulle genbosættes såfremt Narsarsuaq lukkes og forsyningen af bygden ophører (scenarie 1). Ved en nedgraderes af lufthavnen til helikopterlandingsplads, vil dette betyde at en del af de ansatte ved den nuværende lufthavn i Narsarsuaq vil skulle flytte til Qaqortoq i forbindelse med deres fortsatte ansættelse ved lufthavnen. Andre vil blive tilbage, men uden levegrundlag forventes mange også i scenarie 2 at fraflytte Narsarsuaq. Lufthavnen i Narsarsuaq beskæftiger i dag ca. 80 personer, heraf er 17 beskæftiget ved direkte lufthavnsdrift og 12 ved Air Greenland. En lufthavn ved Qaqortoq forventes at beskæftige 14 personer til direkte lufthavnsdrift og yderligere forventer Air Greenland 13 ansatte (Mittarfegarfiit, Air Greenland). Der forventes derfor at skulle etableres en række nye boliger til familier som flytter med lufthavnen. Yderligere forventes et betydeligt antal beboere at blive genbosat i Qaqortoq (scenarie 1) eller være nødsaget til at flytte fra Narsarsuaq fordi de mister deres levegrundlag (scenarie 2). Påvirkninger er vurderet til at være negativ. Den er vurderet til STØRRE i anlægsfasen og HØJ i driftsfasen da genbosættelse for beboerne i Narsarsuaq er en livsændrende omstændighed og vil være forbundet med megen usikkerhed i forhold til bolig, beskæftigelse, skolegang for evt. børn mv. (scenarie 1). For scenarie 2 er påvirkningen vurderet til MINDRE i anlægsfasen og HØJ i driftsfasen da mange beboere fortsat vil være nødt til at genbosætte sig i Qaqortoq for at fastholde deres ansættelse ved lufthavnen. Kun få vil kunne finde beskæftigelse ved en helikopterlandingsplads i Narsarsuaq. Samtidig vil de beboere der bliver tilbage miste deres livsgrundlag, da de økonomiske aktiviteter i Narsarsuaq er bundet op på den eksisterende lufthavn. Udsatte grupper Befolkningsgrupper som allerede er marginaliserede vil have øget risiko for at opleve yderligere marginalisering i forbindelse med ændrede levevilkår. Det gælder for eksempel arbejdsløse som i forbindelse med nedlæggelse af arbejdspladser ved lufthavnen må forvente at opleve en større konkurrence om arbejde.

9 Den langvarige beslutningsproces omkring en flytning af lufthavnen og eventuel lukning af Narsarsuaq skaber usikkerhed omkring fremtiden blandt beboerne særligt i Narsarsuaq. En usikkerhed som påvirker hele beboernes livsgrundlag vil være vanskeligt for nogle grupper at håndtere over længere tid. I forbindelse med flytning af lufthavnen til Qaqortoq vurderes det, at primært beboere fra Narsarsuaq som i forbindelse med lukning af bygden vil miste deres livsgrundlag vil være udsatte. Påvirkningen er vurderet til at være negativ. Den er vurderet til MINDRE i både anlægs og driftsfasen, da det vurderes at usikkerheden omkring egen livssituation vil påvirke flere negativt (både scenarie 1 og 2).Ved implementering af de foreslåede tiltag vurderes påvirkningen at blive UBETYDELIG i begge faser for begge scenarier. Sociale konflikter I forbindelse med eventielle genbosættelse af beboere fra Narsarsuaq i Qaqortoq vil der være risiko for sociale konflikter på baggrund af boligtildeling, konkurrence om jobs eller andre faktorer som påvirker borgernes livsgrundlag. Samtidig vil der være en potentiel ubalance mellem udviklingen i Qaqortoq og Narsaq med deraf ulige fordeling af positive påvirkninger. Påvirkningen er vurderet til at være negativ. Den er vurderet til MINDRE i både anlægsfasen og driftsfasen for scenarie 1, da genbosættelse af beboerne vil skabe uro i et forholdsvis lille bysamfund. Men den ved scenarie 2 er vurderet til UBETYDELIG i både anlægsfasen og driftsfasen, da en tilflytning til Qaqortoq vi ske løbende. Ved implementering af de foreslåede tiltag for scenarie 1 vurderes påvirkningen at blive UBETYDELIG i begge faser. 1.5.6 Sundhedsforhold Generelt set vurderes en flytning af Narsarsuaq lufthavn til Qaqortoq være positive for sundheden for et flertal af borgerne. Etablering af lufthavn i Qaqortoq vil betyde en koncentration af befolkningen i byen med generelle forbedrede levevilkår og sundhed (Narsaqsuaq udvalget). Ligeledes vil patienttransporten forbedres ved en lufthavn ved Qaqortoq, da man undgår situationer, hvor patienter strander i Narsarsuaq og transporttiden generelt mindskes for patienter til sundhedsbehandling uden for Sydgrønland, der ikke længere skal igennem Narsarsuaq fra Qaqortoq (Landslægeembedet). For beboerne i Qassiarsuk og fåreholdsstederne omkring Narsarsuaq vil der dog ske sundhedsmæssige forringelser særligt relateret til den dårligere adgang til sundhedsfaciliteter (erhversaktørerne i Qaqortoq). Påvirkningen er vurderet til at være UBETYDELIG i anlægsfasen og generelt positiv STØRRE i driftsfasen. Den generelle patienttransport forbedres i Sydgrønland, samtidig med, at beboere der genbosættes i Qaqortoq får bedre adgang til sundhedsfaciliteter. Dog vil der være en negativ påvirkning for beboere i Qassiarsuk og fåreholderstederne ved Narsarsuaq, da de ved lukning af Narsarsuaq vil få dårligere adgang til sundhedsfaciliteter (scenarie 1).

10 Påvirkningen vurderes til at være UBETYDELIG i anlægsfasen og generelt positiv MINDRE i driftsfasen. De positive påvirkninger for beboere der genbosættes i Qaqortoq og den generelle patienttransport er den sammen som i scenarie 1. Samtidig vil der ved scenarie 2 være negativ påvirkning for beboerne i Narsarsuaq som vil få dårligere adgang til sundhedsfaciliteter (scenarie 2). 1.5.7 Kultur- og naturværdier Der er ikke noget der peger på, at det område der er udset til etablering af lufthavn ved Qaqortoq har særlig kulturhistorisk/arkæologisk værdi, eller i dag anvendes til traditionelle erhverv som for eksempel jagtområde. Der ikke identificeret nogen væsentlige befolkningsgruppe, som beskæftigede sig inden for de traditionelle erhverv som fiskeri, fangst og jagt i Narsarsuaq. Etablering af en lufthavn ved Qaqortoq forventes derfor ikke at have nogen påvirkning på traditionelle erhverv som fiskeri, fangst og jagt. Ligeledes er en potentiel påvirkning af traditionelle erhverv ikke blevet taget op under aktørinddragelsen som en potentiel væsentlig påvirkning af etablering af lufthavn ved Qaqortoq. 1.6 Forslag til tiltag Nedenstående tabel skitsre de foreslåede tiltag til enten af reducede de forventede negative påvirkninger eller til til at øge de muligheder som projektet skaber.