Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Relaterede dokumenter
Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard

Måleproblemer. Fejlkilder og tolkningsproblemer. Usikkerhed og bias. Stikprøveusikkerhed. Epidemiologi og Biostatistik (version

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl

Intern validitet: Fejlkilder og tolkningsproblemer i epidemiologiske undersøgelser

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Eksempler på målefejl

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Analyse af binære responsvariable

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

OBSERVERENDE UNDERSØGELSER. Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002

Epidemiologiske associationsmål

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Lægevidenskabelig Embedseksamen, 6. semester Forår 2009 Epidemiologi og Biostatistik Rettevejledning

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Epidemiologi og biostatistik, forår 2006 Epidemiologi, uge 2. Øvelser til mandag/torsdag

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

Epidemiologiske associationsmål

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

BIAS Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

Morten Frydenberg 25. april 2006

Epidemiologi og Biostatistik (version )

Epidemiologi og biostatistik, forår 2003 Epidemiologi, uge 2. Øvelser til mandag/torsdag

Epidemiologiske metoder

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Studiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Studiedesigns: Alternative designs

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

Epidemiologi - studie design. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

To grundlæggende kategorier af sygdomsmål: EPIDEMIOLOGISKE MÅL OG DESIGN-OPTIONER. prævalens og incidens

Årsagsteori. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011

Morten Frydenberg Biostatistik version dato:

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

Epidemiologiske mål Studiedesign

Fysisk aktivitet på arbejde og myokardie infarkt: foreløbige resultater af et DOC*X case studie

Department of Public Health. Case-control design. Katrine Strandberg-Larsen Department of Public Health, Section of Social Medicine

Epidemiologiske metoder

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Årsager. Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev

Sociale relationers betydning for helbred

Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Epidemiologi og biostatistik, efterår 2002 Epidemiologi, uge 2 Øvelser til mandag/torsdag

Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser

Kohorte studier. Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Fejlkilder i epidemiologiske undersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Confounding for viderekommende. Laust H Mortensen, Department of Social Medicine University of Copenhagen

Eks. 1: Kontinuert variabel som i princippet kan måles med uendelig præcision. tid, vægt,

25. april Probability of Developing Coronary Heart Disease in 6 years. Women (Aged 35-70) 160 No Yes

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Stratificerede analyser

Design af et kohorte studie

Epidemiologisk evidens og opsummering

Hvorfor er forskning væsentlig? Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

Effektmålsmodifikation

Epidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

Introduktion til epidemiologi

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark

Sociale relationer, helbred og aldring

Studiedesigns: Randomiserede kontrollerede undersøgelser

KAPITEL 5. Analytisk. Poul Suadicani. epidemiologi

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Genetisk laktose-intolerance og comorbiditet

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

Epidemiologiske metoder

Effektmålsmodifikation

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Confounding og stratificeret analyse

Transkript:

Fejlkilder Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Læringsmål Tilfældig variation Selektionsproblemer Informationsproblemer Confounding Effekt modifikation

Tilfældig variation Estimater er altid behæftet med tilfældig variation punktestimat sikkerhedsinterval Konsekvenser af tilfældig variation svækkelse af associationsmål Reducere tilfældig variation bedre målemetoder større undersøgelser

Validitet Bias Selektionsbias / selektionsproblemer Informationsbias / informationsproblemer confounding Validitet intern validitet ekstern validitet

Follow-up studier Selektions problemer Videnskabeligt problem restriktion - ekstern validitet Potentielle deltagere repræsentativitet ekstern validitet Deltagere sammenlignelighed - confounding Eksponerede Ueksponerede Bortfald - tilfældigt - mindre studie - associeret med både eksponering og risiko for udfald

Follow-up undersøgelser - selektion ved etablering af en kohorte selektion til eller fra eksponering motion AMI-forløb blodtransfusion prognose healthy worker/sick population medfører som oftest confounding frivillige kohorter manglende eksponeringskontrast

Selektionsbias Selektionsbias opstår, når der i en undersøgelse sker et bortfald, som er relateret til både eksponering og sandsynlighed for effekt

Follow-up undersøgelser - selektionsbias Bortfald associeret med sandsynligheden for effekt. Bortfald efter rekruttering af deltagerne til en followup undersøgelse Observerende undersøgelser boksning hjerneskade Thulearbejdere- psykologiske senfølger

Beckmann and Goldberger Psychological and psychosomatic reactions in former Thule employes. Arts and Science, Frederiksberg, Denmark, 1995 Objective Employment at Thule Airbase and psychological well being Design Follow-up study (historical) Exposed 1202 individual were employed at Thule Airbase during cleaning up in the late 1960'ties. Some had died. 246 former employes organised in the Foreningen af Stråleramte Thulearbejdere. 197 responded. Unexposed Employes at Danish financial institutions. Some had experienced armed robberies.

Case-kontrol undersøgelser - selektionsbias Har eksponeringen indflydelse på sandsynligheden for at indgå i stikprøven af cases eller referencepersoner Cases P-piller livmoderkræft P-piller blodpropper bomuldsarbejde bronchitis Referencepersoner syge referencepersoner lungekræft/hjertekarsygdomme Løsningsforslag kun alvorlige tilfælde

Informationsproblemer Eksponering Udfald Potentielle effekt modifikatorer Potentielle confoundere

Informationsproblemer Tilfældig variation Hvad er tilfældig variation? Betydning af tilfældig variation?

Tilfældig variation De Klerk et al. Int J Epidemiol 1989; 18: 705-12 Korrelation målt/sand eksponering Sand OR 0.5 2.00 1.19 Observeret OR 0.6 2.00 1.29 0.7 2.00 1.40 0.8 2.00 1.56 0.9 2.00 1.87

Follow-up undersøgelser - informationsbias Information om udfald Bias udfaldsoplysninger afhængig af eksponering analog med selektionsbias i case-kontrol undersøgelser Bløde endpoints forsker/undersøgelsesdeltager blodpropper, bronchitis, livmoderkræft løsningsforslag objektiv vurdering af alle kun alvorlige tilfælde

Beckmann and Goldberger Psychological and psychosomatic reactions in former Thule employes. Arts and Science, Frederiksberg, Denmark, 1995 Objective Employment at Thule Airbase and psychological well being Design Follow-up study (historical) Exposed 1202 individual were employed at Thule Airbase during cleaning up in the late 1960'ties. Some had died. 246 former employes organised in the Foreningen af Stråleramte Thulearbejdere. 197 responded. Unexposed Employes at Danish financial institutions. Some had experienced armed robberies.

Case-kontrol undersøgelser - informationsbias Information, eksponeringsdata Bias eksponeringsdata påvirkes af effekt status carotener colon cancer euforiserende stoffer - leukæmi energiindtagelse overvægt

Energiindtagelse og overvægt Case-kontrol studie (1) Deltagere: 27 overvægtige og 28 normalvægtige drenge og piger fra Boston, USA. Alder: 12-18 år Normalvægtige Overvægtige Mean sd Mean sd Vægt (kg) 56 10 95 30 Rapporteret energiindtagelse (kcal) 2190 620 1935 720

Energiindtagelse og overvægt Case-kontrol studie (2) Deltagere: 27 overvægtige og 28 normalvægtige drenge og piger fra Boston, USA. Alder: 12-18 år Normalvægtige Overvægtige Mean sd Mean sd Vægt (kg) 56 10 95 30 Rapporteret energiindtagelse (kcal) 2190 620 1935 720 Energi udgift (kcal) 2760 600 3390 610

Confounding Confundere (latin), blande sammen Årsagsforveksling Sammenlignelighed (exchangeability) Kaffe Fødselsvægt Tobaksrygning

Confounding En confounder skal være en selvstændig risikoindikator for udvikling af udfald Forekomsten af confounderen skal være associeret med forekomsten af eksponeringen Confounderen må ikke være et led i årsagskæden mellem eksponering og udfald

Confounding En confounder skal være en selvstændig risikoindikator for udvikling af udfald Confounderen ikke kun en risikoindikator på grund af associationen med eksponeringen, som er associeret med udfald Potentielle confoundere findes i litteraturen Små datasæt Aktuelle studie ikke designet til at belyse de potentielle confoundere

Confounding Forekomsten af confounderen skal være associeret med forekomsten af eksponeringen Primær association ikke kun en association som skyldes, at eksponeringen er associeret med udfaldet Follow-up studier Vurdering ved studiestart Case-kontrol studier Vurdering i referencegruppen (studie basen)

Beckmann and Goldberger Psychological and psychosomatic reactions in former Thule employes. Arts and Science, Frederiksberg, Denmark, 1995 Objective Employment at Thule Airbase and psychological well being Design Follow-up study (historical) Exposed 1202 individual were employed at Thule Airbase during cleaning up in the late 1960'ties. Some had died. 246 former employes organised in the Foreningen af Stråleramte Thulearbejdere. 197 responded. Unexposed Employes at Danish financial institutions. Some had experienced armed robberies.

Confounding Confounderen må ikke være et led i årsagskæden mellem eksponering og udfald Rygning Hjertekarsygdom Blodtryk Fysisk aktivitet Iskæmisk hjertesygdom Kropsbygning Forkert at kontrollere for confounding Forkert at undlade kontrol for confounding

Kontrol for confounding Design af studiet Restriktion Matching (randomisering) Dataanalyse Stratificeret analyse Multivariat analyse

Indtagelse af P-piller og udvikling af myokardie infarkt P-piller Cases Reference I alt Ja 39 24 63 Nej 114 154 268 I alt 153 178 331 OR = a d / b c = 39 154 / 24 114 = 2,20

Indtagelse af P-piller og udvikling af myokardie infarkt Alder P-piller Cases Reference I alt OR -39 Ja 21 17 38 Nej 26 59 85 I alt 47 76 123 2,80 40- Ja 18 7 25 Nej 88 95 183 I alt 106 102 208 2,78 Fælles estimat af OR: OR MH = (a j d j / n j ) / (b j c j / n j ) = (21 59 / 123) + (18 95 / 208) (17 26 / 123) + (7 88 / 208) = 2,79

Effekt modifikation Associationen mellem eksponering og effekt varierer afhængigt af niveauet af en tredje variabel

Effekt modifikation Case-kontrol undersøgelse til belysning af sammenhængen mellem fysisk aktivitet og risiko for udvikling af myokardie infarkt Køn Fysisk aktivitet Cases Referencepersoner Begge + 190 266 OR - 176 157 0,64 Mænd + 141 208-144 112 0,53 Kvinder + 49 58-32 45 1,19

Postmenopausal hormones and risk of coronary heart disease, Grodstein, N Eng J Med 1996

Postmenopausal hormones and risk of coronary heart disease, Grodstein, N Eng J Med 1996 Smoking Hormones Person years Number of cases Adjusted IRR Current smoker - 92,337 253 + 35,734 36 0.43 (0.29-0.62) Nonsmoker - 136,279 106 + 72,177 22 0.55 (0.34-0.91)

Postmenopausal hormones and risk of coronary heart disease Grodstein, N Engl J Med 1996 Smoking Hormones Person years Number of cases Adjusted IRR IRD /100.000 y Current smoker - 92,337 253 + 35,734 36 0.43 (0.29-0.62) 168 Nonsmoker - 136,279 106 + 72,177 22 0.55 (0.34-0.91) 35