Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk
Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen Aktiviteterne er blandt andet støttet af: Se i øvrigt afsnittet Sponsorer og uvildighed.
Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Forfattere Oversigt over Landsforsøgene 2014 er samlet og udarbejdet af Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen. Udgivet December 2014 I forfatterlisten bagerst i bogen er angivet, hvilke forfattere der bidrager til de enkelte afsnit. Trykkeri Scanprint A/S ISBN 978-87-93051-00-3 ISSN 0900-5293 Udgiver Foto på omslaget Videncentret for Landbrug P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T 8740 5000 W vfl.dk Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug. Køb W netbutikken.vfl.dk Pdf-udgaven af bogen samt tabeller og figurer i bogen kan hentes på www.landbrugsinfo.dk/oversigten. Kopi Resultaterne i bogen kan frit gengives med tydelig kildeangivelse inklusive sidetal.
Markært, sorter Bælgsæd Af Jon Birger Pedersen, Videncentret for Landbrug Markært, sorter Equip årets topscorer i markærtsorterne Landsforsøgene med sorter af markært har omfattet syv sorter. Den kendte sort Equip giver det største udbytte og 4 procent mere end målesortsblandingen. Også i sorterne Audit og Eso ligger udbyttet over målesortsblandingens. Den består af sorterne Alvesta, Audit, Casablanca og Ingrid. I forhold til 2013 har Ingrid erstattet Rocket. Udbyttet i målesortsblandingen ligger i årets forsøg på 47,1 hkg pr. ha. Det er 6,4 hkg mindre end i 2013 og 11,8 hkg pr. ha mindre end i 2012. Markært er således en af de afgrøder, der ikke tåler en lang, tør og varm periode lige omkring og efter blomstring. Et stort og stabilt udbytte gennem flere års forsøg er afgørende ved valg af markærtsort. I tabel 1 ses forholdstallene for udbytte i de seneste fem års landsforsøg med sorter af markært. Der er i 2014 anlagt otte landsforsøg med sorter af markært. Det ene af forsøgene er kasseret på grund af dårlig vækst og det andet grundet et stort spild før høst. Der er store variationer i udbyttet mellem de seks godkendte forsøg. Udbyttet i målesortsblandingen varierer således fra 27,7 til 61,6 hkg pr. ha i årets forsøg. Gennemsnitsresultaterne af årets landsforsøg fremgår af tabel 2. Strategi Vælg en sort af markært, der > > har givet et stort udbytte gennem flere års forsøg > > har en stor afgrødehøjde ved høst > > har en kraftig vækst, der giver god konkurrenceevne over for ukrudt. Tabel 1. Forholdstal for udbytte i markærtsorter 2010 til 2014 Markært 2010 2011 2012 2013 2014 Blanding 100 100 100 100 100 Alvesta 108 96 98 91 100 Casablanca 105 97 99 90 98 Equip 103 99 96 104 Eso 108 101 95 102 Audit 102 95 103 Ingrid 109 97 102 Mythic 101 99 2010: Attika, Casablanca, Alvesta, Hector; 2011: Alvesta, Casablanca, Exclusive, Hector; 2012: Alvesta, Casablanca, Rocket, Crackerjack; 2013: Alvesta, Audit, Casablanca, Rocket; 2014: Alvesta, Audi, Casablanca, Ingrid. Tabel 2. Sorter af markært, landsforsøg 2014. (I TKV, gram Udb. og merudb., for Fht. Markært Pct. råprotein hkg pr. udbytte ha Afgrødehøjde ved høst, cm Dato for modenhed Kar. for lejesæd Antal forsøg 6 6 6 5 4 4 Blanding 2) 47,1 100 23,0 284 57 31/7 4 Equip 1,7 104 23,1 256 59 30/7 5 Audit 1,2 103 23,1 269 61 31/7 3 Ingrid 1,0 102 22,7 292 70 31/7 3 Eso 0,7 101 22,5 256 62 31/7 4 Alvesta 0,1 100 22,0 266 54 30/7 5 Mythic -0,4 99 23,6 247 60 31/7 4 Casablanca -0,8 98 23,4 291 54 30/7 4 LSD ns Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd. 2) Alvesta, Audit, Casablanca, Ingrid. Indholdet af råprotein ligger på næsten samme niveau som i 2013-forsøgene. Det varierer fra 22,0 i sorten Alvesta til 23,6 procent i sorten Mythic. Tusind korns vægten ligger også på samme niveau som i 2013. Den varierer fra 246 gram i sorten Mythic til 292 gram i sorten Ingrid. Afgrødehøjden ved høst er en afgørende egenskab, når ærterne skal dyrkes til modenhed. Jo højere afgrøde, jo hurtigere tørrer den efter regn, og jo lettere er den at høste. Den højeste afgrøde i gennemsnit af forsøgene er 75 cm, og den er målt i sorten Ingrid. Den laveste afgrødehøjde på 60 cm er målt i sorten Casablanca. I enkeltforsøgene er den laveste afgrødehøjde 48 cm, og den er målt i sorten Casablanca. Der er kun en dags forskel i modenhed mellem de tidligste og de sildigste sorter. 135
Tabel 3. Forholdstal for udbytte i sorter af markært, gennemsnit af to til fem år Markært 2010-14 2011-14 2012-14 2013-14 Blanding 100 100 100 100 Alvesta 98 96 96 96 Casablanca 97 96 96 94 Equip 100 99 100 Eso 101 99 98 Ingrid 103 99 Audit 99 98 Mythic 100 2010: Attika, Casablanca, Alvesta, Hector; 2011: Alvesta, Casablanca, Exclusive, Hector; 2012: Alvesta, Casablanca, Rocket, Crackerjack; 2013: Alvesta, Audit, Casablanca, Rocket; 2014: Alvesta, Audit, Casablanca, Ingrid. Udbyttestabilitet er en afgørende faktor ved valg af markærtsort. I tabel 3 ses det gennemsnitlige forholdstal for udbytte gennem de seneste to til fem års landsforsøg med sorter af markært. Resultaterne i tabel 3, sammenholdt med tabel 1, giver et godt overblik over udbyttestabiliteten i de afprøvede sorter. Tabel 4. Sorter af hestebønne, landsforsøg 2014. (I3) Hestebønne Udb. og merudb., hkg pr. ha Fht. for udbytte Pct. råprotein TKV, gram Afgrøde- Dato højde for ved høst, modenhed cm Antal forsøg 4 2 4 1 3 Fanfare 51,5 100 30,4 513 94 16/8 Boxer 1,3 103 30,0 553 93 16/8 Vertigo -2,0 96 30,5 556 84 16/8 Fuego -3,9 92 29,3 549 89 16/8 Taifun -8,1 84 31,2 464 88 16/8 LSD 3,5 Tabel 5. Forholdstal for udbytte i hestebønnesorter 2011 til 2014 Hestebønne 2011 2012 2013 2014 Fanfare 117 100 Taifun 97 104 100 84 Fuego 96 106 117 93 Boxer 114 102 Vertigo 96 Målesort: 2011-2013: Marcel; 2014: Fanfare. Hestebønnesorten Boxer giver det største udbytte i årets landsforsøg. Den giver 2 procent mere end den nye målesort Fanfare. Valg af hestebønnesort bør have fokus på udbyttestabilitet og tidlighed. Sorten Fanfare har afløst sorten Marcel som målesort i hestebønner. Marcel var målesort fra 2003 til 2013. Der er høstet 51,5 hkg pr. ha i Fanfare i 2014. Det er en stigning på 6,9 hkg pr. ha i forhold Vikkeskimmel (Peronospora viciae) har været den mest udbredte svampesygdom i hestebønner i 2014. På oversiden ses en misfarvning af bladet, og samme sted på bladundersiden ses en pelsagtig belægning af svampesporer. (Fotos: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). Strategi Vælg en hestebønnesort, der > > har givet et stort udbytte gennem flere års forsøg > > modner så tidligt som muligt > > kun er lidt modtagelig over for bladplet og chokoladeplet. Hestebønner bør kun dyrkes på lerede jorder med god vandforsyning eller på sandede jorde, hvor der kan vandes. Hestebønner kan være meget tørkefølsomme op til blomstring og under frøfyldningen. til 2013. Resultaterne af årets fire landsforsøg med fem sorter af hestebønne fremgår af tabel 4. Råproteinindholdet ligger væsentligt højere end i 2013-forsøgene. I 2014 varierer det fra 29,3 procent i tørstof i sorten Fuego til 31,2 procent i tørstof i sorten Taifun. Tusindkornsvægten varierer fra 464 gram i sorten Taifun til 556 gram i sorten Vertigo. Tidligheden er væsentlig ved valg af hestebønnesort. En tidlig høst øger mulighederne for en problemfri høst og for at etablere efterfølgende 136
Hestebønnerust har optrådt i flere marker med ret udbredte angreb sidst på sæsonen. Det varme vejr har fremmet svampen. Der er ikke udført forsøg med svampebekæmpelse i hestebønner i Danmark i nyere tid. (Fotos: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). vintersæd rettidigt. I tabel 5 ses en oversigt over forholdstallene for udbytte i de seneste fire års forsøg med hestebønnesorter. Der er i 2014-forsøgene ikke registreret forskel i dato for modenhed mellem de afprøvede sorter. De er alle modne 16. august. Ukrudt kan også bekæmpes mekanisk Der er gennemført otte tofaktorielle forsøg over to år med sammenligning af radrensning og kemisk ukrudtsbekæmpelse ved stigende udsædsmængder af hestebønner. Forsøgene viser, at ukrudt også kan bekæmpes ved radrensning af hestebønner. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 6. Der er ikke fundet signifikant vekselvirkning mellem udsædsmængde og ukrudtsbekæmpelse. Derfor præsenteres resultaterne af hver faktor for sig i tabel 6. I forsøgene i 2014 er det ligesom i 2013 ikke lykkedes at komme helt ned på de ønskede plantetal. Tabel 6. Udsædsmængder og ukrudtsbekæmpelse i hestebønne. (I4, I5) Hestebønne Planter pr. m 2 Tokimbl. ukrudtsbiomasse, 21 dage efter sidst behandling Pct. jord dækket af ukrudt v. høst Afgrødehøjde v. høst, cm Tusindkornsvægt, g Udbytte, hkg pr. ha Udbytte, hkg pr. ha, netto 2014. Antal forsøg 3 3 3 2 3 3 20 spiredygtige frø pr. m 2 27 35 33 100 619 50,6 47,6 40 spiredygtige frø pr. m 2 51 22 28 102 608 60,7 54,8 60 spiredygtige frø pr. m 2 68 19 26 103 618 63,7 54,8 LSD 2,6 25 cm rækkeafstand, 1-2 gange radrensning 49 24 21 101 613 56,6 54,2 Senest 3 dage efter såning, 0,2 l Command CS + 1 l Stomp 49 22 31 101 617 57,1 52,2 St. 07-08: 1 l Fenix 49 28 32 102 609 59,1 55,2 Før fremspiring: 1 l Roundup Bio + st. 07-08: 1 l Fenix 47 28 32 103 621 60,4 55,4 LSD ns 2013 og 2014. 8 forsøg 8 8 8 6 8 20 spiredygtige frø pr. m 2 26 54 30 109 585 44,3 41,3 40 spiredygtige frø pr. m 2 48 35 21 113 580 53,2 47,3 60 spiredygtige frø pr. m 2 66 28 18 114 580 56,4 47,6 LSD 1,6 25 cm rækkeafstand, 1-2 gange radrensning 46 40 19 109 585 50,8 48,4 Senest 3 dage efter såning, 0,2 l Command CS + 1 l Stomp 47 41 23 110 579 49,9 44,9 St. 07-08: 1 l Fenix 47 37 23 112 581 51,9 48,0 Før fremspiring: 1 l Roundup Bio + st. 07-08: 1 l Fenix 46 37 25 117 583 52,5 47,6 LSD 1,9 Udbytte, korrigeret for forskelle i udsædsmængder eller forskelle i planteværnsindsats, 1,0 hkg udsæd: 300 kr., afgrødepris: 120 kr. pr. hkg. 137
Der har således været en højere markspiring end forventet. Resultaterne fra forsøgene i 2014, der ses i den øverste del af tabel 6, viser, at ukrudtsmængden falder ved stigende udsædsmængde, og afgrødehøjden er steget svagt med stigende udsædsmængde. Der er høstet signifikant stigende udbytter med stigende udsædsmængde. Det højeste nettoudbytte, når der er betalt for udsæden, er opnået ved en udsædsmængde svarende til 40 spiredygtige frø pr. m 2. 138