BESKEDNE STIGNINGER TIL ORGANISATIONS ANSATTE

BRANCHESEKTION //ORGANISATIONER BESKEDNE STIGNINGER TIL ORGANISATIONS ANSATTE DET TJENER KVINDER OG MÆND I BRANCHESEKTION ORGANISATIONER Antal Gennemsnit Arbejdsgiverbetalt pension, gennemsnit I 2014 har organisationsområdet fået så beskedne lønstigninger, at de kommer ind på en sidsteplads blandt alle privatansatte HK ere Medarbejdere Kvinder 1.058 32.695 4.504 Mænd 180 33.957 4.801 I alt 1.238 32.878 4.547 Medarbejdere med et særligt betroet ansvar Kvinder 988 36.423 5.150 Mænd 296 41.750 5.774 I alt 1.284 37.651 5.293 Ledere og mellemledere Kvinder 91 40.492 6.146 Mænd 47 47.119 6.855 I alt 138 42.749 6.393 Der indgår lønoplysninger fra 2.660 medlemmer i tabellen. Mellem 2013 og 2014 har medlemmer i branchesektionen Organisationer gennemsnitligt fået en lønstigning på 1,2 %. Til sammenligning har alle HK/Privats medlemmer oplevet en stigning på 2 %. Organisationsområdet har fået de laveste lønstigninger i hele sektoren. Det viser HK s årlige lønstatistik, som blev indsamlet i 2014. - Det er desværre lavt. Det lader til, at der generelt ikke har været råd ud over de overenskomstmæssige stigninger, siger en ærgerlig Birgitte Schneider, som er faglig sekretær i HK/Privat. Hun forklarer, at årsagen blandt andet kan være, at der siden sidst har været færre penge til tillæg inden for organisationsområdet. Året før var stigningerne moderate og lå over gennemsnittet i HK/Privat. I år er bøtten vendt. Alligevel er stig- AF YASEMIN YIGIT / ILLUSTRATION SINE JENSEN / I

ningerne set over en to-årig periode til den positive side, når prisstigningerne i samfundet bliver taget med i betragtningen, mener hun. STADIG STIGENDE KØBEKRAFT De lave lønstigninger har ingen indflydelse på medlemmernes realløn. Forbrugerprisindekset er i samme periode nemlig steget med kun 0,5 %. - Prisstigningerne har heldigvis ikke været så høje. Lønstigningerne er fulgt med og ligger over prisstigningerne. Det betyder, at medlemmerne har en positiv købekraft, siger Birgitte Schneider. Medlemmer inden for organisationsområdet har den højeste gennemsnitsløn blandt alle HK/Privats medlemmer. Organisationsansatte får i gennemsnit 35.675 kr. om måneden alt imens de næstbedst lønnede er dem inden for It-, Medie & Kommunikation, og de får hele 2049 kr. mindre. BITTESMÅ LØNSTIGNINGER TIL VIRKSOMHEDSSTRATEGERNE De medlemmer, der arbejder med virksomhedsstrategier og -policy, har fået en lille lønstigning på kun 0,5 %. - De højestlønnede får altid mere ud af procentstigninger end lavtlønnede. Selv om de har fået så beskedne lønstigninger, så har de en meget høj gennemsnitlig løn sammenlignet med andre i branchesektionen, siger Birgitte Schneider. Netop de medlemmer indtager med deres gennemsnitsløn på 41.458 kr. om måneden en femteplads blandt de bedst lønnede i hele branchesektionen. RELATIVE LØNSTIGNINGER TIL KVINDER Sidst løb mændene med det meste. I 2014 har både kvindelige medarbejdere, mellemledere og ledere altså alle andre kvinder end dem med særligt betroet ansvar - fået en højere procentvis lønstigning end deres mandlige kolleger. - I år er det heldigvis vendt til kvindernes fordel, men der er stadig en forskel og den er i mændenes favør. Og det er unfair, at arbejde i den samme funktion giver forskellige lønninger. Der kan argumenteres for, at nogen er bedre til at synliggøre og præsentere deres arbejde end andre, men det kan ikke forklare hele lønforskellen, siger Birgitte Schneider. Hun opfordrer medlemmer, der sakker bagud på løn, til at arbejde på at øge deres løn ved fx efteruddannelse, synliggøre deres resultater over for deres leder eller overveje jobskifte. MERE LUFT I MEDLEMMERNES ØKONOMI HK/Privats medlemmer har i gennemsnit fået 2 % mere i løn i 2014. Når lønstigningerne skal omsættes til realløn, skal man sammenligne lønnen med medlemmernes faktiske købekraft. Det gør man ved hjælp af forbrugerprisindekset. Indekset viser den gennemsnitlige prisudvikling på de varer og tjenester, som danskerne køber. Mellem oktober 2013 og 2014 steg det gennemsnitlige forbrugerprisindeks kun 0,5 %. Niveauet har ikke været lavere siden 1953. MODERATE LØNSTIGNINGER TIL MEDLEMMER, DER ARBEJDER MED LEDIGE Medlemmer, der arbejder i a-kasser, har fået en gennemsnitlig lønstigning på 2 %. Det er på niveau med gennemsnittet for hele HK/Privat. Året før var stigningen på beskedne 1,2 %. Jobformidlingsmedarbejdere har fået en stigning på 2,6 %, hvilket ligger godt over gennemsnittet. - Lønnen for de medlemmer ligger typisk en smule under gennemsnittet, så det er positivt, siger Birgitte Schneider. SÅDAN LÆSER DU TABELLEN Gennemsnitslønnen er alle lønninger lagt sammen og divideret med det samlede antal lønninger. Der er ikke oplyst nogen højeste eller laveste løn. Lønspredningen i gruppen er derfor større, end tallene giver udtryk for. I stedet er der oplyst en nedre kvartil, en median og en øvre kvartil. De skal læses sådan, at hvis der er 100 personer i en gruppe, og deres løn er listet op efter størrelse, så vil nummer 25 i rækken være nedre kvartil, nummer 50 medianen, og nummer 75 øvre kvartil. Halvdelen af gruppen har en løn, som ligger mellem den nedre og øvre kvartil. Lønningerne er før fradrag af eget bidrag til pension, mens arbejdsgivers bidrag er opført for sig selv. FAIR LØN MED DISCO Siden årsskiftet har du haft ret til at få oplyst din DISCO-kode af din arbejdsgiver, hvis arbejdspladsen benytter sig af koderne. Koden beskriver dine arbejdsfunktioner. Når du kender din kode, kan du slå den op i lønstatistikken på MitHK. Du vil så få at vide, om du er godt lønnet, eller om du skal forhandle dig til en mere fair løn. OBS! Alle stigninger i procent er udregnet på grundlag af de medlemmer, som har sendt deres lønoplysninger i både 2013 og 2014, og som arbejder i samme virksomhed, jobfunktion og med samme jobstatus i begge årene. Gennemsnitslønnen derimod er udregnet på grundlag af alle medlemmer, der har sendt løntal ind. SÅ MANGE SVAREDE Fra hele HK/Privat har 42 % af medlemmerne svaret på lønstatistikken. Fra branchesektionen Organisationer har 55 % af medlemmerne svaret. /ORGANISATIONER

SÅ MEGET TJENER I DISCO kode Arbejdsfunktion Antal Nedre kvartil Median Øvre kvartil Gennemsnit Arbejdsgiverbetalt pension, gns. 242300 ARBEJDE MED ANALYSE OG RÅDGIVNING INDEN FOR HR 16 38.233 42.911 61.455 48.573 5.849 251220 RÅDGIVNING OG PROGRAMMERING INDEN FOR SOFTWAREUDVIKLING 16 43.453 49.564 50.561 47.081 7.117 251210 IT-PROJEKTSTYRING 17 36.000 45.000 50.770 44.037 5.249 121990 ANDEN LEDELSE INDEN FOR FORRETNINGSSERVICE OG ADMINISTRATIVE FUNKTIONER I ØVRIGT 34 36.720 40.461 47.000 42.600 6.149 242200 ARBEJDE MED VIRKSOMHEDSSTRATEGI/POLICY 403 35.164 39.881 46.915 41.458 5.691 441600 ALMINDELIGT KONTORARBEJDE INDEN FOR HR 17 34.772 35.463 47.684 39.279 5.655 351200 BRUGERSUPPORTARBEJDE INDEN FOR IT 42 36.345 38.717 41.931 38.831 6.386 341100 JURIDISK ARBEJDE PÅ MELLEMNIVEAU 42 32.020 34.637 37.435 36.226 5.082 331300 REGNSKABSARBEJDE 202 32.000 34.663 38.852 35.807 4.875 334310 CHEF- OG DIREKTIONSSEKRETÆRARBEJDE 241 31.757 35.229 39.000 35.664 5.191 333300 JOBFORMIDLING 92 31.988 34.119 37.500 35.091 5.052 431300 ALMINDELIGT KONTORARBEJDE INDEN FOR LØNBEHANDLING 25 32.970 34.442 36.720 34.993 4.602 335300 FORMIDLING AF OFFENTLIGE YDELSER 599 31.500 33.069 36.295 34.267 4.912 431220 ALMINDELIGT KONTORARBEJDE IFM. FINANSIELLE TRANSAKTIONER 14 30.958 32.289 34.000 32.448 4.170 412000 ALMINDELIGT SEKRETÆRARBEJDE 184 29.451 31.899 34.615 32.239 4.253 431100 ALMINDELIGT REGNSKABS- OG BOGFØRINGSARBEJDE 70 28.975 31.360 35.276 32.210 4.349 441900 ALMINDELIGT KONTOR- OG KUNDESERVICEARBEJDE IKKE KLASSIFICERET ANDETSTEDS 46 29.002 31.741 34.073 32.039 4.285 411000 ALMINDELIGT KONTORARBEJDE 300 28.548 31.597 34.300 31.733 4.441 422300 TELEFONOMSTILLINGSARBEJDE 33 29.083 31.183 33.488 31.569 4.124 422600 ALMINDELIGT RECEPTIONISTARBEJDE 14 26.595 29.336 34.125 30.527 3.535 I tabellen indgår de 20 arbejdsfunktioner med flest besvarelser. Kan du ikke finde din arbejdsfunktion, så gå ind på www.hk.dk/loenstatistik, hvor du kan finde flere informationer. Branchesektionen Organisationers procentvise lønsstigning i 2014 på 1,2 % ligger under gennemsnittet for HK/Privats medlemsskare, der i 2014 havde en gennemsnitlig lønstigning på 2 %. / III

DEN DANSKE MODEL ER UNDER PRES Den danske model er under pres, for færre lønmodtagere er medlem af en fagforening. Det gør det sværere for fagforbundene at forhandle med arbejdsgiverne. Der skal en ny kurs til, mener arbejdsmarkedsforsker DEN DANSKE MODEL I mange lande bliver arbejdsmarkedet reguleret af love, og uenigheder bliver afgjort ved domstolene. I Danmark er det anderledes. Vores arbejdsmarked er indrettet på en særlig måde, som kaldes den danske model. Den bygger på tre dele: Kollektive overenskomster. Det er arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, der aftaler løn- og arbejdsvilkår. Høj organisationsgrad. En høj andel af både arbejdsgivere og lønmodtagere skal være organiserede i forbund, ellers falder modellen fra hinanden. Trepartssamarbejde. Staten, lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer samarbejder om de overordnede rammer for arbejdslivet. Fx arbejdsmiljø, jobformidling og arbejdsløshedsforsikring. Den danske model kaldes ofte for en flexicurity-model. Flexicurity er det særlige miks af fleksibilitet (flexibility) på arbejdsmarkedet, hvor arbejdsgiverne nemt kan ansætte og afskedige medarbejdere, og social sikkerhed (security), hvor lønmodtagerne har nemt ved at skifte job og i perioder med ledighed har ret til dagpenge eller kontanthjælp. PRESSET VOKSER på den danske model. Færre og færre danskere er nemlig medlem af en fagforening. Og de, som bliver det, melder sig i højere grad ind i de gule fagforeninger. Det viser tal fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet. - Færre medlemmer i fagbevægelsen presser den danske model. Det er vigtigt at have en høj organisationsgrad, for at den danske model fungerer optimalt, siger professor Henning Jørgensen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet. Han forklarer, at den danske model er afhængig af en stærk organisering fra både arbejdsgiveres og lønmodtageres side. Årsagen er, at vi ikke har andre mekanismer, som sikrer udbredelse af overenskomster. De fagforbund, der oplever faldende medlemstal, får vanskeligere vilkår. Det påvirker deres indflydelse som forhandlere over for arbejdsgiverne ved de centrale forhandlinger. Og tillidsrepræsentanter får sværere ved at forhandle løsninger hjem ude på de enkelte arbejdspladser. De gule fagforeninger adskiller sig fra de traditionelle fagforeninger. De har stort set ingen overenskomster eller tillidsvalgte. De går ikke ind for strejkeretten. Og så er de billigere at være medlem af. BRED OPBAKNING TIL FAGFORENINGER Nedgangen i antallet af fagligt organiserede skal ikke ses som resultat af, at lønmodtagere er blevet mere individualistiske. Snarere tværtimod. Det store flertal af lønmodtagerne går ind for fælles organisering, social lighed og solidaritet. Det viser et nyt forskningsprojekt fra Aalborg Universitet. - Danske lønmodtagere bakker stærkt op om ideen om fagforeninger. Men de er kritiske over for fagforeningernes strategi og resultater, fordi fagforeningerne ikke er resolutte nok over for arbejdsgivere og politikere, siger Henning Jørgensen. Han mener ikke, at fremtiden for den danske model ser god ud, hvis udviklingen fortsætter i det samme spor. KURSSKIFTE SKAL KOMME NEDEFRA Hvis kursen skal skifte, skal medlemmerne involveres, så de kommer til møder og er fagligt aktive, mener Henning Jørgensen. - Det begynder ved frokostbordet ude på arbejdspladserne. Kollegerne skal begynde at snakke sammen. På den måde får de skabt normer for, at man organiserer sig. Og at man bringer det på banen, hvis der er noget galt med arbejdsmiljøet eller med chefen, siger Henning Jørgensen. Det hjælper tillidsrepræsentanterne i deres rolle som talsmænd til at lægge et pres på nedefra. Det er det, der ifølge arbejdsmarkedsforskeren skal til. Indsatsen for at styrke den danske model starter hos medlemmerne. /ORGANISATIONER

SÅDAN FORHANDLER HK/PRIVAT DIN OVERENSKOMST MED- LEM LO HK HK beslutter, hvilke krav de vil fremsætte over for arbejdsgiverne, og koordinerer kravene med andre fagforbund i Landsforeningen i Danmark (LO). FOR LIG TR HK HK/Privat spørger sine medlemmer og tillidsrepræsentanter, hvilke krav de ønsker, HK skal rejse over for arbejdsgiverne ved forhandlingerne om 29 landsoverenskomster. HK DA Så forhandler de overenskomst. På nogle områder forhandler flere fagforeninger i fællesskab, og det kaldes forhandlingskarteller. DA MED- LEM Dansk Arbejdsgiverforening (DA) spørger også sine medlemmer. Fagforeningerne og arbejdsgiverforeningerne mødes og præsenterer kravene over for hinanden. Det kaldes at udveksle krav. DINE LØN- OG ARBEJDSVILKÅR I Danmark bliver løn- og arbejdsvilkår aftalt mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Aftalerne bliver indgået på centralt og lokalt plan af forskellige aktører. DE CENTRALE AKTØRER: Fagforbund: organisation for lønmodtagere, der varetager lønmodtagernes synspunkter over for arbejdsgivernes organisationer. Fx HK. Arbejdsgiverforening: sammenslutning af virksomhedsejere, der varetager arbejdsgivernes synspunkter over for lønmodtagernes organisationer. Fx DI. Hovedforbund: Landsforeningen i Danmark (LO) repræsenterer 17 fagforbund og har 1,1 mio. medlemmer. Dansk Arbejdsgiverforening (DA) repræsenterer 14 arbejdsgiverorganisationer. DE LOKALE AKTØRER: Ledere: repræsenterer arbejdsgiveren i lokale forhandlinger om arbejdsforholdene på arbejdspladsen. Tillidsrepræsentanter: taler medarbejdernes sag over for arbejdsgiveren i lokale forhandlinger om løn- og arbejdsvilkår på arbejdspladsen. Dig selv: Har du ikke en tillidsrepræsentant, kan du selv forhandle dine vilkår. Som medlem af HK har du din fagforening i ryggen. Du har et sted at søge støtte, vejledning og rådgivning. Hvis ikke parterne kan blive enige, kommer sagen i forligsinstitutionen. Forligsmanden laver et mæglingsforslag. NEJ LO JA DA NEJ Når der ligger forslag til overenskomster på alle områder, gennemfører LO og DA hver sin afstemning blandt medlemmerne om overenskomsten. Hos LO kaldes det en urafstemning. KOLLEKTIVE OVERENSKOMSTER De kollektive overenskomster sikrer en lang række af dine rettigheder på arbejdsmarkedet, fx pension, feriefridage, efteruddannelse. De bliver aftalt på centralt plan. Alt derudover bliver aftalt på lokalt plan. Er du ikke overenskomstdækket, skal du aftale dine egne løn- og arbejdsvilkår i din ansættelseskontrakt. Hvis overenskomsten bliver vedtaget af begge parter, gælder den for en periode, indtil den skal forhandles på ny. Hvis overenskomsten bliver stemt ned af en af parterne, opstår der konflikt. Arbejdsgiverne kan lockoute lønmodtagere. Lønmodtagere kan strejke. Konflikten står på, indtil en af parterne bukker under for presset eller til regeringen beder Folketinget gribe ind i konflikten ved at vedtage en lov. 50 %-REGLEN Desto færre der er medlem af HK/Privat, desto sværere er det for HK at tegne overenskomst. Faktisk er der en særlig regel for HK/Privats overenskomster. Mindst 50 % af de ansatte, som arbejder inden for HK-området på en arbejdsplads, skal være medlem af HK for at kunne kræve en overenskomst. Det kaldes 50 %-reglen AF LONE SCHRØDER JEPPESEN / V

TYPOGRAFEN FIK DRØMMEJOB MED MUSIK I For ti år siden befandt Marga Bokelund sig som typograf med ét i en rigtig dårlig situation arbejdsmæssigt. Hendes arbejdsplads flyttede til Kina. Hun var 51 år. Og der var stor arbejdsløshed inden for det grafiske område. Hun besluttede at gå efter sin store interesse: jazz DYSTERT. Sådan beskriver den tidligere typograf Marga Bokelund den arbejdssituation, hun pludselig var havnet i for ti år siden. Hun havde været ansat på Mayland gennem 19 år, da virksomheden flyttede produktionen til Kina og efterlod hende og mange med hende arbejdsløs. Hendes arbejdsopgaver havde været ret specialiserede. Og som om det ikke var nok, var Marga Bokelund med sine 51 år ikke den jobansøger, der stod øverst på listen, når der blev indkaldt til samtaler. - Mulighederne for at få arbejde inden for det grafiske område var dystre. Jeg overvejede at omskole mig, men med min alder kunne jeg dårligt nå det. Så tænkte jeg, at jeg måske kunne få arbejde på bosteder for psykisk syge. Men det viste sig, at det krævede en SOSU-assistentuddannelse, og det ville også tage for lang tid. Det så så håbløst ud, at jeg til sidst tænkte, at så kunne jeg da lige så godt lave noget, der var sjovt. JazzDanmark søgte en kontormedarbejder. Stillingen var slået op som løntilskudsjob. Det vil sige, at arbejdsgiver får tilskud fra det offentlige til medarbejderens løn i op til seks måneder. - Jazz er min store interesse, og jeg ken- der meget til det. Så jeg fik jobbet, smiler den nu 61-årige Marga Bokelund. Hun er dermed et levende bevis på, at man kan vende noget tilsyneladende udsigtsløst til noget meget stærkt og positivt. HUN KOORDINERER JAZZEN JazzDanmark er en genreorganisation under Kunstrådet, som har til opgave at varetage jazz-miljøets og musikkens interesser. - Vi er sat i verden for at promovere dansk jazz i Danmark og i udlandet til fordel for både musikere, publikum og spillesteder, forklarer Marga Bokelund. Hendes stilling udviklede sig hurtigt ud over den almindelige administration til også at omfatte projektkoordinatorfunktioner. - Min hovedopgave er at koordinere ansøgningerne til JazzDanmarks pulje, som er en turnéstøtteordning. Jeg vejleder musikerne og er koordinator mellem dem og det kunstneriske udvalg, der uddeler pengene, forklarer den 61-årige projektkoordinator. Derudover er Marga Bokelund blandt andet koordinator og tovholder på Danish Music Awards Jazz. Hun sørger for, at jury- MARGA BOKELUND er 61 år, bor på Amager. er født og opvokset i Jylland. tog efter realeksamen til København. kom i lære som typograf. fik job på Mayland og blev der i 19 år. blev arbejdsløs, da Mayland flyttede produktionen til Kina i 2005. søgte og fik stilling som kontormedarbejder og nu projektkoordinator i JazzDanmark. har været fagligt aktiv siden 1985 som sikkerhedsrepræsentant, tillidsrepræsentant og fællestillidsrepræsentant. Har været aktiv i HK landsforeningen Grafisk Kommunikation. /ORGANISATIONER

en får al den danske jazz, der er udgivet i løbet af et år, og styrer afstemningerne. TYPOGRAF BLEV PROJEKTKOORDINATOR Men hvordan kunne en typograf nærmest fra dag ét varetage både kontormedarbejderens og projektkoordinatorens opgaver? - Jeg sprang direkte ind i det. Det kunne jeg, fordi jeg drog fordel af de mange erfaringer, som mit fagligt aktive liv har givet mig, for eksempel i mødeteknik og mødeledelse, forklarer Marga Bokelund. Hun har været fagligt aktiv siden 1985. Først som sikkerhedsrepræsentant, så tillidsrepræsentant og til sidst fællestillidsrepræsentant på Mayland, hvor hun var ansat som typograf i 19 år - ja, det er dem med kalenderne. Hun har desuden været aktiv i HKlandsforeningen Grafisk Kommunikation. Mens hun var arbejdssøgende, tog Marga Bokelund et kursus i Officepakken. Og senere har hun suppleret med et kursus i projektledelse, som HK udbød, samt udvidet Excel. HUN FIK SIN EGEN OVERENSKOMST - Da jeg startede i JazzDanmark, var der ikke nogen overenskomst. Det kunne jeg som tidligere fagforeningskvinde ikke leve NYE TONER Marga Bokelund har været inkarneret jazz-elsker siden midtfirserne. De sidste ti år har hendes store interesse også været hendes arbejde. - Det er sjovt. Jeg møder musikerne, taler i telefon med dem og kan jo bruge den viden, jeg i forvejen havde om jazz, i mit daglige arbejde, fortæller Marga Bokelund. En del af hendes arbejde er også at gøre op med myten om, at jazz er gamle mænd med stråhat, der spiller traditionel dixie og New Orleans-jazz. - Jazz er så meget andet end det. I dag blander de unge musikere jazzen med punk, hip-hop og alt muligt. Jazzen lader sig inspirere af mange forskellige landes musik. Der kommer hele tiden helt nye toner. med. Så jeg tog initiativ til en overenskomst, og nu har jeg en særoverenskomst mellem JazzDanmark og HK Service Hovedstaden, smiler Marga Bokelund. Der er streg under sær for den gælder kun hende. I alt er der fem ansatte i JazzDanmark. Marga Bokelund er den eneste HK er. - Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at man har en overenskomst. Også selv om man kun er en. Man skal da sikre sig sine rettigheder. Sådan er jeg opdraget. De faglige organisationer er en nødvendighed! Marga Bokelund er stadig fagligt aktiv som menigt medlem. - Jeg holder meget af min branchesektion og nyder de tilbud, branchesektionen Organisationer (BSO) og HK Service Hovedstaden har. Jeg har fx lige været med på BSO s tur til Bruxelles og også deltaget et par gange i branchesektionens politiske konferencer. Og jeg deltager så vidt muligt altid i generalforsamlingerne. Jeg synes, at HK gør et godt stykke arbejde for medlemmerne, siger hun. AF METTE MØLLEVANG / FOTO LISBETH HOLTEN / VII

OM BRANCHESEKTION ORGANISATIONER Er du ansat i et fagforbund eller en interesseorganisation, hører du hjemme i Branchesektion Organisationer, en ud af syv branchesektioner under HK/Privat. Branchesektionen har ca. 8.000 medlemmer i hele landet og er ledet af en bestyrelse, der vælges hvert 4. år på et delegeretmøde. Formand Charlotte Kjøller Willems, mobil: 22 61 12 25, e-mail: ck@lf-hk.dk Redaktionssekretær Yasemin Yigit (DJ), tlf.: 33 30 44 01, e-mail: yasemin.yigit@hk.dk DEN GYLDNE TREKANT - IKKE SÅ GYLDEN! DEADLINE FOR KOMMENDE NUMRE Har du en idé til en artikel til Branchesektion Organisationers sider i HK/Privatbladet, kan du kontakte: Lisbeth Danielsen, mobil: 29 80 25 51, e-mail: lf@-hk.dk / FAGLIGT NYT NR. 4 Udkommer 24. april Deadline er overskredet NR. 5 Udkommer 22. maj Deadline er 17. april NR. 6 Udkommer 19. juni Deadline er 15. maj / FAGLIGT SYNSPUNKT Af Charlotte Kjøller Willems, formand for Branchesektion Organisationer DEN DANSKE FLEXICURITY-MODEL er det særlige miks af fleksibilitet (flexibility) på arbejdsmarkedet og social sikkerhed (security). Modellen kaldes også for den gyldne trekant: Det ene ben i trekanten handler om fleksibilitet i forbindelse med ansættelser og afskedigelser; også kaldet hyr & fyr - nemt at afskedige, men også nemt at finde ansættelse igen. Det andet ben er social sikkerhed, som er beskæftigelses- og indkomstsikkerhed. Beskæftigelsesministeriet beskriver det som en sikkerhed, der består i, at lønmodtagerne i tilfælde af ledighed enten er sikret dagpenge eller kontanthjælp. Den individuelle dagpengedækning er generøs med en høj kompensationsgrad og lang varighed. Det tredje ben handler om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, med opkvalificering i eventuelle ledighedsperioder, hjælp til jobsøgning, jobordninger og uddannelse samt ret til at modtage jobtilbud. Det lyder jo flot og godt, og mange er og har været fortalere for modellen, og forbavsende mange har villet tage æren for at have defineret og navngivet den. Men få eller færre har villet tale om, at den måske snart er fortid. Det halter med fleksibiliteten. Arbejdsgiverne tiljubler de fleksible elementer, men gør, hvad de kan for at afskaffe de sikre elementer. Jobsikkerhed er so last year. Og med opkvalificering og efter-/videreuddannelse ser det heller ikke for godt ud! Den korte udgave er, at man kan få små jobrettede kurser efter en afgrænset liste, ellers må man gå på SU. Helt galt går det med hensyn til de generøse ydelser, den høje dækningsgrad og den lange ydelsesvarighed. Halveret dagpengeret, fordoblet genoptjeningskrav og arbejdsmarkedsydelse på sygt lave satser. Der er ikke meget gyldent ved dét! Lad os sammen revitalisere den danske model! DEN DANSKE MODEL - UNDER UDVIKLING ELLER AFVIKLING? Sommeruniversitetskursus hos FAOS Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) udbyder sommeruniversitetskursus med titlen Den danske model - under udvikling eller afvikling? Kurset afvikles som et koncentreret forløb over fem dage fra 10.-14. august 2015 - hver dag fra kl. 9 til kl. 17. Deltagerbetalingen er på 19.000 kr. eksklusive moms, hvilket inkluderer undervisning, kursusmateriale og forplejning undervejs. Der er mulighed for rabat. Der er tale om et kursus, som er skræddersyet til fagprofessionelle med praktisk erfaring fra arbejdsmarkedsområdet. På kurset vil der blive dykket ned i den danske models kerneelementer og de aktuelle udfordringer, modellen står over for. Undervisningen er case-baseret. Kursusledere er lektor Anna Ilsøe og lektor Steen E. Navrbjerg fra FAOS. Sted: Frederiksberg Campus, Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg C Tidspunkt: 10. - 14. august 2015 Læs mere, og tilmeld dig via http://bit.ly/1bl2hcs BLIV KLOGERE PÅ BESKÆFTIGELSESREFORMEN Reformen af beskæftigelsesindsatsen fra 2014 er ved at blive udmøntet. Bliv klogere på reformen på http://bit.ly/17csrgp. /ORGANISATIONER