TO ÅR MED BESKEDEN FREMGANG

Transkript

1 BRANCHESEKTION //IT, MEDIE & KOMMUNIKATION TO ÅR MED BESKEDEN FREMGANG It-ansatte har igen i 2014 opnået branchesektionens højeste procentuelle lønstigning. Stigningen er på 2,2 % i gennemsnit, mens funktionærerne på det grafiske område har fået 1,9 % mere i løn og de timelønnede beskedne 0,9 %. For alle grupper er lønnen steget mere end priserne. Det viser HK s årlige lønstatistik, som blev indsamlet i 2014 Månedslønnen hos it-medarbejdere er i 2014 gennemsnitligt steget med 2,2 % siden 2013 og er i den høje ende i branchesektionen. Sådan var det også for et år siden, hvor it-folket i HK/Privat fik lønforhøjelser på 2,5 % i gennemsnit. Det viser HK s årlige lønstatistik, som blev indsamlet i oktober Den procentuelle lønstigning for grupperne er opgjort på identiske personer, det vil sige personer med samme job og hos samme arbejdsgiver som året før, hvor de også indberettede lønoplysninger til HK. STOR EFTERSPØRGSEL PÅ IT Formand for it-branchen i Dansk Erhverv, Cecilia Bonefeld-Dahl, er ikke overrasket over den positive lønudvikling hos it-ansatte. - It er en accelerator for vækst, og derfor ser vi, at medarbejdere med gode it-skills får gode lønninger. Den positive lønudvikling afspejler et behov for IT-kompetencer, som vi har svært ved at finde. Både vores medlemmer og vores kunder efterspør- AF ULLA NYGAARD / ILLUSTRATION SINE JENSEN / I

2 ger specielle IT-kompetencer, siger Cecilia Bonefeld-Dahl. Formanden siger videre, at it-branchen arbejder for at åbne grænserne yderligere for kvalificeret it-arbejdskraft - også uden for EU, eksempelvis til Indien og Kina. - Det er kun et plus, hvis vi kan tiltrække flere it-medarbejdere udefra. Alternativet er jo, at opgaverne rykker ud til dem, siger hun og tilføjer: - Vi arbejder sideløbende på at få flere nye it-uddannelser, og på, at it bliver et fag på blandt andet gymnasier og videregående uddannelser. Alle har jo i en udstrækning behov for it-kompetencer, fordi de spiller en afgørende rolle. Det er kun et plus, hvis vi kan tiltrække flere it-medarbejdere udefra. Alternativet er jo, at opgaverne rykker ud til dem. FORSKELLE I DEN GRAFISKE BRANCHE Funktionærerne i den grafiske branche har fået højere lønstigninger end deres timelønnede kolleger. Det betyder, at trykkerne må nøjes med beskedne 0,9 % mere i lønningsposen, mens grafiske funktionærer er steget med 1,9 % i løbet af Direktør i Grafisk Arbejdsgiverforening, Thomas Torp, er tilfreds med, at lønudviklingen generelt i branchen er på niveau med lønudviklingen på det øvrige HK-arbejdsmarked. - Nogle ligger så lidt højere end andre, men det er værd at hæfte sig ved, at den grafiske branche omtrent er på niveau med de øvrige. Det er et signal om, at branchen - trods store vanskeligheder - er ved at stabilisere sig. Thomas Torp tilføjer, at grafiske virksomheder har været presset både strukturelt og på sine omkostninger. - Vi vil fortsat være presset, men lønudviklingen tyder på, at vi er inde i en stabil periode. Vi vil også fremover være optaget af vores omkostninger, for hvis lønnen løber løbsk, vil det gå ud over beskæftigelsen, og den har vi stærkt fokus på, siger Thomas Torp. Formand for it-branchen i Dansk Erhverv, Cecilia Bonefeld-Dahl. FORVENTER LIDT EKSTRA Faglig chef i HK/Privat og sekretær i HK/It, Medie & Kommunikation, Kim Jung Olsen, glæder sig over lønstigningerne både for it-branchen og den grafiske branche. - De 2,2 % mere i løn i 2014 til it-folket indikerer - trods en turbulent periode i branchen - at medlemmerne har forbedret deres realløn. Det samme gør sig gældende i den grafiske branche, hvor mange års nulløsning er afløst af reallønsfremgang. Vi forventer, at der igen vil komme lidt ekstra i lønningsposen ved årets lønforhandlinger, siger Kim Jung Olsen. MERE END PRISSTIGNINGERNE Lønudviklingen i HK/ITMK viser en fremgang i reallønnen i Sådan var det også i 2013, og det betyder, at medlemmerne har fået mere købekraft igennem de seneste to år. Forbrugerpriserne steg i samme periode, som lønstatistikkerne er indsamlet, med henholdsvis 0,7 % i 2013 og 0,5 % i 2014 ifølge forbrugerprisindekset. Det vil sige, at lønningerne steg mere end priserne. KVINDERNE TJENER 10 % MINDRE Lønforskellene mellem kønnene har ikke ændret sig væsentligt i løbet af Kvinderne i virksomheder inden for It, Medie & Kommunikation tjener fortsat 10 % mindre end deres mandlige kolleger i sammenlignelige job. Det betyder, at en kvinde tjener 90 kroner, hver gang en mand tjener 100. Kvinderne i branchesektionen fik i løbet af 2014 en lidt højere procentvis lønstigning end deres mandlige kolleger, nemlig 1,5 % mod mændenes 1,4 %. STORE GEOGRAFISKE FORSKELLE Lønudviklingen er forskellig i HK s syv afdelinger. Den højeste gennemsnitlige lønstigning er tilfaldet nordjyderne. De topper med 2,6 %. Tabellen viser en negativ lønudvikling på Sjælland uden for hovedstadsområdet på - - 0,3 %. - Det kan blandt andet skyldes, at ældre medarbejdere med høj anciennitet og ditto løn har forladt arbejdsmarkedet, og nyuddannede til en lavere løn har overtaget deres job, siger Kim Jung Olsen. /IT, MEDIE & KOMMUNIKATION

3 HOVEDTALLENE FOR BRANCHESEKTIONEN gennemsnitslønnen for identiske personer for de grupper, vi har valgt at opdele vore lønstatistiktabeller i. Der er endvidere medtaget kvinder, mænd samt de tre arbejdsgiverforeninger, der dækker flest af disse personer. Gruppe Antal 4. kvartal 2013 Kontor og administrativt arbejde Regnskab og beregningsarbejde 4. kvartal 2014 Stigning i % ,2% ,4% HVER FJERDE TJENER OVER KR. OM ÅRET Hvert fjerde medlem af branchesektionen tjener mere end kr. om måneden og kr. om året. Til sammenligning er årsindkomsten for HK/Privatmedlemmer kr. om året og kr. om måneden. I HK/Danmark s private sektorer hedder det kr. om året og kr. om måneden. Salg, indkøb og financiering ,7% Grafisk funktionær ,9% It/edb ,2% Forretningsservice (varer og transport) ,1% Laboratorie & kontrol ,5% Grafisk timelønnet ,9% Kvinder ,5% Mænd ,4% Grafisk Arbejdsgiverforening (GA) Danske Mediers Arbejdsgiverforening (DMA) ,9% ,7% Dansk Erhverv (DE) ,6% Dansk Industri (DI-I) ,9% BEHERSKET STIGNING TIL KVINDERNE I FORHOLD TIL MÆNDENE I lighed med sidste års statistiske oversigt tjener kvinderne væsentlig mindre end mændene. Således er beløbet 90 kr., hver gang en mand tjener 100 kr. Man kan også anskue det på den måde, at mænd gennemsnitlig tjener 10 % mere end kvinder. LØNSTATISTIK 2014 FOR TIMELØNNEDE TIMELØNNET Kode Antal Nedre kvartil Median Øvre kvartil Gennemsnit Grafisk trykker Serigrafiarbejde Bogbinderarbejde Bogbinderassistentarbejde Trykkeriarbejder TOTAL *Der kan være afvigelser mellem antal i de enkelte disco-koder og antal i total. Dette kan skyldes, der ikke er registreret samtlige oplysninger i forbindelse med modtagne lønstatistikoplysninger. / III

4 LØNSTATISTIK 2014 FOR FUNKTIONÆRER FUNKTIONÆR DISCO- Kode Antal Nedre kvartil Median Øvre kvartil Gennemsnit KONTOR OG ADMINISTRATIVT ARBEJDE Anden ledelse inden for forretningsservice og adm Forskning, udvikling og rådg. inden for undervisning m. m Arbejde med virksomhedsstrategi/policy Chef- og direktionssekretærarbejde Almindeligt kontorarbejde Almindeligt sekretærarbejde Almindeligt kontorarbejde ifm. udfærdigelse af statistik Telefonomstillingsarbejde Almindeligt kontorarbejde inden for lønbehandling Biblioteksservicearbejde Intern postsortering og omdeling Almindeligt kontorarbejde inden for HR Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde. Øvrigt REGNSKABS- OG BEREGNINGSARBEJDE Revisions- og regnskabscontrollerarbejde Regnskabsarbejde Almindeligt regnskabs- og bogføringsarbejde SALG, INDKØB OG FINANSIERING Arbejde inden for reklame og marketing Salgsarbejde (agenter) Indkøbs- og logistikarbejde Informationsarbejde på kundekontaktcentre Andet kundeinformationsarbejde Ekspedientarbejde (faglært) Salgsarbejde i kundekontaktcentre Salgsarbejde ikke klassificeret andetsteds GRAFISK AD/Grafisk designarbejde Grafikerarbejde Dtp-arbejde Journalistisk arbejde (redaktionssekretær) Korrekturlæsning og beslægtede funktioner Digitalprintmedarbejder IT/TELE Arbejde inden for pr (webmaster, indhold) Arbejde inden for salg af it Arbejde med overordnet it-arkitektur Design af it-systemer og analyse af forretningsprocesser It-projektstyring Rådgivning og programmering inden for software Web- og multimedieudvikling Vedligeholdelse og dokumentation af software Andet arbejde med software, herunder test og kval.sikring Design og administration af databaser Systemadministration Andet arbejde med databaser og netværk Driftsteknikerarbejde inden for it Brugersupportarbejde inden for it Netværks- og systemteknikerarbejde inden for it Internetteknikerarbejde FORRETNINGSSERVICE (varer og transport) Konference- og eventplanlægning Administrativt lagerarbejde Registreringsarbejde inden for produktion Lagerarbejde LABORATORIE & KONTROL Laborantarbejde TOTAL Såfremt der kun er 3 eller færre lønangivelser på en arbejdsfunktion, er disse ikke direkte nævnt i statistikken, men blot medtaget i totaltallet. /IT, MEDIE & KOMMUNIKATION

5 STÆRK I SKIMMELSVAMP OG STRESSCOACHING Det bedste, nogen kollega kan gøre for Brit Andersen, er at give hende genvalg som arbejdsmiljørepræsentant. Det er en post, der kræver masser af energi, engagement, personlige ressourcer og empati, og hun leverer det hele. Desuden brænder hun for at fortsætte med opgaverne lige så længe, som HK erne vil pege på hende BRIT ANDERSEN er til daglig annoncesælger i afdelingen for boligannoncer i Berlingske Media. Hun arbejder i et team med fem drenge, som hun siger, og opgaverne spænder fra telesalg og annoncebooking til administration og opsætning af dummy. - Jeg går på arbejde for at være sammen med mine kolleger. Vi har god synergi i gruppen, og jeg bliver glad af at møde på job. Det er sikkert, fordi jeg er vild med den ånd, der er i huset, siger hun. På samme måde har Brit Andersen det med tjansen som arbejdsmiljørepræsentant, hvor hun arbejder for sine cirka 175 HK-kolleger om virksomhedens arbejdsmiljøindsats. INDEKLIMAET ER HENDES HJEMMEBANE Brit Andersen har i flere omgange gjort brug af sin indgående viden om bygninger og bygningsforhold. Det er en ballast, hun har fra tidligere job som sælger og udlejer af erhvervsejendomme. Derfor kunne hun ikke "holde mund", da hun som nyansat skulle flytte ind i renoverede lokaler sammen med sin afdeling. - Fra mit tidligere job var jeg vant til at samarbejde med håndværkere og arkitekter, og jeg ved, hvad man tjekker for i forbindelse med renoveringer af gamle bygninger. Derfor insisterede jeg på, at der skulle foretages målinger for skimmelsvamp hvert halve år i den gamle bygning, siger hun. Der gik blot seks måneder fra denne klare udmelding, som i øvrigt blev taget alvorligt og fulgt, til Brit Andersen var blevet valgt som arbejdsmiljørepræsentant. Hun afløste tillidsrepræsentanten, der havde en dobbeltpost, og som hun siden har arbejdet godt sammen med omkring arbejdsmiljøet. Det viste sig hurtigt at være et godt valg, for Brit Andersen fortsatte vedholdende med at sætte indeklimaet på dagsordenen. AF ULLA NYGAARD / FOTO SONJA ISKOV / V

6 Vi sidder i store åbne kontorer, og selv om vi har afskærmning og har indført stillezoner, er der fortsat folk, som plages af støj. Det skal tages alvorligt, og det bliver det også. Brit Andersen - Jeg er en værre vagthund, og folk kan sikkert tænke åh nej, når jeg igen tager ordet for endnu en gang at påpege problemer. Men jeg føler samtidig, at jeg bliver taget seriøst og oplever stor opbakning fra ledelsen. Det gør opgaven noget sjovere, siger hun. Brit Andersens ihærdighed har båret frugt, for der blev hurtigt konstateret skimmelsvamp i den nyrenoverede afdeling. Nogle medarbejdere fik alvorlige gener i de tre omgange, afdelingen har været ramt af svampeangreb. To gange måtte lokalerne lukkes ned, mens skaderne blev udbedret. I forbindelse med de tilbagevendende angreb af skimmelsvamp har Berlingske Media nedsat en task force, hvor Brit Andersen er med. Her arbejder hun sammen med blandt andre hr-direktøren. DET HANDLER OM KVALITET I JOBBET Berlinske Media har 12 arbejdsmiljørepræsentanter i afdelinger med tilknytning til Pilestræde, men Brit Andersen er også i dialog med arbejdsmiljørepræsentanterne i koncernens øvrige bladhuse. - Mine netværksbehov bliver dækket igennem vores chat-forum og frem og tilbage. Det er lækkert at få sparring og udveksle erfaringer med andre, der arbejder inden for samme område. Jeg føler mig godt dækket ind lige nu, siger hun. Arbejdsmiljøarbejdet i Berlingske Media består af mange forskellige opgaver, som ifølge Brit Andersen alle sammen handler om at skabe kvalitet i jobbet og på arbejdspladsen. Uanset om det gælder indeklima eller valget af kaffemaskine. Sidstnævnte blev en opgave for den ikke-kaffedrikkende arbejdsmiljørepræsentant, da hun opdagede, at kollegerne rendte flere etager ned for at hente kaffe. Vidundermaskinen på 2. sal maler bønnerne til hver eneste kop kaffe, præcis når man bestiller, og det kan smages. - Nu har vi fået sat de gode kaffemaskiner op på hver etage til alles tilfredshed, siger hun. BORDE, STOLE OG LYS EN SELVFØLGE Den store mediekoncern har 664 ansatte med tilknytning til Pilestræde og har naturligvis sat system i arbejdsmiljøarbejdet med faste udvalgsmøder, underudvalg og kurser. Meget er selvfølgeligheder for medarbejderne i forhold til eksempelvis indretningen af deres arbejdsplads. Som Brit Andersen udtrykker det: Borde, stole og lys er en selvfølge. Medarbejderne kan frit booke en tid hos den tilknyttede fysioterapeut, som hjælper med og underviser i korrekte arbejdsstillinger. - I arbejdsmiljøudvalget tager vi de store emner op. Vi kan som medarbejdere bringe ønsker op, og selvfølgelig får vi indimellem nej til vores ønsker. Men vi bliver hørt, og vi får begrundede afslag. Det er ret befordrende for samarbejdet. Brit Andersen mener, at ledelsens positive indstilling til arbejdsmiljøet kan hænge sammen med, at koncernens øverste chef, Lisbeth Knudsen, er kvinde. - I hvert fald er det en del af hendes ledelsesstil at være lydhør og involverende i forhold til at sikre et godt og trygt arbejdsmiljø. Allerede dagen efter attentatet på Charlie Hebdo blev vi spurgt om vores syn på nye sikkerhedsforanstaltninger. Vi fik fysiske vagter i huset og lås på hoveddøren, hvilket har givet en stor tryghed, ikke mindst for medarbejderne i receptionen, siger hun. 24 STRESSCOACHES Berlingske Media har uddannet 24 egne stresscoaches, Brit Andersen er en af dem. Hun er en af dem, der stiller sig til rådighed, når en stressramt medarbejder ønsker det. Muligheden for at få en stresscoach tilknyttet er blevet godt modtaget. Det viser sig nemlig, at det er lettere at få en kollega tilbage efter en sygemelding med stress, når der har været kontakt til arbejdspladsen. - De kolleger, der ikke kommer til os, er langt sværere at få tilbage på arbejde. Men når det lykkes at holde kontakten, kan vi aftale, hvordan man gradvist kan vende tilbage. Den sygemeldte starter på arbejde i nogle timer hver tirsdag og torsdag, og forøger gradvist sin arbejdsmængde, siger Brit Andersen. Hun fortæller, at arbejdet omkring stress ikke kun begrænser sig til stresscoaching. Fx kan hr-afdelingen intervenere med sessioner. I et aktuelt tilfælde er der blevet holdt to sessioner i en afdeling med en stressramt, sygemeldt medarbejder. Der blev skabt ændringer med betydning for det psykiske arbejdsmiljø, så alle fik en frisk start, og hvor det blev aftalt at se fremad og ikke tilbage. - Vi har en god stresspolitik, hvor hr-afdelingen kan gennemføre sessioner, hvis en gruppe ikke fungerer. Det betyder meget for os, for vi er jo under pres med de mange nedskæringer, vi har været igennem, siger Brit Andersen. /IT, MEDIE & KOMMUNIKATION

7 Hun fortæller, at 2014 har været et år uden fyringsrunder, og at det er ret usædvanligt. Igennem en årrække har Berlingske Media årligt haft en eller flere runder med nedskæringer, som har kostet arbejdspladser. ARBEJDSMILJØET FÅR LOV AT FYLDE Arbejdsmiljørepræsentanten bevæger sig rundt i hele huset i Pilestræde og får indblik i mange afdelinger og deres arbejdsopgaver. Det er spændende i sig selv, når man er nysgerrig og videbegærlig. - Det giver et godt overblik, når vi eksempelvis taler om at få lyddæmpet i nogle afdelinger. Vi sidder jo i store, åbne kontorer, og selv om vi har afskærmning og har indført stillezoner, vil der fortsat være folk, som plages af støj. Det skal tages alvorligt, og det bliver det også, siger Brit Andersen. Hun er i tæt dialog med de HK ere, hun er arbejdsmiljørepræsentant for. Hun er aldrig længere væk end mailen, og sætter en dyd i at svare, når hun bliver spurgt. Hun brænder for arbejdsmiljøarbejdet og ønsker at fortsætte med det, så længe HK erne ønsker det. - Jeg synes, at arbejdsmiljøarbejdet får lov at gøre en forskel i huset. Jeg har ikke tidligere oplevet, at det får lov at fylde så meget på en arbejdsplads. Jeg synes, vi bliver hørt, selv om vi ikke altid kommer igennem med vores forslag. Vi bliver desuden godt uddannet, og hvis en medarbejder har lyst til at komme med på et kursus i førstehjælp eller i at betjene en hjertestarter, er der ingen begrænsninger, siger Brit Andersen. / VII

8 OM BRANCHESEKTION IT, MEDIE & KOMMUNIKATION Er du ansat i en medie-, en it-virksomhed eller fx på et trykkeri, hører du hjemme i Branchesektion It, Medie & Kommunikation, en ud af syv branchesektioner under HK/Privat. Branchesektionen har ca medlemmer i hele landet og er ledet af en bestyrelse, der vælges hvert 4. år på et delegeretmøde. Formand Olaf Christensen, mobil: , olaf@dalgashave.dk Redaktionssekretær Yasemin Yigit (DJ), tlf.: , yasemin.yigit@hk.dk DEADLINE FOR KOMMENDE NUMRE Har du en idé til en artikel til Branchesektion It, Medie & Kommunikations sider i HK/Privatbladet, kan du kontakte: Inge Meyer, mobil: , inge_meyer@mail.tele.dk NR. 4 Udkommer 24. april Deadline er overskredet NR. 5 Udkommer 22. maj Deadline er 17. april NR. 6 Udkommer 19. juni Deadline er 15. maj SÅ SKAL DER FORHANDLES LØN /FAGLIGT NYT / FAGLIGT SYNSPUNKT Af Olaf Christensen, formand for Branchesektion It, Medie & Kommunikation DET ER IGEN VED AT VÆRE TID til den årlige lønforhandling på mange virksomheder. It, Medie & Kommunikations lønstatistik er klar til at blive sendt ud til vores tillidsrepræsentanter og interesserede medlemmer. Vi har i år forsøgt at gøre lønstatistikken mere overskuelig ved at dele den op i to - én for timelønnede og én for funktionærer. Du har også muligheden for at gå ind på MitHK og tage et løntjek inden for din branche. Reallønnen har for mange været faldende siden krisens start i Det har været nogle hårde år. Og på et presset arbejdsmarked, hvor man i hverdagen kæmper mod stramninger og besparelser - ja, sågar for at beholde sit arbejde - synes en lønforhandling måske mindre betydningsfuld. Lønudviklingen inden for ITMK er da heller ikke prangende, selv om den nu er svagt stigende, og den gennemsnitlige lønstigning ligger på 1,5 %. De grafiske timelønnede har de laveste stigninger, men er også i en branche med store udfordringer. Hvert fjerde medlem i ITMK tjener over kr. om året. I 2012 var tallet kr. om året. Der er god grund til at sætte fokus på sin lønforhandling. Manglende lønstigninger er svære at indhente, selv når det bliver bedre tider. Og netop nu, med en prisudvikling på 0,5 % i det år, der er gået, er mulighederne til stede for at rette lidt op på den manglende lønudvikling. Lønstatistikken kan være et nyttigt værktøj, og tag så en snak med dine kollegaer om, hvad der er ret og rimeligt at forlange. Løn er noget, man godt må snakke om. Hvis det er uvant for én at skulle forhandle løn, er der mulighed for på HK s hjemmesider at få gode ideer til både forberedelsen og selve lønsamtalen, ligesom flere afdelinger afholder lønforhandlingskurser. Held og lykke med lønforhandlingerne ude på virksomhederne. VIGTIGSTE SATSÆNDRINGER PR. 1. MARTS 2015 DE GRAFISKE OVERENSKOMSTER GENERELT Forlægningstillæg og øvrige genetillæg forhøjes pr. 1. marts 2015 med 1,6 %. Fritvalgslønkontoen reguleres med 0,4% til 1,7% pr. 1. marts Elevsatser forhøjes pr. 1. marts 2015 med 1,9% DEN GRAFISKE OVERENSKOMST DIGITALPRINT- OG SERIGRAFOVERENSKOMSTEN Lille forlægningstillæg, når arbejdstiden slutter senest kl marts 2015 pr. time 22,07 pr. dag v. 5- dages uge 163,31 pr. dag v. 6-dages uge 136,09 pr. uge 816,54 Stort forlægningstillæg, når arbejdstiden slutter senest kl marts 2015 pr. time 29,85 pr. dag v. 5-dages uge 220,92 pr. dag v. 6-dages uge 184,10 pr. uge 1.104,61 EMBALLAGEOVERENSKOMSTEN For KART og BOGB betales ved holddrift/forlægning på 2. og 3. hold følgende tillæg pr. time Lille forlægningstillæg Før kl marts ,89 Stort forlægningstillæg Efter kl marts ,23 For TYP og LIT betales der for arbejde, når arbejdstiden slutter senest kl Lille forlægningstillæg, når arbejdstiden, slutter senest kl marts 2015 pr. dag v. 5-dages uge 169,37 pr. dag v. 6-dages uge 141,15 pr. uge 846,85 Stort forlægningstillæg, når arbejdstiden slutter senest kl marts 2015 Pr. dag v. 5-dages uge 223,72 pr. dag v. 6-dages uge 186,43 pr. uge 1.118,59 Grundet pladsmangel er elevsatserne ikke medtaget i dette nummer. ITMK har igen i år udarbejdet en særlig folder indeholdende de nye satser og elevers rettigheder i øvrigt. Folderen er udsendt direkte til alle elever, de tekniske skoler og HK-afdelinger, hvor ekstra eksemplarer kan rekvireres. /IT, MEDIE & KOMMUNIKATION