Den danske model under pres - TR som forhandler og/eller organisator? Anna Ilsøe, adjunkt & Ph.d.

Transkript

1 Den danske model under pres - TR som forhandler og/eller organisator? Anna Ilsøe, adjunkt & Ph.d.

2 Overskrifter Den danske model: definition og aktuelle pres på modellen Lokal forhandling af arbejdstiden: udfordringer og muligheder for TR Pause Gule og uorganiserede kollegaer: TR-dilemmaer og strategier på arbejdspladsen

3 Hvad er den danske model? Industriarbejder år Middelklasse Fagforeningsmedlem Tidsubegrænset kontrakt Fuldtid

4 Hvad udfordrer den danske model?

5 DDM en definition (Due m.fl. 1993) 1. Et gennemorganiseret arbejdsmarked 2. Centraliserede forhandlinger af kollektive aftaler 3. Et konsensusbaseret forhold mellem parterne 4. En høj grad af aftaleregulering

6 Den danske model er under pres fra flere sider EU Det politiske system Multinationale selskaber AG-org. Leder AT-org. TR Migrantarbejdere Lokale forhandlinger Gule og uorganiserede AT/AG

7 Lokale forhandlinger et eksempel fra industrien Industrien: trendsetter på lokale forhandlinger 8 ud af 10 OK-dækkede virksomheder forhandler både løn og tid lokalt Lokale lønforhandlinger: lang tradition Lokale arbejdstidsforhandlinger: nyere tradition Andre muligheder og udfordringer, når TR og leder forhandler arbejdstid end når de forhandler løn

8 Interesser i lokal forhandling af arbejdstiden ligheder og forskelle Virksomhedsinteresser Medarbejderinteresser Tilpasse arbejdskraft til efterspørgsel Tiltrække og fastholde arbejdskraft Øge arbejdsmotivation Reducere omkostninger Øge produktivitet Reducere sygefravær Opspare ekstra fridage Reducere transporttid Øge indflydelsen på egen arbejdstid Undgå/reducere fyringer Bevare sin markedsværdi Forene arbejdsliv og familieliv (Navrbjerg 1999; Ozaki 1999; Ilsøe 2007)

9 Lokalaftaler om arbejdstid i industrien 2008 (ledere i procent) Flekstid 43 Skiftehold 35 Forskudt arbejdstid 28 Weekendarbejde 26 Varieret ugentlig arbejdstid dages arbejdsuge timers vagter 18 Deltid 11 Nedsat til for seniorer 10 Øget ugentlig arbejdstid 10 Rammeaftale for individuel forhandling af arbejdstid 8 (Kilde: Ilsøe 2009; n=146)

10 Hvad påvirker derudover forhandlinger mellem leder og TR? Interesser Forhandlingsstyrke Lokalaftaler om arbejdstid Forhandlingskultur (Inspireret af: Berg et al. 2003; Walton et al. 1994; Rothstein 2005)

11 Udfordringer i TRs forhandlinger med ledelsen (kollektive forhandlinger) Har det været svært at nå til enighed med ledelsen under forhandlingerne? (TR i procent) Ja Nej Ved ikke Øget ugentlig arbejdstid Varieret ugentlig arbejdstid Flekstid

12 Udfordringer i TRs forhandlinger med medarbejderne (intra-organisatoriske forhandlinger) Har det været svært at få opbakning fra medarbejderne på gulvet under forhandlingerne? (TR i procent) Ja Nej Ved ikke Øget ugentlig arbejdstid Varieret ugentlig arbejdstid Flekstid

13 Udfordringer i medarbejdernes egen koordinering af arbejdstiden i hverdagen Andel tillidsrepræsentanter, der oplever flere konflikter på gulvet i hverdagen, som følge af lokalaftalerne (TR i procent) TR på arbejdspladser med flekstidsaftaler TR på arbejdspladser uden flekstidsaftaler Flere konflikter 16 8

14 Hvilke medarbejdere ønsker hvilke arbejdstidsaftaler? Ung singlefyr Enlig mor Fritidslandmand Far til tre små børn Alder 50+ Flekstid Weekendarbejde 12-timers vagter Deltid Overtid

15 Case: Lokal forhandling af arbejdstid Du forhandler som TR en aftale om xxxxx på din arbejdsplads. Aftalen skal dække alle ansatte. Hvilke medarbejdergrupper skal du være særlig opmærksom på? Hvorfor? Hvad gør du før, under og efter forhandlingerne i forhold til disse grupper?

16 Dalende organisering Uorganiserede Gule Organiserede Kilde: Due m.fl.2012

17 Fagforeningernes fremtidige legitimitet? Fagforeninger Arbejdsgiverforeninger Staten

18 Konsekvenser af dalende organisering og OKdækning for arbejdsmarkedets parter Svækket mandat i overenskomstforhandlinger og trepartsforhandlinger Mere lovgivning og politisk indblanding Ringere løn og arbejdsvilkår (især for randgrupperne) Ringere pensionsdækning (arbejdsmarkedspensioner) Flere konflikter Manglende opbakning ved konflikter Færre tillidsrepræsentanter Kilde: Due 2012

19 De gules fremmarch: øget konkurrence mellem fagforeninger

20 Hvem er de gule fagforeninger? Kristelig Fagforening (ca medlemmer) og Det Faglige Hus (ca medlemmer) Har et markant lavere kontingent end de traditionelle, overenskomstbærende fagforeninger (3-5 gange billigere) Mange vælger de gule fagforeninger pga. det lavere kontingent, men motivet kan også være utilfredshed med servicen i de overenskomstbærende organisationer (Ibsen m.fl. 2012) Tiltrækker især unge og ansatte i servicebranchen

21 Hvorfor er de gule fagforeninger billigere? Traditionel Gul Fagforening Kollektive forhandlinger Kollektive konflikter Ja Nej* Trepartssamarbejde og forhandlinger Tillidsrepræsentanter Individuel juridisk vejledning og assistance Individuelle rabatordninger (forsikring etc.) Invitationer til møder/kurser Ja Ja Ja Ja Ja Nej Nej Ja Ja Ja Tilbud om supplerende lønforsikring Ja Ja A-kasse Dagpenge Vejledning om jobsøgning og efteruddannelse Ja Ja Kilde: Ilsøe 2013

22 Gule og uorganiserede på den enkelte arbejdsplads Andel af tillidsrepræsentanter, der har kolleger, der er uorganiserede eller medlem af en gul fagforening (procent) FOA 75 HK 73 Socialpædagogerne 71 TL 62 3F 61 TIB 60 NNF 53 Serviceforbundet 51 HKKF 49 Dansk Metal 47 Malerforbundet 43 El-forbundet 43 Jernbaneforbundet 39 Fængselsforbundet 38 Blik og rør 34 Gns. 64 Kilde: TR-undersøgelsen Beregning baseret på 7876 svar. (Navrbjerg m.fl. 2010)

23 Tillidsrepræsentanternes dilemma Stok: TR vælger ikke at repræsentere medlemmer af de gule fagforeninger Gulerod: TR vælger at repræsentere medlemmer af de gule fagforeninger

24 Case studier Antal ansatte Medlem af en traditionel fagforening Medlem af en gul fagforening Case A % 50 % Case B % 15 %

25 Politimand Så kommer de og stiller sig op til vores klubmøde. Jeg startede mødet med at sige; Velkommen til klubmødet. Det er et lovligt indkaldt klubmøde, og jeg kan se, at der er nogen til stede, som ikke repræsenterer klubben. Kan I fortælle mig, hvorfor I er her?. Der var en, der rejste sig og sagde, at de havde lige så meget ret til at være her, når vi skulle forhandle løn. Så måtte jeg sige, at det havde de ikke. Hvis ikke de forlod mødet, så ville jeg pakke computeren sammen og gå. Det endte med, at de forsvandt. (Case B)

26 Forsker Da jeg startede, var det en stor rodebutik. Jeg vidste ikke, hvem der var hvor eller hvorfor. Jeg startede med at gå op og få alle CPRnumrene på lønningskontoret, og så gik jeg op til fagforeningen og sagde: Jeg vil gerne have at vide, hvem der er medlem, og hvem der ikke er medlem. De kan åbenbart trække lister også fra andre fagforeninger. De, der ikke stod på nogen lister, gik jeg rundt og prikkede på skulderen og sagde: Hvor er du medlem?. ( ) Så fik de en streg på listen, og jeg har holdt den opdateret lige siden. (Case B)

27 Missionær Der var fire personer, der havde opsparet en del overtimer. Det var nedgangstider, og vi skulle måske på arbejdsfordeling, og de kunne ikke nå at afspadsere alle timerne. Så der skulle vi ind og lave en særlig løsning for hver af de fire personer. En af dem, han var gul, og ham ville jeg ikke hjælpe. Men der var en leder, der gav mig et godt råd, og så sagde jeg: Okay, nu gør jeg det alligevel. Bagefter tog jeg ham til side og sagde: Der kan du se forskellen. Han svarede: Det er fint. Bare giv mig en indmeldelsesblanket. (Case B)

28 Lærer Jeg lovede at lave et stormøde for alle produktionsfolk, uanset om de var gule eller metal er eller hvad de var. For at forklare dem, hvordan overenskomsten er skruet sammen, hvilke goder man får, og hvorfor man er medlem. Der kom omkring 100 mennesker. Mange sagde: Hold da op, er det det, vi betaler det for? ( ) Hvis det er mangel på oplysning, så skal de også have den. (Case B)

29 Hvornår vælger tillidsrepræsentanterne stokken og hvornår guleroden? Stok: - fastholdelse af eksisterende medlemmer Gulerod: -rekruttering af nye medlemmer -håndtere konflikter mellem medarbejdere

30 Hvornår kan det være svært at bruge stok og/eller gulerod? Ansatte på tidsbegrænset kontrakt Ansatte med høj anciennitet Hvis lokalafdelingen ikke lever op til medlemmernes forventninger Hvis TR ofte forhandler lokalt

31 Individuel aktivistisk vs. kollektiv reaktiv tilgang Individuel Kollektiv Stok Politimand Forsker Gulerod Missionær Lærer

32 Hvilke strategier bruger du i forhold til gule og uorganiserede kollegaer? Forsker Politimand Lærer Missionær

33 Opsamling Den danske model under pres Presset nedefra: Lokale forhandlinger af arbejdstiden Udfordring for TR: demografiske forskelle blandt medarbejderne vanskeliggør intra-organisatoriske forhandlinger Mulighed for TR: vigtig rolle som koordinator og mediator blandt medarbejderne, som lederne er afhængige af Gul og uorganiseret arbejdskraft Udfordring for TR: at forene rollen som organisator med rollen som forhandler Mulighed for TR: kan demonstrere forskellen mellem traditionelle og gule fagforeninger i praksis

34 Tak for opmærksomheden! Oversigt over FAOS aktiviteter og publikationer: Tilmelding til FAOS nyhedsbrev (nyheder om kurser, arrangementer, nye undersøgelser etc.): (link på vores hjemmeside)