UGE SEX GRUNDMATERIALE FAMILIER KLASSE

UGE SEX GRUNDMATERIALE FAMILIER 0.-3. KLASSE

INDHOLD FORORD... 3 FAMILIER... ET OVERBLIK OVER ØVELSER... 4 5 1. FAMILIER I DANMARK... 8 2. FAMILIEFOTOS... 3. MIG OG MIN FAMILIE... 4. MINE CIRKLER... 5. ADOPTIVFAMILIER... 9 12 14 16 6. HVOR KOMMER BØRNENE FRA?... 17 Uge Sex 2015 Sex & Samfund, 2015 ISBN nr. 978-87-89360-94-2 Kopiering og print af dette materiale eller dele deraf er kun tilladt efter reglerne i gældende lov om ophavsret eller inden for rammerne af en aftale med Copydan. Indhold: Lone Smidt og Anne Wind Sangtekst side 67: Energy (Sarah) Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Marianne Lomholt Illustrationer og fotos: Marianne & Robin, Lars Nybøll og Piotr Bromblik Layout: Marianne & Robin og Tine Marie Pedersen Grundmateriale 0.-3. klasse 2

FORORD Du sidder nu med materialet Familer, som er en del af Uge Sexgrundmaterialerne til 0.-3. klassetrin. Materialet indeholder øvelser, som kan inspirere og støtte dig i at varetage god sundheds- og seksualundervisning, såvel i forbindelse med Uge Sex-kampagnen i februar som i resten af skoleåret. Grundmaterialerne til 0.-3. klasse består af følgende emner: Et trygt rum i undervisningen Hav det godt! Krop og grænser Følelser Familier Idéen med alle Uge Sex-grundmaterialerne er, at du som underviser frit kan vælge, hvilke øvelser du har lyst til at lave med din klasse afhængigt af hvilke tanker du har om elevernes behov, om undervisningsforløbets mål og indhold eller den tid, du har til rådighed. Du kan arbejde med flere øvelser inden for samme emne, eller du kan kombinere øvelser på tværs af emnerne. Øvelserne kan ligeledes bruges i sammenhæng med de forskellige temamaterialer til 0.-3. klasse, som hvert år omhandler et nyt tema. Du kan finde tidligere års temamaterialer ved at logge ind på www.ugesex. dk/logind. Grundmaterialerne kan også bruges sammen med hjemmesiden til 0.-3. klasse, www.migogminkrop.dk (se særskilt lærervejledning til denne side). Øvelserne i Sex og Samfunds undervisningsmaterialer til Uge Sex er tilrettelagt, så de kan bidrage til at opfylde de obligatoriske mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (se forenklede Fælles Mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab). Hvis du vil vide mere om de overvejelser, der ligger til grund for undervisningsmaterialet og Uge Sex-kampagnen, kan du læse i Introduktion - Vejledning til Uge Sex 2015. God fornøjelse med sundheds- og seksualundervisningen både i Uge Sex og resten af året! Med venlig hilsen Sex & Samfund OM SEX & SAMFUND Sex & Samfund støtter og igangsætter projekter, der øger menneskers viden og bevidsthed om seksualitet, sexsygdomme, prævention, graviditet og abort. Målet er, at alle mennesker skal have mulighed for at tage informerede og frie valg om deres seksualliv. Sex & Samfund driver blandt andet en præventionsklinik i Region Hovedstaden, en landsdækkende telefon- og internetrådgivning Sexlinien for Unge, en række hjemmesider om prævention, sexsygdomme og abort samt et projekt, der via undervisning, kurser og hjemmesiden www.bedreseksualundervisning.dk skal bidrage til at forbedre seksualundervisningen i Danmark. Derudover har Sex & Samfund et stort internationalt program med projekter i Afrika og Asien. Læs mere om Sex & Samfund på www.sexogsamfund.dk. BEDRESEKSUALUNDERVISNING.DK Læs mere om seksualundervisningens didaktik, få overblik over undervisningsmaterialer eller find andre øvelser til undervisningen på Sex & Samfunds hjemmeside til undervisere, www.bedreseksualundervisning.dk. Grundmateriale 0.-3. klasse 3

FAMILIER Børn i Danmark i dag vokser op i familier, der er sammensat på mange forskellige måder. For nogle børn er virkeligheden, at deres forældre er skilt, og de reelt har to familier og måske nye søskende, som de bor hos på skift. Andre børn bor hos begge deres forældre, enten som enebarn eller sammen med deres søstre eller brødre. Nogle børn er adopterede fra udlandet og har både biologiske forældre i et andet land og deres adoptivforældre, som de bor hos. I nogle familier har forældrene samme køn, i andre familier har de forskellige køn. I dette emne sættes fokus på familier, på den mangfoldighed af familieformer, der findes, og på forestillinger, normer og visioner om den gode familie. Familie er mange ting, og familie som begreb ændrer sig over tid og sted. At give børn en klar fornemmelse af, hvor forskellige familier kan være, vil bidrage til at give dem en større rummelighed over for de familier, som ikke er, hvad mange opfatter som en rigtig familie far, mor og børn. Det vil samtidig styrke børnenes muligheder for senere at vælge en familieform, som passer til den enkelte. TIL DANSKLÆREREN: SKØNLITTERATUR OM FAMILIER I udgivelsen Uge Sex i Dansk. Litteraturforslag til seksualundervisningen kan du finde en række forslag til gode skønlitterære tekster, som det kan anbefales at inddrage i danskundervisningen i indskolingen. Her er også forslag til tekster, der handler om familier, og som kan bruges til såvel højtlæsning som elevenes egen læsning. Du kan downloade Uge Sex i Dansk ved at logge ind på www.ugesex.dk/ logind under fanen Tidligere materialer. Emnet indeholder desuden en øvelse, der handler om, hvordan man får børn. Med brug af øvelsen kan børnene lære om befrugtning (også kunstig befrugtning), graviditet og fødsel. Nogle børn kender allerede til dette hjemmefra, men for andre børn er det ny viden. Fælles for de fleste børn er, at de synes, det er spændende og fantastisk at høre om, hvordan børn kommer til verden og bliver en del af en familie på forskellige måder. DR.DK/FAMILIELIV På DR Skole kan du finde et tema om Familieliv, der kan bruges i 0.-3. klasse i undervisningen om familier. I temaet findes en række tv- og radioklip samt billeder, korte tekster og opgaver. DR Skole er et website til de danske grundskoler, baseret på indholdet i DRs arkiver. Alle lærere og elever med UNI-login har adgang til DR Skole. Grundmateriale 0.-3. klasse 4

ET OVERBLIK OVER ØVELSER I dette afsnit kan du få overblik over materialets øvelser i forhold til målgruppe, tidsforbrug og fag. Desuden er alle materialets øvelser inddelt i afsnittende: mål, målgruppe, forberedelse, tid og materialer, beskrivelse og tips til undervisneren, for at gøre det nemmere for dig som underviser at navigere i materialet. Til en række af øvelserne findes arbejdsark, som du kan kopiere til eleverne. ØVELSER OG MÅLGRUPPE Leder du efter øvelser til et bestemt klassetrin? Få let overblik over grundmaterialets øvelser fordelt på vejledende målgrupper af elever. 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 1. Familier i Danmark 1. Familier i Danmark 1. Familier i Danmark 1. Familier i Danmark 3. Mig og min familie 6. Hvor kommer børnene fra? 2. Familiefotos 3. Mig og min familie 2. Familiefotos 3. Mig og min familie 2. Familiefotos 3. Mig og min familie 6. Hvor kommer børnene fra? 5. Adoptivfamilier 5. Adoptivfamilier Grundmateriale 0.-3. klasse 5

ET OVERBLIK OVER ØVELSER ØVELSE OG TIDSFORBRUG Leder du efter korte eller lange øvelser? Få et hurtigt overblik over, hvor lang tid der skal bruges på grundmaterialets øvelser. Øvelser De korte (< ½ time) De lidt længere (½-1 time) 1. Familier i Danmark 2. Familiefotos 3. Mig og min familie 5. Adoptivfamilier 6. Hvor kommer børnene fra? Grundmateriale 0.-3. klasse 6

ØVELSER OG FAG Leder du efter øvelser til et bestemt fag? Få et hurtigt overblik over de tværfaglige muligheder i grundmaterialets øvelser. Dansk Øvelser 1. Familier i Danmark 2. Familiefotos 5. Adoptivfamilier Idræt - Natur/teknik 6. Hvor kommer børnene fra? Musik - Billedkunst 3. Mig og min familie 5. Adoptivfamilier It- og mediekompetencer AKT (adfærd, kontakt, trivsel) 1. Familier i Danmark 3. Mig og min familie UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING Mange af Uge Sex-materialets øvelser kan med fordel inddrages i den understøttende undervisning som supplement til korte eller længere tværfaglige forløb i fagene eller som selvstændige øvelser, der indgår i skolens sundheds- og trivselsindsatser. (Se oversigten over øvelser og tidsforbrug) Grundmateriale 0.-3. klasse 7

1. FAMILIER I DANMARK FILM MÅL At eleverne kan samtale om familier ved at give eksempler fra filmens fortælling. At eleverne introduceres til undervisningsforløbet om familier. MÅLGRUPPE 0.-3. klasse. FORBEREDELSE Underviseren bør gennemse filmen forud for undervisningen. Forbered eventuelt supplerende spørgsmål til filmen. TID OG MATERIALER Tidsforbrug 30 minutter. Materialer Computer med internetforbindelse. Projektor/smartboard. BESKRIVELSE Eleverne sidder i en rundkreds på gulvet eller på stole sammen med underviseren. Underviseren fortæller eleverne, at klassen skal se en film om et barn og dennes familie. Herefter vises en kort dokumentarfilm, der findes på www.kroppelop.dk. Filmen afspilles via internettet og vises ved hjælp af projektor eller smartboard. I filmen følger man et barn, der byder indenfor hos sin egen familie og blandt andet fortæller forskellige historier om familiens hverdag. Barnet selv er i indskolingsalderen; ligesom eleverne i klassen. Når filmen er færdig, taler klassen om, hvad de har set og hørt. Underviseren kan for eksempel benytte spørgsmålene herunder i samtale med eleverne: TIPS TIL UNDERVISEREN Dokumentarfilmen er en del af det materiale, der er særligt udviklet til Uge Sex 2013. Filmen er målrettet elever i indskolingen. Der findes andre lignende film, som er særligt målrettet elever på mellemtrinnet (på www.migogminkrop.dk) og udskolingen (på www.sexfordig.dk). Her præsenteres andre familieformer, og man møder andre hovedpersoner. Som underviser kan det være en god forberedelse til arbejdet med familietemaet at se alle tre korte film i sammenhæng. Hvem handlede filmen om? Hvilke forskellige personer hørte vi om i filmen? Hvordan var personerne i familie med hinanden? Hvad fik vi ellers at vide om familien? Hvad, synes I, lød godt, rart eller sjovt ved familien? Var der noget ved familien, som overraskede jer? Var der noget ved familien, som minder om andre familier, I kender, for eksempel jeres egen? Grundmateriale 0.-3. klasse 8

2. FAMILIEFOTOS KLASSESAMTALE MÅL At eleverne kan undersøge og beskrive forskellige familieformer. At eleverne kan give eksempler på, hvad de synes er en god familie. MÅLGRUPPE 1.-3. klasse. FORBEREDELSE Kopiér arbejdsarkene (farvefotos vil være bedst). TID OG MATERIALER Tidsforbrug 45 minutter. Materialer Arbejdsarkene til øvelsen. Projektor/smartboard. BESKRIVELSE Underviseren viser billederne af de otte forskellige familier på smartboard. Eleverne får også udleveret billederne i kopi, således at de kan se på dem to og to. Underviseren fortæller, at familierne selv har bestemt, hvordan de gerne ville fotograferes. Herefter skal eleverne arbejde sammen to og to om ét eller flere af billederne. De skal tale om spørgsmålene: Hvad laver familien på billedet? Hvad er rart ved at være en del af denne familie? Når grupperne er færdige, samles eleverne i en cirkel på gulvet eller på stole. Billederne gennemgås, og der tales om elevernes tanker om familierne. Her kan underviseren for eksempel spørge: Hvad kom I til at tænke på, da I så billedet af familien? Hvem tror I, det er, at vi ser på billederne? Hvor mange forskellige måder at være en familie på viser billederne? Kender I andre måder at være familie på, som I ikke kan se her på billedet? Hvad er en god familie? Hvad tror I, familierne på billederne synes er godt ved deres familie? Er der noget ved nogle af familierne, som får jer til at tænke på jeres egen familie? Hvad kunne det være? Hvis I skulle bestemme, hvordan jeres familie skulle fotograferes, hvad skulle billedet så vise? Efter den fælles samtale kan klassen arbejde videre på følgende måder (eleverne kan arbejde med forskellige eller ens opgaver): 1. Eleverne arbejder individuelt og laver en tegning af en god familie, der gør noget rart sammen. 2. Eleverne arbejder individuelt og finder på tre ord, som de synes er gode til at beskrive en god familie med. 3. Eleverne arbejder individuelt eller parvis og vælger ét af billederne. De skal lave en lille historie om familien, som de skriver ned eller fortæller til de andre i klassen (eventuelt til en mindre gruppe). TIPS TIL UNDERVISEREN Eleverne kan eventuelt medbringe egne familiefotos, som kan hænges op i klassen og bruges til at fortælle eller skrive om deres egne familier. Øvelsen kan også bruges i sammenhæng med øvelserne 5.3 og 5.4, hvor fokus netop er på elevernes egne familiefortællinger. Grundmateriale 0.-3. klasse 9

2. FAMILIEFOTOS. GRUPPEARBEJDE ARBEJDSARK 1 FAMILIEFOTOS 1 2 3 4 Grundmateriale 0.-3. klasse 10

2. FAMILIEFOTOS. GRUPPEARBEJDE ARBEJDSARK 2 FAMILIEFOTOS 5 6 7 8 Grundmateriale 0.-3. klasse 11

3. MIG OG MIN FAMILIE INDIVIDUEL ØVELSE MÅL At eleverne kan fortælle om, hvad de godt kan lide ved deres egen familie. At eleverne kan give eksempler på, hvordan familier kan være ens og forskellige. MÅLGRUPPE 0.-3. klasse. FORBEREDELSE Kopiér arbejdsarket til øvelsen. TID OG MATERIALER Tidsforbrug 45 minutter. Materialer Arbejdsarket til øvelsen. Sakse og lim. Papir eller karton i forskellige farver. BESKRIVELSE Eleverne sidder i en cirkel på gulvet eller på stole. Underviseren sidder sammen med eleverne og fortæller, at de i dag skal tale om familier, og hvilken betydning familier har for, hvordan man har det. I forbindelse med introduktionen kan underviseren spørge: Kan I give eksempler på, hvad der gør jeg glade i jeres familie? Sker det nogen gange, at man kan være ked af det, på grund af noget, der sker i ens familie? Hvornår kunne det for eksempel være? Herefter får eleverne at vide, at de nu skal lave et billede, der viser deres familie. Familier kan se ud på mange forskellige måder: Nogle børn bor sammen med én forælder, nogen med to forældre, nogen bor skiftevis hos den ene og den anden forælder og så videre. Eleverne skal klippe de figurer ud, som findes på arbejdsarket, og som de har brug for, når de skal vise, hvem der er deres familie. Figurerne limes på et stykke papir og karton, hvor eleverne også skal skrive, hvem de forskellige personer er. Det er vigtigt, at elevernes individuelle familier anerkendes, så de må lave præcis den illustration af deres familie, som de finder rigtig. Hvis de gerne vil have en bedsteforælder eller en bonus-far med, også selv om de ikke bor i samme hus som denne person, så skal de have lov til det. Når eleverne er færdige med at lave billedet med deres familie, kan øvelsen fortsætte på flere måder alt efter, hvad underviseren synes passer bedst til den konkrete klasse: 1) Eleverne bliver bedt om at sætte sig sammen to og to og fortælle om deres familie ud fra det billede, de har lavet. Hvem er personerne på billedet? Eleverne kan eventuelt fortælle lidt om hver person: Hvad kan de gode lide at lave? Hvad arbejder de eventuelt med? Hvad laver de i deres fritid? Og så videre. 2) Eleverne skal fortælle en historie til én eller flere af eleverne i klassen. Historien skal handle om en dag, hvor der skete noget i deres familie, der gjorde dem glad. 3) Eleverne skal skrive en historie, hvor de fortæller om en dag, hvor der skete noget i deres familie, der gjorde dem glad. Kravene til dette skriftlige arbejde kan afhænge af den konkrete elevs skrivefærdigheder. Efter denne del af øvelsen hænges elevernes billeder op i klassen. Eleverne opfordres til at gå rundt og se på, hvordan de andres familier ser ud. Herefter samles eleverne igen i en cirkel på gulvet eller på stole, og underviseren kan tale med eleverne om følgende spørgsmål: Hvordan var det at lave billedet af jeres familie? Hvordan var det at høre om de andres familier? Lærte I noget nyt om hinandens familier? På hvilke måder er jeres familier ens her i klassen? TIPS TIL UNDERVISEREN Samtalen om elevernes familier kan være sårbar, særligt hvis der er børn i klassen, der skiller sig ud på grund af deres familie, eller som har det svært i familien. Det er omvendt væsentligt, at man ikke er berøringsangst i forhold til disse forhold, da de konkrete børn måske netop har brug for, at emnet tages op i klassen for at forebygge for eksempel drillerier eller udelukkelse. Hvis man som underviser skønner det relevant, kan man imidlertid tilpasse øvelsen, så den sidste del, hvor man fortæller om sin familie, laves individuelt. Denne øvelse kan eventuelt laves i samarbejde med billedkunst, hvor der lægges vægt på elevernes fremstilling af billedet af deres familie ud fra relevante faglige krav. På hvilke måder er jeres familier forskellige her i klassen? Tror I, at der findes andre slags familier, end dem vi har her i klassen? Hvad, synes I, er godt ved at have en familie? Grundmateriale 0.-3. klasse 12

3. MIG OG MIN FAMILIE. INDIVIDUEL ØVELSE ARBEJDSARK MIG OG MIN FAMILIE Grundmateriale 0.-3. klasse 13

4. MINE CIRKLER KROPPELOP.DK MÅL At eleverne kan give eksempler på relationer i deres eget liv. At eleverne kan samtale om betydningen af nære sociale relationer. MÅLGRUPPE 1.-3. klasse. FORBEREDELSE Udvælg det tema, som eleverne skal arbejde med (familie, venner, andet). TID OG MATERIALER Tidsforbrug 20-45 minutter (afhængigt af opfølgning) Materialer Computere med internetforbindelse. BESKRIVELSE Mine cirkler er et element, der kan bruges i arbejdet med elevernes relationer og sociale netværk. Her kan eleverne for eksempel arbejde individuelt med at lave en illustration af deres familiecirkler : Hvem er jeg i familie med? Hvordan er vi i familie med hinanden? De kan også arbejde med deres egne netværk af venner og andre personer, der betyder noget for dem. Eleverne sidder ved en computer hver, og underviseren instruerer eleverne i brugen af Mine cirkler, eventuelt ved at bede eleverne klikke på ikonet med Kroppeloppen for selv at høre instruktionen. Til støtte for instruktionen anbefales det, at siden samtidig vises på smartboard/projektor. Underviseren har på forhånd udvalgt det tema, som eleverne skal arbejde med, ud fra overvejelser om det forløb, som øvelsen skal indgå i. I det følgende beskrives det, hvordan elevernes arbejde kan foregå med udgangspunkt i temaet familie. Alle elever sidder ved deres computer, når øvelsen introduceres. Underviseren fortæller eleverne, at de skal arbejde med at vise, hvem de er i familie med. Til støtte for instruktionen anbefales det, at siden samtidig vises på smartboard/ projektor. Det er vigtigt, at underviseren i instruktionen lægger vægt på at tydeliggøre en bred forståelse af familiebegrebet for eleverne: Familier kan både være dem, man er biologisk forbundet med, men kan også være bonusforældre, -bedsteforældre eller -søskende. Familier kan også være plejefamilier eller adoptivfamilier eller familiemedlemmer, der bor i andre lande. Helt konkret skal eleverne lave en illustration, der viser deres familie. Dette gør de ved at trække cirkler i forskellig størrelse ind på midten af siden. I cirklerne placerer de skilte med familiemedlemmernes navne. Først trækkes skiltet ind i cirklen. Herefter klikkes der på skiltet, hvorefter der kan skrives i dette. Der kan godt være flere navne i samme cirkel, ligesom cirklerne kan overlappe hinanden. Eleverne kan selv lege med betydningen af størrelserne på cirklerne eller cirklernes placering i forhold til hinanden. TIPS TIL UNDERVISEREN Det anbefales, at eleverne arbejder individuelt med øvelsen, da øvelsens indhold lægger op til individuel refleksion, ligesom øvelsens indhold kan være sårbart at tale om for nogle elever. Såfremt klassen ikke har adgang til nok computere med netforbindelse til, at alle elever kan arbejde med øvelsen på samme tid, kan de eventuelt inddeles i hold. Da eleverne skal arbejde individuelt og ud fra en subjektiv oplevelse af deres familie, skal man som underviser anerkende elevernes forskelligartede bud (også selv om man umiddelbart ikke selv tænker det som familie), inklusive familiens hund eller andet. Hvis klassen arbejder med portfolio som evalueringsmetode i seksualundervisningen eller dansk, kan elevernes familiecirkler og eventuelle skriftlige historier gemmes i denne. Mine cirkler er en tidssvarende version af arbejdet med stamtræer, men tager udgangspunkt i elevernes virkelighed, hvor familier er mangfoldige, ikke nødvendigvis forbundet biologiske, og hvor man kan have flere familier på samme tid, som fylder lige meget i barnets hverdag. Fortsættes på næste side... Grundmateriale 0.-3. klasse 14

4. MINE CIRKLER. KROPPELOP.DK... Fortsat fra forrige side Eleverne laver herefter deres familiecirkler, og når de er færdige, gemmer og printer de det. Når eleverne er færdige, kan øvelsen fortsætte på flere måder alt efter, hvad underviseren synes passer bedst til den konkrete klasse: 1. Der laves en fælles opsamling, hvor der tales generelt om familier, deres forskelligartede sammensætninger, og hvad familier kan betyde for én som barn. Underviseren kan eventuelt have forberedt forskellige eksempler på mere generelle familiecirkler med fiktive personer, som man tager udgangspunkt i. Disse kan vise eksempler på familier, hvor forældrene bor sammen, hvor forældrene er skilt, hvor man har dele af familien, der bor i andre lande med videre. Underviseren bør overveje i hvilket omfang, det er meningsfuldt og rart for eleverne at inddrage deres egne erfaringer med familier i denne opsamling. Vær varsom for ikke at komme til at udstille eller fremhæve enkelte elever frem for andre. 2. Eleverne bliver bedt om at sætte sig sammen to og to og fortælle om deres familie ud fra deres illustration. Eleverne skal sammensættes parvis ud fra overvejelser om, hvem de vil være trygge ved at arbejde sammen med. 3. Eleverne arbejder individuelt med at skrive en lille historie om deres familie. Kravene til den enkelte elev kan tilpasses dennes individuelle skriftlige niveau. Grundmateriale 0.-3. klasse 15

5. ADOPTIVFAMILIER FILM MÅL At eleverne kan undersøge og beskrive forskellige familieformer herunder at kunne forklare, hvad en adoptivfamilie er. At eleverne kan give eksempler på, hvordan familier kan være ens og forskellige. MÅLGRUPPE 2.-3. klasse. FORBEREDELSE Underviseren bør gennemse klippet på www.dr.dk/familieliv forud for undervisningen. TID OG MATERIALER Tidsforbrug 30 minutter. Materialer UNI-login. Computer med internetforbindelse. Projektor/smartboard. Papir. BESKRIVELSE Underviseren fortæller eleverne, at de nu skal se et tv-klip, der handler om en familie. Eleverne får at vide, at de skal lægge særligt mærke til, hvem familien består af. De skal også lægge mærke til, hvordan familien ligner deres egen familie, og hvordan familien er forskellig fra deres egen familie. Underviseren afspiller klippet Storfamilien en adoptivfamilie, der findes på www.dr.dk/familieliv under fanebladet Familieformer. Klippet består af interviews med voksne og børn i en familie, hvor nogle af børnene er adopterede fra Etiopien. Når klippet er færdigt, inddeles eleverne i grupper á 2-3 personer. Hver gruppe får udleveret et stykke papir, hvorpå de skal lave en tegning, der viser alle de personer, der er med i den familie, de har hørt om i klippet. Herefter faciliterer underviseren en fælles samtale med klassen, hvor der tages udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvem består familien af? Hvad betyder det, at forældrene har adopteret nogle børn fra et andet land? Hvorfor tror I, det kan være, at børnene ikke skulle bo i Somalia mere? Hvordan ligner familien i filmen jeres familier? Hvordan er den forskellig? Kender I selv nogen børn eller voksne, der er adopterede? Hvor er de født henne? I klippet hører I om en adoptivfamilie. Hvilke andre slags familier kender I? På tavlen skriver underviseren alle de forskellige familieformer, som eleverne kan komme i tanke om. Underviseren kan eventuelt supplere med familieformer, der ikke nævnes, så listen bliver så grundig som mulig. Øvelsen afsluttes med, at underviseren fordeler de forskellige familieformer blandt de grupper, der også arbejdede sammen om den indledende øvelse. Grupperne tegner en tegning af den pågældende familieform, og tegningerne hænges op i klassen under overskriften Den mangfoldige familie. TIPS TIL UNDERVISEREN Denne øvelse sætter fokus på adoptivfamilien som en familieform og giver et perspektiv på familier, som er relevant for mange børn og unge i Danmark. Ca. 500 børn adopteres hvert år til Danmark fra andre lande. På Adoption & Samfunds hjemmeside, www.adoption.dk, kan du læse mere om adoption og finde en litteraturliste med forslag til børnebøger om emnet. Øvelsen kan suppleres med flere perspektiver fra Etiopien og andre udviklingslande. På www.emu.dk/tema/global-undervisning kan du finde inspiration, film og materialer målrettet indskolingen. Grundmateriale 0.-3. klasse 16

6. HVOR KOMMER BØRNENE FRA? KLASSESAMTALE MÅL At eleverne ved, hvad der sker, når et barn bliver til, herunder forskellige måder, som børn bliver til på. At eleverne kan fortælle med egne ord om befrugtning, graviditet og fødsel. MÅLGRUPPE 0.-1. klasse. FORBEREDELSE Kopiér arbejdsark. BESKRIVELSE Denne øvelse handler om de forskellige måder, man kan få børn på. Det er vigtigt, at underviseren i samtalen omkring det at få børn er opmærksom på at være er inkluderende over for alle børn også dem, der kan være adopterede, i plejefamilie, dem, som er skabt ved hjælp af kunstig befrugtning, herunder børn fra familier med forældre af samme køn (to mødre eller to fædre) og børn af familier med kun én forælder. At være inkluderende betyder i denne sammenhæng at inddrage alle børns forskellige historier som lige værdifulde og herigennem anerkende de forskelle såvel som ligheder, der kan være. Dette inkluderende perspektiv er udgangspunktet for den følgende beskrivelse af øvelsen. Eleverne sidder på stole i en halvcirkel. Eleverne introduceres til øvelsen ved, at underviseren fortæller, at de skal tale om, hvad der sker, når et barn bliver til. Underviseren viser eleverne illustrationerne fra arbejdsarket til øvelsen. Eleverne får udleveret en kopi hver. Hvis det er muligt, vises arbejdsarket også i stort format ved hjælp af smartboard/projektor. Med udgangspunkt i illustrationerne på arbejdsarkene fortæller underviseren følgende: For at lave et barn, har man brug for et æg fra en kvinde og en sædcelle fra en mand. Når ægget og sædcellen møder hinanden, kan de smelte sammen og derefter vokse og blive til et barn. Ægget og sædcellen er bittesmå. Æg og sædcelle kan mødes på to måder: 1. Når en mand og en kvinde har sex med hinanden (kaldes også går i seng med hinanden, boller, har samleje, elsker ), og mandens tissemand kommer ind i kvindens tissekone. Sædcellen kommer ud af tissemanden og mødes med ægget inden i kvindens underliv. Ægget og sædcellen smelter sammen til én og vokser sig stor inde i kvindens livmoder. 2. Med hjælp fra en læge kan man tage et æg ud af en kvindes krop og en sædcelle ud af en mands krop og så kan man få ægget og sædcellen til at smelte sammen i et slags glas. Bagefter putter man det ind i kvindens underliv, og så vokser barnet sig stor inde i livmoderen. Det tager 9 måneder, fra ægget og sædcellen smelter sammen, til barnet er stort nok til at komme ud. Al den tid har barnet ligget i kvindens livmoder og har vokset sig større og større. Når barnet er klar til at blive født, så er der nogle muskler rundt om livmoderen, som begynder at strække sig, så der bliver plads nok til, at barnet kan presses ud gennem kvindens tissekone (ikke gennem det hul, man tisser med, eller det man laver afføring TID OG MATERIALER Tidsforbrug 45-60 minutter. Materialer Arbejdsark til øvelsen. Smartboard/projektor. TIPS TIL UNDERVISEREN Tal fra Sundhedsstyrelsen (2012) viser, at ca. 8 % af børnene på en årgang er undfanget ved hjælp af kunstig befrugtning. Du kan læse mere om kunstig befrugtning på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, www.sst.dk. Du kan også finde korte forklaringer på www.sexlinien. dk eller på www.sexfordig.dk (i sexikon ). Der findes en række billedbøger, der kan inddrages i undervisningen om dette emne. Spørg på skolens bibliotek/pædagogiske servicecenter eller det lokale Center for Undervisningsmidler (vær opmærksom på, at ikke alle er lige gode til at forholde sig inkluderende til emnet). Fortsættes på næste side... Grundmateriale 0.-3. klasse 17

6. HVOR KOMMER BØRNENE FRA? KLASSESAMTALE... Fortsat fra forrige side med, men gennem et særligt hul). Nogle gange kan barnet ikke komme ud af sig selv, og så må en læge skære en lille åbning i kvindens mave, som barnet kan komme ud af det hedder et kejsersnit. Åbningen sys sammen igen og efterlader et lille ar. I samtalen med eleverne kan underviseren også inddrage: Hvilke grunde, der kan være til, at man har brug for hjælp af en læge til at få et barn, dvs. kunstig befrugtning : Hvis man vil have et barn, men man er 1) en kvinde uden en partner, 2) to kvinder eller to mænd, der er par, 3) hvis kvindens æg eller mandens sædceller er syge, mangler eller der ikke er så mange af dem. Hvorfor der nogle gange kommer tvillinger eller trillinger. Hvordan barnet udvikler sig i de 9 måneder, det ligger i livmoderen, og hvad det spiser og drikker. Hvordan kvindens kønsdele ser ud, og hvilket hul barnet kommer ud af. At der nogle gange (men sjældent) sker det, at babyen dør inden i moderen, før den bliver født. Det kan for eksempel være fordi, at det har en syg dom, der gør, at det ikke kan klare sig selv. Det er vigtigt, at eleverne får mulighed for at stille alle de spørgsmål undervejs, som de måtte have til forklaringerne. Underviseren svarer så godt som muligt på disse, gerne med hjælp fra eleverne selv. Hvis der stilles spørgsmål, som ingen kan svare på, er dette en oplagt mulighed til, at underviseren med hjælp fra eleverne sammen prøver at finde svar (hjemme, på biblioteket, på nettet). Elevernes erfaringer fra deres egne familier må gerne inddrages, hvis de selv inviterer til det. De historier, som eleverne eventuelt er blevet fortalt hjemme, men som ikke harmonerer med det, som underviseren har fortalt dem her, kan også inddrages (for eksempel at barnet kommer med storken eller kommer ud af navlen ). I denne sammenhæng kan man tale om, at der altid har været forskellige forklaringer, som voksne har fortalt til deres børn om dette emne. Børnene kan eventuelt forsøge at svare på, hvorfor de tror, at voksne nogle gange har brug for at komme med den type af forklaringer. Samtalen afsluttes med, at eleverne med deres egne ord skal formidle, hvordan børn bliver skabt. Eleverne får at vide, at de får et kvarter til at tegne det, de synes er mest spændende ved det, de har lært i dag om, hvad der sker, når et barn bliver skabt. Eleverne kan altså selv bestemme, om de vil tegne, hvordan ægget og sædcellen smelter sammen, om de vil tegne barnet, der ligger inde i kvindens mave, når fosteret lige er begyndt at vokse, eller om de vil tegne barnet i kvindens krop, lige når det er klar til at komme ud. Når tiden er gået, mødes eleverne igen i halvcirklen, og hver elev præsenterer sin tegning sammen med én sætning om, hvad eleven har fundet mest interessant. Hvis eleverne har en mappe til seksual- eller sundhedsundervisning, kan tegningerne efterfølgende samles her. TIPS TIL UNDERVISEREN Eleverne kan arbejde med at undersøge og fortælle deres egen historie ved at lave plakater med fotos og informationer. De kan for eksempel finde ud af: Hvor og hvornår blev de født (og ved adoption: hvornår kom de til Danmark/til deres forældre)? Hvor de boede henne, da de var babyer, og hvordan der så ud? En sjov historie fra da de lå i maven/deres fødsel/adoption og så videre. Hvis du som underviser kan have tvivl omkring forældres eventuelle reaktioner på denne øvelse, kan det anbefales, at du forinden informerer om, at du vil inddrage emnet i undervisningen oplys for eksempel om det på ForældreIntra eller på et forældremøde. Forklar konkret, hvad du forventer, at I vil tale om og hvordan. Du kan i den forbindelse opfordre til en åben dialog og bede forældrene kontakte dig direkte med deres spørgsmål og kommentarer. Grundmateriale 0.-3. klasse 18

6. HVOR KOMMER BØRNENE FRA? KLASSESAMTALE ARBEJDSARK HVOR KOMMER BØRNENE FRA? BEFRUGTNING KUNSTIG BEFRUGTNING GRAVIDITET Grundmateriale 0.-3. klasse 19