grænser klasse Temamateriale

Transkript

1 grænser klasse Temamateriale

2 indhold forord 3 1. HVAD INDEHOLDER MATERIALET? Elever med særlige behov Brug KROPPELOP.dk 7 2. Baggrundsviden til underviseren Fakta om rettigheder Fakta om lovgivning Læringsmål for temaet Grænser ØVELSER Det er MIN krop. Film Retten til kroppen. Kreativ øvelse Wow- og øv-følelser. Klassesamtale Ord, der gør ondt. Klassesamtale Det er din krop. Klassesamtale Grænser. Fysisk øvelse Rart/ikke rart. Tag stilling Hvad gør man så om kroppen. Kroppelop.dk Små historier om grænser. Tag stilling 30 Uge Sex 2014 Sex & Samfund, 2014 ISBN nr Kopiering tilladt til undervisningsbrug mod kildeangivelse. Indhold: Line Anne Roien og Lone Smidt Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Marianne Lomholt Illustrationer og fotos: Marianne & Robin, Lars Nybøll, Piotr Bromblik og Serious Games Interactive Layout: Marianne & Robin Uge Sex Temamateriale klasse 2

3 FORORD I Uge Sex 2014 har Sex & Samfund valgt at sætte fokus på temaet Grænser, og du sidder nu med det temamateriale, der indeholder idéer til seksualundervisningen på klassetrin. Formålet med skolens seksualundervisning er blandt andet at styrke elevernes erkendelse af egne grænser og forståelse for andres. Årets tema støtter dig som underviser i at leve op til det formål ved at prioritere klassens arbejde med emner som grænser, relationer, rettigheder og trivsel. For skolens yngste elever i klasse handler temaet om at lære at kunne mærke efter og udtrykke egne grænser og at acceptere andres grænser samt om børns ret til at bestemme over deres egen krop. Det er væsentligt at inddrage undervisning om grænser i skolens undervisning, fordi denne indsats kan ses som et vigtigt element i relation til forebyggelse af overgreb på børn og unge. Vi ved, at mere end hvert tiende barn i Danmark bliver udsat for seksuelle overgreb i løbet af barndommen1. Børn, der enten selv udsættes for vold og overgreb eller overværer dette i de nære relationer, tager skade og kan få både fysiske og psykiske mén resten af livet. Børn og unges brug af sociale fora på internettet udsætter dem desuden potentielt for forskellige typer af grænseoverskridende oplevelser, der stiller krav til deres viden om rettigheder og lovgivning samt deres evner til at håndtere nettets udfordringer. Derfor er det vigtigt at styrke udviklingen af børns kompetencer til at håndtere overgreb og andre typer af krænkelser gennem at øge deres viden om rettigheder, overgreb og krænkelser og ved at styrke deres selvtillid, selvværd, mod og evner til at reagere og bede om hjælp, hvis de selv eller en ven har brug for det. Heldigvis er det størstedelen af alle børn, der ikke oplever et egentligt overgreb. Men temaet om grænser er vigtigt for alle, for det er relevant at kunne mærke efter, aflæse signaler, sige ja og nej og respektere sig selv og hinanden i alle livets relationer. Materialets forskellige øvelser lægger op til, at der arbejdes med at udvikle elevernes viden og færdigheder, således at deres kompetencer til at håndtere problematikker og dilemmaer relateret til grænser og overgreb hos sig selv og andre styrkes. Indsatsen på skolens yngste klassetrin skal i tænkes ind i en progression med den forsatte seksualundervisning senere i skoleforløbet. I oversigten Læringsmål for temaet Grænser, som findes i afsnit 2, kan du se, hvorledes denne progression er tænkt i forbindelse med de øvrige temamaterialer, der udgives til brug på henholdsvis mellemtrinnet og udskolingen. Har du en 3. klasse, kan du overveje at inddrage øvelser fra temamaterialer til mellemtrinnet, hvis du skønner det relevant. Ideen med undervisningsmaterialet er, at du som underviser frit kan vælge, hvilke øvelser du har lyst til at lave med din klasse afhængigt af hvilke tanker du har om elevernes behov, om undervisningsforløbets mål og indhold eller den tid, du har til rådighed. Øvelserne kan ligeledes bruges i sammenhæng med de øvelser, der findes i Uge Sex-grundmaterialet målrettet klasse og sammen 1: SFI, Det nationale forskningscenter for velfærd: Vold mod børn og unge, hovedrapport 2011; SIF, Statens Institut for Folkesundhed: Seksuelle overgreb mod børn i Danmark, 2002 med hjemmesiden til klasse, der findes på (se særskilt lærervejledning til denne side). Alle øvelser i undervisningsmaterialerne til Uge Sex er tilrettelagt med udgangspunkt i formål og trinmål for seksualundervisningen i skolen (se Fælles mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, Faghæfte 21, Undervisningsministeriet 2009). Hvis du vil vide mere om de overvejelser, der ligger til grund for undervisningsmaterialet og Uge Sex-kampagnen, kan du læse i kampagnehæftet for Uge Sex. God fornøjelse med seksualundervisningen både i Uge Sex og resten af året! Med venlig hilsen Sex & Samfund Om Sex & Samfund Sex & Samfund arbejder for at sikre seksuel og reproduktiv sundhed for alle, styrke den enkeltes mulighed for at træffe frie og informerede valg og bekæmpe stigmatisering og diskrimination på baggrund af køn, krop og seksuelle præferencer. I Danmark arbejder Sex & Samfund med seksualundervisning, rådgivning, oplysning og forebyggelse inden for seksualitet, prævention og sexsygdomme. Sex & Samfund driver blandt andet en præventionsklinik i København, den landsdækkende informations- og rådgivningsportal Sexlinien for Unge ( samt hjemmesiden der bidrager til at forbedre seksualundervisningen i Danmark. Sex & Samfunds nationale arbejde er støttet af blandt andre staten, fonde og private virksomheder. Derudover har Sex & Samfund et stort internationalt program med projekter i Afrika og Asien. Læs mere om Sex & Samfund på Sex & Samfund og TrygFonden samarbejder om Uge Sex Sex & Samfund og TrygFonden samarbejder om skolekampagnen Uge Sex for klassetrin. Målet er at sikre børn og unges sundhed og trivsel gennem tidssvarende seksualundervisning i øjenhøjde. Uge Sex Temamateriale klasse 3

4 1. HVAD INDEHOLDER MATERIALET? Materialet består af konkrete øvelser om årets tema til brug i seksualundervisningen på klassetrin. Alle øvelserne er inddelt i afsnittene: mål, målgruppe, forberedelse, tid og materialer, beskrivelse og tips til underviseren. Til en række af øvelserne findes der arbejdsark, som du kan kopiere til eleverne. ØVElser og målgruppe Leder du efter øvelser til et bestemt klassetrin? Få et hurtigt overblik over temamaterialets øvelser fordelt på vejledende målgrupper af elever. Trinmål Når du bruger øvelserne i dette temamateriale, arbejder du med udgangspunkt i disse trinmål for klasse fra Faghæftet for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab : 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse Efter 3. klasse: Fortælle om egne grænser og acceptere andres grænser. Opstille ideer til et godt socialt miljø i klassen. Øvelse Fortsættes på næste side Uge Sex Temamateriale klasse 4

5 1. hvad indeholder materialet?...fortsat fra forrige side Øvelser og fag Leder du efter øvelser til et bestemt fag? Få et hurtigt overblik over de tværfaglige muligheder i temamaterialets øvelser. Øvelse og tidsforbrug Leder du efter korte eller lange øvelser? Få et hurtigt overblik over, hvor lang tid der skal bruges på temamaterialets øvelser. Øvelser Øvelser Dansk Natur/teknik Idræt Billedkunst 3.2 AKT (Adfærd, kontakt, trivsel) De korte (< ½ time) De lidt længere (½-1½ time) De lange (1-2 timer) Uge Sex Temamateriale klasse 5

6 1.1 Elever med særlige behov Dette afsnit henvender sig til undervisere på specialskoler samt til undervisere på folkeskoler, der ønsker tips til, hvorledes man kan give elever med særlige behov bedre forudsætninger for at forstå og deltage aktivt i seksualundervisningen. Særlige udfordringer for elever med særlige behov Det er vigtigt at være opmærksom på, at seksualundervisning kan være et særdeles vigtigt redskab for elever med særlige behov for at styrke og udvikle deres sociale færdigheder og evne til at indgå i sociale relationer. I indskolingen er det i forhold til venskaber og familie, og senere er det ligeledes i kærlighedsmæssige og seksuelle relationer. Nogle elever med særlige behov har brug for ekstra og målrettet træning i at mærke egne og aflæse andres reaktioner, grænser og følelser. Elever med særlige behov i folkeskoleklasser I de fleste folkeskoleklasser er der én eller flere elever med særlige behov. Sex & Samfunds anbefaling er at bruge de samme redskaber til inklusion, der bruges i de andre fag. For eksempel at variere undervisning og undervisningsmaterialer og generelt elementer som billeder, film, kropslige øvelser, redskaber og kreativitet. Sex & Samfunds hjemmesider Sex & Samfund anbefaler at anvende forskellige elementer fra Sex & Samfunds hjemmeside til klassetrin: Flere af elementerne på denne side fungerer rigtig godt for mange elever med særlige behov. Specialklasser Materialet kan anvendes i specialklasser, hvor eleverne er vant til at fungere i en gruppe/klasse, og har sproglige og kognitive kompetencer til at arbejde med øvelser, dialog og eksempler. I de fleste specialklasser har eleverne imidlertid helt forskellige behov, forudsætninger og niveau. Det er op til underviseren at vurdere og udvælge de øvelser, der kan anvendes i den enkelte klasse og supplere med andre typer af materialer. Organisering af øvelserne Mange specialklasser består af få elever. Det kræver derfor i mange tilfælde en anden organisering af øvelserne, end den, der er beskrevet i dette materiale, hvor udgangspunktet er en klassestørrelse på elever. Desuden kan nogle elever have vanskeligt ved at arbejde individuelt, i grupper eller fælles i hele klassen, hvorfor et andet valg af organisering kan være nødvendigt. Det kan være en god idé at veksle mellem individuelle øvelser og parøvelser, der passer godt til den/de enkelte elever og deres interesser og faglige niveauer, samt fællesøvelser, hvor klassen øver sig i at arbejde sammen og for eksempel laver nogle mere fysisk aktive øvelser. Disse overvejelser bør underviseren have reflekteret over, inden valget af øvelser foretages. Indhold Det er vigtigt at arbejde hen imod, at elever med særlige behov udvikler et positivt selvbillede. Det kan have forskellige konsekvenser at have særlige behov, hvorfor det som underviser kan være givende at reflektere over, hvordan man kan arbejde med, at det at vi alle er forskellige, er noget positivt. Som underviser er det derfor vigtigt at tænke over, om der er nogle særlige ting på spil i klassen i forhold til dette? Hvad stræber eleverne for eksempel efter at blive populære igennem? Har de andre grænser i forhold til dette? Er der andre bevæggrunde i forhold til ikke at ville falde uden for normen? Hvilken betydning har det for seksualundervisningen, hvis der for eksempel kun er drenge i klassen? Spørgsmål og forhold som disse kan være meget vigtige at have med i sine overvejelser som underviser, når man ønsker at sætte fokus på seksualundervisning sammen med sine elever. Det trygge rum Det kan være ekstra vigtigt at prioritere at lave nogle af øvelserne fra afsnittet om det trygge rum med elever med særlige behov, da øvelserne kan medvirke til at danne grundlaget for en vellykket seksualundervisning. Sex & Samfund anbefaler, at hver sektion påbegyndes med, at de fælles aftaler læses op sammen med eleverne, så der dannes en rød tråd fra forrige undervisning. Ligesom det kan være en god idé at påbegynde undervisningen med at ridse op, hvad der blev arbejdet med sidste gang, og afslutte med at tale om, hvad der skal arbejdes med næste gang. Tegninger i undervisningen Sex & Samfund har udviklet en række piktogrammer til brug i seksualundervisningen, der viser de forskellige øvelsestyper, der bruges i dette materiale. Hensigten er, at anvendelsen af piktogrammerne kan støtte elever med særlige behov i deres aktive deltagelse i undervisningen. Piktogrammerne er anvendt på materialets arbejdsark og kan downloades gratis i forskellige størrelser på og på På findes desuden en række film, tegninger, figurer og materialer, der er udviklet til elever med særlige behov i udskolingen. Figurerne inden for temaet Sociale relationer, kan ligeledes anvendes i indskolingen. Figurerne er en form for påklædningsdukker, der har forskellige ansigter og mimik, der kan bruges til, på en sjov måde, at tale om følelser, kropssprog og signaler. Uge Sex Temamateriale klasse 6

7 1.2 BRUG kroppelop.dk Kroppelop.dk er et undervisningsmateriale på nettet, der er udviklet til brug i seksualundervisningen i klasse. Siden er velegnet både til elevernes individuelle arbejde foran computeren, arbejde i grupper à 2-3 elever omkring enkelte elementer og også til fælles brug i klassen, hvor materialet vises ved hjælp af projektor eller smartboard. Der er udviklet en lærervejledning til kroppelop.dk, som kan downloades på siden. I lærervejledningen findes forslag til, hvordan materialets elementer kan anvendes og indgå i undervisningen. Hvis man som underviser vil inddrage kroppelop.dk i arbejdet med temaet Grænser, findes der gode muligheder for dette: Film På kroppelop.dk findes der en kort film om grænser i forhold til kroppen. Filmen hedder Det er MIN krop og varer knap 5 minutter. Filmen afspilles via internettet. I filmen møder eleverne Mikkel, der er voksen, og de to børn, Alfred og Martha. Sammen taler de om retten til kroppen, grænser, og hvordan børn kan opleve det med grænser i forskellige situationer, for eksempel i skolen og derhjemme. Fokus i filmen er på genkendelige eksempler for børn samt på børns egne handlemuligheder, når de oplever, at deres grænser overskrides. Se øvelse 3.1 i dette materiale for forslag til arbejde med filmen. Tegneserie På kroppelop.dk kan eleverne lave deres egen tegneserie, der handler om krop og grænser. De kan arbejde individuelt eller i mindre grupper om at lave en historie om grænser, som de præsenterer som en tegneserie. De kan vælge imellem forskellige baggrunde og figurer og indsætte tekst i tanke- og talebobler. Deres tegneserie kan gemmes, printes og bruges i en præsentation i klassen. Se øvelse 3.8 i dette materiale for forslag til arbejde med tegneserien. Kroppeloppen Kroppeloppen er en figur, som eleverne møder på kroppelop.dk. Figuren kan være god at benytte, også i andre sammenhænge, uden at det hænger sammen med computeren. Kroppeloppen kan nemlig være god at bruge som eksempel over for eleverne, hvis eleverne finder figuren sjov og motiverende ( Hvad tror I, at Kroppeloppen ville gøre her?, Hvad tror I, at Kroppeloppen tænker om det med grænser? ). I øvelse 3.3 i dette materiale er Kroppeloppen også brugt til at tale med eleverne om følelser ( øv -følelser og wow -følelser). Uge Sex Temamateriale klasse 7

8 2. Baggrundsviden til underviseren I dette afsnit finder du viden og pædagogiske pointer relateret til undervisningen om temaet Grænser på skolens forskellige klassetrin. Afsnittet vil klæde dig på til at benytte temamaterialets øvelser sammen med eleverne i klassen. Mange af informationerne i dette afsnit vil du imidlertid ikke benytte direkte i undervisningen i indskolingen. Alligevel tilbydes du her en baggrundsviden om temaet, der styrker din pædagogiske argumentation og forståelse af, hvorledes temamaterialets øvelser er tænkt anvendt i praksis. Det trygge rum Sex & Samfunds evalueringer af Uge Sex peger på, at det har en positiv betydning, at underviseren gør en aktiv indsats for at skabe trygge rammer for eleverne. Erfaring peger på, at seksualundervisningen har væsentlige potentialer til at øge trivslen generelt for eleverne, såfremt denne del af undervisningen prioriteres. Uge Sex kan derfor ses i en bredere sammenhæng end den faglige seksual- og sundhedsundervisning, hvor undervisningen bidrager til det generelle arbejde med trivsel på skolen. Vi vil i den forbindelse opfordre til, at du som underviser gør dig dine egne overvejelser over, hvordan du kan arbejde med at skabe en tryg og engagerende ramme omkring eleverne i dine egne klasser, så de opnår de bedste betingelser og muligheder for at udvikle sig både personligt, fagligt og socialt. Et brugbart redskab til at skabe et trygt læringsmiljø kan være at indgå en række aftaler med eleverne om, hvordan man taler sammen og opfører sig over for hinanden i seksualundervisningen (og i andre sammenhænge). Man kan læse mere om disse overvejelser om det trygge læringsrum samt finde konkrete beskrivelser af redskaber og øvelser i Uge Sex-grundmaterialet til klasse. De positive vinkler Det er Sex & Samfunds erfaring, at undervisning om grænser ofte kommer til at fokusere på de negative aspekter af det at afprøve og udfordre sine grænser. Sex & Samfund anbefaler, at man som underviser inddrager både positive og negative aspekter på grænser i forhold til sex. Tal eksempelvis med eleverne om, at mange nye erfaringer starter med en grænseoverskridelse, og at det at overskride grænser er en nødvendighed for at få nye erfaringer og opdage nye sider hos sig selv. For de ældre elever gælder dette eksempelvis forhold til det første kys og den første gang man har sex, som kan være potentielle grænseoverskridelser for mange. Det som er vigtigt i den forbindelse er også at tale med eleverne om under hvilke rammer, man kan være tryg ved at afprøve og udfordre sine grænser. Bedreseksualundervisning.dk Læs mere om seksualundervisningens didaktik, få overblik over undervisningsmaterialer eller find andre øvelser til undervisningen på Sex & Samfunds hjemmeside til undervisere, Seksuelle overgreb på børn At arbejde med grænser som tema i undervisningen kan potentielt igangsætte erkendelsesprocesser for elever, som har erfaringer med seksuelle overgreb eller andre krænkende oplevelser. Derfor er det vigtigt, at underviseren er opmærksom og reagerer på signaler fra eleverne, der kan give anledning til bekymring om denne type af oplevelser. Der findes ikke entydige tegn på, at et barn eller en ung har været udsat for et seksuelt overgreb. Der kan være tale om både sociale og adfærdsmæssige signaler såvel som fysiske og psykiske. Derfor er det vigtigt at inddrage professionelle, der kan hjælpe med at afgøre og eventuelt igangsætte den relevante hjælp til barnet. Har du mistanke om, at en elev i din klasse, har været udsat for et overgreb, skal du altid kontakte din skoleleder. Læs mere om seksuelle overgreb på børn på Uge Sex Temamateriale klasse 8

9 2.1 Fakta om rettigheder Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private billeder eller beskeder på mobilen. Børn og unge har også ret til ikke at blive mobbet og drillet for eksempel på grund af deres køn, deres seksualitet eller deres udseende. Kendskab til rettigheder er således et vigtigt element, både når det handler om at forebygge krænkelser, overgreb og mobning, og når det handler om at styrke børn og unges kompetencer til at kunne reagere, hvis de oplever, at deres egne eller andres rettigheder krænkes. Kendskab til rettigheder har også et demokratisk perspektiv. For at kunne deltage i det demokratiske fællesskab er det vigtigt, at man kender sine rettigheder, og ved hvordan man ad demokratisk vej kan ændre på forhold, som man ikke er tilfreds med, eksempelvis i skolen, i lokalmiljøet og i samfundet generelt. Hvis eleverne eksempelvis oplever, at der på deres skole er behov for en fælles indsats for at reducere mobning i forhold til køn og seksualitet, er det vigtigt, de kender både retten til at blive hørt og retten til ikke at blive diskrimineret, og at de kender de handlemuligheder de har, hvis de gerne vil skabe forandringer på skolen. De seksuelle rettigheder Alle børn og unge i Danmark har en række rettigheder, som den danske stat har forpligtet sig på at overholde og sikre eksempelvis gennem lovgivningen og gennem den måde myndighederne arbejder på. Disse rettigheder er beskrevet i Børnekonventionen. Børnekonventionen og børns rettigheder udspringer af FN s Verdenserklæring om menneskerettigheder, som er rettigheder alle mennesker over hele verden har. På baggrund af Børne- og Menneskerettighederne har organisationen IPPF (International Planned Parenthood Federation) formuleret det, der kaldes de seksuelle rettigheder. De seksuelle rettigheder er rettigheder, der handler om krop, seksualitet, sundhed, privatliv og familieliv. De seksuelle rettigheder er også forankret i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som modsat FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder er juridisk bindende for Danmark og de andre lande i Europarådet. Henvisninger til undervisere Engelsksproget hjemmeside for International Planned Parenthood Federation. Læs om IPPF s erklæring om de seksuelle rettigheder på Læs om Menneskerettighedserklæringen, Børnekonventionen, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med videre. Henvisninger til elever Læs om børn og unges rettigheder og hvad rettighederne betyder for børn og unge i deres hverdag. Undervisningsmateriale om de seksuelle rettigheder til elever i folkeskolens ældste klasser. Red Barnets skolewebsite om børn og unges rettigheder Til skolens ældste klassetrin. Søg på seksuelle rettigheder Til skolens ældste klassetrin. Find opslag om de seksuelle rettigheder i Sexikon og film om de seksuelle rettigheder under film og seksuelle rettigheder. I Rettighedsmodellen, som du finder andetsteds i dette afsnit, har vi skitseret sammenhængen mellem FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder, Børnekonventionen, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og De seksuelle rettigheder. Fortsættes på næste side Uge Sex Temamateriale klasse 9

10 2.1 fakta om rettigheder...fortsat fra forrige side DE SEKSUELLE RETTIGHEDER Artikel 1: Ret til lighed, lige beskyttelse af loven og frihed fra diskrimination baseret på køn og seksualitet Det betyder: At unge har ret til ikke at blive diskriminerede på grund af deres køn og deres seksualitet, for eksempel ved at andre taler om dem i et nedsættende sprog. Artikel 2: Ret til medbestemmelse for alle, uanset køn eller seksualitet Det betyder: At unge har ret til at blive spurgt til råds og blive hørt i forhold til temaer om sundhed og seksualitet. Artikel 3: Ret til at leve, frihed, personlig sikkerhed og kropslig integritet Det betyder: At unge har ret til selv at bestemme over deres egen krop og for eksempel til ikke at blive udsat for seksuelle overgreb. Artikel 4: Ret til privatliv Det betyder: At unge har ret til at have et privatliv, som deres forældre ikke blander sig i uden væsentlig grund. Artikel 5: Ret til personlig autonomi og til retslig anerkendelse Det betyder: At unge har ret til selv at vælge deres seksualitet og til at udforske deres seksualitet. Og at unge har ret til at leve i et samfund, hvor lovene anerkender dem som selvstændige individer. Artikel 6: Ret til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed Det betyder: At unge har ret til at mene, hvad de vil, om sex og seksuelle emner. Artikel 7: Ret til sundhed og til at nyde godt af fordelene af videnskabelige fremskridt Det betyder: At unge har ret til rådgivning om prævention og sexsygdomme, og at de for eksempel har ret til at få adgang til de nyeste præventionsformer. Artikel 8: Ret til uddannelse og information Det betyder: At unge har ret til at få seksualundervisning i skolen, og at unge har ret til at kunne finde oplysninger om sex, sexsygdomme, prævention, abort mv., for eksempel på nettet. Artikel 9: Ret til selv at vælge, om man vil indgå ægteskab eller ej, om man vil stifte familie samt ret til at bestemme, om man vil have børn, hvordan, hvornår og med hvem Det betyder: At unge har ret til selv at vælge, hvem de vil være kærester med eller giftes med, og at unge har ret til at bruge prævention og til at få abort. Artikel 10: Ret til at staten lever op til sit ansvar Det betyder: At unge har ret til at leve i et samfund, der anerkender og overholder deres seksuelle rettigheder. Kilde: Sexual Rights: An IPPF declaration. IPPF 2009 ( Oversat og bearbejdet af Sex & Samfund. Fortsættes på næste side Uge Sex Temamateriale klasse 10

11 2.1 fakta om rettigheder rettighedsmodellen FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDER Indeholder 30 artikler, der beskriver universelle rettigheder, som alle mennesker i hele verden har. Artiklerne dækker borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Erklæringen blev vedtaget af FN i Artiklerne er ikke juridisk bindende for landene i FN, men landene er forpligtet på at arbejde for, at alle mennesker får overholdt deres menneskerettigheder.fn s menneskerettighedsråd er med til at overvåge, om landende opfylder deres forpligtelser. FN s BØRNERETTIGHEDS- KONVENTION Børnekonventionen består af 54 artikler, der beskriver konkrete rettigheder, som børn og unge i hele verden har. Rettighederne præciserer, at børn skal respekteres som individer og selvstændige personer. Lande, der har underskrevet og ratificeret* konventionen, har forpligtet sig på overholde og sikre børns rettigheder gennem lovgivningen og den måde, som myndighederne (eksempelvis politi, daginstitutioner, skoler, socialforvaltninger) arbejder på. Konventionen blev vedtaget af FN i Danmark ratificerede* konventionen i DEN EUROPÆISKE MENNESKE- RETTIGHEDSKONVENTION Indeholder en række centrale borgerlige og politiske rettigheder, som er juridisk bindende for de stater, der har ratificeret* konventionen. Konventionen er et eksempel på, hvordan landene i Europarådet har forpligtet hinanden på at sikre de grundlæggende menneskerettigheder for deres borgere. Konventionen blev vedtaget i 1950 af Europarådet. En domstol er med til at kontrollere, at medlemslandene overholder menneskerettighederne. DE SEKSUELLE RETTIGHEDER De seksuelle rettigheder er formuleret af en international organisation, der hedder IPPF (International Planned Parenthood Federation ). IPPF er en global organisation, der blandt andet arbejder for at sikre og fremme seksuelle rettigheder for alle. ¹ En konvention er en traktat, som indgås mellem forskellige stater. Når en stat har ratificeret en international konvention, har staten forpligtet sig på at overholde konventionen og sikre, at landets lovgivning ikke er i modstrid med konventionens rettigheder. En konvention bliver på den måde bindende for den enkelte stat. Lande, der ikke overholder en konvention, udsætter sig for kritik fra FN og måske andre medlemslande i FN, men også egne borgere, interessegrupper og medier kan kritisere regeringen, hvis den ikke lever op til de menneskerettigheder, staten har tilsluttet sig. De seksuelle rettigheder tager udgangspunkt i Børne- og Menneskerettighederne og handler om rettigheder i forhold til krop, sex, seksualitet, privatliv og familieliv. De seksuelle rettigheder er altså også rettigheder, som de lande, der har underskrevet FN s Menneskerettighedskonvention og ratificeret¹ Børnekonventionen, er forpligtet på at sikre. Uge Sex Temamateriale klasse 11

12 2.2 Fakta om lovgivning Børn og unges kendskab til lovgivningen vedrørende krop, sex, seksualitet og kommunikation på nettet er, sammen med kendskabet til rettighederne, et vigtigt fundament i forebyggelsen af krænkelser og overgreb. Børn og unge skal dels vide, hvad man må og ikke må inden for lovens rammer, og de skal have kendskab til, hvad de kan gøre, hvis de oplever, at de selv, eller nogen de kender, står i en situation, hvor nogen gør noget ulovligt. En række bestemmelser i straffeloven kan desuden ses som eksempler på, hvordan børn og unges seksuelle rettigheder er implementeret i den danske lovgivning. Det drejer sig eksempelvis om lovgivning i forhold til den seksuelle lavalder, billeder og tekst på nettet, seksuelle overgreb og grooming (en voksen opbygger et tillidsforhold til et barn, typisk via internetchat eller mobiltelefoni, med henblik på senere at begå overgreb mod barnet). Om billeder og tekst på nettet Når man bruger de sociale medier på nettet, og når man sender billeder via telefonen og internettet, er der en række regler og love, man skal være opmærksom på. Det er eksempelvis ulovligt: At tage billeder af andre i private situationer eksempelvis at tage billeder til en fest, hvor nogen optræder helt eller delvist nøgne og lægge billederne på nettet eller sende dem til vennerne i en sms. At lægge private billeder af andre på nettet uden deres tilladelse. Den seksuelle lavalder I Danmark er den seksuelle lavalder 15 år. Det betyder, at det er forbudt og strafbart for n person over 15 år at have samleje med én under 15 år. Loven om den seksuelle lavalder er lavet for at beskytte børn og unge under 15 år mod seksuel kontakt og seksuel udnyttelse fra personer, der er voksne eller meget ældre end dem selv. At bruge andre folks billeder på nettet uden deres tilladelse. At skrive en grov løgn om andre på nettet At skrive private og følsomme oplysninger om andre på nettet uden deres tilladelse. Kilder: Sikkerchat.dk og Når overgrebene går verden rundt om billeder af seksuelle overgreb på børn og unge, Red Barnet, 2013 Hvis man er under 15 år og har samleje med en anden person, der også er under 15 år, bliver man ikke straffet, hvis de begge har lyst til sex med hinanden. Men det ændrer ikke ved, at den seksuelle lavalder er 15 år. Hvis samlejet sker imod den enes vilje, er det vigtigt, det bliver opdaget, for så kan begge personer få hjælp. Det er forbudt for en voksen der står i et autoritetsforhold til en ung under 18 år at have sex med den unge. Dette gælder for eksempel, hvis man er den unges forælder, stedforælder, plejeforælder, værge, lærer, pædagog, træner og så videre. Det gælder også hvis den unge er over 15 år og selv gerne vil have sex med den voksne. Kilder: Sexlinien.dk, Boerneinfo.dk og Familieadvokaten.dk Fortsættes på næste side Fortsættes på næste side Uge Sex Temamateriale klasse 12

13 2.2 Fakta om lovgivning...fortsat fra forrige side Grooming Grooming er situationer, hvor en voksen via internettet skaber et tillidsforhold til et barn eller en ung person med henblik på at få en seksuel kontakt. Det er eksempelvis grooming Hvis man lokkes til at strippe eller onanere foran et webkamera. Hvis man lokkes til at mødes fysisk med den voksne for at gøre noget seksuelt. Hvis den voksne forsøger at give én en følelse af skyld eller ansvar for det der er sket, og man på den måde bliver lokket til at gøre det samme igen. Grooming er strafbart - også selvom barnet ikke har mødt den voksne fysisk. Kilde: Politi.dk, Traeneren.dk, Sikkerchat.dk Billeder af seksuelle overgreb på børn Det er ulovligt og strafbart at opsøge og at se på billeder af seksuelle overgreb på børn (ofte omtalt som børneporno) og at have det på sin computer. Det er også strafbart at videresende eller på anden vis udbrede billeder af seksuelle overgreb på børn. Overgrebsbilleder er for eksempel: Fotos af personer under 18 år, der præsenteres i seksuelle stillinger enten alene eller sammen med andre. Filmoptagelser af personer under 18 år, der har et seksuelt indhold eller som fokuserer på barnets kønsdele. Computerfremstillede billeder, der er så livagtige, at de ligner rigtige børn. Seksuelle krænkelser og overgreb på børn Alle former for seksuelle overgreb på børn under 18 år, som begås af voksne er strafbare. Et seksuelt overgreb kan være mange ting. Det er eksempelvis et overgreb: Hvis et barn tvinges til samleje eller forsøg på samleje. Denne type overgreb defineres som henholdsvis voldtægt og forsøg på voldtægt. Hvis en voksen rører et barn seksuelt for eksempel på kønsorganerne eller på en måde, der giver den voksne seksuel lyst og tilfredsstillelse. Hvis en voksen viser sig nøgen for barnet på en seksuel måde. Hvis et barn bliver tvunget til oralsex eller seksuel tilfredsstillelse med hænderne. Seksuel chikane Der findes også andre typer af krænkelser, der kan have en seksuel karakter, for eksempel seksuel chikane. Et eksempel på det kan være, hvis voksne, man er i kontakt med i skolen, i forbindelse med fritidsaktiviteter eller fritidsjobs, kommenterer på ens krop og udseende på en ubehagelig måde eller rører ved ens krop på en måde, man ikke bryder sig om. Seksuel chikane er også ulovlig. Når børn krænker børn Børn og unge kan også krænke eller begå overgreb på andre børn og unge. Det kan eksempelvis være situationer, hvor børn eller unge tvinger andre børn eller unge til oralsex eller berøring af seksuel karakter. Der kan også være tale om voldtægt det vil sige at barnet eller den unge tvinger et andet barn eller en ung til samleje. Det er rigtig vigtigt, at den slags bliver opdaget, så begge parter kan få den hjælp de har brug for. Kilde: Januscentret.dk, Boerneinfo.dk og Socialstyrelsen.dk Kilder: Boerneinfo.dk, Sikkerchat.dk og Når overgrebene går verden rundt om billeder af seksuelle overgreb på børn og unge, Red Barnet, 2013 Fortsættes på næste side Uge Sex Temamateriale klasse 13

14 2.2 Fakta om lovgivning...fortsat fra forrige side Private billeder kan havne det forkerte sted! Mobiltelefoner og internettet har betydet, at det er nemt og hurtigt at sende og udveksle billeder. Nogen unge kan synes det er spændende at sende eller udveksle nøgenbilleder for eksempel for at bekræfte deres venskab. På samme måde er der flere eksempler på, at unge lægger billeder af sig selv på sociale medier som Arto og Facebook, hvor de præsenterer sig selv på en fræk og sexet måde. Men disse private billeder eller videoer kan ende på en hjemmeside sammen med forskellige former for pornografisk materiale. Det kan opleves som en voldsom krænkelse eller overgreb, hvis ens billeder pludselig befinder sig på en pornoside. Kilder: Når overgrebene går verden rundt om billeder af seksuelle overgreb på børn og unge, Red Barnet, 2013 Henvisninger til lærere Til fagfolk. Læs om lovgivningen og find vigtige værktøjer til at tale om medier og mediebrug med børn og unge Henvisninger til elever Det er vigtigt, at du fortæller eleverne, hvor de selv kan søge mere viden eller hjælp. I denne sammenhæng kan disse henvisninger være en hjælp: Børns Vilkårs rådgivningssite til børn og unge. Her kan børn og unge anonymt få rådgivning og svar på alle former for bekymringer, tanker og spørgsmål om det at være barn eller ung. Sexlinien for unge. Til skolens ældste klassetrin. Her kan man finde informationer og få anonym rådgivning om krop, sex og seksualitet. Til skolens mellemste og ældste klassetrin. Her findes information om, hvad man kan gøre for at færdes trygt og sikkert på nettet. Der er en brevkasse tilknyttet siden. Red Barnets hotline. Hvis man støder på hjemmesider med billeder af seksuelle overgreb på børn, opfordres man til hurtigst muligt at anmelde siden via dette link. Kontakt politiet Ved mistanke eller viden om, at en person opsøger, sælger, ser på eller selv har billeder liggende af seksuelle overgreb på børn og unge, skal det meldes det til politiet. Til læreren. Læs om overgreb og grooming, og benyt det tilhørende undervisningsmateriale til klasse, der har til formål at belyse og forebygge seksuelle overgreb og andre former for krænkelser af børn og unge i Danmark. Find råd og vejledning om, hvad du skal gøre, hvis du har mistanke om, at et barn er udsat for seksuelle overgreb. Læs om overgreb på børn og unge begået af børn og unge. På JanusCentrets hjemmeside findes blandt andet en oversigt over muligheder for hjælp og rådgivning til børn og unge, forældre og pårørende og professionelle. Når overgrebene går verden rundt om billeder af seksuelle overgreb på børn og unge Udgivet af Red Barnet (2013). Læs om, hvad der gøres for at bekæmpe ulovlige billeder af seksuelle overgreb på børn. Uge Sex Temamateriale klasse 14

15 2.3 LÆRINGSMÅL FOR TEMAET "GRÆNSER" klasse klasse klasse Viden om problematikker og dilemmaer At eleverne kan give eksempler på problematikker omkring grænser for børn skolen, i fritiden og derhjemme At eleverne kan give eksempler på problematikker omkring grænser for børn i skolen, i fritiden og derhjemme At eleverne kan give eksempler på problematikker omkring kommunikation og billedbrug på nettet for børn At eleverne kan give eksempler på problematikker og dilemmaer omkring grænser for unge i skolen, i fritiden og derhjemme At eleverne kan give eksempler på problematikker og dilemmaer omkring kommunikation og billedbrug på nettet for unge At eleverne kan give eksempler på problematikker og dilemmaer omkring seksuelle grænseoverskridelser blandt unge Viden om rettigheder og lovgivning At eleverne kender til FN s Børnekonvention og ved, at de har ret til at bestemme over deres egen krop At eleverne kender til FN s Børnekonvention og ved, at de har ret til at bestemme over deres egen krop og ret til privatliv At eleverne har kendskab til lovgivning vedrørende kommunikation og billedbrug på net og mobil At eleverne kender til FN s Børnekonvention og ved, at de har ret til at bestemme over deres egen krop (herunder ret til beskyttelse mod seksuelt misbrug) og ret til privatliv At eleverne har kendskab til lovgivning vedrørende kommunikation og billedbrug på net og mobil At eleverne har kendskab til lovgivning relateret til seksuelle krænkelser/ grænseoverskridelser Viden om handlemuligheder At eleverne kan give eksempler på, hvad man kan gøre, hvis man oplever, at ens grænser bliver overskredet, enten i skolen, i fritiden eller derhjemme At eleverne kan give eksempler på, hvad man kan gøre, hvis man oplever, at ens grænser bliver overskredet, enten i skolen, i fritiden eller derhjemme At eleverne kan give eksempler på, hvad man kan gøre, hvis man oplever, at ens grænser bliver overskredet på nettet eller mobilen At eleverne kan give eksempler på, hvad man kan gøre, hvis man oplever, at ens grænser bliver overskredet, enten i skolen, i fritiden eller derhjemme At eleverne kan give eksempler på, hvad man kan gøre, hvis man oplever, at ens grænser bliver overskredet på nettet eller mobilen At eleverne kan give eksempler på, hvad man kan gøre, hvis man har været udsat for en seksuelt grænseoverskridende oplevelse Færdigheder At eleverne kan mærke egne grænser At eleverne kan aflæse og vise respekt for andres grænser At eleverne kan give udtryk for egne grænser i skolen, fritiden og derhjemme At eleverne kan tale om egne og andres grænser i skolen, fritiden og derhjemme At eleverne kan mærke egne grænser At eleverne kan aflæse og vise respekt for andres grænser At eleverne kan give udtryk for egne grænser i forskellige former for relationer, herunder på internettet At eleverne kan indgå i dialog om egne og andres grænser i forskellige former for relationer, herunder på internettet At eleverne kan mærke egne grænser At eleverne kan aflæse og vise respekt for andres grænser At eleverne kan give udtryk for egne grænser i forskellige former for relationer, herunder på internettet og i seksuelle relationer At eleverne kan indgå i dialog om og håndtere konflikter relateret til egne og andres grænser i forskellige former for relationer, herunder på internettet og i seksuelle relationer Uge Sex Temamateriale klasse 15

16 3. Øvelser Uge Sex Temamateriale klasse 16

17 3.1 Det er MIN krop Film Mål At eleverne ved, at de har ret til at bestemme over deres egen krop. At eleverne kan give eksempler på, hvad man kan gøre hvis man oplever, at ens grænser bliver overskredet, enten i skolen, i fritiden eller derhjemme. målgruppe klasse. Forberedelse Underviseren bør gennemse filmen forud for undervisningen. Læs om rettigheder i afsnit 2 i dette materiale. tid og materialer Tidsforbrug 30 minutter. Materialer Computer med internetforbindelse. Projektor/smartboard. Beskrivelse Eleverne sidder i en rundkreds på gulvet eller på stole sammen med underviseren. Underviseren fortæller eleverne, at de sammen skal se en film, som handler om, at alle har ret til at bestemme over deres egen krop, og at ingen må gøre noget ved én, som man ikke kan lide. Det kan være en god ide at tale kort med eleverne om, hvad de tror, det betyder, at man har ret til at bestemme over sin egen krop. Dette er ét af filmens temaer, og det vil være godt for eleverne at være sporet mere konkret ind på dette, inden filmen ses. Herefter vises en kort film, der hedder Det er MIN krop, som kan findes på Filmen afspilles via internettet og vises ved hjælp af projektor eller smartboard. Filmen varer cirka 5 minutter. I filmen møder eleverne Mikkel, der er voksen, og de to børn, Alfred og Martha. Sammen taler de om retten til kroppen, grænser, og hvordan børn kan opleve de her ting i forskellige situationer, for eksempel i skolen og derhjemme. Fokus i filmen er på eksempler, der er genkendelige for børn samt på børns egne handlemuligheder, når de oplever, at deres grænser overskrides. Når filmen er færdig, taler klassen om, hvad de har set og hørt. Her er listet en række eksempler på spørgsmål, som underviseren kan vælge at benytte i samtalen med eleverne. Hvilke spørgsmål, der inddrages afhænger i høj grad af elevernes egne refleksioner, som bør være styrende for samtalen. Forslag til spørgsmål til filmen: Hvilke eksempler nævnes der i filmen på, hvornår man bestemmer over sin egen krop? Hvad handler den lille film Kyssekonkurrencen om? Kan I genkende den leg, for eksempel fra jeres egen klasse? Hvad gør drengen (Peter), for at vise de andre, at han ikke kan lide kysselegen? Hvad kan han ellers gøre? Det virker ikke til, at de andre børn i klassen opdager, at Peter ikke kan lide legen? Hvorfor gør de mon ikke det? Hvad kan man gøre i en klasse, hvis man gerne vil være god til at lægge mærke til hinandens grænser? Hvad handler den anden lille film Familiebesøget om? Kan I genkende den oplevelse, som pigen i filmen (Ida) har (at voksne krammer, kysser, holder om én, selv om man ikke har lyst)? I filmen trøster Idas far hende, da han kan se, at hun ikke synes, det er rart at blive krammet af sin onkel. Hvad kan Ida gøre, hvis nu faren ikke opdager, at Ida ikke kan lide det? Hvilke andre eksempler kan I komme i tanker om i forhold til, hvornår man bestemmer over sin egen krop (end dem, der nævnes i filmen)? Hvem kan være god at tale med, hvis man oplever, at der er voksne, der gør noget ved én, som man ikke kan lide? Eller nogle børn, der gør noget ved én, man ikke kan lide? tips til underviseren Da denne øvelse har et alvorligt tema (børns oplevelser med at få overskredet deres fysiske grænser) og desuden er bygget op som en stillesiddende klassesamtale, så vil det en fordel, at undervisningen fortsættes med en øvelse, der skaber energi og god stemning. Find forslag til denne type øvelser i emne 1 om Det trygge rum i Uge Sexgrundmaterialet til klasse (for eksempel øvelserne Kroppeloppen siger eller Dans en følelse ). Denne øvelse kan med fordel laves i sammenhæng med dette materiales øvelse 3.2 (om retten til kroppen), 3.3 (om at mærke og genkende følelser) og 3.6 (om at mærke og genkende grænser). For elever i klasse kan øvelse 3.8 (om handlemuligheder) også benyttes efterfølgende. Samtalen bør afsluttes med samme pointe som filmen: At alle børn har ret til at bestemme over deres egen krop, og at man skal spørge om hjælp, hvis der er nogen, der gør noget ved én (i skolen, hjemme, andre steder), som man ikke kan lide. Det er også vigtigt at holde øje med sine kammerater og sige til andre, hvis man tror, de har brug for hjælp. Underviseren bør understrege, at man altid kan komme til sin lærer uanset hvad det handler om. Uge Sex Temamateriale klasse 17

18 3.2 Retten til kroppen Kreativ øvelse Mål At eleverne kender til FN s Børnekonvention og ved, at de har ret til at bestemme over deres egen krop. At eleverne kan give eksempler på situationer fra deres eget liv, hvor de bestemmer over deres egen krop. målgruppe klasse. Forberedelse Læs om rettigheder og Børnekonventionen i afsnit 2 i dette materiale. Øvelsen kan med fordel laves i forlængelse af øvelse 1. Beskrivelse Alle elever samles i en cirkel sammen med underviseren. Underviseren fortæller eleverne, at de i dag skal arbejde med det, man kalder børns rettigheder, og at de først skal tale lidt om, hvad det er for noget. Underviseren kan tage udgangspunkt i disse spørgsmål og pointer i dialogen med eleverne: Børnekonventionen er nogle regler, der betyder, at alle børn over hele verden har de samme rettigheder. Hvad tror I, at en rettighed er? Kan I give nogle eksempler på rettigheder, som I tror, at børn har (for eksempel ret til at lege, gå i skole, få mad, sige deres mening og ikke få bank)? Man siger også, at børn har ret til selv at bestemme over deres egen krop. Hvad tror I, at det betyder (for eksempel at voksne ikke må slå én, kramme én hårdt eller røre ved ens krop på en måde, som man ikke kan lide)? Kan I give nogle eksempler på situationer, hvor I selv bestemmer over jeres egen krop? Hvem tror I, det er, der skal sørge for, at børn får opfyldt deres rettigheder? (For eksempel forældre, lærerne, politiet, borgmesteren, statsministeren). Efter klassesamtalen skal eleverne lave en tegning, der viser en situation, hvor børn selv bestemmer over deres egen krop. Eleverne kan vælge en situation fra deres eget liv eller bruge ét af de eksempler, som blev bragt op i den fælles samtale. Hvis eleverne har set filmen Det er MIN krop (se øvelse 3.1), kan de også bruge eksempler herfra. Alle elevernes tegninger skal kunne hænges op som en samlet frise eller udstilling i klassen eller på skolen. Det anbefales derfor, at der bruges tid på, at eleverne laver et godt produkt, og at de har gode materialer (papir, karton, farveredskaber) at arbejde med. Eleverne kan eventuelt lave en skitse, før de går i gang med den endelige tegning. Frisen vil se flottest ud, hvis eleverne arbejder med samme format, for eksempel A4 eller A5. Afslutningsvist præsenterer eleverne deres tegninger for hinanden, eventuelt i mindre grupper. tid og materialer Tidsforbrug 1,5 time. Materialer Papir eller karton. Farver, maling eller lignende. tips til underviseren Tegningerne kan også scannes ind, inden de hænges op som udstilling og samles i et fælles dokument, som kan lægges på Forældreintra som dokumentation for klassens arbejde i forbindelse med Uge Sex. Hvis eleverne har en mappe (eller portfolio) til sundheds- og seksualundervisning kan et eksemplar også gemmes her. Øvelsen kan eventuelt ændres lidt for klasse, således at der også kommer skriftlighed med i opgaven. De kan for eksempel skrive en kort tekst på tegningen, der indeholder et budskab om retten til kroppen. Øvelsen kan tilrettelægges tværfagligt sammen med billedkunst. I så fald kan øvelsens billedkunstfaglige elementer opprioriteres og kravene til elevernes produkter være tilpasset herefter. Denne øvelse kan med fordel laves i sammenhæng med dette materiales øvelse 3.1 (om retten til kroppen) og 3.3 (om at mærke og genkende følelser). Der kan findes mere inspiration til arbejdet med børnerettigheder i indskolingen i materialet Børns rettigheder, som er udviklet af Institut for Menneskerettigheder. Materialet findes via files/pdf/fpf/indskoling.pdf. Uge Sex Temamateriale klasse 18

19 3.3 Wow- og øv-følelser Klassesamtale Mål At eleverne kan genkende følelser hos sig selv og andre. At eleverne kan give eksempler på konkrete situationer, hvor man oplever forskellige følelser. Målgruppe klasse. Tid og materialer Tidsforbrug 45 minutter. Materialer Arbejdsark til øvelsen. Forberedelse Kopiér eventuelt arbejdsarkene til alle elever. Beskrivelse Elever og underviser sidder sammen i en cirkel. Underviseren fortæller eleverne, at når Kroppeloppen føler sig ked af det/ vred/trist med videre, så viser den det, ved at sige ØV samtidig med, at den knytter hænderne (se illustration på arbejdsark). Underviseren viser bevægelsen med egen krop og får eleverne til at stille sig op og gentage denne samtidig med, at alle siger ØV. Når alle har prøvet det et par gange, fortæller underviseren, at når Kroppeloppen til gengæld føler sig glad/lykkelig/ begejstret med videre, så strækker den armene op over hovedet med spredte fingre og siger WOW (se illustration på arbejdsark). Alle prøver den samme bevægelse og lyd sammen. Når eleverne har fået styr på bevægelser og lyde, sætter de sig ned i cirklen igen. I næste del af øvelsen faciliterer underviseren en dialog med eleverne, hvor de sætter ord på de situationer, hvor Kroppeloppen har lyst til at sige henholdsvis øv og wow. Hensigten er at udforske elevernes erfaringer med følelser i konkrete situationer og træne eleverne i at kunne sætte ord på følelserne. Underviserne kan eventuelt have et eksemplar af øv- og wow-arbejdsarkene, som sendes videre til de elever, der vil svare. Når eleven får arbejdsarket i hånden, har den pågældende ordet. Underviseren kan tage afsæt i følgende spørgsmål: I hvilke situationer tror I, at Kroppeloppen kan have lyst til at sige øv (eleverne nævner eksempler på situationer)? Hvilken følelse tror I, at Kroppeloppen har når (kobles til de konkrete situationer, eleverne nævner)? Kan I komme i tanker om andre ting, der kan ske for Kroppeloppen, som kan give den samme følelse (underviseren kan eventuelt foreslå flere eksempler)? Når underviseren skønner, at eleverne har talt nok om øv -følelserne, så skiftes til fokus på wow -følelserne. Dialogen om disse gennemføres på samme vis, så længe underviseren finder det relevant. Vær opmærksom på ikke at komme til at bruge så lang tid på øv -følelserne, at der ikke er tid til at tale grundigt om de positive følelser. Som opsamling på øvelsen spørger underviseren, hvad man kan gøre, hvis man har oplevet noget, som giver én en øv-følelse i kroppen. Her kan de kon-krete situationer fra elevernes eksempler inddrages. I fællesskab taler klassen om, hvem der er gode at snakke med, hvis man er ked af det/vred/ trist med videre. Disse handlemuligheder skal helst formuleres så konkret som muligt (far, mor, nabo, lærer gerne med navne), ligesom eleverne også kan komme med forslag til, hvordan man helt konkret siger det til andre, hvis man har brug for hjælp. Eleverne kan også tale om, hvem de godt kan lide at tale med, når de har oplevet eller føler noget godt/rart. Øvelsen kan afsluttes med, at eleverne arbejder individuelt med at tegne en tegning, der viser eksempler på situationer, de selv Tips til underviseren Det er vigtigt at have både viden og sprog om, hvordan det føles i kroppen, når man oplever noget, man ikke kan lide (for eksempel, hvis man får overskredet sine grænser). Denne øvelse sætter fokus på, at lære at kunne genkende og mærke disse følelser hos sig selv, så eleverne kan bruge dem aktivt til at kunne sige til og fra i forskellige situationer. Kroppeloppen er en figur, som eleverne også kan møde i undervisningsmaterialet på nettet, der er særligt målrettet seksualundervisningen i klasse. Læs mere om dette i afsnit 1.2. Øvelsen kan med fordel bruges sammen med øvelse 3.1 og 3.2 i dette materiale, hvor udtrykkene øv - følelser og wow -følelser kan hjælpe eleverne til at samtale om problematikkerne relateret til retten til at bestemme over sin egen krop. har været i, hvor de kunne have haft lyst til at sige øv og wow (udlever et A4-ark til hver, som de deler i to på midten). Eleverne kan efterfølgende tale med hinanden om deres tegninger, og tegningerne kan eventuelt hænges op i klassen. Hvis eleverne har en mappe til seksual- eller sundhedsundervisningen, kan tegningerne efterfølgende samles her. Uge Sex Temamateriale klasse 19

20 3.3 wow- og øv-følelser. klassesamtale Arbejdsark wow- og øv-følelser Uge Sex Temamateriale klasse 20

21 3.3 wow- og øv-følelser. klassesamtale Arbejdsark wow- og øv-følelser Uge Sex Temamateriale klasse 21

22 3.4 Ord, der gør ondt Klassesamtale Mål At eleverne kan tale med hinanden om, hvordan ord kan gøre ondt. At eleverne kan give udtryk for egne grænser i skolen, fritiden og derhjemme. Målgruppe klasse. Forberedelse Ingen. Tid og materialer Tidsforbrug 30 minutter. Materialer Papir eller post-it sedler. Arbejdsarket til øvelsen. Beskrivelse Eleverne introduceres til øvelsen, ved at underviseren fortæller, at de fleste har det sådan, at der nogle ord, som man ikke kan lide, at andre bruger eller kalder én. Måske bliver man ked af det, når man hører det, eller sur eller irriteret. Man kan sige, at det er nogle ord, det gør ondt at blive kaldt eller at høre på. Underviseren opfordrer alle elever til at lukke øjnene og tænke på et ord eller et øgenavn, de ikke kan lide at blive kaldt. Understreg over for eleverne, at de ikke skal fortælle til andre, hvilket ord eller øgenavn, de tænker på. Fortæl eleverne, at de skal prøve at mærke efter, hvordan det føles at blive kaldt det, de ikke bryder sig om. Når eleverne har tænkt i cirka 1 minut, bliver de bedt om at åbne øjnene igen, og underviseren spørger, om der er nogen, der har lyst til at fortælle, hvordan det føles at blive kaldt noget, man ikke kan lide. Det er vigtigt igen at understrege over for eleverne, at de kun skal fortælle, hvordan det føles at blive kaldt noget, man ikke kan lide, og ikke hvad man ikke kan lide at blive kaldt. Underviseren kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan føles det at blive kaldt noget, man ikke bryder sig om? Hvad er forskellen på et øgenavn og et kælenavn? Hvem bestemmer, om et navn er et øgenavn eller et kælenavn? Hvordan ved man, om andre synes det gør ondt at blive kaldt noget bestemt? Er der forskel på, hvor ondt det gør at blive kaldt bestemte ord eller øgenavne afhængig af, hvem det er der, siger ordene? (Gør det for eksempel mere ondt, hvis det er én i klassen, der siger det? Eller hvis det er én uden for klassen?) Hvad kan man gøre, hvis man bliver kaldt ord, man ikke bryder sig om? I forbindelse med opsamlingen inddrager underviseren en pointe om, at man kan have forskellige grænser for, hvilke ord man kan lide at blive kaldt, eller hvilke ord man ikke har lyst til at høre blive brugt. Fortæl i den forbindelse, at voksne også har grænser for, hvilke ord de vil høre på skolen. Understreg over for eleverne, at ord som bøsse, luder, fede, perker og spasser er eksempler på ord, man som voksen på skolen ikke vil acceptere bliver brugt, fordi det er ord, der kan gøre ondt, når de bliver brugt nedsættende og negativt. Som afslutning på øvelsen skal eleverne i mindre grupper komme med forslag til, hvordan man undgår, at nogen elever i klassen bliver kaldt ord, der gør ondt. Grupperne kan svare på følgende spørgsmål: Hvilke aftaler kan klassen lave? Hvilke ord skal det være forbudt at bruge i klassen? Hvad skal man gøre, hvis man hører, at nogen alligevel bruger de ord, klassen har aftalt, man ikke bruger? Tips til underviseren På mange skoler er det udbredt, at eleverne bruger ord som bøsse, homo, luder, perker, fede og spasser på negativ vis. Denne sprogbrug begynder så småt i indskolingen, hvor eleverne kopierer de ord, som de hører de ældre elever bruge. Det er vigtigt, at man som underviser gør en indsats i forhold til at forebygge elevernes brug af disse ord, da de bidrager til et klima på skolen, hvor man indirekte accepterer elevers nedsættende bemærkninger om seksualitet, køn, etnicitet, krop og funktionsnedsættelser. Hvis der er andre ord, der er en del af den nedsættende jargon på skolen eller i klassen, kan man som underviser inddrage disse ord i øvelsen som supplement eller erstatning for de ord, der er nævnt i øvelsen. Hvis eleverne virker engagerede i forhold til øvelsens fokus på forslag til, hvad man i klassen kan gøre for at forhindre brugen af ord og sprog, der gør ondt, kan underviseren bruge dette engagement til at støtte eleverne i også at udvikle ideer til forandringer på skolen generelt. Eleverne kan opfordres til at tage problemstillingen op i elevrådet, hos skoleledelsen, lærere, pædagogerne, forældrene med videre, alt efter hvilke ideer de selv har. Uge Sex Temamateriale klasse 22

23 3.5 Det er din krop Klassesamtale Mål At eleverne har kendskab til ord for de mandlige og kvindelige kønsdele. At eleverne kan give eksempler på, hvordan de kan bestemme over deres egen krop. Målgruppe klasse. Forberedelse Kopiér arbejdsarkene. Tid og materialer Tidsforbrug 45 minutter. Materialer Arbejdsarkene til øvelsen. Tips til underviseren Beskrivelse Eleverne introduceres til øvelsen ved, at underviseren fortæller, at de skal tale om, hvad forskellige dele af kroppen hedder. Underviseren spørger eleverne, hvilke ord for dele af kroppe, som de kender. Ordene skrives på tavlen, eventuelt med hjælp fra eleverne til stavning. Når eleverne ikke kan komme i tanker om flere ord, fortæller underviseren, at de nu skal se på nogle tegninger af drenge- og pigekroppe uden tøj på. Arbejdsarket til øvelsen uddeles til alle eleverne. Underviseren forklarer, at tegningerne viser, hvordan drenge og piger kan se ud udenpå og indeni, og læser herefter de ord højt, der står på arket. Eleverne skal nu sætte streger fra ordene til de korrekte steder på drenge- og pigekroppene. De kan arbejde enkeltvist eller i par, som det passer bedst. Eleverne kan eventuelt skrive nogle af de andre ord for kropsdele på arket, som de nævnte i øvelsens indledning. Når eleverne er færdige, taler klassen i fællesskab om arbejdsarket. Dette kan eventuelt vises i stort format på et smartboard eller lignende. Under den fælles samtale kan underviseren tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Var der nogle ord, som I havde hørt før? Var der nogle ord, som var nye for jer? Kender I andre ord for tissemand og tissekone? Kan I give nogle eksempler. Vidste I, at der er forskel på, hvordan drenge og piger ser ud inden i kroppen? I den sidste del af øvelsen fortæller underviseren, at det er vigtigt at vide, at kroppen er vores egen, og at vi selv bestemmer, hvem der må røre den. Der kan være forskel på, hvem vi vil have, at der rører os på kroppens forskellige dele. Nogle dele af kroppen er private, men det betyder ikke, at der er noget slemt/pinligt/skamfuldt ved dem blot at de er vores egne. Vi har lov til at sige til andre, hvis de rører os på en måde, som vi ikke kan lide. I denne samtale med eleverne kan underviseren for eksempel tage udgangspunkt i følgende: Hvordan bestemmer vi over vores egen krop? Hvilke eksempler kan I give? Er der nogle situationer, hvor vi ikke bestemmer over vores krop (hvor det for eksempel er ens forældre, der bestemmer)? På tavlen skriver underviseren: 1) én selv, 2) ens forældre, 3) ens venner og 4) andre. Underviseren spørger efterfølgende ind til elevernes overvejelser om, hvor det typisk er okay (rart) og ikke okay (ikke rart), at disse personer rører én (NB! Det er bevidst, at formuleringerne ikke er mig selv, mine forældre med videre, da dette kan gå for tæt på de konkrete elever). Hvad kan man gøre, hvis der er én, der rører ved et sted på ens krop, som man ikke vil have? Hvordan kan man sige det? Hvordan kan man vise det med sit kropssprog? Hvilke andre kan man fortælle det til (forældre, søskende, venner, lærer, sundhedsplejerske, nabo, andre)? Gennem arbejdet med denne øvelse udvikler eleverne deres ordforråd, erkendelser og viden om handlemuligheder i relation til egen krop og deres ret til at bestemme over den. Det er væsentligt, at man som underviser er opmærksom på elevernes signaler undervejs og efterfølgende. Der kan være elever i klassen, der har været udsat for grænseoverskridende oplevelser i relation til deres egen krop, som vil reagere på arbejdet med øvelsen. Derfor er det meget væsentligt at inkludere det element, der handler om, hvem man kan tale med, hvis man har været udsat for noget, som man ikke brød sig om. I denne sammenhæng kan det anbefales at nævne muligheden for at kontakte BørneTelefonen (fra Børns Vilkår) på eller telefon Hvis man som underviseren får fornemmelsen af, at der kunne være behov for at tale mere med eleverne om emnerne, der berøres i denne ø- velse, kan man for eksempel anvende bogen Det kilder! af Janne Hejgaard (Frydenlund 2010). Bogen kan læses op i fællesskab eller mindre grupper og være udgangspunkt for en samtale med eleverne om kroppen, kønsorganer, hvordan man får børn, egne og andres grænser samt relaterede emner. I bogen findes også et kort afsnit til voksne om at tale med børn om krop, køn og sex. Uge Sex Temamateriale klasse 23

24 3.5 det er din krop. klassesamtale Arbejdsark det er din krop Sæt streger til tegningerne Brystvorter Tissemand Tissekone Pung Testikler (inden i kroppen) Skede (inden i kroppen) Livmoder (inden i kroppen) Uge Sex Temamateriale klasse 24

25 3.6 grænser fysisk øvelse Mål At eleverne kan mærke egne grænser. At eleverne kan aflæse og vise respekt for andres grænser. Målgruppe klasse. Forberedelse Ingen. Tid og materialer Tidsforbrug Cirka minutter. Materialer Ingen. Beskrivelse Eleverne stilles i to rækker med front mod hinanden to og to. Der er cirka 5-10 meter mellem de to rækker. Hvis der er et ulige antal elever i klassen, træder underviseren til og stiller sig i den ene række. Underviseren fortæller, at række 1 skal begynde med at stå stille, mens række 2 skal bevæge sig hen imod række 1, når underviseren siger nu. Række 1 skal sige stop, når de ikke vil have række 2 tættere på, hvorefter række 2 stopper. Husk at gøre opmærksom på, at række 2 skal stoppe, inden eleverne rører hinanden, uanset om række 1 har sagt stop eller ej. Når række 1 har sagt stop, er det tilladt for eleverne at korrigere afstanden, således at både række 1 og række 2 må rykke tættere på eller træde et skridt tilbage, så afstanden føles behagelig for alle. Øvelsen gentages herefter, hvor række 2 står stille og række 1 bevæger sig. Efter dette samles eleverne, for eksempel på stole i en cirkel, hvor alle kan se hinanden. Underviseren taler nu med eleverne om oplevelsen med at lave øvelsen. Der kan for eksempel tages udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan var det at gå hen imod den anden? Hvordan var det, at den anden gik hen imod en? Hvordan vidste man, hvornår man skulle sige stop? Hvordan føltes det, da den anden sagde stop? Hvilke situationer kender I, hvor man kommer meget tæt på andre, uden at man måske selv kan bestemme det (tog, bus, elevator, i biografen med mere)? Hvordan føles det? Hvordan kan man mærke i kroppen, at andre er for tæt på én? På hvilke forskellige måder, kan man vise uden at bruge ord, at man gerne vil have, at den anden stopper? Hvad kan man gøre, hvis den anden ikke stopper, selv om man gerne vil have det? Hvordan kan man se på andre, at man selv er ved at komme for tæt på dem? Hvad kan vi gøre i vores klasse for at blive gode til ikke at overskride hinandens grænser? Tips til underviseren Der er forskellige vigtige pointer, som er oplagte at få frem i dialogen om denne øvelse. For eksempel at vi alle har forskellige måder at sige og vise stop på, og hvis man er i tvivl, så kan man spørge. Eleverne kan også have glæde af at vide, at det er helt almindeligt, at vi har forskellige grænser, samt at man ofte har forskellige grænser i forhold til forskellige mennesker. Sidstnævnte kan lede til en snak, eller eventuelt en individuel refleksion, om, hvem man typisk gerne vil have fysisk tæt på én, og hvem man helst ikke vil. I den forbindelse er pointen om, at man har ret til at bestemme over sin egen krop, væsentlig. Nogle elever kan reagere med ubehag på denne øvelse. Det kan være, fordi de har oplevelser med i bagagen, hvor deres grænser er blevet overskredet. Eller måske fordi deres relation til de andre i klassen gør dem særligt udsatte i forbindelse med øvelsen. Vær derfor opmærksom på de enkelte elevernes reaktioner, og tal eventuelt med dem om det på tomandshånd bagefter. Uge Sex Temamateriale klasse 25

26 3.7 Rart/ikke rart tag stilling Mål At eleverne kan give eksempler på, hvad de synes, der er rart og ikke rart. At eleverne kan give eksempler på, hvad man kan gøre, hvis man oplever, at ens egne eller andres grænser bliver overskredet, enten i skolen, i fritiden eller derhjemme. Målgruppe klasse. Forberedelse Ingen. Tid og materialer Tidsforbrug 20 minutter. Materialer Ark med teksten Rart, Ikke rart og Ved ikke. Eventuelt kridt eller snor. Beskrivelse Underviseren fortæller eleverne, at de skal lave en øvelse, der handler om at mærke efter, hvordan det føles, når der sker noget for én, som er rart eller ikke så rart. I introduktion kan underviseren for eksempel tale kort med eleverne om: Kan I komme i tanker om en ting, som I virkelig synes er rar at lave, og som gør jer glade? Kan I komme i tanker om en ting, som I ikke synes er rar at lave, og som måske gør jer kede af det? Herefter ryddes gulvet, så der er god plads i klassen. Underviseren markerer en linje på gulvet med et stykke kridt eller en snor. I den ene ende af linjen lægges et papir, hvorpå der står Rart, og i den anden ende af linjen lægges et papir med teksten Ikke rart. Papiret med teksten Ved ikke lægges ved siden af linjen, eventuelt i et af hjørnerne i klassen. Underviseren læser en række udsagn højt. Ved hvert udsagn skal eleverne tænke over, om de synes, det er noget, der er rart eller ikke rart. De skal stille sig derhen på linjen, som passer til, hvordan de har det. Hvis de ikke ved, hvad de skal svare, så stiller de sig hen til arket med Ved ikke. Det er vigtigt at fortælle eleverne, at de ikke må kommentere eller grine af, hvad hinanden gør eller siger undervejs. Der skal være plads til, at man har forskellige meninger eller oplevelser. Efter hvert 2. eller 3. udsagn er læst højt, spørger underviseren: Var der noget af det, jeg sagde, som I var i tvivl om, hvorvidt I syntes var rart?. De elever, der har lyst til at svare på dette, får mulighed for det. Underviseren spørger ind til elevernes svar med åbenhed og respekt: Hvorfor tror du, at du var i tvivl?, Kan du give et eksempel på, at det kan være rart eller ikke rart? Øvelsen kan afsluttes med en fælles snak om det at mærke efter, hvad der er rart eller ikke rart. Her kan for eksempel bruges følgende spørgsmål: Hvordan føles det i kroppen, når man oplever noget, der er rart? Hvordan føles det i kroppen, når man oplever noget, der ikke er rart? Hvordan kan man se på andre, at der er noget de ikke kan lide? Hvordan kan man se på andre, at der noget de godt kan lide? Hvordan kan man mærke på sig selv, om det er noget, man kan lide (rart) eller ikke lide (ikke rart)? Hvordan kan man se på andre, om det er noget, de kan lide eller ikke lide? Hvad kan man gøre, hvis man skal noget, som man ikke synes er rart (for eksempel være alene hjemme eller give et kram til en person, man ikke kender så godt)? Fortsættes på næste side... Tips til underviseren I nogle sammenhænge giver eleverne ikke udtryk for deres egen mening, men gør derimod som de andre. Dette er en almindelig reaktion, der ikke nødvendigvis betyder, at de ikke reflekterer selv. Som underviser kan man vælge at tage fat i dette i samtale med klassen. Det er vigtigt, at eleverne ikke presses til at deltage i samtalen om udsagnene. Det er hel okay kun at lytte til, hvad de andre siger. Det er væsentligt for øvelsens succes, at eleverne oplever en stemning i klassen, hvor man kan have tillid til hinanden og ikke føler sig utryg over at melde ud, hvad man mener/føler. Er klassen præget af et utrygt miljø med for eksempel drillerier, bør man overveje, om det er en god ide at lave øvelsen i fællesskab. Et alternativ til dette kan være, at øvelsen gennemføres individuelt, hvor eleverne får udleveret et ark med de forskellige udsagn, som de skriver + (rart) eller - (ikke rart) ud for. Den fælles opsamling kan herefter gennemføres som beskrevet i øvelsen. Uge Sex Temamateriale klasse 26

27 3.7 rart/ikke rart. tag stilling... Fortsat fra forrige side Hvad kan man gøre, hvis nogen gør noget ved én, som man ikke kan lide (for eksempel driller eller kysser én)? Hvem kan man tale med, og hvordan kan man sige det? Hvad kan man gøre, hvis man oplever, at nogen gør noget ved andre, som de ikke kan lide (for eksempel bliver drillet, skubbet, slået, bliver talt dårlig om)? Hvordan kan man vise andre, at man godt kan lide det, de gør eller siger til én? Udsagn til øvelsen: At grine. At få skæld ud. At spise is. At ens klassekammerater får skældud. At være uvenner. At blive skubbet. At andre bliver skubbet. At være alene hjemme. At blive kysset af sine forældre. At lege med et kæledyr. At blive slået på. At nogen siger noget grimt om andre. At have fødselsdag. At have glemt at lave lektier. At have en hemmelighed. At have idræt. At en af ens klassekammerater er ked af det. At få massage på ryggen. At blive kildet af en fra klassen. At nogen i ens klasse bliver drillet. At se en uhyggelig film. At være på besøg hos nogen, man ikke kender så godt. At holde andre i hånden. At være i biografen. At være udenfor i mørke. At være forelsket. At være sammen med en god ven. At spise sin livret. At være i svømmehallen. At besøge sine bedsteforældre. At have ferie. Uge Sex Temamateriale klasse 27

28 3.8 Hvad gør man så om kroppen kroppelop.dk Mål At eleverne kan give eksempler på, hvad man kan gøre, hvis man oplever, at ens grænser bliver overskredet, enten i skolen, i fritiden eller derhjemme. At eleverne kan beskrive ideer til handlinger i forhold til dilemmaer og problemer, der er relevante for dem. Målgruppe klasse. Forberedelse Klik ind på og prøv at lave en tegneserie selv, så du kender til de forskellige funktioner. Tid og materialer Tidsforbrug 45 minutter. Længere tid, hvis alle grupper skal fremlægge. Materialer Computere med internetforbindelse. Eventuelt smartboard/projektor. Beskrivelse Underviseren fortæller eleverne, at øvelsen, de nu skal lave, handler om at få ideer til, hvad man kan gøre, hvis man oplever, at andre overskrider ens grænser. Eleverne inddeles i grupper à 2-3 personer. Først skal grupperne tale om spørgsmålet: Hvad kan man gøre, hvis der er nogen, der gør noget ved ens krop, som man ikke kan lide? For eksempel slår eller skubber én eller rører ved én på en måde, som ikke er rart. Eleverne skal komme med flere eksempler på situationer, hvor man kan opleve, at man får overskredet sine kropslige grænser. Og de skal komme med ideer til, hvad man kan gøre i disse situationer. Herefter placeres hver gruppe ved en computer, hvor de skal finde hjemmesiden Eleverne skal klikke sig ind på et element, hvor man kan lave sin egen tegneserie. Det hedder Hvad gør man så? og findes via forsiden i den øverste venstre side. Underviseren instruerer eleverne i brugen af tegneserien, eventuelt ved at bede eleverne klikke på ikonet med Kroppeloppen (øverste venstre hjørne) for selv at høre instruktionen. Til støtte for instruktionen anbefales det, at siden samtidig vises på smartboard/projektor. Eleverne skal klikke på opgave 1 om kroppen. Her finder de en opgavebeskrivelse, hvor de allerede har gennemført den første del, inden de satte sig ved computeren. Nu skal eleverne vælge ét af de eksempler og handlemuligheder, som de talte om, og de skal lave en tegneserie på tre billeder, der viser, hvad man kan gøre. Arbejdet med at lave tegneserien er let for elever i aldersgruppen. Når gruppen er færdig, gemmer og printer de deres tegneserie, og der samles op på disse i fællesskab, ved at grupperne præsenterer deres tegneserier for hinanden. Dette kan gøres med brug af den printede version eller ved at vise den gemte version på projektor/smartboard. Eleverne fortæller, hvorfor de har valgt den situation, som de har, og hvilken løsning de har beskrevet. Underviseren og de andre i klassen byder ind med deres tanker om dette: Hvad er godt ved denne løsning? Er der nogen ulemper ved den? Hvilke andre muligheder kunne der være? Fortsættes på næste side... Tips til underviseren Hvis eleverne har en mappe (eller portfolio) til sundheds- og seksualundervisning, kan et eksemplar også gemmes her. Underviseren kan alternativt vælge, at enkelte eller alle eleverne arbejder individuelt med øvelsen. Kroppelop.dk er et undervisningsmateriale, der er særligt målrettet seksualundervisningen i klasse. Læs mere om dette i afsnit 1.2. Uge Sex Temamateriale klasse 28

29 3.8 Hvad gør man så om kroppen. Kroppelop.dk Fortsat fra forrige side Uge Sex Temamateriale klasse 29