Det danske biogassamfund

Relaterede dokumenter
Det danske biogassamfund anno 2015

Fordele ved biogas for landmanden og for samfundet

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Muligheder ved samspil med biogas

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Den danske situation og forudsætninger

Energiforligt eller energiforladt

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Biogasutvecklingen i Danmark

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet

Perspektiver for biogasinvestering i 2015

Grønt lys for biogas

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

Biogassens potentiale

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas - muligheder og udfordringer

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Biogas 2020 Skive, 8. november Biomasse. - mængde og potentialer. Bruno Sander Nielsen. Foreningen Biogasbranchen

Biogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer

National strategi for biogas

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Madaffald og biogas. - er vejen brolagt i energiforliget? Bruno Sander Nielsen. Hvordan skal affaldet indgå i energiforliget? DAKOFA 28.

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS

Biogas - en mulighed for fjerkræ

Velkommen til borgermøde 7. januar Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande.

Hvad er Biogas? Knud Tybirk

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

Halm i biogas en win-win løsning

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Anvendelse af Biogas DK status

Statusnotat: Biogasanlæg

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Hvordan bidrager biogas til den grønne omstilling i Danmark

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Frivilligt måleprogram

Er der økonomi i Biogas?

Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget. Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen

RKSK-Modellen for biogas

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg

Økonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Hvad vil et naturgasselskab med biogas?

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening

Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg

Nye muligheder og begrænsninger

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Biogasudvikling, fysiske urenheder og status på KOD

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser"

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive

Biogassens rolle i det integrerede energisystem

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Robust og bæredygtig bioenergi

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015

Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune?

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Fremtidens energisystem

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Årets Energikonference 2015

Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover

Mejeribranchen giver grønt lys til at bruge madrester som gødning

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?

NGF Nature Energy Sjælland. Biogasanlæg i Holbæk. 2. Maj 2018

BIOENERGYFARM - WORKSHOP. Biogas anlæg i Nørager Hobro - området. Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016

Kom godt i gang med biogasanlæg. Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Kommuneplantillæg nr. 14

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas"

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

Hvordan ser Energinet.dk på biogassen?

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde v/ Jens Larsen JL@gefion.dk Mobil:

Analyser af biomasse i energisystemet

Anklægskoncepter og råvaresammensætning

Transkript:

Biogasseminar afdækning af forsknings- og udviklingsbehov Energinet.dk 28. august 2008 Det danske biogassamfund - anno 2015 Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen

leverandører Biogasfællesanlæg Gårdbiogasanlæg Rådgivere Brancheforeningen for Biogas Forsknings-- og vidensinstitutioner Underleve randører Formand Gert Karkov Anlægs- Affaldsbehandlere Landbrug og fødevareindustri

Fremtidige samfundsudfordringer Mindske afhængigheden af fossil energi Gøre fødevareproduktionen mere bæredygtig Forbedre næringsstofhusholdningen Mindske lugtgener Fastholde beskæftigelse Bedre ressourceudnyttelse Energi, næringsstoffer, jord, penge Udvikle nye vidensbaserede industrier Mindske udslippet af drivhusgasser Hidtil fokus på energisektoren Nu fokus på de tre B er Bønder, Biler og Boliger Løsningen ligger i det 4. B: Biogas

Perspektiver ved biogasudbygning Miljøbeskyttelse Billigt klimainstrument Drikkevand og vandmiljø Lugtgener i lokalmiljø Forsyningssikkerhed Stabil indenlandsk VE Beskæftigelse og eksport Eksport af biogasteknologi m.v. Husdyr- og fødevareproduktion

Vision 28. august 2008 I 2015 og fremover er biogas den centrale konverteringsteknologi, der omdanner biomasse til højværdi energi til el, varme og transport Omdanner lavværdige råvarer med høj effektivitet Passer i logistikken el, gas, varme, transport Brobygger i energisektorens behov fra nutid til fremtid Kraftvarme og transport Forbrændingsmotorer og brændselsceller Stationære og mobile anlæg Samtidig med de løser en række andre vigtige opgaver

Hvad skal til for at vi når dertil? Overordnede rammevilkår Energipolitik afgifter og tilskud Miljølovgivning Aktører skal efterspørge teknologien/ydelsen Landbrug, energisektor, transportsektor m.fl. Teknologiudvikling Videreudvikling af eksisterende teknologi Udvikling af nye løsninger

Elafregning biogasanlæg 28. august 2008 øre/kwh 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 År efter etablering Eksisterende Nye

Elafregning biogasanlæg 28. august 2008 øre/kwh 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 År efter etablering Eksisterende Nye Nødvendigt Forlig Nu kender vi det økonomiske grundlag for etablering af nye anlæg

Status biogas i Danmark Fællesanlæg og gårdanlæg Fælles- og gårdanlæg 2003 Husdyrgødning 1.742.156 Organisk affald 450.708 Ialt 2.192.864 21 biogasfællesanlæg 60 gårdbiogasanlæg

Husdyrgødningsbaserede anlæg TJ 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 Biogasproduktion 1990-2006 2006 2004 2002 2000 1998 1996 1994 1992 1990 Regeringen 19. januar 2007: Biogasproduktion skal tredobles før 2025 (50 anlæg) Fællesanlæg Gårdanlæg Total Udviklingen fremmet af tilsætning af organisk affald

Husdyrene er i Jylland 28. august 2008 From: ConTerra

Strukturudvikling Figur 1. Antal heltidsbedrifter 1990-2015 20.000 18.000 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 Kvæg Svin Planter Svin Kvæg 2006 2015 2001 2015 Antal bedrifter 7.842 3.200 9.800 2.700 Dyr/bedrift 1.704 4.430 64 174 Samlet antal mill. 13,6 14,2 0,55 0,47 0 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014

Stor landmandsinteresse Nye miljøkrav næringsstoffer og drivhusgasser Vandramme-, Habitat- og nitratdirektiv Vandmiljøplan 4 ff. Behandling før udspredning? Metan, lattergas, kulstofpulje Behov Reduktion i lugtgener Omfordeling af gylle Fjernelse af overskud (N/P) Genanvendelse af P (ressource) Nyttiggørelse af N (miljø, økonomi) Holde hus med kulstofpulje 28. august 2008 Fællesanlæg Gårdanlæg Projekter 99-08

Hvor skal biogassen anvendes? Decentral kraftvarme Direkte transmission Billigst og mest simpel Lokal indpasning? Via naturgasnet? Mulighed for lagring Bedre varmeudnyttelse? Opgradering dyr Nedgradering af naturgas? Transport?

CO 2 -reduktion - bioenergi Input: 1 ha og fossil energi Output: 98.000 km samt 82 GJ el og 85 GJ varme Gylle Pil..Majs... Raps Transport Kraftvarme Benzin pil Biodiesel Kul/naturg Ethanol 1G Kul/naturg Ethanol 2G Kul/naturg Biogas Benzin Biogas Benzin Kul/naturg Biogas Kul/naturg Biogas -50-45 -40-35 -30-25 -20-15 -10-5 0 Ton CO2-ækvivalenter Kilde: Wenzel og Thyø

Konklusion LCA Biogas fra gylle og energiafgrøder Giver betydelig reduktion i udslip af CO 2 KV bedre end transport i forbrug af fossile ressourcer - transport bedre end KV Biogas fra gylle mere effektiv end fra energiafgrøder Hvis vi skal bruge biomasse til transport Biogas langt mere effektiv end biodiesel og sprit Bruges biogassen til kraftvarme Kan naturgas gå til transport

Emissioner fra transportsektoren CNG gives superior overall emission performance VTT 2003

Økologisk biogas Udfordringer i økologien Uafhængighed af konventionel husdyrgødning Uafhængighed af fossil energi Mulighed Afgasning af grøngødning, naturslet m.v. Flytter næringsstoffer i sædskiftet Øger gødningsværdien af næringsstofferne

Biogassamfund 2015 ff Biogas er landbrugets foretrukne metode til behandling af gylle kombineret med andre teknologier Husdyrgødning og andre biomasser fra jordbruget primære råvarer 40-50 store fællesanlæg og et antal gårdanlæg Størstedelen af biogassen anvendes direkte i lokale decentrale kraftvarmeværker Stigende andel af gassen opgraderes og distribueres via naturgasnettet som kan håndtere forskellige kvaliteter Opgraderet biogas supplerer i stigende omfang naturgas som vinder indpas som drivmiddel i transportsektoren

Udviklingsbehov Råvarer Stadig organisk affald Overvejende husdyrgødning Biomasse fra naturarealer Indsatsområder Opkoncentrering af gylle Kildeseparation Separation gård/efter Reduceret vandspild Fibre eller tyk gylle? Biomasse fra natur Høst, indsamling, lagring

Udviklingsbehov Råvarer Stadig organisk affald Overvejende husdyrgødning Biomasse fra naturarealer Biogasanlæg Fællesanlæg og gårdanlæg Indsatsområder Effektivitet Gasudbytte Omkostninger Regulering og lagring Påvirkning af omgivelser Lugt, støj, transport Effektivitet i forhold til alternative energiformer fra gylle Driftsikkerhed

Udviklingsbehov Råvarer Stadig organisk affald Overvejende husdyrgødning Biomasse fra naturarealer Biogasanlæg Fællesanlæg og gårdanlæg Behandling af gassen Rå biogas Opgraderet biomethan Indsatsområder Rensning Opgradering PRIS Oprensningsgrad Indpasning i naturgasnet

Udviklingsbehov 28. august 2008 Råvarer Stadig organisk affald Overvejende husdyrgødning Biomasse fra naturarealer Biogasanlæg Fællesanlæg og gårdanlæg Behandling af gassen Rå biogas Opgraderet biomethan Anvendelse af gassen Kraftvarme Transport Forbrænding/brændselsceller Indsatsområder Indpasning til varmebehov Styring og regulering af el Brændselscelleudvikling Distribution lokalt Indpasning i EU gasnet

Udviklingsbehov 28. august 2008 Råvarer Stadig organisk affald Overvejende husdyrgødning Biomasse fra naturarealer Biogasanlæg Fællesanlæg og gårdanlæg Behandling af gassen Rå biogas Opgraderet biomethan Anvendelse af gassen Kraftvarme Transport Forbrænding/brændselsceller

Fremtidig udbygning TJ 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 1990 1992 Biogasproduktion 1990-2006 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 Fællesanlæg Gårdanlæg Total 2020 Er energisektoren parat til at aftage gas i det tempo landmænd har behov for at investere? Vil landmænd vælge andre løsninger i ventetiden?

Afslutning Betydeligt udbygningspotentiale Betydeligt udviklingsbehov for gasproduktion fra gylle Muligheder for lokal, decentral kraftvarme Muligheder for indpasning i el-, varme- og gasinfrastruktur Muligheder i transportsektoren Muligheder for at biogas bliver en fremtidig nøgleteknologi Timing og koordinering afgørende