LOKALPLAN 204 for et område ved Charlottenlund Travbane - Institution GENTOFTE KOMMUNE
Strandhøjsvej INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE FOR LOKALPLAN 204 LOKALPLANENS BAGGRUND EKSISTERENDE FORHOLD LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING LOKALPLAN 204 BESTEMMELSER KORTBILAG Skovagervej Tornagervej Ordrup Jagtvej Øresundshøj Skjoldgårdsvej Norasvej Charlottenlund Travbane Ordrup Jagtvej Traverbanevej
REDEGØRELSE FOR LOKALPLAN 204 for et område ved Charlottenlund Travbane Institution. LOKALPLANENS BAGGRUND På baggrund af ønske om at opføre en børneinstitution på et ca. 4.000 m 2 stort areal, del af Charlottenlund Travbane ved Skjoldgården, har Gentofte Kommunalbestyrelse besluttet at udarbejde denne lokalplan. Lokalplanen erstatter lokalplan 182 fra august 2000, som omfattede et areal på ca. 3.000 m 2. Der er således tale om en udvidelse af institutionsarealet. EKSISTERENDE FORHOLD Lokalplanområdet er beliggende i den sydlige del af Klampenborg- Skovshoved bydel og udgør en mindre del af kommuneplanens enkeltområde 2.D10, som omfatter Charlottenlund Travbane. Området afgrænses mod vest af Ordrup Jagtvej og mod øvrige verdenshjørner af Charlottenlund Travbanes arealer. Området er beliggende vest for bebyggelsen Skjoldgården. Området er delvist bebygget med en ældre staldbebyggelse, som vil blive nedrevet i forbindelse med en gennemførelse af et institutionsbyggeri. LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Formålet med lokalplanen er at udlægge området til offentlige formål og give mulighed for opførelse af institutionsbebyggelse, som f.eks. en børneinstitution. Lokalplanen indeholder mulighed for at der fra travbanearealet kan frastykkes ca. 4.000 m 2 til institutionsformål. Bebyggelsesprocenten er fastlagt til maksimalt 40, den maksimale bygningshøjde til 9 meter og etageantallet til maksimalt 2. Opførelsen af institutionen indebærer, at en ældre staldbygning nedrives og at eksisterende til- og frakørsel til Skjoldgården flyttes til en beliggenhed nord for institutionsområdet. 1
S LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING KOMMUNEPLAN 1997 I Kommuneplan 1997 for Gentofte Kommune indgår lokalplanområdet som en mindre del af enkeltområde 2.D10. Skovagervej Tornagervej Øresundshøj Strandhøjsvej 2.B47 Skjoldgårdsvej Strandhøjsvej Øresundshøj Norasvej 2.D10 Ordrup Jagtvej Strandvejen 3.F6 Traverbanevej Skjoldhøj Alle Udsnit af kortbilag til rammer for lokalplanlægning En lokalplan, som træffer bestemmelser for enkeltområde 2.D10, skal sikre: at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål i form af offentlige og private institutioner af almennyttig karakter, anlæg for hestesport, klubhuse m.v. og funktionærboliger, at bebyggelsen opføres som sportsanlæg med tribune, institutionsbebyggelse og funktionærboliger, at bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom maksimalt bliver 40, at bebyggelsen højst opføres i 2 etager at bygningshøjden maksimalt bliver 9 meter bortset fra tribuneanlæg, at eget parkeringsbehov dækkes ved anlæg inden for og uden for området Lokalplan 204 er i overensstemmelse med Kommuneplan 1997. BYPLANVEDTÆGTER OG LOKALPLANER Lokalplanens område er ikke omfattet af byplanvedtægter, men lokalplan 182, som aflyses i forbindelse med lokalplanens gennemførelse. 2
FREDNING/BEVARINGSPLANLÆGNING Lokalplanområdet indeholder ingen bevaringsværdig bebyggelse eller beplantning. VARMEPLANLÆGNING I henhold til lov om varmeplanlægning har Gentofte Kommunalbestyrelse vedtaget planer for varmeforsyningen i kommunen med delplan for kraftvarmeforsyning og delplan for naturgasforsyning. Lokalplanområdet skal forsynes med naturgas i henhold til delplan for naturgasforsyning. AFVANDINGSFORHOLD Ved afvanding af området må det samlede afløb ikke overstige den vandmængde, der svarer til de afløbskoefficienter, der er fastsat i kommunens spildevandsplan. TRAFIK- OG MILJØPLAN Gentofte Kommunalbestyrelse har vedtaget Trafik- og Miljøplan 1997-2009, hvori kommunens veje bl.a. er opdelt i vejklasser. For såvidt angår lokalplanområdet er der ingen veje i området, men Ordrup Jagtvej tilhøre vejklasse 3, hvor færdselslovens almindelige hastighedsgrænse for færdsel i bymæssig bebyggelse er gældende. SERVITUTTER Der aflyses ingen servitutter i forbindelse med vedtagelsen af den endelige lokalplan. MILJØFORHOLD Del af matr. nr. 4kk, Ordrup har tidligere været benyttet til detailsalg af brændstof samt smøre- og vaskehal. Disse aktiviteter har forårsaget en forurening af jorden. Oliebranchens Miljøpulje har i 1997 foretaget en oprensning af grunden og Københavns Amt har efterfølgende godkendt den endelige afrapportering, hvori det konkluderes, at der ikke er risiko for indeklima ved en ændret arealanvendelse. Efter oprensningen er der efterladt en restforurening under 3 m under terræn ud mod Ordrup Jagtvej samt under 5,5 m under terræn i øvrige områder med restforurening. Der kan være risiko forbundet ved anlægsaktiviteter, som indebærer afgravning til områder med restforurening. Da restforureningen ligger under 3 m under terræn vurderer Københavns Amt, at der ikke er grundlag for at kortlægge grunden. 3
Såfremt der skal graves til dybder mere end 3 meter, skal der tages hensyn til restforureningen på matr.nr. 4kk, Ordrup. Den øvrige del af arealet er diffust forurenet med Carbonhybrider. Endvidere er der fundet en lokal forekomst af blyforurening. Københavns Amt har som er miljømyndighed givet tilladelse til opførelse af børneinstitutionen under forudsætning af at forureningen ikke vil påvirke de fremtidige brugere. Dette indebærer bl.a. at det øverste jordlag udskiftes med ren jord. KYSTNÆRHED Lokalplanen er ikke omfattet af planlovens bestemmelser for de kystnære dele af byzoneområderne. TILLADELSER FRA ANDRE MYNDIGHEDER Lokalplanens virkeliggørelse er ikke afhængig af tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder end Kommunalbestyrelsen. Jf. dog afsnit om Miljøforhold. 4
LOKALPLAN 204 for et område ved Charlottenlund Travbane Institution. I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 518 af 11. juni 2000) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 beskrevne område: 1 FORMÅL Det er lokalplanens formål at udlægge området til offentlige formål og at give mulighed for opførelse af institutionsbebyggelse. at aflyse gældende lokalplan 182. 2 OMRÅDET Lokalplanområdet afgrænses som vist på vedhæftede kortbilag og omfatter følgende matr.nr.: Del af matr. nr. 4a og del af matr. nr. 4kk, begge Ordrup samt alle parceller, der efter den 21. marts 2001 udstykkes fra de nævnte ejendomme. 3 ANVENDELSE 3.1 Lokalplanens område må kun anvendes til offentlige formål i form af institutioner, som efter Kommunalbestyrelsens skøn naturligt hører hjemme i området. 5
3.2 Inden for lokalplanområdet kan der opføres transformerstationer og lignende installationer til sikring af den nødvendige energiforsyning. 4 UDSTYKNING 4.1 Udstykning og arealoverførsel i strid med planens formål må ikke finde sted. 4.2 Kommunalbestyrelsen kan desuden gøre en tilladelse til udstykning eller arealoverførsel afhængig af, at parcellen giver mulighed for en hensigtsmæssig bebyggelse og rimeligt dimensionerede parkerings- og opholdsarealer. 5 VEJ-, STI- OG PARKERING 5.1 Ved opførelse af ny bebyggelse samt ved ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse skal der mindst udlægges parkeringsareal svarende til 1 P.plads pr. 50 m 2. etageareal eller et efter Kommunalbestyrelsens skøn passende antal pladser. 5.2 Til- og frakørsel til området samt etablering af P.pladser må kun finde sted efter de på kortbilaget viste retningslinier. 6 BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING 6.1 Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 40. 6.2 Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade, må gives en højde der overstiger 9 meter over terræn, målt efter reglerne i bygningslovgivningen. 6.3 Bygninger må ikke opføres med mere end 2 etager. 6.4 Ny bebyggelse skal placeres inden for den på kortbilaget viste byggezone, hvor bebyggelsens afstand til skel mod Ordrup Jagtvej skal være mindst 5 meter og afstanden til nyt matr.skel mod Skjoldgården mindst 2,5 meter. 6.5 Udover den på kortbilaget viste byggezone kan der med Kommunalbestyrelsens særlige tilladelse opføres mindre udhusbygninger, legehuse, overdækninger, udvendige trapper, transformerstation og lignende, som har tilknytning til områdets anvendelse. Disse bygninger må dog ikke placeres nærmere end 5 meter fra vejskel mod Ordrup Jagtvej. 7 BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN 7.1 Ny bebyggelse skal tilpasses den eksisterende bebyggelse og skal udformes således, at der efter Kommunalbestyrelsens skøn opnås en god helhedsvirkning. 7.2 Til udvendige bygningsflader må der ikke anvendes former, materialer eller farver, som efter Kommunalbestyrelsens skøn virker skæmmende. 7.3 Skiltning og reklamering må kun finde sted med Kommunalbestyrelsens særlige tilladelse. 6
8 UBEBYGGEDE AREALER 8.1 Den del af områdets ubebyggede arealer, der ikke benyttes til legeplads, parkering, gårdsplads eller lignende, skal anlægges og vedligeholdes som beplantet, grønt areal. Oplag, herunder parkering af uindregistrerede køretøjer, henstilling af containere mv., må ikke finde sted. 8.2 Anlæg af til- og frakørsel, interne veje og stier, parkeringspladser, opholdsog legearealer samt etablering af belægning, belysning, beplantning m.v. må kun finde sted efter en af Kommunalbestyrelsen godkendt plan for hele området. 8.3 Terrænregulering på mere end +/- 0,5 meter må kun finde sted efter Kommunalbestyrelsens tilladelse. 8.4 I det syd-østlige skel mod travbanearealet skal der etableres et mindst 1.8 meter højt fast hegn til afskærmning mod løbsarealet. 8.5 I en afstand på mindst 1 meter fra skel mod Ordrup Jagtvej skal der etableres et mindst 1.5 meter højt trådhegn. På arealet mellem hegnet og vejskellet skal der etableres en hækbeplantning. 9 LEDNINGS- OG ANTENNEANLÆG 9.1 Nye el-ledninger i området, herunder ledninger til intern vejbelysning, skal udføres som jordkabler. 9.2 Inden for området må der på terræn opsættes indtil 1,80 m høje fritstående antenner og parabolantenner i en afstand af mindst 2,5 m fra skel mod naboejendom og mindst 10 m fra skel mod vej. 9.3 Tagantenner må ikke gives en højde på mere end 2,5 m over den enkelte ejendoms højeste bygningsdel. Opsætning af ikke CE-mærkede tagantenner kræver Kommunalbestyrelsens særlige tilladelse i hvert enkelt tilfælde. 9.4 Det er tilladt at opsætte parabolantenner med en diameter på højst 100 cm. 9.5 Varmeforsyningen til ejendommene skal være i overensstemmelse med retningslinierne i kommunens varmeplan. 9.6 Ved afvanding af området må det samlede afløb ikke overstige den vandmængde, der svarer til de afløbskoefficienter, der er fastsat i kommunens spildevandsplan. 10 FORUDSÆTNINGER FOR IBRUGTAGNING 10.1 Forinden ny bebyggelse tages i brug til institutionsformål skal der være etableret til- og frakørsel samt opholds- og parkeringsarealer i overensstemmelse med 5 og 8. 7
10.2 Forinden ny bebyggelse må tages i brug til institutionsformål, skal det på de primære opholdsarealer sikres, at støjniveauet ikke overstiger 55 db(a) fra vejtrafik og ikke overstiger 60 db(a) fra jernbanetrafik. Støjdæmpende foranstaltninger skal udføres i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger nr. 3/1984 Trafikstøj i boligområder, nr. 1/1997, Støj og vibrationer fra jernbaner og Beregning af støj fra jernbaner. Det skal tillige sikres, at grænsen for vibrationer, der er 75 db, bliver overholdt, jævnfør Miljøstyrelsens orientering nr. 9/1997, Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. 10.3 Såfremt kommunen på et senere tidspunkt ønsker at foretage yderligere bygge- eller anlægsarbejder på grunden, skal Københavns Amt søges om tilladelse hertil. 11 OPHÆVELSE AF SERVITUTTER Der ophæves ingen servitutter i forbindelse med lokalplanens gennemførelse. 12 OPHÆVELSE AF LOKALPLAN Lokalplan 182 for del af Charlottenlund Travbane, tinglyst den 27. september 2000 ophæves. 13 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 13.1 Efter Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, i henhold til planlovens 18 kun udstykkes, bebygges og anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg mv., der er indeholdt i planen. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige afvigelser fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at disse ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. 13.2 Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af denne. 13.3 Lokalplanen indeholder i 13 en bestemmelse om at lokalplan 182 ophæves. 8
VEDTAGELSESPÅTEGNING Således vedtaget af Gentofte Kommunalbestyrelse den 25. juni 2001. Hans Toft (sign.) Jørgen Steen Knudsen (sign.) Nærværende lokalplan begæres i henhold til 31 i lov om planlægning tinglyst på følgende matr.nr.e.: Del af matr.nr. 4a og del af matr.nr. 4kk, begge Ordrup samt alle parceller, der efter den 21. marts 2001 udstykkes fra de nævnte ejendomme. Endvidere begæres i henhold til samme lov den i 12 nævnte lokalplan 182 aflyst for så vidt angår del af matr.nr. 4a, Ordrup samt alle parceller der efter den 21. marts 2001 udstykkes fra den nævnte ejendom. Gentofte Kommune den 23. juli 2001 Jørgen Steen Knudsen (sign.) Mads Holst (sign.) Offentliggjort den 4. juli 2001. Tinglyst den 13. august 2001. 9
10
4ez 4kk NORD 4gx 4eæ 5 m 2,5 m 4iu 4eø ORDRUP JAGTVEJ 4fa 4a 4fs 4ft 4fu LOKALPLAN 204 for et område ved Charlottenlund Travbane Plan, mål 1: 1.000 Lokalplangrænse Byggezone Parkeringszone Til- og frakørsel GENTOFTE KOMMUNE, TEKNISK FORVALTNING 2001
LOKALPLAN 204 FOR ET OMRÅDE VED CHARLOTTENLUND TRAVBANE - INSTITUTION