Kap. 3. Det kommunale redningsberedskab

KAP3 - LBKG 2009-06-10 nr 660 Beredskabsloven Page 1 of 7 Kap. 3. Det kommunale redningsberedskab 9 Som senest ændret ved: L 2006 538 101 stk. 1, nr. 1 i kraft: 2007-01-01 Det kommunale redningsberedskab hører under kommunalbestyrelsen. Stk.2. Kommunalbestyrelsen skal nedsætte en beredskabskommission til at varetage den umiddelbare forvaltning af redningsberedskabet. UJ Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at den umiddelbare forvaltning af opgaver, der efter 34-37 er henlagt til kommunalbestyrelsen, varetages af beredskabskommissionen. Kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse om kommissionens sammensætning. Kommissionen, hvis medlemstal skal være ulige, skal bestå af borgmesteren, der er formand, politidirektøren samt et flertal valgt af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde med forsvarsministerens samtykke udpege et andet medlem af kommunalbestyrelsen end borgmesteren til at indtræde som formand for beredskabskommissionen. Kommunalbestyrelsen udpeger en repræsentant for de frivillige som observatør i beredskabskommissionen, hvis der ikke indgår en repræsentant for de frivillige som medlem af kommissionen. 12) Stk.3. Reglerne i 11, stk. 1, 20, stk. 1-4, 6 og 7, 21, 22, 28, 29, stk. 1, 2 og 5, 47-56,13) i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse på beredskabskommissionen og dens medlemmer. 14) Stk.4. Kommunalbestyrelsen, jf. stk. 2, eller den fælles beredskabskommission, jf. 10, stk. 2, kan beslutte, at der ydes beredskabskommissionens medlemmer diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i 16 a i lov om kommunernes styrelse. En beslutning efter 1. pkt. skal omfatte alle medlemmer af beredskabskommissionen. 15) Dog kan kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke modtage diæter, ligesom kommunalt og statsligt ansatte ikke kan modtage diæter, når varetagelsen af hvervet er et led i de pågældendes embedsgerning. http://jura.karnovgfoup.dlc/document/70004l3227/eleni/lbkg2009660_kap3vprint... 19-11-2013

KAP3 - LBKG 2009-06-10 nr 660 Beredskabsloven Page 2 of 7 10 Som senest ændret ved: L 2006 538 101 stk. 1, nr. 1 i kraft: 2007-01-01 To eller flere kommunalbestyrelser kan samordne deres redningsberedskab. 16) Stk.2. Kommuner, der samordner deres redningsberedskab, skal nedsætte en fælles beredskabskommission til at varetage de opgaver vedrørende redningsberedskabet, som kommunalbestyrelserne henlægger til denne. Kommunalbestyrelsen kan endvidere træffe beslutning om, at opgaver, der efter 34-37 er henlagt til kommunalbestyrelsen, henlægges til den fælles beredskabskommission. Beredskabskommissionen skal bestå af et ulige antal medlemmer, herunder borgmestrene i de deltagende kommuner samt politidirektøren. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde med forsvarsministerens samtykke udpege et andet medlem af kommunalbestyrelsen end borgmesteren til at indtræde i den fælles beredskabskommission. For kommuner, der har samordnet deres redningsberedskab, udpeges en repræsentant for de frivillige som observatør i den fælles beredskabskommission, hvis der ikke indgår en repræsentant for de frivillige som medlem af kommissionen. J_7) Stk.3. Samordning af kommuners redningsberedskab skal godkendes af den kommunale tilsynsmyndighed, jf. 60 i lov om kommunernes styrelse. Stk.4. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler for kommuners samordning af deres redningsberedskab. 18) 11 (Ophævet). 19} Opgaver lom senest ændret ved: L 2008 1335 61 stk. 1, nr. 1 20) Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, 21) herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. hup;//j ura. karnovgroup.dk/docutnen i/7000413227/elem/lb KG2009660JKAP3?print... 19-11-2013

KAP3 - LBKG 2009-06-10 nr 660 Beredskabsloven Page 3 of 7 Stk.2. Forsvarsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet i visse kommuner skal kunne yde en udvidet assistance til andre kommuners redningsberedskab, hvis det skønnes påkrævet på grund af karakteren eller omfanget af en ulykke eller katastrofe, herunder krigshandlinger. 22) Forsvarsministeren fastsætter regler om udgiftsfordelingen mellem staten og de pågældende kommuner. Stk.3. Forsvarsministeren kan indgå aftale med en eller flere kommunalbestyrelser eller med et privat redningsvæsen om etablering af et stående beredskab til bekæmpelse af brand i skibe til søs. 23) Stk.4. Forsvarsministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen skal varetage andre beredskabsopgaver end dem, der er nævnt i stk. 1 og 2. 13 Som senest ændret ved: L 2008 1335 1 stk. 1, nr. 2 S kraft: 2009-01-01 Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med en anden kommunalbestyrelse, med private redningsvæsener eller med andre om at udføre opgaver inden for kommunens redningsberedskab. 24) Aftalen skal fremgå af delplanen for det kommunale redningsberedskab, der indgår i kommunalbestyrelsens samlede plan for kommunens beredskab, jf. 25, stk. 1. 25) Kommunalbestyrelsen kan endvidere indgå aftale med Beredskabsstyrelsen om, at det statslige regionale redningsberedskab udfører opgaver inden for kommunens redningsberedskab. Stk.2. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med foreninger, organisationer og private personer om, at disse bistår ved udførelsen af opgaver inden for kommunens redningsberedskab. 26) Forsvarsministeren fastsætter regler om redningsberedskabets organisation, virksomhed, materiel og dimensionering. 27) 15 Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning. 28) Stk.2. Forsvarsministeren fastsætter regier om vandforsyningen til brandslukning. http://jara.kamovgroup.dk/documeat/700041322 7/elem/LBKG2009660_KAP37pi-int... 19-11-2013

KAP3 - LBKG 2009-06-10 nr 660 Beredskabsloven Page 4 of 7 11) Bestemmelsen tillægger beredskabskommissionen en betinget kompetence til at handle på kommunalbestyrelsens vegne. I det omfang kommunalbestyrelsen ikke træffer nærmere bestemmelse, påhviler det kommissionen at træffe de beslutninger, der er et nødvendigt eller naturligt led i forvaltningen af redningsberedskabet. Se nærmere BRS vejl 2010 9175 om det kommunale redningsberedskabs organisation m.v. 12) Sidste pkt. er indsat ved L 2003 293. der gav de frivillige i kommunerne ret til en observatørpost i beredskabskommissionen. Kommunalbestyrelsen udpeger observatøren efter indstilling fra de frivillige i redningsberedskabet, der anvendes til løsning af opgaver inden for kommunens beredskab, jf. 51, stk. 3. Det drejer sig om frivillige fra Beredskabsforbundet, Dansk Røde Kors eller ASF-Dansk Folkehjælp. Hvor de frivillige allerede er repræsenteret blandt beredskabskommissionens medlemmer, bør de dog beholde dette medlemskab og ikke skifte status til observatør. 13) Henvisningen til 47-56 er indsat ved L 2003 381. Tilsynet med en beredskabskommission varetages herefter i første instans af den statsforvaltning, der fører tilsyn med den kommunalbestyrelse, der har nedsat beredskabskommissionen, og den ansvarlige minister er overordnet tilsynsmyndighed. 14) De bestemmelser i den kommunale styrelseslov, der skal anvendes på beredskabskommissionen, vedrører de stående udvalgs virksomhed, forholdet mellem kommunalbestyrelsen og de stående udvalg samt tilsynet med disse. Beredskabskommissionen er dog ikke et stående udvalg. Om kommunernes styrelse under krise eller krig henvises til bkq 1997 841. 15) Dette indebæreren begrænsning i kommunalbestyrelsens adgang til at yde diæter, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og befordringsgodtgørelse mv. til de medlemmer, der er valgt af kommunalbestyrelsen, efter reglerne i 16, stk. 3 og 9, i den kommunale styrelseslov. Der henvises til Ibkq 2010 1440. 18) Ved en samordning etableres et kommunalt fællesskab f.s.v. angår de opgaver, der omfattes af samordningen. Omfatter denne ikke samtlige opgaver efter 12, skal ikke-omfattede opgaver varetages af en beredskabskommission, nedsat efter 9, stk. 2. En samordning kan også omfatte forebyggende foranstaltninger efter 34-37. En samordning skal godkendes af den kommunale tilsynsmyndighed i overensstemmelse med den kommunale styrelseslovs 60. En kommunalbestyrelse kan uden godkendelse træffe aftale om praktisk samarbejde med andre kommuner, såfremt dette ikke begrænser kommunalbestyrelsens kompetence og ansvar, jf. BRS veil 2010 9175, men sådanne aftaler ændrer ikke kommunalbestyrelsens forpligtelse til at nedsætte en beredskabskommission efter 9, stk. 2. Se dog også 13, stk. 1. 17) Sidste pkt. indsat ved L 2003 293. Se note ad 9, stk. 2, sidste pkt. 18) Sådanne regler er ikke fastsat; der kan i øvrigt henvises iii BRS veil 2010 9175. http://jura.kamovgrotip.dk/documcnt/7000413227/dcm/lbkg2009660_kap3?pnnt.. I9-H-20I3

ADM0243E3210D esdhscan 20-11-2013 08:15 SEPBARCODE: 40UID Nlkolay KAP3 - LBKG 2009-06-10 nr 660 Beredskabsloven Page 5 of 7 19) Ved L 2003 293. 20) Ved L 2003 293 ophævedes muligheden for at pålægge kommuner at opretholde et udvidet krigsmæssigt redningsberedskab. 21) F.eks. brande eller overhængende fare for brand og eksplosionsulykker, sammenstyrtningsulykker, togulykker, flyulykker, skibsulykker ved kaj, naturkatastrofer og akutte uheld, der kan medføre udslip og spredning i miljøet af farlige stoffer. Bkg 2005 765 som ændret ved bkg 2007 872. udstedt i medfør af 14, jf. noten hertil, indeholder regierom det kommunale redningsberedskabs dimensionering m.v. på grundlag af en lokalt fastsat risikoprofil. Til et rednings- og slukningsarbejde hører også begrænsning af følgeskader, f.eks. korrosionsskader, jf. vejledning om bekæmpelse af følgeskader efter brand, udgivet af Forsikring & Pension. Uden særlig hjemmel er der ikke adgang til at kræve udgifterne ved redningsberedskabets indsats godtgjort. U 2001 1437/2 0 (kommune måtte selv afholde udgifter til dens lovpligtige redningsberedskabs indsats ved oprydning efter olieudslip fra utæt olietank; grundejeren måtte godtgøre kommunen udgifter vedrørende oprydningsarbejde). 22) På baggrund af de politiske aftaler om redningsberedskabet er der på niveau 2 etableret 9 kommunale støttepunktsberedskaber (støttepunkter) med udstationeret statsligt materiel til genopfyldning af trykluftsflasker, til røgdykning, belysning, supplerende vandforsyning og til venteplads for sårede. 23) Indsat ved 1, nr. 1, i L2008 1335. Hermed er der tilvejebragt hjemmel til at etablere et stående beredskab til bekæmpelse af brand i skibe til søs som et supplement til skibets egne brandslukningsforanstaltninger og til de øvrige aktører i den samlede civile og militære søredningstjeneste. 24) Aftalerom brandslukning, indsatsledervagt, indkvarterings- og forplejningstjeneste mv. kan f.eks. indgås med Falcks Redningskorps, De Sønderjyske Frivillige Brandværnsforbund eller nabokommuner. Aftalepartneren varetager opgaverne under kommunalbestyrelsens ansvar. I praksis varetages brandvæsenets udrykningstjeneste helt eller delvist af entreprisebrandvæsener i en stor del af landets kommuner. Indenrigsministeriet har i et notat, udsendt med BRS medd B-nr 95/23, redegjort for, hvilke grænser der efter gældende ret er for en kommunalbestyrelses adgang til at indgå aftaler med en privat entreprenør om udførelse af opgaver inden for beredskabet. Som udgangspunkt gælder de almindelige forvaltningsretlige principper, hvorefter delegation af kompetence til private kræver klar og udtrykkelig hjemmel, når der er tale om myndighedsopgaver, hvor delegationen omfatter kompetence til at træffe afgørelser i forhold til borgerne. Andre myndighedsopgaver, der har karakter af en beredskabsforpligtelse, anses heller ikke at kunne delegeres eller på anden måde overlades til private uden lovhjemmel. Opgaver af denne karakter skal varetages af personer, der er undergivet borgmesterens instruktionsbeføjelse. Ud over de forvaltningsretlige regler om tavshedspligt, klageadgang, vejledning, aktindsigt mv., kan især reglerne om inhabilitet føre til, at opgaver ikke kan overlades til en privat entreprenør. Der er ikke hjemmel til at indgå aftale om overdragelse af ansvaret for kommunens brandtekniske byggesagsbehandling, jf. noter ad 34, http://jura.katnovgroup.dk/document/70004l 3227/elem/LBKG2009660_KAP3?prinl... 19-11 -2013

ADM0243E3210D esdhscan 20-11-2013 08:15 SEPBARCODE: 40UID Nlkolay KAP3 - LBKG 2009-06-10 nr 660 Beredskabsloven Page 6 of 7 eller om kommunalbestyrelsens forpligtelse til at foretage brandsyn af brandfarlige virksomheder mv., jf. note ad 36. Der er heller ikke hjemmel til at overdrage ansvaret for meddelelse af påbud om bedriftvæmspligt og om sikringsrumspligt. Det antages endvidere, at en privat entreprenør ikke kan varetage sekretariatsfunktioner for beredskabskommissionen, ligesom udarbejdelse af kommunens beredskabsplan, jf. note ad 25, er en myndighedsopgave, der skal varetages af kommunalt personale, undergivet borgmesterens instruktionsbeføjelser. U 2003 199 V (udgangspunktet er, at kommunen er ansvarlig for foretagelse af brandsyn; uanset at kommunen havde aftale med politimesteren om, at denne foretog brandsyn for kommunen, skulle kommunen i forbindelse med en forespørgsel fra en køber af en hotelejendom, have rettet henvendelse til politimesteren for at få sagen tilstrækkelig belyst; da kommunens urigtige oplysningerom de brandmæssige forhold havde haft indflydelse på ejendommens pris, var kommunen erstatningsansvarlig; erstatning skønsmæssigt fastsat til 40.000 kr.). 25) Brandslukningsaftaler, som kommunalbestyrelsen indgik med en anden kommunalbestyrelse, med private redningsvæsener eller andre, skulle tidligere godkendes af BRS. I stedet skal sådanne aftaler nu fremgå af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet. 26) Aftaler i medfør af stk. 2 omhandler typisk enkeltstående opgaver inden for det kommunale redningsberedskab såsom hvervning og uddannelse af frivillige samt informationsopgaver. Aftaler kan f.eks. indgås med Dansk Røde Kors, Beredskabsforbundet og ASF-Dansk Folkehjælp. 27) Bkg 2005 765 som ændret ved bkg 2007 872 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab indeholder reglerne om det kommunale redningsberedskabs dimensionering. Med bkg 2005 765 får kommunerne på baggrund af den politiske aftale fra 2002 en større frihed til at tilrettelægge det daglige beredskab ud fra en vurdering af lokale risici. Kommunalbestyrelsen skal fastlægge redningsberedskabets organisation, virksomhed dimensionering og materiel i en plan for det kommunale redningsberedskab på grundlag af kommunens risikoprofil og det fastlagte serviceniveau. I pianen skal der også tages højde for eventuelle særlige lokale møde- og alarmeringsplaner, stormflodsberedskabsplaner, beredskabsplaner for snekatastrofer eller andre naturkatastrofer m.v. I bkg 2005 765 som ændret ved bkg 2007 872 stilles der visse krav til førsteudrykningens sammensætning, til dens afgangstid og til den tekniske ledelse af indsatsen på et skadested. Der er ikke fastsat særlige regler om beredskabschefen. Det anbefales dog, at denne har en central placering i den kommunale organisation og har en relevant uddannelsesmæssig baggrund. Se BRS veil 2010 9175 om det kommunale redningsberedskabs organisation m.v. hltp://jui-a.karnovgroup.dk/documenl/70004l3227/olem/lbkg2009660_kap3?print... 19-11-2013

KAP3 - LBKG 2009-06-10 nr 660 Beredskabsloven Page 7 of 7 Der henvises endvidere til BRS cirk 2005-01-21 om elektronisk registrering og indberetning af redningsberedskabets udrykningsaktivitet. 28) Herunder fornøden opstillingsplads ved vandforsyningsstederne og vejadgang, brandhaner, vandreservoirer, tilslutning til vandværkers ledningsnet og påkrævede eftersyn. htlp://juta.kamovgroup.dk/documeat/70004 l3227/elem/lbkg2009660_kap3?prml... 19-11-2013