God debat på Landsbyernes Dag

Landsbyernes Dag Landdistrikternes Fællesråd Nørregade 12 6600 Vejen Tel. +45 76 340 350 Fax +45 76 340 359 mail@landdistrikterne.dk www.landdistrikterne.dk Vejen, den 27. marts 2012 God debat på Landsbyernes Dag Der blev netværket, skabt nye kontakter og diskuteret på livet løs, da der blev holdt Landsbyernes Dag i Thyregod den 17. marts 2012. I år satte vi fokus på bredbånd og hurtig internets betydning for bosætning og erhverv på landet, og det trak privatpersoner og borgerforeningsrepræsentanter til fra hele landet. Længst væk fra kom folk fra Bornholm, mens der var flere fra Nordjylland, Sjælland, Østjylland, Sydjylland, landets største landdistriktskommune Ringkøbing-Skjern osv. På billedet ses fra venstre Jørgen Møller, AAU, Ole Olsen, tidl. fmd. Danske Landsbyer, Bjarne Laustsen (S), MF, medlem af udvalget for Landdistrikter og Øer, Simon Simonsen, fibernet projektleder i Vejen Kommune, Thomas Woldiderich, Dansk Energi. Eksemplerne på, hvordan man rundt om i landet er begrænset af dårlige internethastigheder, var mange. Flere steder kan man ikke have hjemmearbejdspladser, man kan ikke komme på virk.dk og indberette de data, som det offentlige kræver, man er hæmmet i forhold til e-handel, udvikling af nye produkter og services, salg og markedsføring, der er store forsinkelser på dankorttransaktioner osv. Det viste sig, at kombinationen af politikere, erfaringspersoner og faglige indlægsholdere var meget velegnet til at få diskuteret nogle de rammevilkår, der har afgørende betydning for livet og udviklingen i landdistrikterne. Vi var så heldige at få besøg af hele tre landspolitikere, Trine Bramsen (S), IT- og Medieordfører, Bjarne Laustsen (S), medlem af Udvalget for Landdistrikter og Øer og Annette Vilhelmsen (SF), IT ordfører og

medlem af udvalget for Landdistrikter og Øer. Medierne har haft fokus på Landsbyernes Dag i år. Der er skrevet en del artikler, og der har været TV- og radioindslag før og efter arrangementet. TV Syd filmede fra selve arrangementet. Den megen medieopmærksomhed vidner om, at det er et vigtigt tema. Og som lovet på dagen tager vi temaet bredbånd og hurtigt internet med videre, når vi holder Landdistrikternes Dag i Folketinget, og det bliver også en af de ting, vi vil diskutere med politikerne til folkemødet på Bornholm. Landsbyernes Dag er en rigtig god platform at mødes på og diskutere udfordringer og muligheder for landsbyer og landdistrikter. Og så er det et godt sted for landsbyerne at blive inspireret og høre om, hvordan landsbyerne i andre egne af landet arbejder med at skabe udvikling. Vi glæder os allerede til Landsbyernes Dag næste år, hvor vi håber at se mange gengangere fra dette års Landsbyernes Dag. Tak til de deltagende politikere og indlægsholdere, der var med til at løfte dagen og give den ekstra kvalitet. Tak til deltagerne for bidragene til den gode debat! Se billeder og TV indslag fra dagen her: http://landdistrikterne.dk/nyhed/god-debat-pa-landsbyernes-dag/

Landsbyernes Dag Landdistrikternes Fællesråd Nørregade 12 6600 Vejen Tel. +45 76 340 350 mail@landdistrikterne.dk www.landdistrikterne.dk Vejen, den 27. marts 2012 Landdistrikternes Fællesråd mener På Landsbyernes Dag fik vi bekræftet, at hurtigt internet er et af de rammevilkår, der har afgørende betydning for udviklingen i landdistrikterne og de tyndtbefolkede områder på kort og på lang sigt. I takt med der lægges flere og flere funktioner, herunder også offentlige services, over på nettet, er der en stigende bevidsthed om, hvor afgørende gode internethastigheder er for væksten og udviklingen i landdistrikterne og samfundet generelt. Dansk Energi drager direkte paralleller mellem udviklingen af internettet og udviklingen af elektricitet. Det forventes, at hen over de næste år vil internet blive en lige så væsentlig kilde i de private hjem og virksomhederne som elektricitet. Det er derfor vigtig at sikre en ordentlig digital kapacitet i hele landet. Landdistrikternes Fællesråd forholder sig teknologineutralt. Vores ærinde er udelukkende at få landsbyerne og landdistrikterne med på den samfundsmæssige udviklingsvogn. Konklusionerne og anbefalingerne fra Landsbyernes Dag peger dog i retning af, at man skal satse på fastnetbaseret bredbånd, som fibernet, hvis man vil sikre en ordentlig kapacitet, der kan håndtere fremtidens digitale behov. På linje med deltagerne på Landsbyernes Dag mener vi, at stat og kommune bør gå foran og fremme, at man får gode forbindelser til de tyndtbefolkede områder. Vi har ikke tillid til, at markedskræfterne alene får hurtigt internet ud til alle afkroge af landet. Man bør derfor arbejde for, at der laves forskellige lovgivningsmæssige incitamenter til at fremme udbredelsen af hurtigt internet. Man bør f.eks. sikre, at der søges midler i de tilgængelige EU strukturfonde til udrulning af fastnetbaseret bredbånd, at bredbånd kan komme ind under bolig-jobordningen, så der kan gives skattefradrag til arbejdet med at grave kabler ned til bredbånd hen til boligen, at man udnytter muligheden for at give offentlig støtte til bredbåndsforbindelser osv. Vi er meget tilfredse med, at der i teleforligskredsen netop er indgået en aftale, der betyder, at 98 % af Danmarks areal og 99,8 % af befolkningen bliver dækket af et mobilt bredbåndssignal på 10 Mbit/s fra 2015. Det er en stor forbedring for landets tyndbefolkede områder og sommerhusområderne, og det er meget positivt i forhold til mobildækningen, da det betyder, at der kommer flere mobilmaster op. Men skal vi følge anbefalingerne fra Dansk Energi og andre eksperter, vil det mobile bredbånd alene ikke kunne løse fremtidens digitale behov. Det kræver, at kapaciteten skal øges. Som det blev anbefalet på Landsbyernes Dag, skal man i forhold til 2020-planen sikre sig en 100/100 Mbit/s forbindelse, altså så det bliver 100 Mbit/s begge veje (både up- og download), og det peger p.t. på fastnetbaseret bredbånd.

Der har været en del kritik af, at det mobile bredbånd ikke lever op til de lovede hastigheder, hvilket også kom frem på Landsbyernes Dag. Der skal være overensstemmelse mellem den lovede og den reelle hastighed, og det vil Landdistrikternes Fællesråd holde øje med og følge op på. Hurtigt internet spås at få en kolossal betydning for samfundets udvikling og vækst. Og hvis man i fremtiden vil skabe gode forudsætninger for bosætning og erhverv i yderområderne, bør man investere i den digitale infrastruktur. Det er en samfundsopgave at sikre, at hele Danmark får del i samfundets udvikling og vækst.

Landsbyernes Dag Landdistrikternes Fællesråd Nørregade 12 6600 Vejen Tel. +45 76 340 350 Fax +45 76 340 359 mail@landdistrikterne.dk www.landdistrikterne.dk Vejen, den 27. marts 2012 Anbefalinger fra Landsbyernes Dag Man skal sikre, at den danske bredbåndsmålsætning for 2020 bliver 100 Mbit/s både på download og på upload. Alene at have en målsætning for download er ikke ambitiøst nok i forhold til en samfundsorienteret målsætning. Mange borgere, særligt i landdistrikterne, oplever der er blevet længere til det offentlige. Den voksende afstand mellem det offentlige og borgerne, der ofte opstår pga. besparelser, kan mindskes med forskellige teknologier, der dog alle kræver hurtigt og stabilt internet. Eksempelvis videokommunikation gennem tv, fjernundervisning, hjemmehjælp i form af overvågning af de ældres daglige rutiner, videokommunikation med læge og borgerservice. Der bør øremærkes midler til digitaliseringsprojekter i landdistrikterne med fokus på tjenester, som drager nytte af hurtigt bredbåndsnet. F.eks. sundhedsområdet, ældreplejen og generel borgerservice. Midlerne f.eks. kan komme fra Fonden for Velfærdsteknologi. Som i Sverige, bør man via bolig- jobordningen, kunne få skattefradrag for arbejdet med at grave kabler ned til bredbånd hen til boligen. Skattefradraget kan have betydning for de tyndtbefolkede områder, hvor det er dyrest at få udrullet bredbåndsforbindelser. Man bør kunne søge midler til udrulning af fiber via forskellige puljer og støtteordninger som fx EU's landdistriktsmidler eller landdistriktspuljen. I EU må man under visse forudsætninger give offentlig støtte til etablering af bredbåndsnet. Det har man indtil videre fravalgt i Danmark. Såfremt det er muligt, bør man søge midler i EU strukturfonde for at sikre udrulning overalt til gavn for bosætning og erhvervsudvikling. Sommerhusområder bør være med i 2020 planen. Det er meget vigtigt for udviklingen af turismen, at der også er mulighed for f.eks. at inddrage mobilen til oplevelser og formidling. Turister stiller krav om mobildækning og mobilt bredbånd. Der bør være en mere ambitiøs national strategi for bredbåndsområdet med konkrete initiativer som gør en faktisk forskel for at fremme udviklingen, navnlig i landdistrikterne. Udmeldingerne fra EU og OECD peger entydigt på, at fibernet har afgørende betydning for viden og vækst. Hurtigt internet effektiviserer. Hver gang en person mister et job på grund af interneteffektivisering, skabes der i gennemsnit 2,6 nye jobs. Når man køber bolig, er det afgørende vigtigt, at der er ordentlige bredbåndforbindelser. Hvis der ikke er ordentlig dækning, er der ingen interesse. Ved køb af bolig er det for mere end 50 %

afgørende at kende typen af bredbåndsforbindelse. 25 % fravælger et område (by og kommune), hvis internetforbindelsen er for langsom. Det gælder særligt de unge. Mobilt bredbånd alene kan ikke redde landdistrikterne. Det er et supplement og godt til mobile formål, men ingen erstatning for det fastnetbaserede bredbånd, som fibernet. Der skal laves en uvildig undersøgelse af den reelle mobil- og bredbåndsdækning, baseret på faktiske målinger af bredbåndshastighederne og med inddragelse af borgernes egne målinger, ligesom man gør i Sverige. Der opleves stor forskel på de officielle udmeldinger om dækningsgrad, og det borgerne oplever. Der opereres p.t. med en teoretisk model til at måle dækningsgraden. En sådan undersøgelse vil kunne afdække mobilhuller, som man bør finde en løsning på at dække. Erfaringerne viser, at de nuværende udbydere af mobile bredbånd og mobiltale kun modstræbende dækker Danmarks yderområder, og derfor skal der fremadrettet arbejdes proaktivt for at presse både stat og udbydere til en mere ambitiøs dækning af hele Danmark. Dette bør ske gennem landsdækkende dækningskrav i udbudsbetingelserne ved fremtidige auktioner over frekvensbånd til både data og tale. Den nuværende 800 MHz frekvensbåndsauktion har opstillet dækningskrav for 207 postnumre, som ikke er godt dækket i dag. Målsætningen er dækningskrav, der sikrer hele Danmark gode mobile datahastigheder (p.t. betragtes 10 Mbit/s) som et minimumskrav. Det er vigtigt, at kommunerne er med. De baner vejen på mange måder. De skal efterspørge helhedsløsninger til alle i forbindelse med opkobling af kommunale institutioner. De kan desuden sælge eller udleje overskydende kapacitet i deres egne netværk til private operatører på markedsvilkår. TDC forudsætter i deres 2020-plan, at kobberet fortsat er det bærende element i den danske bredbåndsinfrastruktur i 2020. Med denne vision fokuserer TDC på egne interesser og ikke på samfundsinteresser. Der skal ses på markedsføringen af bredbånd og lovgives på området. Teleselskabernes markedsføring af bredbåndshastigheder står ikke mål med den faktiske hastighed borgerne får i hjemmet, og særligt er der problemer i landdistrikterne. Et gennemskueligt bredbåndsmarked fremmer konkurrencen og kvaliteten af bredbåndet. Der skal langt større gennemsigtighed til. Det er umuligt at gennemskue, hvad man betaler for. A-E mærke ordninger ved el-apparater produkter har medført stigende overskuelighed. Der er dermed ingen, der køber noget der er E mærket. Det medfører stigende kvalitet og konkurrence. Tilsvarende løsninger kunne være aktuelle for internetforbindelser. Giv et skulderklap eller en pris de lokale/regionale ildsjæle som gør en digital forskel, eksempelvis sikrer opbakning til fibernetudrulning i deres område. Staten skal få Center for Netværksplanlægning, Aalborg Universitet, til at hjælpe med at lave en planlægning for udbredelse af fibernet og mobile net overalt. Det har man tidligere gjort, bl.a. i Sønderjylland, og her ville man ikke have nået samme succesfulde resultat uden centrets hjælp.

Vi skal have borgmestrene og vore politikere til at engagere sig. Man bør se det som et velfærdsprojekt at få hurtige bredbåndsforbindelser ud overalt i landdistrikterne. Når samfundet udbyder services, som forudsætter en ordentlig digital infrastruktur, er det også en national opgave at sikre ordentlige internethastigheder til samtlige egne af i landet. Lokalt kan man selv gøre meget for sikre bedre bredbåndsforbindelse. Når et firma tilbyder at rulle fibernet ud i et lokalsamfund skal borgerne sørge for at sikre en tilslutningsprocent, der gør det attraktivt for firmaerne. Lokalt kan man være med til at igangsætte diskussionen indefra i energiselskaberne. I Sydenergi blev det f.eks. besluttet i repræsentantskabet og bestyrelsen, at der skulle investeres i fibernet til alle. Det er en demokratisk beslutning, som man også kan lave i andre selskaber.