VÆRKTØJSUDDANNELSEN på Skive Tekniske Skole og i virksomhedspraktik.



Relaterede dokumenter
Uddannelsesordning for Værktøjsuddannelsen

Uddannelsesordning for Værktøjsuddannelsen

Uddannelsesordning for Værktøjsuddannelsen

Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen

Fakta om erhvervsuddannelse med EUX

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker

INDUSTRITEKNIKER HOVEDFORLØB 1

Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen

Uddannelsesordning for værktøjsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Anlægsgartner

Det faglige udvalg for veterinærsygeplejeruddannelsen PRAKTIKERKLÆRING

Industriteknikeruddannelsen Grundforløb Uddannelsesrelateret Områdefag

Uddannelsesordning for uddannelsen som. ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen CNC Tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør

Vindmølleoperatøruddannelsen (VOU) fordi kompetence skaber øget konkurrenceevne

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til Industrislagter

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Lægesekretær. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sikkerhedsvagt

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter

BYGNINGSSNEDKER HOVEDFORLØB 1

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Uddannelsesordning for uddannelsen til Finmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Greenkeeper

Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester

Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til receptionist

Introduktion til hovedforløb Kranmekaniker

Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen

Indholdfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1. Hovedforløb Teori Praktik Tegningslære Grundfag Projekt...

Uddannelsesordning for skibsmontøruddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013

Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Handelsassistent Salg Auto. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen

GRAFISK TEKNIKER. Er du vild med. tryksager. af alle slags?

Uddannelsesordning for uddannelsen til Guld- og sølvsmed

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til støberitekniker

Uddannelsesordning for uddannelserne inden for. Boligmontering

Uddannelsesordning for uddannelsen til Automatik og procesuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Opbygning og indhold Uddannelsen veksler mellem skole og praktik.

MØBELSNEDKER HOVEDFORLØB 1

Finans. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: Finans. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent

Bekendtgørelse om uddannelsen til murer

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Stenhugger og Stenindustriarbejder

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Automatik og procesuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Metalsmed

Analyse af efteruddannelsesbehovet for værktøjsmagere og værktøjsteknikere Indhold

Uddannelsesordning for uddannelsen til Hospitalsteknisk assistentuddannelse

Industrioperatør uddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

MEDIEGRAFIKER. Er du vild med. medier. af alle slags?

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker

Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

HAVNE- OG TERMINALARBEJDER

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til metalsmed

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Bager/ Konditor

December Skuemestervejledning. Værktøjsmager. Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D København V.

Indledning Optagelse Opbygning og indhold Skole Praktik Eksamen

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatør

Indholdfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1. Hovedforløb Teori Praktik Tegningslære Grundfag Projekt...

Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion

Uddannelsesordning for uddannelsen til. tjener

Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til finmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelserne inden for Boligmontering

Elektrikeruddannelsens speciale Bygningsautomatik med studiekompetence. (eux)

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator

Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker

Beskrivelse af jobområdet

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater

NY Få en fremtid som teknisk designer

EUD ERHVERVSUDDANNELSER. Landbrugssmed. - kompetencer til en fremtid med succes

Kapitalkædedrift. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Transkript:

VÆRKTØJSUDDANNELSEN på Skive Tekniske Skole og i virksomhedspraktik. Specialet Værktøjsmager Grundforløb 20 uger 1 P H1 10 2 P H2 10 3 P H3 10 4 P H4 5 5 P H5 5 Specialet Værktøjstekniker Grundforløb 20 uger 1 P H1 10 2 P H2 10 3 P H3 10 4 P H4 5 5 P H5 5 6P H6 5 7P H7 5 8P H8 5 Indgang for værktøjsuddannelsen Værktøjsuddannelsen er indeholdt i grundforløbsindgangen Produktion og udvikling. Vær opmærksom på, at der i grundforløbet er fastsat nogle særlige kompetencemål gældende for værktøjsuddannelsen. De særlige kompetencemål er en forudsætning for at kunne få adgang til hovedforløbet i Værktøjsuddannelsen. Disse særlige kompetencemål kan gennemføres på lokale tekniske skole, såfremt de måtte vælge at udbyde dem som en del af grundforløbet. I modsat fald vil eleven skulle overføres til Skive Tekniske Skole i grundforløbets sidste 8 uger. Hovedforløbet Dette er en kortfattet oversigt over indhold i værktøjsmageruddannelsens hovedforløb. Indhold i specialet værktøjsmager Hovedforløbet består af 5 skoleophold (H1, H2, H3, H4 og H5) med en samlet varighed på 40 uger fordelt på hovedforløbets 3½ år. Indholdet i de mellemliggende praktikperioder (P1, P2, P3, P4 og P5) er beskrevet med discipliner / indhold som ønskes opfyldt, samt hvilke discipliner / indhold det ville være ønskelige om eleven også arbejdede med. Indhold i specialet værktøjstekniker Hovedforløbet består udover de fem skoleophold (H1, H2, H3, H4 og H5) for værktøjsmager, af yderligere 3 skoleophold (H6, H7 og H8) med samlet varighed på 15 uger på hovedforløbets 1 år eller samlet 4½ år. Indholdet i de mellemliggende praktikperioder (P6, P7 og P8) er beskrevet med discipliner / indhold som ønskes opfyldt, samt hvilke discipliner / indhold det ville være ønskelige om eleven også arbejdede med. Side 1 af 7

1. praktikforløb (mellem grundforløb og H1) kendskab til: - simple værktøjsfunktioner - almindelige branche- og fagudtryk - almindelige bearbejdningsformer som boring, drejning og fræsning. - planslibning - grundlæggende montageteknik - vedligeholdelse af værktøjer H 1-10 uger Skoleopholdet indeholder en række grund-, område- og specialefag: Grundfag: - Naturfag, Samfundsfag, - Læring, kommunikation og samarbejde. - Værktøjsteknisk dokumentation, Værktøjsteknisk kommunikation, Fremstillingsteknologi og materialeforståelse, Justering og afprøvning af værktøjer samt Fremstilling af værktøjskomponenter. - Værktøjslære. Med baggrund i disse fag er der følgende teoretiske og praktiske indhold: - Introduktion til værktøjslære - kommunikations- og samarbejdsøvelser - Tegningslæsning - Grundlæggende værktøjskonstruktion - Materialelære - Bearbejdningsdata og teknik - Introduktion til datalære og CNC teknik - Opretningsteknik - Arbejdsplanlægning - Fremstilling af form- og snitkasse - Fremstilling af simple værktøjsdetaljer ved drejning, fræsning samt plan- og rundslibning - Grundlæggende CNC fræsning 2. praktikforløb kendskab til: - Samling, tilpasning af værktøjer - Fremstillingen af værktøjskomponenter ved drejning, fræsning og planslibning. - Opretningsteknik på værktøjsmaskiner - Opøve rutine i rundslibning - Medvirke ved CNC bearbejdning / programmering Side 2 af 7

H 2-10 uger Skoleopholdet indeholder en række grund-, område- og specialefag: Grundfag: - Samfundsfag. - Teknisk fremmedsprog, Værktøjsteknisk dokumentation, Værktøjsteknisk kommunikation, Fremstillingsteknologi og materialeforståelse, Justering og afprøvning af værktøjer samt Fremstilling af værktøjskomponenter. - Værktøjslære. Med baggrund i disse fag er der følgende teoretiske og praktiske indhold: - Værktøjslære - Datalære / CNC teknik - Introduktion til sænkgnist - Introduktion til profilslibning - Enkel konstruktionsopgave - Materialelære - Arbejdsplanlægning - fagligt rettede tekniske sprogøvelser - Fremstilling af værktøjskomponenter til Snit/Stanse samt til formværktøjer. - Profilslibning. - Sænkgnistning. - CNC fræsning. - Justering, tilpasning af værktøj. - Afprøvning af værktøjer. 3. praktikforløb Eleven får mulighed for at deltage i: - Opstilling og indkøring af værktøjer på produktionsmaskiner, f.eks. presse eller støbemaskine. - Værktøjsplanlægning og arbejdsplanlægning - CNC bearbejdning - Sænkgnistning - Profilslibning - bearbejdningsteknik ved drejning, fræsning og slibning. Side 3 af 7

H 3-10 uger Skoleopholdet indeholder en række grund-, område- og specialefag: Grundfag: - Iværksætteri og innovation. - Teknisk fremmedsprog, Værktøjsteknisk dokumentation, Værktøjsteknisk kommunikation, Fremstillingsteknologi og materialeforståelse, Justering og afprøvning af værktøjer samt Fremstilling af værktøjskomponenter. - Værktøjslære. Med baggrund i disse fag er der følgende teoretiske og praktiske indhold: - Arbejdstilrettelæggelse - Konstruktionsopgave ud fra emnetegning - Formgivende S/S værktøjer (buk og prægning) - 3 pladeform m. klinketræk - Introduktion til trådgnistning - Sænkgnistning - Introduktion til koordinatslibning - CAD CAM - Iværksætteri og innovationslære - Fremstilling af værktøjsdetaljer til formgivningsværktøjer (forbuk, rullestans m.fl.) - Fremstilling af værktøjsdetaljer til 3 pladeværktøj. - Fremstilling af værktøjsdetaljer ved profilog koordinatslibning, sænk- og trådgnistning og CNC bearbejdning. - Elektrodefremstilling 4. praktikforløb kendskab til: - Komplekse værktøjstyper og opgaver. - CNC bearbejdning af værktøjsdetaljer - Sænk- og trådgnistbearbejdning - Profil- og koordinatslibning - Arbejdstilrettelæggelse og planlægning Eleven får mulighed for: - At arbejde med opgaver/processer, der passer i forhold til det valgte valgfrie specialefag. Side 4 af 7

H 4-3 + 2 uger Skoleopholdet indeholder område- og specialefag samt Valgfrie specialefag: - Iværksætteri og innovation. - Specialetemaet Snit- og stanseværktøjsteknik eller Formværktøjsteknik. Valgfrie specialefag (2 uger): - udbydes i henhold til skolens valgkatalog. Med baggrund i dette fag er der følgende teoretiske indhold: - Værktøjsteknik komplekse stanseprocesser og værktøjstyper (fx følgesnit og dybtræk). - Værktøjsteknik komplekse formværktøjer (fx kæbeværktøj og varmekanal). - Programmeringsopgaver til CNC og Gnistbearbejdning. - Polerteknik - Valgfri specialefag - Valgfri specialefag 5. praktikforløb - Værktøjsopbygning og fremstilling af værktøjer i forhold til valgte fagspeciale m.h.p. fagprøven. Eleven får mulighed for: - Opfølgning på arbejdsdiscipliner fra uddannelsesforløbet m.h.p. fagprøven. - Selvstændig planlægning og opbygning af komplekse værktøjer. - Sænk- og/eller trådgnistbearbejdning - Profil- og koordinatslibning - CNC bearbejdning H 5 Specialefagtema: - Specialefagtemaet Snit- og stanseværktøjsteknik eller Formværktøjsteknik. - Arbejdsplanlægning og tilrettelæggelse - Skriftlig fagprøve - Specialefagtemaet Snit- og stanseværktøjsteknik eller Formværktøjsteknik. - Fremstilling af fagprøvens værktøjsdetaljer, herunder justering, tilpasning og indkøring af værktøj. Side 5 af 7

Hovedforløbet Værktøjstekniker. Dette hovedforløb kan også tages som overbygning til værktøjsmageruddannelsen. Det vil så være tale om 1 års læretid med ny uddannelsesaftale på 5 års løntrin. I dette tilfælde er det ikke sikkert der bliver en 6. praktikperiode. Evt. 6. praktikforløb Eleven opnår gennem deltagelse i projekter et begyndende kendskab til følgende emneområder: - Værktøjsopbygning og emneanalyse. - CAD software samt værktøjstegning - Værktøjstekniske beregninger, økonomi mv. - Værktøjsplanlægning, herunder materialevalg og evt. varmebehandling. H 6 - Projektstyring, teknisk fremmedsprog, Design og emnemodning, værktøjskonstruktion, værktøjsmaterialer, CAD, 3 D konstruktion. - Teknisk engelsk - Emneanalyse og emnemodning - værktøjsteori og konstruktion - valg af værktøjsmateriale og varmebehandling samt overfladebelægning - projektstyring - CAD 3D tegning - mindre konstruktionsprojekt form - mindre konstruktionsprojekt snit/stans 7. praktikforløb Eleven opnår gennem deltagelse i projekt- og Eleven bør eventuelt have mulighed for selvstændigt at stå for mindre værktøjspro- konstruktionsopgaver indsigt og begyndende rutine i værktøjskonstruktion samt projektstyring gennem følgende arbejdsopgaver: med: jekt/konstruktion og medvirke/beskæftige sig - design og emnemodningsopgaver - Kundekontakt - værktøjskonstruktioner og tilhørende kalkulationer - Værktøjstekniske beregninger - valg af værktøjsmaterialer, varmebehandling Side 6 af 7

H 7 - Teknisk fremmedsprog, Design og emnemodning, værktøjskonstruktion, automation og elektronik, værktøjskalkulation, CAD, 3D konstruktion. - Teknisk tysk - Design og emnemodning - Værktøjskonstruktion og CAD 3D - Værktøjskalkulation - Værktøjsmaterialer - Automation og elektronik i værktøjer - Større konstruktionsprojekt i enten form eller snit/stans - Studietur til Tyskland - mindre værktøjstekniske opgaver 8. praktikforløb Eleven opnår rutine i værktøjskonstruktionsopgaver gennem selvstændige/deltagelse i projekter med kundekontakt og kravspecifikationer, emnemodning, konstruktion og kalkulationer. Det sker f.eks. ved: - Kundekontakt i forbindelse med design og emnemodning - Værktøjskalkulation og planlægning - Værktøjskonstruktion og værktøjstekniske beregninger Eleven bør eventuelt yderligere medvirke/deltage ved: - Prisfastlæggelse og tilbudsgivning - Værktøjsløsninger med indbygget automatik eller elektronik H 8 - Design og emnemodning, værktøjskonstruktion, Værktøjskalkulation, CAD, 3D konstruktion - Design og emnemodning - Værktøjskonstruktion og CAD 3D - Værktøjskalkulation - Afsluttende projektopgave konstruktion (svendeprøven) Side 7 af 7