BibliotekaR forbundets Fagmagasin FEBRUAR 2013 tema Nettet puslespil til milliarder Ikke alt arbejde skal være meningsfyldt 02 Positive forventninger til IVA-fusion Kaos er en god ting
Mød Axiell og Bibliotheca Mød Axiell og Bibliotheca på Danmarks Biblioteksforenings Årsmø de den 13. og 14. marts 2013 denne gang i Bella Center København! Få en præsentation af Axiell Kulturnet, der er baseret på Axiell Arena. Axiell Kulturnet tilbyder kommunerne en helt ny måde at præsentere bi bliotekerne og de lokale arkivsamlinger i én samlet løsning. Lad de skjulte skatte fra biblioteker, museer, samlinger og arkiver få liv på nettet i én flot fællesløsning. Det giver god mening for brugerne, da alt er tilgængeligt i samme søgning, og samtidig gav ner det økonomien, da der kun skal vedligeholdes én webløsning. Alle vores løsninger har åbne snitflader, så hvorfor ikke søge i 4 baser samtidig? Systemerne understøtter flere løsninger, og flere typer data. Som fag system til arkiver og museer tilbyder vi løsningen Axiell CALM, der holder styr på arkivalier og præsenterer dem på nettet, f.eks. i Arena. Sammen med Bibliotheca leverer vi Åbne Biblioteker og RFID løsninger. Det Åbne Bibliotek er blevet en stor succes, og vi vil vise jer, hvordan I med modulet SmartAdmin effektivt og enkelt kan monitorere brugen og effektiviteten på jeres automater, gates og andet udstyr. På standen er Bibliotheca parat til at vise jer seneste nyt. Vores driftscenter er i kraftig udvikling, og Axiell står for drift og proaktiv overvågning for en lang række kunder. Kom og hør om de mange muligheder, vi kan tilbyde! Senest har København forlænget sin driftsaftale med Axiell, og Dragør starter som helt ny driftskunde her i starten af 2013. Find Axiell og Bibliotheca på Årsmødet og deltag i vores konkurrence om en Københavner Kulturweekend! Og hør vores svar på, hvordan biblioteker, arkiver og museer kan blive ved med at være et attraktivt tilbud i fremtiden og samtidig spille en vigtig rolle i vidensamfundet til gengæld vil du ikke høre et ord om KOMBIT. KØBENHAVN Mød os i den 13. og 14. marts 2013 Axiell Danmark A/S Stamholmen 157, 4. sal 2650 Hvidovre tlf. 3338 2525 www.axiell.dk axielldk@axiell.com
Alle oplysninger om os bliver gemt og kan graves frem, hvis nogle finder det nødvendigt. Professor i datalogi ved Lunds Universitet Thore Husfeldt om, at vi ikke kan fortryde og slette det, vi gør på nettet. Tema side 14
Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé 2 2000 Frederiksberg Tlf: 38 88 2233 Mail: perspektiv@bf.dk Hjemmeside: www.perspektiv.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 9-15 Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche Tlf: 38 38 06 37 Mail: lerche@bf.dk Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: 38 38 06 38 Mail: moensted@bf.dk Studentermedhjælp/korrektur og Del din Viden: Emma Nikander Mail: enn@bf.dk Annoncer: DG Media as, St. Kongensgade 72 1264 København K Tlf: 70 27 11 55 fax: 70 27 11 56 Mail: epost@dgmedia.dk Kontaktperson: Morten Holm: 3370 7674 Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: 1904-7940, Danske Specialmedier 14 tema: NETTET Puslespil til milliarder Design/Layout: Woer+Gregorius Abonnement: abonnement@bf.dk. Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet. Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503. Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer. Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: medlemsafd@bf.dk Forsiden: Fotograf Jakob Boserup har lagt nogle af de brikker, der på nettet gør os alle til et guldpuslespil. 28 GADGETs
i øvrigt HB-noter 40 Job og karriere 42 Nyt Job 47 Nye stillinger 48 Kalender 50 INDHOLD 02 Om få måneder bliver IVA og Københavns Universitet forenet. Læs om forventningerne til at gå fra rollen som selvstændigt akademi til institut på Københavns Universitet. Ledelse handler ikke om 32 22 at bestemme alting Jakob Heide Petersen om sit jobskifte fra Kulturstyrelsen til Københavns Hovedbibliotek. 44 Jagten på mening skal give mening David og Goliat 06 Aktuelt interview: Drop den negative tone Loke Daugbjerg Andersen er de studerendes repræsentant i hovedbestyrelsen. Han efterlyser mere optimisme på bibliotekarfagets vegne. 08 Formandens leder 10 Overblik fra nettet 12 Privatgruppen har fået ny bestyrelse 25 Bibzooms tid er forbi Synspunkt: Jakob Wandam mener, at gratis tjenester som Spotify har overflødiggjort Bibzoom. 30 Kaos er sundt Lotte Lykke Simonsen har som koordinator på Ramasjang hver uge fyldt børnebiblioteker med glade børn, når Ramasjangbussen kom på besøg. Men ikke alle bibliotekarer er lige trygge ved det kaos, der følger med live-tv. 34 Faggrupperne Lær Bibliotekarforbundets faggrupper at kende. 38 Hvor går vi hen? Artikel fra Del Din Viden 39 Resumeer fra Del Din Viden Februar 2013 Perspektiv 5
Om Loke Loke Daugbjerg Andersen er 28 år. Han har tidligere læst til elektroingeniør og historie. Herefter arbejdede han først et år på et Danida-projekt i Vietnam og siden som selvstændig it-konsulent halvandet år i Vietnam. Vendte herefter tilbage til Danmark og startede på IVA, hvor han nu læser på 6. semester. - Jeg er især optaget af viden i e-læring og kultur med fokus på internetkultur. Og jeg er meget glad for IVA, studiet og studiemiljøet, der tiltaler mig meget. Som studenterobservatør har Loke Daugbjerg Andersen taleret, men ikke stemmeret til hovedbestyrelsesmøderne i Bibliotekarforbundet.
Tekst Anette Lerche foto Jakob Boserup Drop den negative tone Aktuelt interview Nyvalgt studenterobservatør i Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse Loke Daugbjerg Andersen er ked af, at mange taler om faget, som om det er ved at uddø. Han ser masser af muligheder for kommende kandidater fra IVA. H Hvorfor stillede du op til posten som studenterobservatør? - Jeg stillede op for at se, om det var muligt for en studerende fra Aalborg at blive valgt ind og især for at gøre debatten om fag- og folkebiblioteker mere positiv. Tonen omkring eksempelvis fagbibliotekerne er meget negativ. Det lyder til, at mange har den holdning, at»når vi går på pension om fem år, så lukker bibliotekerne«, og det provokerer mig. Det er vores fremtidige arbejdspladser, de fraskriver, fordi de ikke kan se en mening med det længere. Og det samme sker med folkebibliotekerne, det er som om, at hvis man ikke låner bøger ud, hvad så? Mit ønske er, at man venter med at afskrive bibliotekerne, til vi nyuddannede får lov til at komme til. Vi ved en masse om formidling af viden og kultur. Vi ved også, hvordan brugerne har lyst til at bruge kulturtilbud, og hvordan de foretrækker at tilgå viden. Jeg er samtidig fuldstændig enig i det arbejde, man har gjort fra Bibliotekarforbundets side med at vise, at bibliotekarer har en rolle at spille i det private, og det er også noget, der skal arbejdes videre med og holdes fast i. Du mener altså, at der generelt i faget er for negativ en tilgang til fremtiden? - Ja, præcis. Jeg ser masser af muligheder og hele IVA s fokus på brug af viden og kultur gør, at vi kan rigtig meget. Derfor er det ærgerligt med al den her negativitet. Man skal se meget mere på, hvad vi kan i stedet for at lukke det hele ned, og den retorik må Bibliotekarforbundet gerne være med til at skubbe til. Fremtiden handler om, hvordan folk finder og bruger den rigtige viden, og at vi kan formidle den tværfaglige viden, som der i høj grad vil være brug for. Du har også været meget engageret i det studenterpolitiske liv i Aalborg? - En del af det studenterpolitiske arbejde, jeg til stadighed har i Aalborg, er at være med til at sørge for, at Aalborg ikke hægtes af og køres ud på et sidespor. IVA s ledelse er i København, og det betyder, at der ikke så ofte bliver taget udgangspunkt i Aalborgskolens forhold. Arbejdet handler også om at gøre uddannelsen endnu mere relevant med det fokus, at det ikke kun skal være med udgangspunkt i biblioteker i dag, men også hvad biblioteker kan blive til. Og så vil jeg gerne gøre op med snakken om, at hvis man er en ambitiøs studerende på IVA, så vil man søge job inden for den private sektor. Det er vigtigt at holde fast i, at man også kan være ambitiøs, hvis man vil noget med almindelige biblioteker. Hvordan ser du på den kommende fusion mellem IVA og KU? - Det bliver spændende at være med til at sætte dagsordenen. Aalborg bliver den første KU-filial uden for København, hvis man ser bort fra nogle få eksempler omkring landbrug og fiskeri. Som studerende ser vi det som en fordel, at der står universitet og ikke akademi på eksamensbeviset. Det er med til at fremtidssikre vores uddannelse. Hvordan oplever du Bibliotekarforbundet? - Som studerende opfatter jeg det som meget relevant, selvom emner som pension og fratrædelsesordninger er fjernt fra min dagsorden. Både Bibliotekarforbundet og fagmagasinet er med til at sætte ord på, hvad vi kan i forhold til samfundet, og Bibliotekarforbundet er god til at formidle synspunkterne. Februar 2013 Perspektiv 7
FORMANDENS leder Fokus på kompetenceudvikling I januar 2013 udkom rapporten: Hvad venter vi på? Kompetenceudvikling på bibliotekerne er mangfoldig. Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe fra Bibliotekarforbundet, Danmarks Forskningsbiblioteksforening(DF) og HK Stat. En rapport, der blandt andet fortæller historien om 9 personers kompetenceudvikling - de valg, de har truffet, og de tanker, de har gjort sig i deres arbejdsliv. For alle tre organisationer bag rapporten har kompetenceudvikling været et centralt emne de seneste år både set fra arbejdsgiver- og medarbejderside. Området har også været i fokus både på folke- og forskningsbiblioteksområdet, hvilket er resulteret i rapporten Folkebibliotekerne i videnssamfundet fra 2010 udarbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier og DEFF-rapporten The Future of Research and the Research Library fra 2009 udarbejdet af Limeguild. De to styrelsesrapporter forsøgte at forudse udviklingstendenserne for deres sektor og i den forbindelse, hvilke kompetencer, der var behov for blandt medarbejderne. Udgangspunktet for kompetenceudvikling udsprang af institutionernes behov og kom dermed til at bevæge sig i meget generelle betragtninger. I Bibliotekarforbundets optik har det i for høj grad handlet om, at medarbejdernes kompetenceudvikling skulle følge organisationens udvikling. Men i Bibliotekarforbundet mener vi ikke, at bibliotekarens udvikling nødvendigvis er lig med bibliotekets udvikling. Det er afgørende, at man som medarbejder er opmærksom på, at man skal være på arbejdsmarkedet i over 30 år, og det er afgørende at holde fokus på, hvordan man bliver ved at være en attraktiv arbejdskraft. Det gør man ved at holde en god balance mellem både at udvikle sig i forhold til sin arbejdsplads, men i høj grad også sørge for at udvikle sig individuelt og tage chancer, der fører andre steder hen, end man troede. Derfor er det inspirerende at læse interviewene med de 9 engagerede medarbejdere på fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker(ffu). Rapporten er ikke en større analyse eller udredning af området, men et forsøg på at skabe indblik og større interesse for kompetenceudvikling hos medarbejdere og ledere. Helt generelt trives de interviewede med forandringer og nye arbejdsopgaver. De ser nye opgaver som en udfordring og oplever, at de udfordringer gør deres arbejde mere interessant og tilfredsstillende. De er alle glade for forandringer og er med til at bryde med den opfattelse, at medarbejdere ikke er omstillingsparate. Kompetenceudvikling foregår i høj grad i det daglige arbejde med videndeling, men det handler også om at turde påtage sig nye opgaver uden sikker grund under fødderne. Rapporten kan bruges, uanset hvilken organisation eller sektor man arbejder i, og vi håber, at så mange som muligt vil læse og debattere rapporten og lade sig inspirere af fortællingerne i forbindelse med deres arbejde. Rapporten kan læses på Bibliotekarforbundets hjemmeside: http://www.bf.dk/ditfag/hvadventervipaa Pernille Drost pd@bf.dk 8 Perspektiv Februar 2013
Brug musen og spar 10% alle varer* -10% i marts Det er nemt og hurtigt at bestille i Sund Sounds webshop. Og lige nu er der en ekstra god grund til at gøre det! Hele marts måned giver vi nemlig 10% online rabat på alle varer*. CD/DVD-lommer og -bokse, RFID- og stregkodeetiketter, tidsskriftomslag, etiketprintere, farvebånd, discreparationsmaskiner og alle vores mange andre produkter til biblioteket. For at se priserne skal du have et password. Har du ikke allerede ét, så bestil login på www.sundsound.dk. Her vælger du blot anmod om login i topmenuen og indtaster din e-mail og det personlige password, du ønsker at benytte. Har du brug for hjælp, så ring til os på telefon 45 76 18 88, så guider vi dig igennem. * ) Gælder 1.-31. marts 2013. Kun for biblioteker og kun varer, der bestilles online. SUND SOUND APS ENDRUP BYVEJ 6 3480 FREDENSBORG TLF. 45 76 18 88 MAIL@SUNDSOUND.DK SHOP ONLINE Februar PÅ SUNDSOUND.DK 2011 Perspektiv 9
overblik fra nettet perspektiv.bf.dk 31. januar 2013 31. januar 2013 29. januar 2013 Kompetenceudvikling er mere end du tror»det kan være livsomvæltende og dejligt at få et skub ud over kanten til noget nyt«, sådan lyder et citat i rapporten Hvad venter vi på? fra cand. scient. bibl. Joshua Kragh Bruhn, ansat på CBS Bibliotek. Han oplevede pludselig at få besked på at skulle undervise. Det var grænseoverskridende, men i dag er han glad for»skubbet«, som har givet hans kompetencer et løft. Bibliotekarforbundet, Danmarks Forskningsbiblioteksforening og HK Stat står bag rapporten, der skal skabe et indblik i, hvor alsidig kompetenceudvikling kan være. I rapporten fortæller ni biblioteksansatte om, hvordan de har grebet deres karriere og kompetenceudvikling an. - Kompetenceudvikling er nemlig ikke kun diplom- eller masteruddannelser, og det er en vigtig pointe i rapporten, siger Pernille Drost, Bibliotekarforbundets formand. - Vi skal have fokus på den indbyggede kompetenceudvikling i de opgaver, vi allerede har. Det kan være måden, vi gør tingene på, der udvikler sig, eller nye opgaver, der kommer til. Det kan også være sidemandsoplæring. Der er allerede en masse muligheder, og det er vigtigt at huske, at vi selv kan skabe dem, siger hun. I rapporten bliver det også understreget, at det både er ledelsen og den enkelte, der har ansvar for kompetenceudviklingen. Rapporten skal danne baggrund for videre diskussioner i de faglige organisationer. Læs rapporten på Bibliotekarforbundets hjemmeside under Dit fag Mønsted Virtuelt bibliotek erstatter hjemmeside Frederiksberg Bibliotek har skrinlagt den tidligere hjemmeside og i stedet skabt et virtuelt bibliotek. Biblioteket husker brugerne og giver dem boganbefalinger ud fra deres interesser. - Brugerne forventer, at de kan gå på biblioteket på nettet og bruge de fordele, der følger med at søge virtuelt i stedet for fysisk. For eksempel at man hurtigt kan finde det, man skal bruge uden at tænke i områder og emner. På nettet kan»tingene«stå ti steder og behøver ikke være så opdelt som på det fysiske bibliotek, forklarer bibliotekschef på Frederiksberg Bibliotek Tina Pihl. Det nye virtuelle bibliotek skal ses som en selvstændig indgang til biblioteket, og ikke som den tidligere hjemmeside, der var det fysiske bibliotek»lagt«på nettet. Det virtuelle bibliotek er inddelt i fem universer: inspiration, bøger, musik, film og spil, e-biblioteket og børn. Brugernes præferencer bliver husket, og de vil få inspiration og boganbefalinger ud fra deres tidligere søgninger. Inspirationen til det virtuelle bibliotek og til formidlingen kommer fra de sociale medier, og bibliotekarerne skal udvikle nye måder at formidle på. De skal være guider og historiefortællere i en, som Tina Pihl udtrykker det. Se det virtuelle bibliotek på www.fkb.dk Mønsted Kritik af lovet Kombit-besparelse Vil bibliotekernes nye store fælles it-projekt leve op til de udmeldte forventninger om en besparelse i kommunerne på 25 til 40 procent? Det tvivler formand for Bibliotekschefforeningen Mogens Vestergaard på. Han opfordrer til, at forventningerne dæmpes. På Kombits egen hjemmeside skriver man:»de økonomiske gevinster for kommunerne forventes at kunne blive betydelige og vil primært kunne hentes inden for områderne it-infrastruktur, systemadministration, licens-, drifts- og udviklingsomkostninger.«tallene, der har været fremme på området blandt andet i en artikel fra Danske Biblioteker skrevet af en Kombit-medarbejder, har lydt på besparelser fra 25 og helt op til 40 procent i kommunerne på landsplan, men den vurdering er alt for usikker, skriver Mogens Vestergaard, formand for Bibliotekschefforeningen, i en leder i foreningens nyhedsbrev.»det er vanskeligt at se, hvad der kan retfærdiggøre en så stor gevinst. Kravspecifikationen var ikke færdig på det tidspunkt, man sendte tilslutningsaftalen ud til kommunerne. Der er intet i økonomimodellen, der viser det, fordi omtrent alle tal er meget løse.«chefkonsulent og projektleder på Kombits it-projekt for bibliotekerne Niels Højer-Pedersen er ikke enig i det synspunkt. - Vi har gjort Mogens Vestergaard opmærksom på, at vi ikke på noget tidspunkt har omsat vores business case resultater til et løfte om garanterede besparelser for den enkelte kommune, siger han. Niels Højer-Pedersen forklarer, at rammen for den mulige besparelse er udtryk for det potentiale, der er på landsplan. - På grund af meget store forskelle fra kommune til kommune vil gevinsterne variere. Desuden vil gevinsten variere i forhold til hvor mange, der tilslutter sig - og i forhold til den pris, kommunerne kan opnå. Men han vurderer, at med en tilslutning på mere end 88 procent af befolkningsgrundlaget til itprojektet, så er projektet sikkert over»worst case scenariet«. - Derfor er vi nu på vej i udbud på en forventning om, at rigtig mange kommuner kan opnå besparelser på den rigtige side af 25 procent, forklarer han. Lerche 24. januar 2013 Fortsat filiallukninger Køge Kommune tøvede længe med at lukke filialer, men pr. 1. februar har kommunen kun fire filialer i stedet for de nuværende seks. Det er filialerne i Bjæverskov og Ejby, der må lukke. - De to filialer, der skal lukkes, er de to mindste filialer i kommunen, og en lukning af dem var allerede med i drøftelserne i forbindelse med kommunesammenlægningerne, men man har tænkt sig længe og grundigt om, før man har gennemført dem. Både fordi der har været generelle protester mod lukningerne, og fordi de to filialer begge ligger i den mindre kommune, som Køge Kommune blev lagt sammen med. Jeg havde gerne set, at vi stadig havde seks gode 10 Perspektiv Februar 2013
biblioteker, men når man ikke har økonomi til det, så er det de rigtige, man nedlægger, konstaterer biblioteksleder Jytte Dahl. Desværre har filiallukningerne også ført til personalereduktion, fordi 0,8 årsværk er blevet skåret væk. For at borgerne i Bjæverskov og Ejby ikke står fuldstændig uden bibliotekskontakt, så tilbyder man nu afhentning og aflevering i Bjæverskov i et lokalt supermarked, og man arbejder også på at etablere et bibliotekspunkt i Ejby, der forventes knyttet til et foreningshus i det tidligere bibliotek. Lerche 22. januar 2013 Bibliotek uden bøger Hvis du skulle åbne et helt nyt bibliotek, ville du så satse på papirbogen eller e-bogen? I Texas er valget faldet ud til e-bogens fordel, og derfor er der ikke en eneste bog at finde på det offentligt tilgængelige bibliotek BiblioTech. Det åbner i efteråret 2013 og slår dørene op for rækker med computere, tablets og andre gadgets, 100 e-bogslæsere til udlån til voksne og yderligere 50 e-bogslæsere til børn. Lånerne kan låne e-bogslæsere med hjem, eller medbringe deres egne e-bogslæsere og downloade e-bøger. Samlingen forventes at blive på 10.000 titler, og der er etableret samarbejde med Amazon og Barnes & Noble. Lerche 17. januar 2013 Bibliotek on demand Hvordan er man bibliotek i et tyndtbefolket landområde? Det har projektet Det gode liv i landområderne udvikling af mobile biblioteker skulle finde ud af. - Formålet har blandt andet været at komme med et bud på, hvordan det mobile bibliotek kan have en betydning for folk i landområderne, og hvordan kommunens services kommer ud til borgerne, også når bussen er trillet væk igen, siger Hanne Marie Knudsen fra virksomheden Knudsen Syd, der har været initiativtager og evaluator af projektet. Resultatet af projektet er meget konkrete idéer til de mobile biblioteker. For det første er det slut med at køre efter et fast skema. - Bibliotekerne skal i stedet omlægge driften til at være on demand. Vi kalder det»du ringer, vi ruller«. Det kan være foreninger, institutioner eller grupper, der gerne vil have bogbussen ud, og biblioteksmedarbejderne kan så pakke bussen efter målgruppen. Børn skal også opprioriteres i bogbussens services, fordi de netop ikke selv er så mobile. På Brønderslev Biblioteks hjemmeside kan man finde en elektronisk rapport om projektet. Mønsted 16. januar 2013 Forlag åbne for interurbaneudlån Ingen køreplaner, men til gengæld kan borgerne ringe efter bogbussen. Det er en udløber af projektet Det gode liv i landområderne udvikling af mobile biblioteker. Arkivfoto: Jakob Boserup Interurbant udlån har været lukket land for digitalt materiale til stor ærgrelse for både folke- og forskningsbiblioteker. Nu ser der ud til at være lys forude. Forlagenes nye portal til udlån af e-bøger til folkebibliotekerne, ebib.dk, giver bibliotekerne mulighed for et»lånesamarbejde, hvor slutbrugeren får adgang til bibliotekernes samlede kataloger«, står der i det materiale, som bibliotekerne har fået tilsendt fra ebib.dk. Formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost kalder det interessant, at man i modellen har givet mulighed for interurbanudlån, hvor folkebibliotekerne kan låne hos hinanden. - Det er der ingen forlag, der har givet lov til tidligere, og det kan være en løsning på de kæmpe store problemer, som vi oplever med ikke at kunne udlåne materiale mellem forskningsbibliotekerne og mellem forsknings- og folkebiblioteker, siger Pernille Drost, der håber, at den nye model med interurbanudlån kan åbne op for en udvikling på hele forlagsområdet. - Når forlagene ser, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at dele filer mellem beskyttede miljøer som forsknings- og folkebibliotekerne, kommer det forhåbentlig, siger hun. Mønsted Nyheder bragt på perspektiv.bf.dk i forkortet version Februar 2013 Perspektiv 11
overblik fra nettet perspektiv.bf.dk 10. januar 2013 Blandet modtagelse af ebib.dk Forlagene tilbyder nu bibliotekerne at udlåne e-bøger gennem en licensmodel. Bibliotekerne skal indkøbe det antal eksemplarer af en titel, de ønsker at udlåne samtidig, og kan herefter låne e-bogen ud fire gange, før de igen skal købe en licens.»umiddelbart nej tak«, lyder det fra fritids- og kulturchef i Solrød Mona Madsen. Ikke fordi hun er imod alternative modeller til ereolen eller ebib.dk, men fordi det bliver for dyrt. - Min umiddelbare reaktion efter at have læst pressemeddelelsen fra Forlæggerforeningen om ebib. dk er, at prismodellen ser ud til at være uspiselig. Vi skal kun have otte klik på en e-bog, før den koster det samme som en fysisk bog, som jo i hvert fald har 40 til 50 udlån i sig. Jeg kan godt forstå, at ebib.dk bygger på en licensmodel, det kan der være fin rimelighed i, men priserne skal afspejle, at det er billigere at producere en e-bog end en papirbog, siger Mona Madsen. Chef for hovedbibliotek i København Jakob Heide, siger til dr.dk/ kultur, at han tvivler meget på, at biblioteket vil være interesseret i forlagenes nye portal. Hans begrundelse er, at han forudser lange ventelister, hvis biblioteket kun har få licenser til en bog og ikke må udlåne den igen, før udlånet er ophørt. Han vil dog ikke afvise ebib.dk helt, før han har haft en dialog med forlagene. Biblioteksleder på Ishøj Bibliotek Hans Peter Rasmussen er også betænkelig ved tilbuddet fra forlagene, men mener ikke folkebibliotekerne er i en situation, hvor de kan takke nej. - Vi kan ikke gå uden om det her tilbud, hvis vi mener, at der skal være e-ressourcer i bibliotekerne. Biblioteksmæssigt var det en katastrofe, at forlagene Gyldendal og Lindhardt og Ringhof trak deres titler ud af ereolen. Det gjorde det mindre attraktivt for brugerne, og vi kan se, at udlånstallene for e-bøgerne er dalet kraftigt, siger Hans Peter Rasmussen. Selv om han ikke ser, at folkebibliotekerne kan undslå sig ebib.dk, så mener han, at licensmodellen kan blive rigtig dyr. Formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost mener, at bibliotekerne er nødt til at vurdere tilbuddet som alle andre tilbud og ikke på forhånd afvise forlagenes model. - Det er positivt, at forlagene har arbejdet videre på at finde en model for udlån, da forhandlingerne med ereolen brød sammen, og ikke som for eksempel i Sverige, hvor samarbejdet er gået helt i stå, siger Pernille Drost, der principielt er imod licensmodellen. - Men folkebibliotekerne er nødt til at have en forståelse for forlagenes udfordringer i forhold til e-bøger. Jeg kan frygte, at hvis forlagene oplever, at folkebibliotekerne nægter at afprøve modellen, vil forlagene droppe deres ønske om at udlåne e-bøger og udelukkende have fokus på det kommercielle marked. Mønsted 08. januar 2013 Forlagenes ebogsportal klar Snart vil bibliotekerne igen kunne udlåne e-bøger fra de store forlag - vel og mærke uden om ereolen. Forlag som Lindhardt og Ringhof og Gyldendal er klar med deres egen portal ebib.dk, der ifølge digital direktør i Lindhardt og Ringhof, Cliff Hansen, sandsynligvis bliver lanceret i denne uge. Det er ingen overraskelse, at portalen bygger på en licensmodel. Det var netop det, der skilte parterne i forhandlingerne mellem forlagene og ereolen, der brød sammen i oktober 2012. Forlagene ville kun være med til en licensmodel, mens konsortiet bag ereolen holdt på en klikmodel for betaling til forlagene for udlån af e-bøger. På ebib.dk kan bibliotekerne udvælge hvilke titler, de vil give lånerne adgang til og købe et vist antal licenser til netop de e-bøger. Mønsted Privatgruppen har fået ny bestyrelse Vellykkede arrangementer og etableringen af en række netværk. Det var nogle af de resultater, den afgående bestyrelse for Privatgruppen så tilbage på, da den gjorde status i forbindelse med generalforsamlingen i januar. Tekst Anette Lerche Det er afgørende, at der er gode arrangementer, som er målrettet bibliotekarer og cand.scient. bibl er ansat i den private sektor. Derfor er et af Privatgruppens bestyrelses fokusområder netop at udvikle arrangementer, og den havde i forrige periode lavet arrangementer om eksempelvis lønforhandlinger, LinkedIn og Enterprice Search. Samtidig har bestyrelsen etableret flere Erfagrupper samt en LinkedIngruppe for Privatgruppens medlemmer, fordi netop netværk blev efterspurgt blandt medlemsskaren. I forbindelse med sin beretning kunne bestyrelsen konstatere, at det ikke er alle Erfagrupper, der er kommet lige godt fra start. Det betyder dog ikke, at bestyrelsen har givet op. Arbejdet med netværk fortsætter og er derfor også en del af Privatgruppens Princip- og arbejdsprogram for 2013 og 2014, der blev vedtaget på Privatgruppens generalforsamling den 19. januar. Til generalforsamlingen var der også valg til Privatgruppens bestyrelse. Her genopstillede to af bestyrelsesmedlemmerne, nemlig Jeppe Guilford Manuel (ansat i Lundbeck), og Louise Askhøj Larsen (ansat i Novo Nordisk). Simon K. Friberg (ansat i Rambøll Danmark) genopstillede ikke, han fortsætter dog sit politiske arbejde i Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse. Privatgruppens formand, Thomas Elfing Johansen (ansat i KL) valgte også at sige stop. To nye kandidater meldte sig på banen, Joachim Eriksson (ansat i KL) og Sarah Kretzschmer (ansat i Boghandlerforeningen). Bestyrelsen konstituerer sig på sit første bestyrelsesmøde i februar. Fakta om Privatgruppen Privatgruppen har 429 medlemmer, 29 procent af dem er kandidater. Bestyrelsen mødes cirka 10 gange om året. Nyetablerede Erfagrupper: Informationssøgning og analyse Én-mandsbibliotekarer Kommunikation og web 12 Perspektiv Februar 2013
Brugerne tester det nye bibliotek.dk Mens udviklingen ruller afsted med nye beta releases hver 14. dag, har vi i januar gennemført de to første af en række brugertests på det nye bibliotek.dk Et design skal ikke bare se godt ud Det skal også fungere. Så når vi tester bibliotek.dk s nye design, er vi naturligvis glade for, at brugerne generelt synes, at det nye design er lækkert og indbydende. Men det, som testen først og fremmest går ud på, er at holde øje med brugernes adfærd foran skærmen og lytte til brugernes forbedringsforslag, så sitet derved bliver bedre og mere intuitivt at anvende. Tydelig typografi, mere kontrast Det er nogle af de forslag til forbedringer, som vi arbejder videre med. Et af forslagene er afstanden mellem elementer i visformaterne, hvor de samhørende elementer skal placeres tættere, så man som bruger visuelt opfatter samhørigheden. Hvad er et netdokument? Et tema er navngivning, hvor især begrebet netdokument kan volde vanskeligheder, for hvad dækker det egentlig over? Her bliver opgaven at finde yderligere informationer i den konkrete post og ud fra den præcisere indholdet mere, der hvor det er muligt. De mystiske facetter De gennemførte brugertest viser også, at facetteret søgning ikke er selvindlysende. Det gælder fx for lidt ældre brugere. I den kommende tid vil vi derfor teste videre på brugen af facetter og arbejde på at tydeligøre, hvad det går ud på, og hvordan de vælges til og fra. Genbrug på nye formler lokalt og i DDB Et af de vigtige elementer i nyudviklingen af bibliotek.dk er, at næsten alle funktioner baseres på services, som kan genbruges fx i bibliotekernes lokalsystemer og i Danskernes Digitale Bibliotek. Alle services stilles til rådighed for TING og andre open source communities. Fra Beta til drift Driftsversionen lanceres sommeren 2013, hvorefter udvikling af Danbib i samme arkitektur følger i 2013-2014. Besøg det nye bibliotek.dk på: www.bibliotek.dk/beta VEJE TIL VIDEN DBC as Tlf.: 44 86 77 77 Tempovej 7-11 Mail: dbc@dbc.dk 2750 Ballerup WWW.DBC.DK Januar 2013 Perspektiv 13
Overvåget Nett puslespil til milliarder 14 Perspektiv Februar 2013
Tekst Sabrine Mønsted Foto Jakob Boserup et Og du leverer brikkerne. For hvert klik på nettet efterlader du et lille digitalt spor, som virksomheder støvsuger op, fordi de er guld værd. Når virksomhederne har tilstrækkelig mange brikker, ved de nemlig mere om dig, end du selv gør. V Virksomheder, der lever af at samle og sælge information om dig, ved med stor sandsynlighed, at du er gravid, før du fortæller det til din familie, at du overvejer at købe ny bil eller føler dig lidt deprimeret. Vi bliver i dag overvåget, fulgt og gemt på nettet for det er en milliardforretning at kende os. Hvis du ikke før har betragtet dig selv som et puslespil, så er det tid nu. For dine indkøb, din adresse, de steder, du befinder dig, de venner, du har, de sider, du klikker på, de ord, du søger efter, de e-bøger, du læser, de passager, du highlighter, for ikke at tale om det, Februar 2013 Perspektiv 15
Overvåget du»liker«og skriver på Facebook, er alt sammen små brikker i det digitale puslespil om dig. Når det er lagt, fortæller det ikke bare, hvem du er, men også hvad dit næste»træk«med stor sandsynlighed er. Når virksomheder kan målrette deres annoncering ikke bare mod vores interesser, men også det præcise tidpunkt i vores liv, hvor vi har behov for medicin mod søvnløshed, en ny bil eller graviditetstøj og lade annoncerne lande akkurat på det tidspunkt af dagen, hvor vi er mest modtagelige så er det, at big data, den samlede mængde information om os, bliver den digitale tidsalders olie. Bogen Fake it - din online identitet er guld værd. Sådan passer du på den, skrevet af strategisk rådgiver i Berlingske Media Pernille Tranberg og it-korrespondent for tyske og britiske medier Steffan Heuer, giver et indblik i virksomheders overvågning og massive brug af vores data, men kommer også med flere bud på, hvad vi kan gøre for at forblive herrer over vores online identitet med»digitalt selvforsvar«, som de kalder det. Det vender vi tilbage til. Vi skal først og fremmest indse, at privatliv ikke eksisterer på nettet - selv ikke med de mest restriktive privatlivsindstillinger på for eksempel Facebook. - Så det, du ikke vil råbe fra et hustag, skal du som grundregel ikke lægge ud på nettet. I hvert fald ikke under din sande identitet, siger Pernille Tranberg. For det andet skal vi forstå, at vores oplysninger er en milliardforretning - af eksperter kaldet vor tids olie og at kampen om at udvinde data og sælge dem kun lige er begyndt. Nettet er et spejl af os selv De fleste har opdaget, at de annoncer, de møder på nettet, er relateret til deres tidligere søgninger, om det er skiudstyr eller slankeprodukter. Det betyder også, at de hits, vi får på Google, er forskellige fra de hits vores kollega, nabo eller mor får, fordi de afspejler ord og emner, vi tidligere har søgt på og ikke er en ny objektiv søgning hver gang. Nettet er så at sige et spejl af os selv, hvis vi altså lader os spise af med det. De to forfattere til bogen Fake it har interviewet sikkerhedsekspert og cand. merc. dat. Stephan Engberg, der kalder det manipulation med vores syn på verden, når vi får søgeresultater baseret på vores tidligere adfærd.»google har indsamlet så meget viden om dig, at de ved mere om dig, end du selv gør, og de kan vælge at tilbyde dig det, de ved, du vil synes bedst om. Du tror, dine søgeresultater er, hvad du gerne vil have, men du får det, Google beslutter at give dig«, siger han. Annoncer efter humør Men de kommercielle virksomheder er nået meget længere end til skræddersyede annoncer efter dine søgninger. For når de digitale brikker, vi efterlader på nettet, samles, er virksomhederne i stand til at forudsige, hvordan vi vil agere også når vi er offline. Et eksempel fra bogen er den amerikanske supermarkedskæde Target, der havde sendt værdikuponer til babytøj og babyudstyr til en teenagepige, hvis far forarget henvendte sig i butikken. Han vidste ikke, hun var gravid. Det gjorde supermarkedet. Target registrerer, hvad kunderne køber, hvornår de åbner en reklamemail, ringer til kundeservice og så videre. Det, kombineret med de data, de lovligt kan købe om, hvor kunderne bor, hvad de laver, deres køn og så videre, betyder, at de med stor sandsynlighed kan forudsige for eksempel graviditet. Omvæltninger i vores liv fører nemlig ofte til indkøb af den ene eller anden art, så der er penge i at ramme os der. Ligesom der er penge i at lure, hvad vi kunne have brug for, alt efter hvor vi befinder os eller efter vores humør. Google har allerede optaget et patent, der gør dem i stand til at vise annoncer i forhold til omgivelser som lys, kulde og luftfugtighed, så 16 Perspektiv Februar 2013
Digitalt selvforsvar Et helt kapitel i bogen Fake It er dedikeret til værktøjer, der kan forsvare din online identitet. De første ti råd lyder: Slet dine cookies og historik Brug Googles privatlivsværktøjer Del ikke noget på sociale netværk, du ikke ønsker hele verden skal vide Brug flere browsere Brug pseudonymer for dit private jeg for eksempel på Facebook Basal Facebook sikkerhed. Husk, at alt hvad du lægger på, også billeder, tilhører Facebook Basal mobilsikkerhed. Brug password og en app, der kan slette dine data, hvis mobilen bliver stjålet Sikr din e-mail. Brug for eksempel en engangsadresse, hvis du ikke har tillid til en side. Tjek guerrillamail.com eller spambox.us Brug og husk dine passwords Brug dit kreditkort sikkert, der skal for eksempel stå»https«i hjemmesidens adresse Februar 2013 Perspektiv 17
Overvåget vi kun får annoncer for vinterjakker, når vi befinder os et sted med faldende temperaturer. Annoncer, der lægger sig op ad vores humør, er heller ikke langt forude. Det kaldes Persuasion profiling (overtalelsesprofilering), hvor ens data bliver kædet sammen med ens humør. It-virksomheden Microsoft har taget patent på et system, der kan genkende en brugers følelsesmæssige status ud fra ansigtsgenkendelse, talemønstre og gestikulation. Ordbog: Big data: Indsamling, opbevaring, analyse og fortolkning af enorme mængder af data. Cookies: En cookie er data, der bliver gemt på din computer, når du besøger et websted. Siden kan så huske dig, næste gang du klikker ind. Det kan være en hjælp, at siden kan huske, hvad du for eksempel købte sidst, men cookies bruges også af annoncefirmaer og statistikmoduler til at holde øje med din adfærd på nettet. Algoritmer: Små mekaniske programmer, der gemmer, sorterer og leder efter informationer. IP-adresse: Et unikt nummer som netværksenheder som computere, bruger til at kommunikere med. Bøger: Fake it din online identitet er guld værd. Sådan passer du på den. Skrevet af strategisk rådgiver i Berlingske Media Pernille Tranberg og it-korrespondent for tyske og britiske medier, journalist Steffan Heuer, 2012. Bogens hjemmeside er www.digital-selfdefense.com The Filter Bubble: What the Internet Is Hiding From You af Eli Pariser, 2011 Talking Back to Facebook: A Common Sense Guide To Raising Kids in the Digital Age af James Steyer, 2012 Snyd, snyd, snyd Men hvordan skal vi beskytte vores onlineprofil og data? For Pernille Tranberg handler det på ingen måde om at holde sig væk fra nettet og de sociale medier, men om at bruge dem med omtanke og om at gøre det smart. Hendes råd til at bevare privatlivet på nettet er at bruge falske identiteter, skjule sin IP-adresse, blokere og slette cookies og bruge forskellige browsere og open source kilder for på den måde at forvirre og snyde de millioner af algoritmer, der suser rundt i cyberspace for at få styr på os. - Når Facebook beder os om at bruge vores rigtige navn, er det jo ikke lov, det er Facebooks regler, siger Pernille Tranberg og påpeger, at der i Tyskland er lagt sag an mod Facebook for deres»real name policy«. Og der er flere fordele ved at»snyde«nettet. Konkret kan det være at spare penge på en flybillet. For jo flere gange du søger på en billet, jo højere bliver prisen, fordi det bliver registreret, hvor interesseret du er i en bestemt destination, hvorfra du søger og så videre. Bogens forfattere har gjort forsøget gentagende gange. Et eksempel er en billet fra New York til San Francisco, der ved en søgning gennem den»normale«browser koster 5.200 kroner, mens prisen ved at søge gennem open source programmet TOR, der leder ens trafik gennem en labyrint af internetsider og skjuler ens IP-adresse, lander på 3.600 kroner. Din karriere er på spil Men en af de mest afgørende grunde til at være smart på nettet handler om din karriere, mener Pernille Tranberg. I en undersøgelse fra USA siger 70 procent af arbejdsgiverne, at de har afvist en kandidat på grund af dennes onlineprofil. Pernille Tranberg mener, at flere og flere danske arbejdsgivere også tjekker deres kommende ansatte ud på eksempelvis de sociale medier, fordi det fortæller dem noget om alt det, der ikke står på CV et. Hun ved godt, at det er at lægge låg på begejstringen over, at man har et sted at dele opskrifter, hovedpine og drukbilleder med sine venner, men tænk dig om, råder hun. For privatliv findes ikke på nettet. Helbredsoplysninger kan for eksempel koste en dyrt i forsikringer.»hold dem langt væk fra nettet«, råder hun. Pernille Tranberg forudser i fremtiden, at de, der er villige til at lade sig overvåge, vil blive belønnet. Det engelske forsikringsselskab Progressive tilbyder i stil med det danske selskab ALKA en overvågningsgenstand til bilen, hvor du får rabat efter, hvor ansvarligt du kører. - Det kan man også forestille sig i forhold til vores helbred, så 18 Perspektiv Februar 2013
dem, der lader sig overvåge og lever op til kravene, får 25 procent rabat på livs- eller helbredsforsikringer. Det vil skabe et A og B hold, for det vil være de unge, sunde og raske, der har interesse i at lade sig overvåge. Luksus at blive glemt Ord som»fortryde«,»slette«og»glemt«er ikke gangbare i forhold til nettet, og det skræmmer professor i datalogi ved Lunds Universitet Thore Husfeldt mere end overvågningen af os. - Alle oplysninger om os bliver gemt og kan graves frem, hvis nogle finder det nødvendigt. Også om 10-15 år, når der er algoritmer, der kan filtrere og sortere data endnu mere finmasket, end vi forestiller os i dag, siger han. Ansigtsgenkendelse bliver for eksempel en automatisk feature på sider som Facebook og Instagram, forudser han, så hver gang et billede bliver lagt ud, bliver det holdt op mod big data og alle navne dukker op også manden på ens feriefoto, der tilfældigvis sad ved siden af en på caféen i Rom, bliver tagget, om han vil det eller ej, og det samme bliver vi selv. Logget på amerikansk lovgivning Kommercielle virksomheder som Facebook, Amazon, Google og Acxiom, der lever af at indsamle informationer om os, har en handelsvare, som verdens stater gerne betaler dyrt for. Der opstår en hel ny industri af såkaldte databrokers. En af dem er virksomheden Axciom, der siges at have 500 mennesker i deres bank, og at de i gennemsnit ved 1500 ting om hver person, helt ned til deres feriedrømme og helbredsbekymringer. FBI, det amerikanske forbundspoliti, fik hjælp af Acxiom efter terrorangrebene den 11. september 2001, hvor 11 af terrornetværkets 19 medlemmer fandtes i virksomhedens databaser. En meningsmåling fra Eurobarometer i juni 2011 viste, at 70 procent Nyttige kilder: TOR: Gratis open softwear, der leder din trafik gennem en labyrint af internetadresser og på den måde skjuler din IP-adresse. Fakenamegenerator.com: En side, hvor man kan få en falsk identitet, så man kan oprette en profil eller en e-mailadresse uden at bruge sit eget navn Dine søgeresultater på nettet er et spejl af dine tidligere søgninger. Nettet sender så at sige dine præferencer tilbage i hovedet på dig. Objektive søgninger findes ikke. Februar 2013 Perspektiv 19
Overvåget af alle europæere er bange for, at deres personlige data bliver brugt til andre formål, end det, de er indsamlet til. Men det er som om, at det ikke er gået op for os i Danmark, hvor stor en business vores personoplysninger er en del af, mener både Pernille Tranberg og Thore Husfeldt. I USA er bekymringen større. Meningsmålinger viser, at 90 procent af amerikanerne er bekymret for deres privatliv online. 76 procent afviser, at virksomheder må sælge deres persondata, og 90 procent sletter cookies i deres browser, viser tal fra virksomheden TRUSTe. Pernille Tranberg mener, at det er den europæiske persondatalov, der har lullet os lidt i søvn, fordi vi ikke er vant til at skulle være på vagt, som man er i USA. - Men europæisk lovgivning gælder jo ikke for amerikanske virksomheder som Google, Facebook, LinkedIn, Twitter og så videre. Når vi logger os ind der, logger vi ind i den amerikanske lovgivning, som tillader virksomheder at dele og sælge vores oplysninger, siger hun. I Tyskland og til dels Frankrig har Facebook og Google mere trange kår for deres dataindsamling. Thore Husfeldt kalder det en»refleksagtig reaktion«, hvor tyske myndigheder prøver at beskytte privatlivet og forbyde overvågning for eksempel ved at sagsøge Facebook for deres regel om, at man skal bruge sit rigtige navn og ved åbent at anbefale børn at bruge et andet navn end deres eget på Facebook. Det burde også være anbefalingen i Danmark, mener Pernille Tranberg. - Børn kender hinanden fra den analoge verden. De skal ikke bruge Facebook til at finde venner fra første klasse. Børn ved ikke, hvilke konsekvenser det kan have, når de poster noget. De skal have mulighed for at dumme sig og starte forfra mange gange. På andre sider, som børn bruger på nettet som World of Warcraft, Sims og Habbo Hotel, kan de bruge et pseudonym. Hvorfor skal de fortælle deres fulde navn på Facebook? Fordi det er en kæmpe forretning at kunne målrette markedsføring til børn. Programmering på skoleskemaet Allerede i folkeskolen skal børn og unge lære, hvordan de passer på sig selv online, og de skal have en forståelse af, hvad nettet er i stand til inde bag de pæne, sjove sider, mener både Pernille Tranberg og Thore Husfeldt. - Vi taler om, at børn i dag er digitalt indfødte, men de er reelt stadig digitale analfabeter. Fordi man tager en vitaminpille, er det ikke ensbetydende med, at man forstår kemien bag, så fordi børn og unge kan bruge en ipad og komme på Facebook, er det ikke det samme, som at de ved, hvordan de skal agere på nettet. De er blevet selve produktet, siger Thore Husfeldt. Han mener, at børn skal undervises i programmering for at få en basal forståelse af, hvad computerprogrammer er i stand til at gøre med de oplysninger, vi giver dem, på samme måde som de skal lære mere om informationssøgning og kildekritik. Bibliotekarer som netguider I den ideelle verden burde det være muligt at søge efter information på nettet om alt fra seksualitet til religion uden, at man ti år efter kan blive hængt op på det. Problemet er bare, at overvågningen fra de store kommercielle, amerikanske virksomheder betyder, at den danske persondatalov reelt kan smides i skraldespanden, siger formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost. Bibliotekarernes opgave er oplagt, mener hun. I forlængelse af, at bibliotekarer skal undervise børn og unge i informationssøgning, kildekritik og i, hvad de må og ikke må på nettet, skal de også give eleverne en forståelse af, hvad det er for et miljø, de bevæger sig i på nettet at det ikke er neutral grund, og at de efterlader sig spor efter alt, hvad de gør. Bibliotekarerne skal give de unge redskaber til at slette eller sløre sporerne og passe på deres online identitet, mener Pernille Drost. Bibliotekarforbundet arbejder for et tættere samarbejde mellem folkeskolen og folkebibliotekerne netop for at give børn den viden så tidligt som muligt, siger hun og understreger, at det også er en oplagt vejledningsopgave for forskningsbibliotekarerne at hjælpe de studerende med at begå sig på nettet. 20 Perspektiv Februar 2013