BILAG 3: OBSERVATIONSNOTER

BILAG 3: OBSERVATIONSNOTER OBSERVATION PÅ INSTITUTION X Institution X er geografisk placeret langt væk fra myndighedscenteret i den anden del af København. Vi har lavet en aftale om at mødes med informant 3 klokken 10.00 om formiddagen på institutionen, men vi møder frem 20 minutter før. Vi benytter os af muligheden for at observere det område institutionen er placeret i. Institutionen er placeret for enden af en lille smal vej i et kvarter, der er præget af flere 3 etagers lejlighedskomplekser. Det virker som et meget roligt område. Institutionen er ikke tydelig at se fra vejen, da den er gemt bag et højt stakit og desuden er trukket lidt tilbage fra vejen. Det første, der møder os da vi træder ind bag stakittet og ind på institutionens område, er lyden af børnestemmer. Vi ser dog ingen børn på området. Institutionen er en stor gammel hvid bygning i to etager med en stor asfalteret gårdsplads foran. Gårdspladsen er helt tom. Vi leder begge to efter et skilt, der kan fortælle os, hvor hovedindgangen til institutionen er. Karen tager fat i en af de to døre, der vender ud mod gårdspladsen, men den er aflåst. Vi går rundt om institutionen og her kan vi se, at der på den anden side af et nethegn ligger en anden institution, som ligner en børnehave, og at det er her de mange børnestemmer kommer fra. På den anden side af institution X ser vi, at der er en stor have, hvor der er flere børn og unge i gang med forskellige udendørs aktiviteter. Vi hilser på en pædagog og en ung dreng, der er i gang med at spille basket. Drengen spørger med det samme at vi nærmer os: Hvad skal I?. Vi tøver begge to med at svare, men svarer, at vi er kommet for at snakke med informant 3. Drengen vil meget gerne vise os vej hen til informant 3, men pædagogen beder ham om at blive og vente til hun er tilbage igen: Jeg lukker lige pigerne ind, og så er jeg tilbage snart, ik?. Pædagogen låser os med sin nøglebrik ind i institutionen og viser os først igennem et stort lokale, som ligner en stue eller spisestue med sofaer og spisebordsgruppe. Pædagogen viser os hen til en lille gang, hvor vi finder informant 3, der sidder på et meget lille kontor sammen med en anden kollega. Informant 3 joker og siger: Her er vist lige småt nok til os alle sammen, lad os gå et andet sted hen. Informant 3 viser os straks hen til et rum på 2.sal, hvor vi kan afholde interviewet. Rummet er meget småt og lidt rodet og er indrettet med 3 lave lænestole og et lille sofabord.

Derudover er der i rummet et dukkehus samt en reol, hvori der er en masse forskelligt legetøj og tegninger fra børnene. Informant 3 låser os efter interviewet ud af hovedindgangen. OBSERVATION PÅ INSTITUTION Y Institution Y ligger meget tæt på myndighedscenteret, i samme lokalområde kun få hundrede meter fra borgercentret. Det første vi ser da vi ankommer til stedet er en meget høj hæk, der dækker institutionen, så man næsten ikke kan se den ude fra vejen. Institutionen er en stor 3 etagers bygning med en stor hoveddør, der vender ud mod vejen. Da vi forsøger at gå ind ad hoveddøren til institutionen finder vi ud af at den er lukket og vi må derfor vente udenfor indtil vi bliver lukket ind af I4, som vi skal interviewe. Hun viser os ind i et stort mødelokale, hvor hun har stillet både kaffe og vand frem til os. Hun fortæller at mødelokalet også bruges til børnesamtaler, og faglige møder. Efter interviewet kigger vi rundt i stueetagen, som hovedsageligt består af større kontorer og mødelokaler. Lige ved siden af institutionen, kun adskilt ved en lille vej ligger den tilknyttede skole, hvor institutionens børn er tilknyttet. OBSERVATION I MYNDIGHEDSCENTERET (BBU) Myndighedscenteret er en stor bygning på 4 etager og ligger lige ud mod en stor trafikeret vej. Da vi ankommer til myndighedscenteret (borgercenteret) første gang har vi nemt ved at finde indgangen dertil, men vi finder det svært at finde ud af hvilken etage vi skal gå i retning mod. På 2. Sal finder vi et skilt på døren, der leder os ind i borgercentret. Her er der en reception med to sekretærer, der med det samme henvender sig til os og finder vores aftale i kalenderen. Hun beder os om at tage plads i venteværelset foran receptionen. Her sidder der også en ung pige og hendes mor. I venteværelset hænger der plakater om diverse tilbud til psykolog og retshjælp. Der er også et legehjørne. Overfor venteværelset er der et mødelokale. Her sidder der flere og holder møde. Vi bliver hentet af vores kontaktperson, som viser os forbi receptionen og ned ad en lang gang hvor der er en masse døre til små kontorer. For enden af denne gang sidder centerchefen på et stort kontor. Det her er I1 s kontor, lige ved siden af slikket selvfølgelig. Siger vores kontaktperson og peger på en slikautomat på gangen. Vi bliver tilbudt kaffe og bliver vist op i kantinen, som ligger på 3. Sal i bygningen. Ja det er jo altså kun kommunekaffe jeg kan tilbyde jer. Da vi går ud af kantinen igen peger han på et lille rum, som han kalder for et udviklingshop rum. Rummet er indrettet med få møbler.

Ved interviewene med informant 2, 5 og 7 bliver vi ledt ind på deres egne kontorer, hvor der står et lille bord og nogle stole. I2 kontor er stort og ligger i nærheden af udviklingshop rummet på 3. Sal. UDVIKLINGSLABDAGEN PÅ VEGA D. 17.3.2016 Første del af dagen 8.30 12.00 Vi ankom tidligt til VEGA for at mødes med vores kontaktperson. Vi var de første, der ankom og dørene var lukkede. Vi mødtes med vores kontaktperson udenfor bygningen og gik sammen med ham ind. Første halve time var der morgenmad og kaffe. Dette foregik ved små opsatte borde i foyeren i Vega. Vi forsøgte at blande os med de andre deltagere, men mange af deltagerne grupperede sig meget hurtigt ved de små borde med nogle de tilsyneladende kendte på forhånd. Vores kontaktpersoner fra BBU hilste på mange af de andre deltagere, og virkede til at kende en stor del af de tilstedeværende. Vi fulgtes med vores kontaktperson op til den store sal i VEGA, hvor der var opsat mange stolerækker vendende op mod den store scene. Bagerst i lokalet var der opstillet stativer med store plancher. På scenen var der placeret en lang sofa og to lænestole på et gulvtæppe og med et sofabord. På bagtæppet var dagens program vist fra en projektor. Der var mange til stede i lokalet. Der var en overvægt af kvinder repræsenteret. Vi placerede os på en stolerække sammen med vores kontaktperson fra BBU. Da dagens program startede blev vi prikket på skulderen Nu skal I holde øje, for nu går det løs!. Han hentydede til at nu kom programchefen for TPF på scenen. Programchefen var meget energisk og sprudlende i sin facon. Han fremlagde, hvordan TPF indtil videre har forløbet og sagde, at der har været en fælles indsats omkring omstillingen, men at den fortsat skal styrkes og det var det dagen skulle bruges til. I dag skal vi sprede de gode erfaringer, så vi kan lære at lave en ny praksis fra praksis. Flere gange i sin lange indledningstale til dagen nævnte han ordet nye mindset i forbindelse med introduktionen til TPF. Han sluttede sin lange tale med at sige: Jeg havde sat 15 minutter af til at snakke og nu har jeg brugt snart det dobbelte, så nu vil jeg stoppe min talestrøm. Andet indslag på dagen var 3 unge, som har været i et ungepanel om løsninger til indsatserne for de unge. De 3 unge sad i sofaen med ansigterne vendt ud mod publikum og i en af lænestolene sad en mand, der stillede spørgsmål. Det lignede lidt et talkshow. De 3 unge var alle meget ivrige for at fortælle om dem selv og deres bidrag til løsningerne. En af de unge talte særligt meget og hun sagde flere gange at det vigtigste er at vi vil betragtes som individer og ikke en sag!. Der var megen

applaus efter indslaget. Andet indslag på scenen var 4 ledere fra forskellige centre, der skulle snakke om TPF. Det var 2 kvinder og 2 mænd. De var meget uenige om den videre tilgang til omstillingen. Den ene af kvinderne, var meget yngre end de andre i panelet. Hun var meget opsat på, at der skulle blive ved med at udvikles nye ideer, og blev ved med at nævne at der skulle udvikles på det nye mindset. De andre 3 gav mere udtryk for at de gerne ville ensrette TPF. En af mændene sagde at han vi skal også ensrette det noget mere og koge det ind, så alle ved hvad TPF er. I pausen gik vi igen ned i foyeren, hvor der var kaffe. Vi snakkede først med vores kontaktperson, men han faldt hurtigt i snak med nogle af de andre deltagere. Vi stillede os ved et af højbordene, hvor vi faldt i snak med to unge kvinder. Den ene var afdelingsleder på en institution og den anden var ansat inde i hovedstaben, hvor hun lavede statistik. Vi spurgte dem om, hvad de synes om TPF. Kvinden fra institutionen sagde, at hun syntes de havde arbejdet sådan længe og at hun ikke kunne se nogen ændring i det. Den anden kvinde vidste ikke så meget om TPF i praksis, men fordi hun var ansat inde i staben så hørte hun om det konstant på arbejdet. Efter pausen var der en times oplæg fra to kvinder fra Center for Offentlig Innovation, som holdt et fagligt oplæg om spredning af offentlig innovation. De havde mange slides med, der illustrerede nogle modeller for, hvordan man kunne sprede løsningerne. Flere gange jokede de ved at henvise til programchefen, for ikke at have kunne huske deres navne. Sidste indslag på scenen var to unge piger på 14-15 år og den samme mand, som tidligere udspurgte de andre deltagere på scenen. Pigerne kom ind på scenen mens de spillede en fodbold til hinanden og de var desuden klædt i træningstøj med logoet fra Idrætsprojektet. Pigerne fortalte om deres oplevelser med Idrætsprojektet, hvor de er frivillige instruktører for andre unge og hvor de instruerer dem i at spille fodbold. Begge piger var meget entusiastiske omkring Idrætsprojektet. Den ene af dem kunne slet ikke sidde stille, men rykkede rundt i sofaen. Mange af deltagerne i salen smilede og småsnakkede under indslaget. Frokosten foregik igen nede i foyeren, hvor der var opstillet langborde med buffet. Det var stående taffel, da der kun var få borde til rådighed. Mange stod grupperet sammen om højbordene. Vi snakkede i pausen om, hvad vi havde set og særligt programchefens måde at være på. Vi kom i snak

med en af de to kvinder, der havde holdt oplæg på scenen. Vi fortalte om vores speciale og de syntes det lød spændende og sagde at vi gerne måtte kontakte dem, hvis vi kunne bruge dem til noget. De fortalte at de var i gang med at lave en evaluering af den første fase af TPF, som ville blive udgivet i slutningen af maj. Yderligere faldt vi i snak med to fra en institution som havde været med på en af prototyperne. Da vi fortalte vi var specialestuderende var de meget ivrige i forhold til at fortælle om deres projekt og om hvor spændende det havde været at være med. De omtalte TPF meget positivt, og brugte ordene meningsfuldt, udvikling, faglighed, i deres beskrivelse. Denne institution gav ligeledes til kende at, hvis vi ville undersøge noget nærmere var de meget villige til at hjælpe. Anden del af dagen 12.45 16.00 Efter frokost blev vi gennet op i den store sal igen, hvor programchefen stod på scenen. Vi blev bedt om ikke at sætte os, men i stedet begynde at bevæge os rundt i lokalet til de forskellige opstillede plancher bagerst i lokalet. Når i hører denne lyd *, så er det på tide at gå videre og date en ny prototype. Sådan lød instruksen fra programchefen. Mange grinte. Der opstod lidt forvirring, fordi ikke alle havde forstået, at det gik i gang med det samme. Vi gik over til den planche, hvor vores kontaktperson også var. Her var der rigtigt mange deltagere og det var svært at komme tæt på planchen, så man kunne læse, hvad der stod. En kvinde skyndte sig med at fortælle meget hurtigt og højt om den prototype hun havde været med til at lave, der hed Ingen pauser. Hun blev afbrudt midt i en sætning af den høje lyd, der indikerede at nu skulle man gå videre til en ny prototype. Igen var der forvirring at spore i lokalet. Vi valgte at holde os lidt på afstand af de grupperinger, der var rundt om plancherne. Mange af deltagerne forsøgte at spørge ind til prototyperne, men ofte blev de ikke hørt eller også druknede deres spørgsmål i den summen, som var overalt i lokalet. Der var 6 runder med speeddating, som alle varede 10 minutter. Inden pausen fik vi besked på at vi skulle vælge 2 prototyper, som vi ønskede nærmere kendskab til, for lige efter pausen ville der være mulighed for at høre mere indgående til disse prototyper. I pausen