BILAG 9: INTERVIEW MED I6 (MYNDIGHEDSDEL)

Transkript

1 BILAG 9: INTERVIEW MED I6 (MYNDIGHEDSDEL) Interviewer K: for Karen, N: for Nikita Interviewperson: I6 K: Først til at starte med vil vi gerne høre lidt om hvad er din uddannelsesbaggrund og din erhvervserfaring? I6: Okay.. det er at jeg er uddannet kunsthistoriker bed Aarhus universitet.. så jeg har arbejdet i en hel anden verden det har været sådan på museum, så jeg er en senuddannet socialrådgiver, men jeg har haft meget erfaring som frivillig i dannerhuset og i ungdommens røde kors, sådan med voldramte kvinder. K: så du er fra Januar sidste år eller hvor lang tid? I6: at jeg har været ansat her ja, fra K: ja og hvis du skal beskrive sådan en almindelig hverdag for dig, ja altså en almindelig arbejdsdag for dig`? I6: først og fremmest så tjekker man ens mail, man plejer at få mange mails. øøhmm det er nogle gange det, det er meget sådan administrations arbejde.. så det er vigtigt at man kontakter dem rimelig hurtigt, at man bare siger tak for din mail, og jeg skal nok undersøge det.. det er det allervigtigste for familien som gerne vil have et hurtigt svar. K: hvad gør du ellers? I6:så skriver jeg en seddel om de opgaver jeg vil lave i løbet af dagen, vi laver opfølgning inden for 3 til 6 måneder.. det er meget vigtigt at vi overholder det..så holder jeg øje med om jeg mangler en børnesamtale eller..så laver jeg et notat om det.. men det er svært at planlægge, der sker altid noget akut.. det kan være rigtig svært at forberede, det kan godt være at man.. der kan hurtigt gå 2-3 timer med noget helt andet end det man havde planlagt eller regnet med. K: så man skal være forberedt på at det kan skifte? I6: ja. K: jeg skal lige hører har du arbejdet andre steder som socialrådgiver end heri SOF? I6: Jeg har været i praktik på ungeområdet på østerbro, og så har jeg været tilknyttet børnegruppen, lige nu jeg er i ungegruppen, så det er noget helt andet. K: Så ikke så meget erfaring inden du startede her? I6: nej kun som frivillig og en helt anden baggrund, så det er derfor. K: ja selvfølgelig.. okay.. men hvordan er din opfattelse af at være ansat her i BBU?

2 I6: jeg er rigtig glad for at være ansat i københavns kommune, nu har jeg jo ikke prøvet at være ansat i en anden kommune, men her sker meget, det er en kommune med mange ressourcer, det vil sige der ofte er nogen kursus, nogle rigtige spændene kursuser med folk som er faglig stærk og.. vi har også mange kontakter til fx. psykolog eller en pædagog eller lignende, man får ofte en masse viden..man kan også sætte flere forslag igang, jeg har fået at vide det kan man ikke rigtig i andre kommuner fordi de er små kommuner, hvor man ex. sætter noget igang med en familie behandler, men så kan man ikke også sætte noget i gang med kontaktpersonen.. men er der sådan flere muligheder. K: så vil vi dreje det over her på det der hedder tæt på familien, det er jo det vi interessere os meget for.. øøhmm men når vi bare siger tæt på familien hvad tænker du så? I6: så tænker jeg på det som du har sagt. jeg fik at vide at københavns kommune arbejder tæt på familien.. og så tænkte jeg hvad er det? Så fik jeg et papir og den opfattelse at det betød man ikke havde særlig mange sager og at det var derfor.. og jeg har så snakket med mange af mine andre kollegaer og de fleste og for det fleste af os er det her med at tæt på familien drejer sig om fordi man ikke har særlig mange sagerog vi har snakket meget sammen her i huset om og vi tænker at det her tæt på familien har været i hvert fald inden for københavns kommune det har været en proces hvor hvor der opstår projektet og så tager vi udgangspunkt i de unge, de unge skal lære at være selvstændige og vi skal være tæt på dem så de kan finde deres egen vej i livet og vi undgår anbringelse, men den måde man arbejder på som den individuelle sagsbehandler det har været en proces hvor vi har gennem processen, hvordan man hvordan kan jeg sige det, hvordan man som sagsbehandler vil arbejde sådan med tæt på familien. Det handler ikke kun om at man ikke har særlig mange sager, men det handler om at være og hvad er tæt på familien for mig. K: og hvad tænker du om den måde der altså er blevet snakket om tæt på familien på? I6: Den måde hvor vi snakker om tæt på familien er, vi stiller spørgsmål til det, hvad betyder det at vi ikke har særlig mange sager...betyder det opfølgning ofte eller at vi skal besøge dem derhjemme eller, vi forsøger hele tiden at.. så det er meget individuelt hvordan folk de bruger deres tid i forhold til at man ikke har særlig mange sager..på en måde man har en frihed i selv at kunne strukturere ens hverdag og i hvilken tilgang man vil komme tæt på familien. K. oplever du at når du snakker med de andre kollegaer at det har ændret sig meget i forhold til nu, altså hvordan det har været før? I6: ja jeg har nogen kollegaer som har været her i 14 år og de synes det har en enorm betydning at de ikke har så mange sager, det er alfa omega at man gør et godt stykke arbejde,fordi når man er presset og der er nogle frister og man ikke kan levere det der forventes, det er især i forhold til opfølgning, hvor man måske ikke har tid for, hvordan kan man sige det at fx strukuterer en børnesag inden eller reflekterer eller tænke ud af boksen og være kreativ og inddrage også de andre samarbejdspartnere, så de kollegaer der har været længe her i huset de, er meget positive overfor at de er blevet sat ned i sager, før har de siddet med op imod 50 og det er altså ret mange. K: så du kan godt høre på de andre at der er meget forskel fra før til nu? I6: ja så man levere noget helt andet.

3 K: hvad har det betyder for deres forståelse af at være socialrådgiver? I6: Det som vi har snakket meget om, det er som en tankegang om hvem er man som socialrådgiver.. øøh myndighed eller hvad med når man laver det her administrativ arbejde, så hvad er ens rolle som socialrådgiver, og det er vigtigt for når man sidder i kommunen at burakratiet og det administrative fylder meget. så tænker jeg nu har vi mulighed for at tænke okay hvad er vores rolle så som socialrådgiver, men også tid til at hente noget teoretisk viden som ligger, nogen gange glemmer man det og de forskellige metoder fordi det administrative og økonomiske fylder utrolig meget. og så er der tid til at tænke nu der tid til at finde ud af hvordan man er en god socialrådgiver. N: så du føler at der har været plads til selv at kunne bidrage med hvordan man er socialrådgiver i TPF? I6: Ja der er mange kurser især her i forhold til tæt på familien og man får mulighed for at hvad kan man sige, hente noget viden og det synes jeg er rigtig spændende..så det er nogle kurser lige præcis i forhold til københavns kommune, deltager i de der kursus hvor alle socialrådgivere og kontaktperson og familiebehandlere mødes og virkelige lærer at bruge nogle metoder, så er der sådan nogle forskellige emner, men jeg har ikke været endnu, da der ikke kan være plads til alle. så vi kommer i forskellige runder. K: så du kommer på senere? I6: ja. det håber jeg. K: men har du været involveret i forhold til noget tæt på familien?' I6: ja vi holder nogle gange nogle møder hvor vi snakker om hvad er det at være tæt på familien og snakker om nogle sager og hvordan vi kan gøre det bedre. N: er det så kun her i huset eller? I6:ja. K: du har ikke været med på et af de der projekter eller prototyper? det er bare for at forstå det helt rigtigt? I6: nej jeg har ikke være på sådan en prototype for familien. de laver sådan nogle forskellige runder. men som sagt så holde vi de her møder hvor vi snakker meget om TPF og så har der lige været et stort møde hvor alle var med og der var nogle forskellige oplæg om projekterne og? K: Hvordan har du det sådan generelt med forandring? omstillingen er jo tænk som der skal ske en ændring i organistationen? hvordan har du det med forandringen generelt? I6: jeg tænker det er rigtig godt at tænke på nye måder fordi nogen gange så den måde man arbejder på det giver ikke nogen mening eller man ser at det fx ikke løser de unges problemer.. efter nogle år er der stadig de samme problematikker, så det er fedt at der er den her mulighed for forandring også i forhold til at ens rolle som socialrådgiver som er så betydningsfuld i forhold til at hjælpe de unge og, så det er rigtigt, det er meget positivt tænker jeg..

4 K: vi har en lille øvelse til dig, hvad belaster dig ift. tæt på familien, hvad stresser dig, og hvad begejstre dig, hvad giver dig glæde i at arbejde med tæt på familien. I6: det er ikke alle samarbejdspartnere der forstår formålet med tæt på familien. Og det er der der kan være lidt udfordringer. N: mmhh kan du sige lidt mere om det? I6:Det vil sige det vi gør lige nu i Københavns Kommune er hvis vi kommer tæt på familien, det vil sige at man at man har flere børnesamtaler og flere opfølgninger og hjemmebesøg og indtræder i de der samarbejdsmøder.. det jeg oplevede en gang med en sag det var, men en ekstern leverandør, en kontakt person som vi ansatte, men ofte kontakt personen tænker meget de vil gerne have en relation til den unge, de tænker meget i forhold til relation, og nogle gange når de unge har en konflikt med forældrene, vil kontaktpersonen slet ikke komme ind i familien, for så ville kontaktpersonens relation til den unge påvirkes af konflikten så at bevare det her frirum der når de unge er sammen med deres kontaktperson, som oftest er når de er udenfor på gaden eller hvor det nu er, så i hvert fald det var et problem, for pigen fortalte nogen ting som foregik i familien, det var rigtigt at det skete, men måden hun fortolkede det på var ikke sådan rigtig. Så da jeg fik en status fra kontaktpersonen var den meget negativ i forhold til familien. og så spurgte jeg okay men hvor mange gange har du så været hjemme hos familien? Og det viste sig så at kontaktpersonen mødte pigen på gaden og kontaktpersonen havde kun været hos familien højst to gange. N: så han kunne ikke se den samme værdi i at være tæt på familien? I6: nej og fordi det det er som vi gør der er at arbejde sådan helhedsorienteret. Ja det er rigtigt det de unge siger men vi tager indtager også familien og hvad kan man sige, familien er det aller vigtigste for at de unge på et tidspunkt kan fungere, men også for at undgå en anbringelse. og det er her vi siger, at det er også vigtigt at inddrage forældrene og det er rigtigt at en kontaktperson gerne vil have et frirum med de unge, og mødes på en cafe eller men hvis den unge bliver ved med at fortælle noget om familien og kontaktpersonen slet ikke træder ind i familien for ikke at ulejlige forholdet til den unge, så det også bliver et problem for det er vigtigt også at observere i familien for at danne sig en forståelse af hele situationen. N: så det kan godt give nogle problemer mellem jer som samarbejdspartnere? I6: ja det var kun en enkelt situation hvor vi tænker det er vigtigt at vores samarbejdspartner ved at vi arbejder på en helt anden måde, fx jeg plejer at få mange underretninger fra skolen om alt muligt at de unge ikke har haft skolebøger med og de har ikke taget kontakt til forældrene. så jeg tænker det måske er vigtigt at have en dialog med forældrene først.. men okay det er en helt anden afdelingen fordi det er Københavns kommune... K: så det der måske godt kan presse lidt det er det her samarbejde med nogen som måske ikke helt har forstået hvad TPF er, er det rigtig forstået? I6: Ja, men vi har også fået flere økonomiske ressourcer, der er blevet ansat flere sagsbehandlere og der er ikke blevet ansat flere lærere, så der er ikke blevet ansat flere ude i institutionerne. Så det handler også om de økonomiske ressourcer der er for at implementere et projekt.

5 K: så det at der sker en ændring, betyder også at der skal ske en ressourcemæssig ændring? I6: ja eksempelvis at man får mulighed kan hente nogen viden igennem et kursus.. og med skolereformen osv. kan man jo godt forstå de har travlt og? K: så der er ressourcer her til at være med i TPF, men det følger ikke rigtig med hele vejen rundt. I6:Nej og det var også politisk bestemt for at undgå anbringelser at det skulle være her for de unge ikke i børnegruppen, for så kunne man undgå anbringelse, så derfor kunne man ansætte flere sagsbehandlere, så man kunne have færre sager, så det er politisk bestemt. Men også når man tænker den her inklusions tankegang, så tænker man det er en rigtig smuk tanke men har lærerne været på kursus, har de fået nogle økonomiske ressuorcer så de lærer nye metoder at arbejde med inklusion på.. det har de vist ikk? K. Det leder mig faktisk over til næste spørgmål, for det lyder som om i har fået forholdsvis meget information herherinde, der er kurser og det at i snakker med at kollegaer der er med i TPF? Hvordan oplever du generelt informationen eller formidlingen af TPF har været? I6:jeg tænker, som sagt så er det startet i 2015 og det er noget som udvikler sig, og det er selvfølgelig ikke alle som følger med fordi det tager tid at få alle med og ændre ens tankegang og se om det fungere eller ej, så jeg vil sige der er i hvert fald meget som kan arbejdes videre med i projektet, men i hvert fald så dem som er som har idrætsprojektet, så de følger med fuldstændigt. Men det er mest dem i det lokale samfund eller eksterne leverandører som ikke med inden for vores, men at man også kunne ønske at de kunne følge med K: hvilke eksterne samarbejdspartnere tænker du specielt her? I6: for det meste at det fungere, men nogle gange som eksemplet med den der pige, hvor man tænker nu arbejder vi på en helt anden måde K: og så er det bare ikke helt fulgt med helt ud til de andre, men hvorfor tænker du så at i har mere styr på det end de eksterne leverandører? I6:Det er igen det der med at de ikke er Tæt på familien så de levere bare en service K:Ud fra det de måske plejer I6 Præcis. Man fortæller dem at nu arbejder københavns kommune på en helt anden måde, men det har været en generelt tænkning at socialerådgiverne har haft alt for travlt, hvor for at aflaste tog en kontaktperson, familiebehandler eller andre ansvar for alt muligt,nu vil man gerne involveres i processen.. og man tænker man også gerne vil være med, jeg vil også gerne være en, at vi holder ofte nogle møder og kan følge med. N: sådan så gerne vil være med i det, og ikke belemres af det? I6: ja sådan så man ikke kun vil være med om 3 måneder til opfølgning og få en status, men man vil også være en del af processen. Men det handler igen om den rolle, for for mange familier er det os der bestemmer i sidste ende, så selvfølgelig er en kontaktperson eller en familiebehandler

6 en mere neutral rolle. Fordi man netop har den her myndighedsrolle, derfor oplever jeg at det er nemmere for de unge at åbne sig for en familiebehandler eller en psykolog og derfor handler det også om at se os myndighedspersoner på en helt anden måde. K: tager du som socialrådgiver også ud i familien? I6: ja men det kommer an på familien..hvis jeg gerne vil have at de åbner sig eller fortæller noget, så tager jeg på hjemmebesøg, men hvis jeg skal fortælle dem noget bestemt, så får jeg dem herind. for så er man inden for nogle instituionsrammer K: Hvordan har det været at skulle ud til dem? I6: det kan jeg godt lide K: er det dit indtryk af at det kan andre også? I6: ja jeg tror det er de fleste der synes det samme. K: i forbindelse med at vi har undersøgt og været i berøring har vi hørt mange gange at der skal skabes et nyt mindset, hvad tror du der menes med det? I6:det handler igen om hvordan vi kan tænke ud af boksen, det har vi brug for, der er sådan nogen med at vi skal inddrage det lokale samfund, eksempelvis med tingbjerg..her foregår der alt muligt med unddomsklub og de laver madkurser osv. Og når man sidder herinde fanger men ikke altid hvordan man kan bruge dem derude, så tænker man bare det skal være en foranstaltning, når man kunne bruge nogle frivillig og bruge det netværk der er i samfundet..og så behøver man ikke bruge penge. K: så det lyder meget som om at det er noget med at man skal tænke ud af boksen, føler du der er plads til det? I6: Ja det gør jeg. K: Fair proces? Har du nogen kendskab`? I6:nej for jeg har ikke været med endnu, men nogen af mine kollegaer har lige været på kursus og de har lært utrolig meget nyt, men jeg kender det slet ikke. N: men du føler at i har været inddraget i processen? I6: ja især det at vi holder de møder her internt i huset, en gang om måneden, hvor vi reflektere om hvad er tæt på familien og vi bruger nogle eksempler og vi bruger hinanden. så det synes jeg ja, virkelig. N: så det lyder for mig så også som om i er med til at udvikle TPF sammen med hinanden? I6: ja præcis det er slet ikke sådan at vi får at vide sådan her skal det være. vi er selv med til at udvikle det.

7 K:altså sådan i forhold til forandringen i organisationen, hvordan oplever du det foregår her? I6: Det er en organisation som ofte er i forandring og der sker altid noget og opstår altid noget... det står aldrig stille. Jeg tror folk vænner sig til det at det er i konstant forandring... K: tænker du at tæt på familien adskiller sig fra tidligere forandringsprocesser der har været eller du har været en del af? I6:ja i hvert fald til andre kommuner af hvad jeg har hørt at tæt på familien er noget nyt og det er ikke set før..jeg tror også det handler om ressourcer, vi har også fået ressourcer så nogen folk kan sætte sig ned sammen og udvikle nogle gode ideer om hvordan det bliver bedre.. K: men så tror jeg ikke vi har flere spørgsmål? vel Nej? N: Nej? I6: så slet ikke noget om de unge? (Her forklarer vi, hvorfor vi ikke ser på de unge, men på organisationen og processen) N og K: Tusind tak for hjælpen I6: jeg håber i kan bruge det til noget.. N: det kan vi i hvert fald.