Stedbundne ressourcer i en landskabsforvaltningskontekst

Relaterede dokumenter
Hjælpen er nær. Et hjælpehæfte til udfyldelse af skema til kortlægning og vurdering af landskabskarakterområder

Kværs landsby. - landskabsanalyse efter landskabskaraktermetoden

OVERBLIK over Landskabskaraktermetoden

PLANLÆGNING FOR OG MED LANDSKABET - HVORDAN KAN DET

Landskabskaraktermetoden

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden

Helheder og kompetencer i det åbne land

Landskabskaraktermetoden lokalt

Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri

Multifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder

Sådan skabes et fælleskab om lokale løsninger som vådområder

Metoder og planer i Landskabet

Landskabskarakter- og oplevelsesværdikortlægning i Ringsted Kommune

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Participatoriske modeller på landskabsskala dnmark landskabs-værktøjet

Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning

Masterkurser i Friluftsliv

LANDSKABSKARAKTERMETODEN

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metode. Lone Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Københavns Universitet

INDDRAGELSE I DEN STRATEGISKE PLANLÆGNING. Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU

Fremtidige udfordringer og eksisterende erfaringer med kommunal arealplanlægning

Ny lokalplan for Smørumovre? Smørumovre Bylaugs Generalforsamling 30. oktober 2013

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder

Vil du arbejde videre med dit brand?

KEND LANDSKABET OG BRUG DET GODT!

Område 9 Svinninge Vejle

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

Formålet med efteruddannelsen er, at kvalificere deltagerne så de kan:

Bosætning som nøgle til ny erhvervsudvikling i udkantsområder Indlæg på Åben Land konferencen 2010

NATUR- OG LANDSKABSTEMA KP17

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Program Træning som behandling af hjertepatienter

FoU-projekt om gymnasiefremmede 2.0

VandkvalitetsCamp 2012

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

Fremtidens Landskaber

Område 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

SFI s undersøgelse af lønforskelle

Kulturmiljøet i landdistrikterne. Morten Stenak Konsulent, Ph.D.

Fremtidens LANDSKABER? Fremtidens PLANLÆGNING?

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Helhedsorienteret planlægning i det åbne land

OGIS 2.0: Kortlægning af oplevelseskvaliteter i land og by

Drejebog menighedsråd Redskab 1

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Grønne udviklingsplaner. Arbejdsmøde december 2014

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Kuperet skovnært landskab

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

LKM metoden og Haderslev kommune. Poul Jørgen Christensen

Demokrati og medborgerskab. Sidste dag i forløbet Vi opsummerer og gør klar til fremlæggelse H C Ørsted Gymnasiet Frederiksberg

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Plan09 projektet: Landskabsstrategier, 1. workshop, Salling Jørgen Primdahl. Landskabsdiagnose om landskabets karakter og tilstand

Tilgang og principper for Grøn Strategi. Oplæg i Bæredygtighedsrådet, maj 2017

Perspektiver for areal- og miljøforvaltningen i det åbne land udfordringer og forvaltningskulturer

Fremtidens landskaber indretning og forvaltning

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag

Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.

Landskabsstrategier teori og praksis

Sted og dato Dias 1. Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer

A V G 1 P L D 2 L O A N S E 6

STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Status på livsstilsinterventioner for børn med overvægt i regioner og kommuner

Værdisætning af træer i Danmark VAT03 og dens styrker og svagheder. Thomas B. Randrup

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program

Københavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008

Naturplaner i landbruget - Diplomuddannelse. Tid og sted Modul 2: Den november 2003, Vildtforvaltningsskolen, Kalø, 8410 Rønde

Strategi for landdistrikter og byer. Lemvig Kommune

Det åbne land i kommuneplanen

Hvad gør kirkegården til et godt sted for de pårørende?

Workshop Sommermøde 2016 Systematik i socialt arbejde

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD

Debatmøde og ekskursion om fremtidens landskaber på Nordmors

PROGRAM DIPLOMCLASS I DIGITAL TRANSFORMATION. Foråret 2019

Identitet og stedbundne ressourcer - mere end modeord? Stedsbaseret udvikling eksempler fra Tyskland

Forslag til forløb om ulighed

fra proces til resultat PLAN 09

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området

Borgermøde Byudviklingsplan for Gistrup. 23. maj kl. 18:30 Gistrup Hal 1

MacMann Berg Go morgenmøde 2013 Fra PROFESSION til PROFESSIONALISME

Nye veje med dokumentation. SOFU årskursus 2015

Lemvig Kommune Rådhusgade Lemvig Fredericia, den 26. juli 2013

Formål. Udviklingsforløb på 1½ år

Fladbakker i Lynge Nord

Ny motorvej Give- Billund-E20-Haderslev

Hvordan reagerer cyklister på ændringer i cykelinfrastrukturen? Et oplæg i to akter.

Møborg Bakkeø. Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse Landskabsvurdering

Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de enkelte slides)

Forskellighed skaber udvikling

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab,

AGENDA. Om AnyCom A/S. Krav til kommunikation i sundhedssektoren. Udviklingen i telefoni. Fremtidige kommunikationsplatforme.

Rammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører

Opfattelser af landskabet

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009.

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

Transkript:

Stedbundne ressourcer i en landskabsforvaltningskontekst Peter Stubkjær Andersen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Master i landdistriktsudvikling og landskabsforvaltning Modul 3b Temadag København 14. april 2015 Dias 1

Stedbundne ressourcer et landskabssynspunkt Stedbundne mobilitet Ressourcer typer Landskabets stedbundne ressourcer DET STEDBUNDNE ER DET, SOM FYSISK, SOCIALT, KULTURELT ELLER ØKONOMISK ER BUNDET TIL STEDET I EN SÅDAN GRAD, AT DET IKKE LÆNGERE VIL GIVE (SAMME) MENING, ELLER VIL TABE VÆRDI, HVIS DET FLYTTES. (Christensen, 2013) LANDSKABETKAN FORSTÅS BÅDE SOM SELVE AREALET ( OBJEKTIVT ) ELLER UDSEENDET AF AREALET ( SUBJEKTIVT ) I LANDSKABSFORVALTNING ER UDGANGSPUNKTET SOM OFTEST, AT ET LANDSKAB ER ET AFGRÆNSET, GEOGRAFISK AREAL. STEDBUNDNE RESSOURCER ER PRI- MÆRT LANDSKABETS NATURRESSOURCER TYPER AF RESSOURCER: HUMAN- NATUR-(udtømmelige/uudtøm.) KAPITAL- IMMOBILE/MOBILE HÅNDGRIBELIGE/UHÅNDGRIBELIGE Natur Lokal viden Bebyggelse Lokale værdier Infrastruktur Lokal kultur (efter Svendsen, 2007) Stedbundne Ressourcer, Potentialer, Oplevelser? Dias 2

Stedbundne ressourcer og landskabsforvaltning Den generelle landskabsforvaltningsmodel og ressourcer: KAPITALRESSOURCER? Design Planlægningssystemet Implementering NATURRESSOURCER HUMANRESSOURCER Struktur Ejer Landskabssystemet Funktion Producent Aktørsystemet Efter Kristensen & Primdahl 2000 Dias 3

Analyse-landskabets stedbundne ressourcer? I udgangspunktet vil tilgangen i en analyse af landskabets stedbundne ressourcer ikke adskille sig væsentligt fra en almindelig landskabsanalyse: Formålet med landskabsanalyse: Findeog synliggørehvad der er vigtigt i landskabet (samt at forenkle den komplekse virkelighed). Kortlægning Vurdering Dias 4

Værktøjskassen et bud på analysemetode Fra Stahlschmidt & Nellemann (2009): Værdianalyse en vurdering af landskabet Formål: At vurdere (værdisætte, bedømme, evaluere) landskabets kvalitet Hvad er værdifuldt/bevaringsværdigt vs. dårligt/problematisk? Eksempel: Landskabkaraktermetodens fase landskabsvurdering : Landskabskarakterens styrke Særlige visuelle oplevelsesmuligheder Landskabskarakterens tilstand Landskabskarakterens sårbarhed - En værdianalysegiver et indblik i de stedbundne ressourcers kvalitet og potentiale. Dias 5

Stedbundne ressourcer relationer og spørgsmål Det ligger implicit i begrebet, at Stedbundne ressourcer også handler om værdier eller graden af værdi (i hhv. værdifulde og værditømte landskaber) Hvem afgør, hvad der har værdi og hvem afgør, hvilke potentialer der findes i et landskabs stedbundne ressourcer? Hvad kommer først ressourcer eller potentialer? I EN LANDSKABSFORVALTNINGSKONTEKST VIL UDGANGSPUNKTET VÆRE EN GEOGRAFISK / AREALMÆSSIG TILGANG TIL LANDSKABET EN ANALYSE AF DE STEDBUNDNE RESSOURCER VIL SOM UDGANGSPUNKT HAVE FOKUS PÅ DE NATUR- /KULTURGEOGRAFISKE RESSOURCER DER MÅTTE VÆRE I ET GIVET LANDSKAB. Dias 6

? Dias 7

Anvendelse af begreberne 13:50 Individuel tid: I forhold til din opgave (2+3) på modulet, hvordan indgår begrebet Stedbundne ressourcer? Skriv og beskriv nogle stikord ned, herunder også i hvilket omfang begreberne værdier og identitet spiller en rolle i din opgave. 14:00 Par-tid: Præsentér dine tanker om begreberne i forhold til din opgave for din parpartner på skift. Det er partnerens opgave at stille opklarende spørgsmål jeres tilgange til begreberne (10 min. pr. person). 14:15 Fælles tid: Der lægges op til en bredere diskussion af, hvordan der kan arbejdes med begreberne i jeres opgaver. Hvad er ligheder og forskelligheder? Er der forskel mellem de to moduler (3a, 3b), i forhold til hvad forståelse af stedbundne ressourcer er og hvordan der arbejdes med dem? 14:45 Afslutning: Opsamling på diskussionen og på dagen som helhed. Er vi blevet klogere, og ved vi hvad der skal ske fremadrettet i forhold til opgaverne? Dias 8