13. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø. Høstgudstjeneste Mattæus 20, 20-28 Herre, vis mig den vej, jeg skal vandre, og gå den sammen med mig. AMEN Marken er mejet, og høet er høstet. Og nu er det allersidste læs er i hus. Frugten er plukket, og træet er rystet. Så nu er der glæde. Måske også en stille lettelse. Det er ikke let at få thybo-bonden til at springe op og jubilere af fryd; men jeg har da fået positive svar på mit spørgsmål: Hvordan gik det så med høsten? Jow, det var godt nok! Og det betyder vist nok, at det er helt tilfredsstillende. En anden sagde: Jo, noget var godt, og noget andet var ikke så godt! Og på spørgsmålet om arbejdet gik godt, kommer det lidt hurtigere: Jo, det gik rigtig godt med alt det, som vi fik ind før regnen kom! Men jo, det har været let; og nu er vi så i gang med at så! Denne let underspillede måde at sige det på, at det nu ikke er så ringe, den passer meget godt med, at bonden ved, at det faktisk slet ikke er en selvfølge, at det går godt. Det kan sagtens gå galt. 1
Men det passer også godt med et sindelag, som på god kristelig vis kommer til udtryk i sangen, når vi synger: Rev vi marken let, det er gammel ret, fuglen og den fattige skal også være mæt. For det er jo gaver. En god høst er ikke en rettighed. En god høst er ikke en selvfølge. Derfor skal der også være noget til den fattige og til fuglen. Jeppe Aakjær formulerer det således: En skælven i et ydmygt sind, en bøn til altets fader, før avlen bringes ind. Vi har bragt blomster med til kirke i dag. Vi er ankommet til gode kendte høst-melodier. Vi sættes i lidt gammeldags stemning; og alligevel kan vi ikke helt slippe bekymringerne. For vi ved jo godt, at der også er så meget andet, der bestemmer, om der nu bliver økonomi i det hele. Vil russernes blokade af landbrugsvarer kunne opvejes af eksport til andre markeder? Vil renten falde mere, og jordpriserne stige, så banken linder lidt på låget til pengekassen? Se, det er jo noget, som vi selv skal holde styr på ikke den enkelte, men vi mennesker nationalt og internationalt. Og det må politikerne tage sig af både udenrigsministre, fødevareministre og handelsministre. Og det kan jo godt give grund til bekymring alt afhængig af politisk temperament. 2
Men dybt inde sidder stadig lettelsen, glæden, bønnen i det ydmyge sind: En tak til altets Fader. Derfor giver vi i dag også lidt af det hele som en tak, så at andre kan få glæde af vor overflod. Når vi har det sind, så hænger det sammen med det, der sker i dette hus. Her kommer vi med vore små til barnedåb, fordi vi gerne vil holde fast i, at kærlighed er vigtigere end ære, og at tilgivelse er vigtigere end hævn. Det er vigtigere at elske, end at søge ære. Det er vigtigere at tilgive, end at søge hævn. Derfor døber vi vore børn til at leve i syndernes forladelse. Derfor lærer vi hinanden at bede: Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. I går ind i dette hus, fordi det er vigtigere at takke i stilfærdig ydmyghed, end at rende pralende rundt og vise verden, at jeg er den bedste. Fru Zebedæus ligner den anden side af os. For vi har jo også den anden side! Fru Zebedæus ville have Jesus til at love, at hendes to sønner ville få de bedste pladser i Guds Rige den ene ved Jesu højre side, den anden ved Jesu venstre side. I dag hedder det at være curling-forældre. Dem, som rydder enhver forhindring af vejen for deres børn. Som far og mor skal vi nok sørge for, at vore børn får det allerbedste. 3
Som far og mor skal vi nok sørge for, at vore børn bliver sunde og raske, Som far og mor skal vi nok sørge for, at vore børn bliver stærke i både krop og sjæl. Som far og mor skal vi nok sørge for, at vore børn bliver tilmeldt den bedste uddannelse. Det fortælles, at selv nybagte studenters forældre ringer til universitet for at sikre, at deres unge kommer glat igennem! Ikke noget med at børnene selv går i skoven - og selv finder hjem igen! Ikke noget med at børnene selv låner en robåd og sejler en lille tur i et havnebassin - og selv kommer i land igen! Ikke noget med at børnene kommer til at cykle lidt for stærkt ned ad en bakke og er lige ved at miste kontrollen - og selv drager erfaring. Nej, vi vil værne og beskytte. Vi vil sikre vore børn de bedste pladser. Som en anden fru Zebedæus. Nu blev det ikke Zebedæus-sønnerne, der fik de bedste pladser i Himmeriget. I hvert fald den ene plads ved siden af Jesus blev, da det kom til stykket, givet til en røver, som døde på korset ved siden af Jesus! Jesus satte sig nemlig på de nederstes sted. Jesus satte sig op mod de stores fortræd. Jesus satte sig ind i de yderstes nød. Jesus satte sig ud over dødsangst og død. 4
Jesus sagde: I ved, at folkenes fyrster undertrykker dem, og at stormændene misbruger deres magt over dem. Sådan skal det ikke være blandt jer. Men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl! Det er vigtigere at elske, end at søge ære. Det er vigtigere at tilgive, end at søge hævn. Det er vigtigere at takke i stilfærdig ydmyghed, end at rende pralende rundt og vise verden, at jeg er den bedste. Derfor døber vi vore børn til at leve i syndernes forladelse. Derfor lærer vi hinanden at bede: Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Når vi takker for høsten. Når vi finder sammen for at støtte og trøste og give nyt livsmod.. Når vi døber til syndernes forladelse.. Når vi går i kirke....så gør vi det, fordi Jesus tjente os,.så at vi kan sætte os i de nederstes sted.så at vi kan sætte os op mod de stores fortræd.så at han kan leve i os i de inderste lag.så at vi kan leve i ham på den yderste dag. AMEN 5
6