Allehelgens dag,

Relaterede dokumenter
Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag Hurup Mattæus 5, 1-12

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

i deres spil. tabte kampe.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Allehelgen. Salmevalg. 732: Dybt hælder året 571: Den store hvide flok 551: Der er en vej, som vi alle går alene 729: Nu falmer skoven

tilbage, se bilerne der kører forbi, en fugl ude på plænen, dansende støvfnug, hvad ved jeg, og på den måde lade verden komme til, fremfor hele

med at tildække, fjerne, skjule og til sidst bortskaffe den døde. Lazarus var død, som vi alle skal dø. Og han var

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

udvidet. Og det er vores menighed også. Og det er der en rigtig god mening i. For det budskab vi I dag har vi bevæget os udenfor murene.

Prædiken til Alle Helgen, d. 2. november 2014 Stine Munch

Kl Burkal Kirke 571, 558, 566; 552, 732. Tema: Lys for andre. Evangelium: Matt. 5,13-16

det brager løs igen: pas nu lige på, klap hesten, spis brød til, du bestemmer ikke altså sådan over

Trøstet sorg som slebet glas!

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Prædiken til 3. søndag i advent kl i Engesvang. Sådan er det ikke.

Prædiken Alle Helgens søndag

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed,

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Sådan er det med samtaler, de gode samtaler. Med fremmede, med gode venner, med naboen. eller ægtefællen. Ved brønden, bordet, i

Men når du går, og bevæger benene, og. blodcirkulationen kommer i gang og pulsen. sættes op, og du ser, hvad der sker ude omkring

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Der er i hvert fald rigtig meget at give sig til og. rigtig meget at glædes over, når helbredet lige. pludselig vender tilbage. Det er bare med at

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

16.s.e.trin. A Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

2. søndag efter påske

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

har tusset rundt i det store hellige hus i en menneskealder og lidt til. Han kender alle rutinerne og ritualerne. Han har holdt kulten

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN

Centrale ritualer for Impactchurch Roskilde: Nadver: Dåb:

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Prædiken til allehelgen 2. nov. Kl

Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører til i det levende håb. Amen.

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Allehelgensdag d. 4. november 2018

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

4. søndag efter Helligtrekonger Læsninger: Job bog 38, 1-11 Rom 13, 8-10 Matt 8, 23-27

om den, der ligger i den. For sådan er det med kirkegårde. De er fyldt med minder, om dem der engang var levende nutid. Og et minde skal passes og

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen

Prædiken til sidste søndag efter Hellig tre konger, Vor Frue Kirke, d. 17. januar 2016

Et menneskes tid er kun en liden stund i forhold til evigheden hos Gud. Det er perspektivet over et kristent menneskes liv.

v1 Af David. Salmer til Ringkøbing torsdag den 25. januar kl DDS 557 Her vil ties! DDS 305 Kom, Gud Helligånd, kom brat DDS 321 O kristelighed

Pinsedag 4. juni 2017

16. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 5. oktober 2014 kl Salmer: 754/434/560/217//224/439/538/536

Prædiken til Påskedag. 1. tekstrække

Joh 16,16-22, s.1. Prædiken af Morten Munch 3 s e påske / 7.maj 2017 Tekst: Joh 16,16-22 DET STORE VENDEPUNKT

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke

Man kan få slides i pdf på hjemmesiden. Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

PRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE.

Kirkevært i Svenstrup Kirke

Æblerne hænger og lyser, georginerne stråler i. bedet. En munter glæde ved at gro, som var det. forårsdage, som det hedder i sangen, der i de her

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

HÅBET KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

menneskelige bevidsthed går på overload, den kortslutter. Puf. Hvis jeg lige må vende tilbage til den underlige

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

For denne fantastiske historie som vi hører i dag, handler om døden. Døden.

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

3. søndag efter påske

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

2. påskedag 28. marts 2016

Prædiken til 3.s.e.påske 2016, Vor Frue Kirke, København Stine Munch

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Lige præcist derfor bliver de skriftkloge i dagens. tekst knotne over at Jesus helbreder den lamme. Som de ser det blander han sig i noget, der er en

21. søndag efter trinitatis

PRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 4. NOVEMBER 2018 VESTER AABY KL AASTRUP KL Tekster: Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,552,571,838

16.s.e.t. 20. sep Høstgudstjeneste.

Prædiken Nyhuse Kapel Jørgen Christensen 3. november 2013, kl Alle helgens dag Matt. 5,1-12 Salmer:

Trinitatis Søndag. Salmevalg

og menighed, det er noget, der præger de unge mennesker i dag. I hvert fald i sammenligning Kære konfirmander!

16. søndag efter trin. - Joh. 11, , 217, 750, 542 / 408, 474, 240 Magleby Udrust dig, helt fra Golgata, løft højt dit røde skjold!

Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder.

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

3.s.e.påske 17. april 2016.

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl søndag i advent. 74, Vær velkommen

forstår og fatter, og at vi ikke vil se, høre, forstå og fatte, hvor meget vi har fået, hvor meget vi hele tiden får, hvor stor en rigdom der omgiver

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed

Transkript:

Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549, 785 Tunge mørke. Nadver: 573. De fleste af os har en grav, vi af og til besøger. En grav vi kommer til, passer på og opholder os ved. Og når man kommer til sådan en grav, så er det på en måde, som om man kommer til den, der ligger i den. Vi kommer fra de levendes land med alt vores. Vi kommer til den døde, som dem for hvem livet går videre, som dem der stadigvæk oplever ting, og som har hverdag til fælles med andre levende mennesker. Og når vi så står ved graven eller pusler med den, piller lidt ukrudt, vander, river, fjerner visne blomster og sætter nogle nye i, så vil nogle af os, i tanken eller med en indre mumlen, fortælle den, der ligger der, hvad der sådan sker blandt os, de levende, hvad vi går og tumler lidt og, måske, at vi er fulde af savn. Vi er i hvert fald i tanken hos den, der ligger der. Vi synes måske, at vi er en ganske lille bitte smule sammen. Det ved vi selvfølgelig godt, at vi ikke er. Vi ved godt, at den der ligger der, er borte, for altid borte, som det forgængelig materiale vi mennesker er, når livet forlader os. Du er muld, mens jeg er mand, som digteren siger. Vi ved det godt. Men vores hjerte nægter helt at overgive sig til tanken. Derfor hæger vi om graven, derfor kommer vi stille til den som den dødes sted og sætter friske blomster eller har små pynteting med. Derfor passer vi graven og pusler omkring den eller småhvisker med dén, der var, men nu så afgjort ikke er mere. Måske synes vi, at vi har noget sammen, den døde og os, at der er noget, et eller andet, der alligevel binder os sammen. Et eller andet der holder, på trods af at alt er så udtalt forbi, på trods af at vi så den døde blev lagt i sin kiste, på trods af vi sænkede den ned eller satte urnen i jorden, på trods af at stenen med den dødes navn blev sat på, på trods af at tiden går, og at vi nu går alene rundt i vores stuer og måske har gjort det længe. Vores hjerte vil det. Og måske vores hjerte har ret. For ja, vi har stadigvæk noget sammen, den døde og os. Vi hører sammen. Sådan lyder det her i kirken. Vi hører sammen, fordi vi hører til sammen. Vi hører til hos vores Gud og vores far, og i hans fællesskab med os, har døden ikke noget som

helst at betyde. Det er jo, hvad Gud forsøger at gøre os opmærksom på, i det han siger til os gennem sin søn Jesus Kristus, og som vi gentager ved dåben og ved begravelsen: du hører til hos mig. Du er mit barn. I liv og død. Stol på det. Og det er jo ikke kun et løfte, der omfatter os, der lige nu og her går og trækker vejret og ser fodkoldkampe i fjernsynet og køber ind til aftensmaden. Det gælder også ham eller hende, der ligger stille i sin grav, og ikke er der mere. Gud vil os, Gud kalder os ind til sig. Levende som døde. I teksten fra Mattæusevangeliet, som jeg læste lige før, hører vi netop Gud kalde igennem sin søn Jesus Kristus. Han kalder på alle dem ind, som er uden for. Fordi de på enhver måde er fattige og mangler og ikke regnes af andre mennesker. På den tid Jesus levede, skulle man kvalificere sig til Guds kærlighed og opmærksomhed ved at holde budene og lovene. Men Jesus siger her, at dem, der er salige, dem der er Guds, og som er hos Gud, at de netop ikke har kvalificeret sig ved deres overskud og gode gerninger. I HAR allerede del i Guds rige, siger han til dem, der står og trykker sig i udkanten af forsamlingen, og som ikke føler, at de hører med. I ER salige. At Gud på den måde, som Jesus siger det, vil fællesskab med sit menneske, selv når det står og trykker sig i udkanten, er ord vi må tage til os, når vi selv føler os i udkanten, eller når vi ser vores kære falde ud over kanten og forsvinde og bliver borte. Gud kalder ind. Gud holder ikke ude i arms længde. Gud holder fast i os og i dem. Det var, hvad hans søn sagde og lærte og viste. Det er vores levende håb som siges til os både ved døbefonten, og når vi står ved og selv ligger i en kiste. Så Guds vilje til at byde ind og holde fast og holde ved, på trods af at vi ikke selv har så meget at komme med, dét er hvad vi har til fælles os der lever og dem, der dør fra os, og os der selv skal dø fra nogen engang. Dét håb er, hvad vi har at holde os til og trøste os ved, når vi går ud på kirkegården: at den, der døde fra os, og som nu ligger i den grav vi besøger, at han eller hun er i Guds hånd. Og der er godt at være. Derfor kan vi om den døde sige og håbe, at han eller hun ikke er borte, men er dér, hvor han eller hun hører til, hos Gud. Som vi selv håber, at kunne være det engang. Men alle os der er tilbage, som lever, ånder og er, og som gør os mange bekymringer og for hvem dagene går så hurtigt, og som ser bladene blive gule og falde, som snart skal stemme til

kommunalvalg, og som synes, at det lige har været jul, vi har som bekendt stadigvæk et liv, vi skal leve for den levende Guds ansigt. Og fordi vi er børn af den Gud, der i sin søn viste at døden intet har at sige, når det gælder forholdet mellem ham og os, fordi vi er sammen med ham som grene på et træ, så skal også selvom vi sørger og er kede af det - vi leve vores liv i munter dødsforagt. Vi skal leve netop, som om døden intet har at sige over os og dem, vi mistede. Det er, som så meget andet, lettere sagt end gjort. Men det er, hvad ordene om Jesus vil indgyde os mod og håb til at gøre. Som f.eks. Her i dagens tekst, hvor Jesus viser alle de udstødte og foragtede, alle dem, der har andre kvaliteter end dem verden efterspørger, at de er salige hos Gud, at de er Guds, at de lyser i hans øjne. De er og bliver usynlige og fjerne for os i al vores selvoptagede fremdrift. Sagtmodighed, barmhjertighed og hjertets renhed er ikke kvaliteter der efterspørges i jobannoncerne. Men Gud deler ikke vores glemsomhed og selvoptagethed, og han vil i sin søn justere vores syn på verden, så vi ser, hvad vi har det med at glemme og handler mod dem i skyggen, som de salige de er, i deres skabers øjne. I dette halvformørkede liv skinner Guds riges lys i det Jesus sagde, vi skal gøre, og som vi gør, når vi glemmer os selv og følger ham. Og at det riges lys engang skal sætte sig igennem, for fulde gardiner havde jeg nær sagt, det er vores håb. Vores håb, vores kristne håb, er, at sandheden og retfærdigheden til sidst sætter sig igennem, og at vi som er hans, og som også snart ligger i vores grave, at vi skal blive, som han hele tiden har villet os. Hvad der er krøllet sammen i dette liv skal foldes ud, og alt det, der visnede, skal blomstre. Som K.E. Løgstrup sagde det på sin egen lidt tørre måde: I Guds evighed finder den befrielse sted af de underkuede og ulykkelige, den ophævelse af nød og elendighed, som Jesus satte al sin tale og gerning, og til sidst sin lidelse og død ind på at tilvejebringe. Tørt eller ej. Dét som her udtrykkes er vores kristne håb, som skal lede vi levendes fødder ad ujævne og snoede veje og hele tiden stå som en fjern solopgang i vores skyggefulde liv. Og det er det kristne håb, der skal trøste os, når vi kommer til den grav, som vi af og til besøger og pusler rundt ved. Den døde er ikke borte. Den døde er hos Gud. Og dér skal vi også være, når vi ikke er her mere.

Det ender godt. Men indtil da har vi altså også et liv, der skal leves. Og det skal sandelig leves for fulde gardiner og palmesving, i fællesskab med dem, vi er her sammen med her, så længe det varer. Og det skal leves i tro, i håb og i kærlighed. Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen. Og jeg vil nu, som vi har for skik Allehelgens søndag, læse navnene på, og sammen med jer, de pårørende, mindes dem fra vores sogn, der gik bort i det forløbne år: Herre. Vi er kommet i dag for at mindes vores døde. Nogle af os med tungt hjerte og store savn. Nogle med en sorg tiden har lært os at leve med. Vi har alle én, vi savner. Herre, tak fordi du lader solen skinne ind i graven. tak for håbet om en fremtid i dit lysfyldte rige. Nu beder vi dig at du vil lade dét håb hjælpe os gennem hårde dage, hvor vi har svært ved at bære vores længsel og hjemløse kærlighed. Vær hos os, når vi græder i tomme stuer, og når vi ikke længere har mere at græde af. Lad vores hjerte finde ro i den trøst at de døde er hos Gud. Vi husker dem endnu. En dag er de glemt. Men du husker for os alle, Herre. Slægt efter slægt er i din hånd. Giv du dem og os alle en glædelig opstandelse. Amen.

Tillysninger. Vil i dag henvise til vores nyhedsbrev. Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde, og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen