Kulturmiljø - fra viden til planlægning Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter
Præsentation Kartografisk Dokumentationscenter Kombinerer forskning i kulturlandskabshistorie med praktisk samarbejde med myndigheder Siden 1983 Samarbejde med amter og styrelser (og museer) Eks. på projekter: Landsby- og hovedgårdsregistrering for Fyns Amt Kulturhistorien i planlægningen Digitalt Atlas over kulturmiljøer i Danmark PGM: historiker og middelalderarkæolog 2
Kendetegn Kombination af en faglig baseret viden om kulturlandskabets historie med planlægningsinteresser Elementer fra historien som afsætter sig (varige) spor i landskabet og som kan håndteres i planlægningen (levn) Før og nu Kartografiske studier centrale GIS og digitale kort Helheden i historiske lag af landskaber Hvad er bevaret og det bevaredes karakter 3
Registrering/Analyse af kulturlandskabet Forvaltning/bevaring Formidling/bevaring 4
Kulturmiljø/kulturarv Definition: Et afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. (fra Kulturhistorien i Planlægningen) Implementering heraf i forhold til det overordnede mål Inddrage historien Klar opdeling i typologier Vægt på funktioner (i landskabet) Afgrænsning Størrelse (min.) Konsekvens: overlappende kulturmiljøer 5
Digitalt Atlas over Kulturmiljøer Digitalt redskab internet og GIS (Kultur-)landskabet er kulturarv Synliggøre historien i landskabet Historisk tid (1000 nu) Forhistorien kan søges digitalt på www.dkconline.dk Digital registrering i bredden Tilstræber en lige stor dækning i hele landskabet Brug af ensartet kildemateriale Ikke registrering i dybden Hjælp til udpegning af / forvaltning kulturmiljøer og kulturhistorien i landskabet 6
7
8
Digitalt Atlas over Kulturmiljøer Storstrøms Amt 9
Kulturmiljøtyper før 1800 Agrare miljøer Landsbyer Hovedgårde Enestegårde Fællesarealer Urbane miljøer Købstæder (ikke registreret for indhold) Kystmiljøer Fiskerlejer Møllemiljøer Kirkemiljøer (typisk en kirke med præstegård, skole mm.) Militæranlæg Fremhævet: nyt i forhold til De kulturhistoriske interesser (den brune) 10
Kulturmiljøtyper efter 1800 Agrare miljøer efter 1800 Husmandskoloni Koloniseret land Samling af gårde/huse Større gård Dambrug Gartnerier Urbane miljøer Forstad Købstad* Parcelhuskvarter Villabebyggelse Rurale by/stationsby Mindre rural by ( mejeriby ) Industri-/råstofmiljøer Fabrik Produktionsanlæg fra andelstiden Råstofindvinding Infrastruktur (vej, jernbane, bro, rensnings- og forsyningsanlæg) Institutionelle/sociale miljøer (skoler, hospitaler, fængsler) Kystmiljøer Færgested Ladeplads Skipperby Havn Militære miljøer Fritidsmiljøer 11
1820 Karl-Erik Frandsen: Atlas over Danmarks administrative inddeling, 1984 12
Henrik Pedersen: De danske landbrug 1688, 1928 13
Kort 14
Minoreret sognekort Ca. 1820 1:20.000 15
Original 1 kort Lem Præstegård 1786 1:4000 16
Original 1-kort Ø. Hærup, Lihme sogn 1780 1:4000 17
18
19
1881 1919 (1931) 1959 (1961) 1984 20
21
Tekst-baserede kilder - 1 22
Tekst-baserede kilder - 2 23
Trap: Danmark 5. udg. 24
Prioriteringskriterier Historisk kildeværdi Sjældenhed repræsentativitet Autenticitet Fortsat funktion / bevaringstilstand Fortælleværdi / oplevelsesværdi Identitetsværdi / symbolværdi (ifg. Kulturhistorien i Planlægningen, 1997 (den brune)) 25
Prioritering Skala national, region, kommune, lokal Type inden for typerne prioriteres Bevaringssituation Karakteristika (ved typen) i dag i forhold til en tidligere situation Skrivebordsarbejde + feltarbejde Fortælleværdi noget indhold at fortælle om Identitetsværdi afh. af den lokale befolkning 26
Bevaringsklassifikation (i DAKD) Helheden vurderes (ved skrivebordet ) Vægt på: Bygninger Arealanvendelse Infrastruktur Interne skel 4 klassifikationer: Strukturen velbevaret Strukturen delvis bevaret Strukturen opløst/forsvundet Kulturmiljøet overlejret 27
Spørgsmål 28
29
30
31
32
Digitalt Atlas over Kulturmiljøer Rural by (1432) som element på moderne Kort 33
Randbøldal som kulturmiljø 34
Randbøldal afgrænset på kort 35
Strukturhistorisk tilgang Struktur: en helhed, som består af en række elementer Elementer Punkter i landskabet Kildenær registrering Topografisk litteratur (specielt Trap: Danmark) Topografiske kort Kulturmiljøer Højere grad af tolkning og sammenfatning Afgrænsning (= polygoner) Tilkoblet en strukturel bevaringsvurdering (undtaget kulturmiljøer opstået efter 1960-70) 36