HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012



Relaterede dokumenter
HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. november 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 24. maj 2017

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. marts 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 10. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 10. april 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. maj 2018

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 29. august 2012

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

HØJESTERETS DOM. afsagt fredag den 3. maj I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 16. afdeling den 29. maj 2018.

D O M. afsagt den 7. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Hanne Harritz Pedersen og Mette Vinding (kst.

HØJESTERETS DOM. afsagt tirsdag den 18. december 2018

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 5. juli 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. juni 2018

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. december 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 24. maj 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. oktober 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. april 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 28. august 2018

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 28. november 2017

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 30. august 2018

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. juni 2019

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. august 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 6. november 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. maj 2018

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 29. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 4. december 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. december 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 19. september 2016

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 4. marts 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. februar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012

D O M. Procedure Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 12. marts 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 5. september 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. august 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juli 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 29. november 2018

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 6. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. august 2018

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. juni 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 21. april 2010

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 16. november 2017

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 12. december 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 17. november 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. november 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 4. december 2017

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 23. august 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 7. juni 2017

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. januar 2018

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. november 2018

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 6. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. april 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 19. januar 2016

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 10. september 2010

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. september 2016

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 1. juni 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 1. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 1. december 2017

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. februar 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 27. maj 2011

PRINCIPIEL LANDSRETSDOM OM FORÆLDELSE AF AR- BEJDSSKADESAGER

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. november 2017

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 9. marts 2018

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. oktober 2012

D O M. afsagt den 4. december 2015 af Vestre Landsrets 12. afdeling (dommerne Michael Ellehauge, Torben Geneser og Dorte Jensen) i ankesag

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. august 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 3. november 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 14. december 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. november 2017

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. september 2017

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 23. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. november 2009

Afsagt den 7. juli 2017 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Michael Kistrup og Camilla Felbo (kst.)).

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 5. september 2013

HØJESTERETS DOM. afsagt onsdag den 4. september 2019

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. januar 2018

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 16. februar 2018

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. august 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015

B HMD UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. november 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. september 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. september 2018

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. december 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 13. februar 2019

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 7. februar 2017

E har påstået erstatningskravet hjemvist til realitetsbehandling ved Statsadvokaten.

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. februar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. maj 2018

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. december 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 3. maj 2017

Transkript:

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 Sag 335/2009 (1. afdeling) A (advokat Henrik Qwist, beskikket) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Lars Bøgh Mikkelsen) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 2. april 2008 og af Østre Landsrets 13. afdeling den 22. september 2009. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Børge Dahl, Jon Stokholm, Jens Peter Christensen, Hanne Schmidt og Jan Schans Christensen. Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens 387. Påstande Appellanten, A, har nedlagt påstand om, at indstævnte, Tryg Forsikring A/S, skal anerkende, at forsikringsselskabets erstatningsansvar for hans trafikuheld den 23. oktober 1985 ikke er forældet. Tryg Forsikring A/S har påstået stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling Ved brev af 3. november 2004 bekræftede Tryg Forsikring A/S, at selskabet havde modtaget As brev af 28. september 2004 vedrørende trafikuheldet. I brevet bemærkede Tryg Forsikring, at det var længe siden, at sagen var blevet afsluttet, hvorfor selskabet ikke længere var i be-

- 2 - siddelse af sagens akter. Samtidig udbad Tryg Forsikring sig kopi af de relevante sagsakter, før selskabet tog stilling. Brevet sluttede således: Jeg må dog tage forbehold for, om der er årsagssammenhæng mellem dine gener og uheldet. Endvidere skal jeg gøre dig opmærksom på, at sagen med stor sandsynlighed er forældet. Efter at have gennemgået de modtagne sagsakter meddelte Tryg Forsikring ved brev af 22. september 2005 A, at selskabet ikke kunne anerkende at betale erstatning. Det siges afslutningsvis i brevet: Det er i øvrigt min opfattelse, at et eventuelt krav efter trafikuheldet er forældet, da der er gået mere end fem år siden Arbejdsskadestyrelsen meddelte dig, at trafikuheldet ikke var en arbejdsskade og der er gået mere end 5 år siden du fik tilkendt pension. På foranledning af A blev sagen forelagt for Tryg Forsikrings skadechef, som ved e-mail af 29. september 2005 til A fastholdt afgørelsen, og som bl.a. anførte, at sagen efter Tryg Forsikrings opfattelse var forældet. På As foranledning indvilligede Tryg Forsikring i inden endelig stillingtagen at sende sagen til udtalelse i Arbejdsskadestyrelsen. Tryg Forsikring meddelte A dette ved brev af 7. december 2005, hvor det bl.a. hedder: Jeg gør opmærksom på, at jeg fortsat ikke finder det dokumenteret, at trafikuheldet har medført gener, der berettiger til erstatning for nedsat erhvervsevne og/eller méngodtgørelse, men jeg vil afvente endelig stillingtagen til dette, til jeg modtager Arbejdsskadestyrelsens vejledende udtalelse. Endvidere gør jeg opmærksom på, at der er stor sandsynlighed for, at kravet er forældet efter 1908-loven, idet du i mere end 5 år har været vidende om, at et eventuelt krav skulle rejses mod motoransvarsforsikringen, idet Arbejdsskadestyrelsen i 1998 meddelte dig, at uheldet ikke var omfattet af arbejdsskadeloven. Da Arbejdsskadestyrelsens udtalelse forelå, meddelte Tryg Forsikring ved brev af 18. april 2007 A, at man ikke var enig i Arbejdsskadestyrelsens vurdering af følgerne af uheldet. Tryg Forsikring bad i brevet om at blive kontaktet inden tre måneder, såfremt A ønskede at under-

- 3 - søge mulighederne for en forligsmæssig løsning, men fastholdt samtidig forbeholdet om forældelse. Anbringender A har anført, at hans erstatningskrav ikke er undergivet 5-årig forældelse, idet kravet er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i 1908-lovens 1, stk. 1, nr. 5, da skaden er bevirket ved forbrydelse, for hvilken der under offentlig straffesag er blevet pålagt straf. Hans erstatningskrav er endvidere ikke forældet, da han på grund af utilregnelig uvidenhed om sit krav ikke har anlagt sag for sent. Tryg Forsikring har i øvrigt fortabt retten til at gøre forældelse gældende, da selskabet i forbindelse med hans anmodning den 28. september 2004 om erstatning for færdselsuheldet har realitetsbehandlet sagen og taget stilling til spørgsmålet om erstatningsgrundlag uden klart at gøre forældelse gældende på en tilstrækkelig tydelig måde over for ham som forbruger. Selv om Tryg Forsikring allerede i forbindelse med hans henvendelse i september 2004 mente, at sagen var forældet, påbegyndte selskabet sagsbehandling og fortsatte denne helt frem til, at selskabet den 18. april 2007 meddelte ham, at selskabet ikke var enig i Arbejdsskadestyrelsens udtalelse af 1. marts 2007. Heller ikke i den forbindelse afviste Tryg Forsikring endeligt at udbetale erstatning, men meddelte ham, at såfremt han ønskede at forhandle forlig, kunne hans advokat kontakte Tryg Forsikring inden tre måneder. Tryg Forsikring har end ikke efter 2½ års sagsbehandling taget endelig stilling til, om hans erstatningskrav mod selskabet er forældet. Det forhold, at Tryg Forsikring i april 2007 forbeholdt sig at gøre forældelse gældende, såfremt parterne ikke udenretligt kunne nå til enighed, er ikke tilstrækkeligt til, at selskabet nu kan afvise sagen som forældet. Da Tryg Forsikring reelt har genoptaget sagsbehandlingen og ikke på tilstrækkelig tydelig måde har fastholdt over for ham, at sagen var forældet, er selskabet afskåret fra at gøre forældelse gældende. Tryg Forsikring har således bibragt ham den opfattelse, at forældelse ikke

- 4 - længere ville blive gjort gældende, og har anerkendt erstatningsansvaret og været villig til at forhandle om opgørelsen af erstatningen. Tryg Forsikring har med henvisning til retspraksis anført, at As eventuelle erstatningskrav er forældet i medfør af 1908-lovens 1, stk. 1, nr. 5. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt skal regnes fra skadestidspunktet, og der er ikke grundlag for at suspendere forældelsen i medfør af 1908-lovens 3. En eventuel suspension som følge af utilregnelig uvidenhed om et eventuelt yderligere krav kan under ingen omstændigheder udstrækkes til et tidspunkt, der ligger senere end 5 år før udtagelsen af stævning den 16. juli 2007. Tryg Forsikrings kulancemæssige velvilje over for at se på sagen og søge denne løst til trods for, at kravet var forældet, kan ikke afskære selskabet fra at påberåbe sig allerede indtrådt forældelse, navnlig ikke når selskabet allerede i brevet af 3. november 2004 samtidig meddelte et udtrykkeligt forbehold om, at sagen med stor sandsynlighed er forældet. Tryg Forsikring havde den 1. oktober 2004 ikke modtaget oplysninger i den afsluttede sag i 18 år og havde således ikke tilstrækkeligt grundlag for at vurdere sagen, herunder forældelsesspørgsmålet. Selskabet tilbød derfor at indhente relevante oplysninger, men meddelte som anført samtidig et udtrykkeligt forbehold i relation til forældelse. Højesterets begrundelse og resultat Sagen drejer sig om, hvorvidt A er afskåret fra at gøre krav på erstatning for personskade efter et færdselsuheld gældende mod Tryg Forsikring på grund af forældelse. Færdselsuheldet skete den 23. oktober 1985, og A anlagde erstatningssag den 17. juli 2007. Efter 1, stk. 1, nr. 5, i forældelsesloven af 1908 er krav på erstatning for skade tilføjet uden for kontraktsforhold undergivet en forældelsesfrist på 5 år, medmindre skaden er resultatet af en forbrydelse, for hvilken der under offentlig straffesag pålægges straf. Efter retspraksis skal en overtrædelse af straffebestemmelser i straffeloven eller særlovgivningen have en vis alvorligere karakter for at udgøre en forbrydelse i nr. 5 s forstand, jf. Højesterets dom af 30. juni 1969 (UfR 1969 s. 710).

- 5 - I forbindelse med færdselsuheldet blev skadevolder dømt for uagtsomt at have overtrådt færdselsloven ved under venstresving at have overset en modkørende bil ført af A og straffet med en bøde på 800 kr. samt frakendt førerretten betinget i 3 år. Højesteret tiltræder, at der under de foreliggende omstændigheder ikke er tale om et forhold, som er omfattet af begrebet forbrydelse i 1, stk. 1, nr. 5, i forældelsesloven af 1908. 5-års reglen i lovens 1, stk. 1, finder derfor anvendelse. Den 5-årige forældelse suspenderes af utilregnelig uvidenhed, jf. 1908-lovens 3. Arbejdsskadestyrelsen anførte i sit brev af 11. september 1998 til A, at styrelsen havde truffet afgørelse om, at færdselsulykken ikke var omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven, og at dette betød, at A ikke havde ret til erstatning eller andre ydelser efter loven. Højesteret tiltræder, at det på dette tidspunkt måtte stå A klart, at han kunne have et krav mod Tryg Forsikring i anledning af færdselsuheldet. Efter at Tryg Forsikring modtog As brev af 28. september 2004 påtog selskabet sig ved brev af 3. november 2004 at undersøge sagen. Det var på dette tidspunkt omkring 18 år siden, sagen var blevet afsluttet i Tryg Forsikrings regi, og selskabet var ikke længere i besiddelse af sagsakterne. Fremskaffelsen af sagsakterne og de supplerende oplysninger var nødvendig for, at Tryg Forsikring kunne tage stilling til As krav om erstatning. I brevet til A gjorde selskabet udtrykkeligt opmærksom på, at sagen med stor sandsynlighed er forældet. Forbeholdet om, at sagen meget vel kunne være forældet, blev ikke i det efterfølgende forløb frafaldet, men tværtimod fastholdt og gentaget. Tryg Forsikrings sagsbehandling har under disse omstændigheder ikke givet A grundlag for at gå ud fra, at selskabet ville betale erstatning, uanset om et eventuelt krav måtte være forældet. Det fremsatte forligstilbud til lukning af sagen kan heller ikke føre til, at Tryg Forsikring har mistet retten til at gøre forældelse gældende. As krav om erstatning er herefter forældet, og Højesteret stadfæster dommen.

- 6 - Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal statskassen betale 25.000 kr. til Tryg Forsikring A/S. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens 8 a.