# 172. årgang BRøDReMenigheDenS DanSke MiSSion TEMA: OM AT GIVE EN KÆRLIGHED SOM HOLDER ALLE HAR BRUG FOR JESUS
3 BDMnyt udgives af Brødremenighedens Danske Mission REDAKTØR FORMAND jørgen Bøytler tlf. 7456 1420 REDAKTION hanne pihl Rakel Hauge Hoffmann OPLAG 3.000 udkommer: feb. juni sept. nov. issn 0901 330X TRYK øko-tryk, Skjern af jens peter RejkjæR, generalsekretær giv Dig glad at give kan ses som et afsavn eller som en investering. af erik MaRkuSSen, SenioR SpecialiSt hvor har jeg fået Meget givet fra Min himmelske far Vi er forvaltere af guds gode gaver til os og kan give videre til guds riges arbejde. LAYOUT helle høeg FORSIDEFOTO Præsten Timothy Keller fortæller, at han adskillige gange har fået stillet spørgsmål om, hvor meget man som kristen er kaldet til at give af sine penge til Guds riges arbejde. ens indtægt er en minimumstandard for kristne. For vi har fået så meget mere givet og åbenbaret fra Gud sammenlignet med troende i Det gamle testamente. Brødremenighedens Danske Mission nørregade 14 6070 Christiansfeld hjemmeside: www.bdm-dk.dk e-mail: bdm@bdm-dk.dk generalsekretær Bogholder Morten olesen ungdomsmedarbejder Rakel Hauge Hoffmann tlf. 3049 6469 I dette nummer af BDMnyt kan man læse ikke mindre end tre indlæg om at give penge. De vinkler, forfatterne lægger, er meget forskellige. Erik Markussen, der selv støtter BDM, skriver om, hvordan han er blevet udfordret til at give.»som forvalter er jeg udfordret til at give rundhåndet af min indtægt til kirken, kristen mission og nødhjælpsarbejde,«siger han. Rebekka Lavdal Pedersen, der har været i Tanzania denne sommer sammen med 23 andre volontører og skriver om sit ophold, stiller spørgsmålet: Er det at give et afsavn, eller er det også at modtage? Og hun fortsætter:»at give kan ses som et afsavn: Jeg giver noget, som jeg selv kunne have brugt, eller det kan ses som en investering «Peter Knudsen er direktør i Altan.dk, og han har støttet BDMs diakonale arbejde gennem en del år. Han skriver:»jeg ved godt, at jeg rent økonomisk er et privilegeret menneske. Når man har muligheden, synes jeg, at det er vigtigt at hjælpe de mennesker, der har brug for det.«i BDM har vi et omfattende diakonalt og missionalt arbejde, som er med til at ændre menneskers liv. Både når det gælder de forhold, de lever under her og nu som forældreløse børn eller som familier, der får forbedret deres sundhedstilstand betragteligt. Eller som de mennesker, der hører evangeliet om Jesus, bliver undervist og kommer til tro og ønsker at blive døbt. Jeg håber, at vi som lever i den meget velstående del af verden, hører kaldet fra Afrika og Albanien og gør som de tre forfattere til artiklerne. Giv dig rig! Skal man give tiende? Skal man give tiende af sin indtægt? altså 10% tilbage til Gud, sådan som Gud befalede i Det gamle testamente, 3 Mos 27,30:»Al tiende af landet, både jordens korn og træernes frugt, tilhører Herren. Det er helliget Herren«. Jesus gav alt Keller svarer: Nej, det skal man ikke som kristen og man kan ånde lettet op. Men derefter bringer han en ny vinkel ind på forholdet til Gud og det at forvalte sin indtægt. Han beder mennesker overveje følgende: Har vi modtaget mere eller mindre af Guds åbenbaring, sandhed og nåde, end de gammeltestamentlige troende modtog? Gav Jesus kun 10% af sit liv og blod for at frelse os, eller gav han alt? Og så konkluderer Keller ud fra den tankegang: 10% af Jeg er forvalter Denne tankegang må jeg standses af igen og igen og opleve mig sat fri til at give rundhåndet af min indtægt til kirken, kristen mission og nødhjælpsarbejde. Tænk, at jeg med de midler, jeg har fået at forvalte, kan være med til, at flere får mulighed for at høre om Jesus og få del i det evige liv. Det er der virkelig perspektiver i!»mine«penge kan være med til at afgøre andre menneskers evige skæbne overvej det et øjeblik eller to... Det er Guds vilje, at jeg skal forvalte min indtægt og ikke agere som Herre og ejermand, sådan som Jesus underviser os om i lignelsen om den uærlige godsforvalter i Luk 16,1-13. Vi har jo fået alt givet af Jesus. TIL EFTERTANKE»jeg ved godt, at kirken har brug for penge,«sagde filip.»men der er masser af mennesker, som tjener meget mere end os. hvorfor spørger du ikke dem? vi sidder hårdt i det. uden afdragsfrie lån ville vi gå fallit.«hans præst kiggede lidt på ham og sagde med et skævt smil:»jeg er ikke ude efter dine penge. Jeg er ude efter dit hjerte.«(fra: Chester, Tim og Timmis, Steve: Med evangeliet i Centrum, Forlagsgruppen Lohse)
4 5 fortalt til anders kynde, journaliststuderende Den hjælpsomme altanmand fra SoRø en DR-udsendelse om social ansvarlighed blev startskuddet til samarbejdet mellem brødremenighedens Danske Mission (BDM) og ejer af altan.dk, peter knudsen. Min kone og jeg havde længe haft en drøm om at starte vores egen skole i Afrika. Vi havde i flere år doneret penge til diverse børnesponsorater, men vi ville gerne lave noget mere selvstændigt. Desværre erfarede vi, at flere store organisationer ikke kunne håndtere vores visioner om at have en større finger med i spillet. Der var aldrig mulighed for at komme ordentligt i kontakt med dem. Penge til højre og venstre Efter jeg havde medvirket i DR-magasinet Penge i et afsnit om social ansvarlighed, blev jeg pludselig kontaktet af en ung pige. Hun skulle være volontør i Afrika for BDM, og hun ville høre, om jeg ville sponsorere lidt til hendes rejse. Hun havde sikkert set udsendelsen og tænkt, at ham Peter Knudsen fra Sorø var en flink fyr, der gav penge til højre og venstre. Derved kom jeg i kontakt med BDM, og jeg fandt hurtigt ud af, at de så tingene på en helt anden måde end andre organisationer. De tog positivt imod mine idéer, og i slutningen af 2011 kunne Knud Knudsen og jeg klippe snoren over til børnehjemmet Peters House i Tanzania. De gamle mænd fra Christiansfeld I starten vidste jeg ikke, at det var en kristen organisation. Hvis jeg havde vidst det dengang, havde jeg nok sagt, at dette ville jeg ikke stå model til. Det har jeg dog taget i mig mange gange, for jeg synes virkelig, at det har været en positiv oplevelse at arbejde sammen med BDM. Jeg tror, at nogle dage er der en gud, andre dage er der ikke. Jeg går aldrig i kirke, men derfor kan jeg stadig godt have respekt for det. Jeg har ikke noget problem med at samarbejde med et missionsselskab, for der er intet dårligt ved det nærmere tværtimod. Nogle mennesker kan måske have en opfattelse af, at de der gamle mænd i Christiansfeld er nogle mærkelige typer, men det er de overhovedet ikke. Selvfølgelig kan et missionsselskab umiddelbart lyde skræmmende, men man skal bare lidt længere ind og give sig tid til at finde ud af, hvad det er for nogle mennesker. Hjælpen bliver til glæde For mig er det enormt betydningsfuldt, at jeg kan se helt konkret, hvad pengene bliver brugt til. BDM adskiller sig meget fra andre organisationer ved, at de lægger stor vægt på, at pengene skal bruges derude, hvor de virkelig kan blive til glæde. Når jeg giver penge til dem, ved jeg, at der bliver taget hånd om det på en rigtig god måde. På et tidspunkt var min kone og jeg sammen med Knud Knudsen i 14 dage, da vi besøgte ham i Tanzania. Det var en kæmpe oplevelse at være sammen med den mand. Han prædikede ikke på nogen måde over for os, men han havde en fantastisk tilgang til livet. En tilgang, som man i høj grad kan beundre og lade sig inspirere af. For eksempel mente han ikke, at de folk, der lå og tiggede på gaden, skulle have nogle penge, for de kunne jo arbejde. Alle kunne arbejde. Hvis ikke de kunne gå på fødderne, så kunne de bruge hænderne. Privilegeret Det betyder meget for mig at kunne hjælpe andre mennesker, uanset om det er et fattigt barn i Tanzania eller en ung Fra åbning af Peters House mand i Sorø, der mangler penge til et fitnessmedlemskab, så han kan tabe sig og komme videre i sit liv. Derfor prøver jeg at hjælpe med alt fra små hverdagsting i lokalområdet til større projekter i Afrika. Jeg ved godt, at jeg rent økonomisk er et privilegeret menneske. Der er mange ting, jeg kan betale mig ud af. Når man har muligheden, synes jeg, at det er vigtigt at hjælpe de mennesker, der har brug for det. At hjælpe gør en forskel Ofte tænker jeg på, om jeg gør alt dette for min egen eller andres skyld. Men en dag var der en ven, der sagde til mig, at det skulle jeg ikke spekulere over, fordi jeg gjorde en forskel ved at hjælpe andre. At jeg selv bliver glad og tilfreds, det gør det ikke dårligere. For nylig har min kone og jeg købt os ind i en zambisk efterskole, som ligger helt op til Tanganyikasøen, ikke langt fra Kipili. Det er en efterskole, der sørger for at få unge mennesker videre i deres tilværelse, fordi de er faldet uden for skolesystemet. Projektet har ikke et kristent formål på samme måde som BDMs koncept, men det handler stadig om at gøre en positiv forskel. Fortsat samarbejde Jeg har tænkt mig at fortsætte samarbejdet med BDM i mange år fremover. Det er fedt at se, hvordan pengene bliver FAKTA 60-årige Peter Knudsen, der er udlært murer, stiftede i 1994 entreprenørvirksomheden Ringsted Bygningsentreprise. I 2006 skiftede det navn til Altan. dk, som i dag er et af landets førende virksomheder på området med en årlig omsætning på mere end 100 millioner. Firmaet fik i 2011 tildelt»csr People Prize«også kendt som Erhvervslivets Ridderkors for socialt ansvar. Prisen uddeles årligt til virksomheder, der gør en særlig social indsats for medarbejdere og lokalsamfund. Privat er Peter Knudsen gift med Susanne, der ejer tre sundhedscentre på Sjælland. Parret bor i Sorø og har sammen to sønner på 34 og 30 år. forvandlet til noget fysisk, der kan skabe glæde og give bedre vilkår for både børn og volontører. Jeg kan godt lide at gøre ét projekt færdigt ad gangen, og i øjeblikket er vi ved at lave et volontørhus til Peters House. Hvad der efterfølgende sker, må fremtiden vise.
6 6 7 af Ruth Svendsen, pensioneret lærer En kærlighed som holder Samtale med et par seniorvolontører om deres arbejde og om, hvad der driver dem. En grå, men mild forårsformiddag sidder jeg i Birthe og Kaj Bruuns stue i Tarm. Stuen er lys og venlig, og det kan ses, at de, der bor her, har mere end turistmæssig forbindelse til Afrika. BDMnyt har bedt mig besøge Birthe og Kaj for at høre lidt om deres trofaste seniorvolontørarbejde og skrive om det til bladet. Birthe og Kaj Bruun i Burundi Arbejde som ansat og som volontør Birthe og Kaj blev udsendt til Tanzania af BDM i 1988 og var der i to treårsperioder dog adskilt af en pause på grund af uro i Brødrekirkens ledelse. De vil være BDMnyts læsere bekendt, da de altid har skrevet til bladet om deres arbejde. Men det stoppede ikke, da ansættelserne i BDM var slut. For siden 2004 har de været seniorvolontører i de områder, de lærte at kende, da de var ansat. Et enkelt år har Kaj været af sted alene, men de sidste ti har de hvert år fulgtes ad i en måned. Og det er ikke for at holde ferie, men for at arbejde. Som seniorvolontør er man ikke ansat, og derfor får man heller ingen løn. Men for Birthe og Kaj er der alligevel en slags løn, for selvom de yder meget, så føler de, at de får rigtig meget igen. Og de er dybt taknemmelige for hver gang, de har kunnet tage af sted. Guds kald og kærlighed til mennesker Det, der driver dem, er så ubetinget den store kærlighed til de steder og mennesker, som de kender så godt. Men det er også Guds kald til dem om at gå. Det kræver et godt helbred og stor omstillingsparathed at rejse til Afrika og én måned senere hjem igen, men Gud giver dem helbred og kræfter til det - trods deres høje alder og så længe Han gør det, er de klar til at rejse igen.»... de sidste ti har de hvert år fulgtes ad i en måned. Og det er ikke for at holde ferie, men for at arbejde. Økonomisk og praktisk støtte Herhjemme får de økonomisk støtte fra LMF og SMF samt Lønborg kirke, men der er også trofaste venner, som giver penge til deres projekt. Penge, som Birthe og Kaj fordeler sammen med kirkens lokale ledere, når de kommer derud. På samme måde er der kvinder i deres vennekreds, der strikker små barnetrøjer, som tages med og gives til Akina-Mama, et kvindearbejde, hvor kvinder evangeliserer for kvinder. Akina-Mama fordeler så trøjerne efter behov. Arbejdet i Tanzania og i Burundi og Rwanda Deres samarbejdspartnere (fire til fem præstefamilier) derude sætter et ugeskema sammen til dem, hvorefter der skal undervises. Birthe og Kaj er en del af et undervisningsteam sammen med lokale præster og læger. Der bliver undervist i f.eks. kirkens liturgi, kirkens historie, Guds kærlighed, bibelundervisning, sundhed og meget mere. Deltagerne skal selv betale deres rejse til kurset, og af de penge, Birthe og Kaj har med, betales der for overnatning til alle deltagerne og mad hele ugen (lavet af præstekonerne og hjælpere), men ikke nok med det. Deltagerne får også penge til deres hjemrejse. Birthe spiller en stor rolle under kurset som»mor«for dem, og det ligger både Birthe og Kaj meget på sinde at lære afrikanerne, at i Guds rige er mand og kvinde lige, hvilket også gerne skulle smitte af på det verdslige samfund. Foruden i Tanzania holdes der også kursus i Burundi og Rwanda. Disse to lande fik de kendskab til i deres anden periode. På det tidspunkt var der rundt om Kigoma, hvor de boede, store flygtningelejre på grund af krige i Burundi, Congo og Rwanda. I flygtningelejrene tog Birthe og Kaj sammen med en lokal præst ud for at holde gudstjeneste. Det blev starten på arbejdet i Burundi og senere i Rwanda. Brødrekirken i Burundi og Rwanda er ret nye. Guds beskærmelse og forbøn I år fordelte de deres måned mellem de tre lande. Så de skulle naturligvis bevæge sig fra det ene sted til det andet og det tredje. De mærkede på en særlig måde Guds beskærmelse i år, da der kom en mægtig flodbølge med jordskred, lige efter de havde kørt der. 18 mennesker blev dræbt, 500 huse og en kirke blev revet væk, og masser af mennesker blev hjemløse. I Lønborg Kirke (Vestjylland) er der de sidste fem til seks år hver søndag blevet bedt for den unge kirke i Burundi, for Birthe og Kaj, når de er derude og for hele projektet. Så man kan sige, at Lønborg Kirke har deres helt eget missionsprojekt med indsamling, medleven og forbøn. Efter en behagelig formiddag tager jeg afsked med Birthe og Kaj Bruun med en langt større viden om deres volontørarbejde og store engagement i og kærlighed til Tanzania, Burundi og Rwanda, hvor deres afrikanske venner hvert år, når Birthe og Kaj tager hjem, spørger:»kommer I igen til næste år?«
8 9 9 Af RebeKKA LAVDAL-PeDeRsen, bachelor i DiAKoni og socialpædagogik at give ved at RejSe til tanzania At tage til Tanzania i tre uger i sommerferien for at male og lege med børn er det at give? Første indskydelse: Ja, det er at give eller er det at modtage? Jeg tænker, at det er begge dele. Vi kommer ikke uden om, at vi deltagere giver penge, tid og energi. Samtidig vil jeg vove den påstand, at vi også får rigtig meget igen. Det vil jeg gerne sætte lidt flere ord på. Børn på legeplads ved Peters House At opleve en anden kultur Jeg har fået rigtig mange oplevelser med hjem fra Tanzania, oplevelser, som jeg kan tænke tilbage på, men det kunne jeg også have fået ved at rejse til Kreta. Grunden til, at jeg valgte Tanzania, er selvfølgelig oplevelsen, men også at jeg tror, det giver noget andet at opleve en anden kultur i et andet land, der er så meget anderledes end trygge Danmark. Ja, jeg skrev trygge Danmark. Selvfølgelig er der også i Danmark mennesker, som har det svært. Jeg har bare fået mine egne udfordringer sat i perspektiv. Herhjemme kan det frustrere mig, at bussen er ti minut- ter forsinket, når jeg skal på arbejde. I Tanzania er en stor del af busserne mere end ti minutter forsinket, hvilket både er normalt og acceptabelt. På den måde får jeg mulighed for at se mit liv i et andet perspektiv. Afhængig af vejret Noget andet, jeg får, er en indsigt i, hvor afhængig man er af vejret. Herhjemme har sommeren budt på mange udfordringer, men har nogen måttet sulte næppe! I Tanzania kan vejret have stor betydning for, om der er rent vand og om afgrøderne vokser. Ikke alle får mad hver dag, og mange børn må leve på gaden. I Danmark lever ingen børn på gaden. Vi har et system, der tager over. Vi pakker danske børn ind i vat Jeg lærte meget af folket i Tanzania. Når jeg bekymrer mig over mange ting i min hverdag, må man sige, at der er mange, for mig at se, mere bekymrende ting for mennesker i Tanzania. Jeg har via min uddannelse til diakon og socialpædagog arbejdet med børn i daginstitutioner. Ja, og set i forhold til børn i Tanzania pakker vi danske børn ind i vat. Der er krav om, hvordan rummene skal være indrettet, og om at der skal være faldunderlag på legepladsen. Da vi skulle bygge en legeplads i Tanzania, skulle der ikke søges om tilladelser. Vi kunne bygge det, vi gerne ville. Det kan selvfølgelig også have sine udfordringer, men jeg har endnu en gang lært, at tager man alting lidt mere roligt, bliver vi mere lykkelige. Vi skal jo arbejde, så vi kan få penge til at betale lånene med. Men er det penge, der gør os lykkelige? At give er en investering Jeg synes, jeg får meget givet ved at bruge min ferie på at rejse til Tanzania for at bygge en legeplads og male dejlige, farverige billeder på børneværelser. Børneværelser, som tilhører børn, der har oplevet mange ting, som danske børn er forskånet for. At give kan ses som et afsavn: Jeg giver noget, som jeg selv kunne have brugt. At give kan også ses som en investering i at få smil og oplevelser af at skabe noget for andre mennesker. Uden min hjælp økonomisk og tidsmæssigt» At give kan også ses som en investering i at få smil og oplevelser havde de ikke kunnet få det. Jeg får meget ud af at se andre mennesker få mulighed for at kunne nogle ting med min hjælp. At se med nye øjne Det er også det, som giver mig mod til at rejse ud, hvor min comfortzone ikke eksisterer, for jeg ved, at derude udvikler jeg mig til at se mit hverdagsliv i Danmark med nye øjne. Jeg vil så overlade det til læseren at bedømme, om det at give altid omfatter, at man får noget igen. For mig var det aldrig blevet det samme at give til projektet, hvis jeg ikke både gav økonomisk og gav min tid. Jeg havde nok ikke brugt lige så mange penge på min sommerferie, hvis jeg ikke var taget med på Go Out 15, men der er ingen tvivl om, at det jeg har fået med fra tre uger i Tanzania og forberedelserne inden, har overgået det, jeg har ofret af både penge og ekstra vagter for at få fri til introdage og turen. Dette er et lille indspark til emnet om at give, men også til tanken om, hvorvidt vi i vores hverdag i Danmark har brug for at få andre perspektiver på vores hverdag. Jeg øver mig i hvert fald i ikke at lade hverdagens små udfordringer fylde mit liv så meget op, at jeg ikke ser glæden ved alle de ting, jeg har. Og jeg øver mig i at glædes over, at jeg kan hvile ud i Guds arme, hvor han altid vil lytte. FAKTA GO OUT 15 er Brødre Menighedens Danske Missions sommerprojekt, som gik til den syd-vestlige del af Tanzania. 24 unge deltagere har i tre uger arbejdet hhv. på Peters House i Sumbawanga og i Cheke Chea i Namanzi. Her byggede de legepladser, satte lokaler i stand og legede med børnene. Derudover bød turen på safari og møder med kirken i Tanzania og med befolkningen i øvrigt.
10 11 ny hjemmeside BDM har fået en ny hjemmeside. Gå ind på www.bdm-dk.dk og oplev en ny og spændende portal med mange nyheder, baggrundsartikler, blogs, m.m. Vi håber, at du vil synes om siden, og at du indimellem har lyst til at klikke ind på den. missionsfest Missionsfesten afholdes den 1. maj 2015 i Christiansfeld. Prædikant er Indre Missions generalsekretær Hans-Ole Bækgaard, Aarhus. Sæt allerede nu X i kalenderen. Det bliver helt sikkert en begivenhedsrig dag! økonomi I dette blad fortæller flere personer om, hvorfor de støtter BDM. Vi håber, at det kan udfordre andre læsere af BDMnyt til at sende en gave. Det gamle mundheld om, at mange bække små, gør en stor å, passer ganske godt ind i vores situation. Vi forsøger hele tiden at arbejde på at mindske udgifterne, for at en større del af vore indtægter kan anvendes til evangelisering og diakonalt arbejde. Vi takker for alle de bidrag, der er kommet hen over sommeren. På forhånd vil vi takke for, at du ikke glemmer BDM, når du sender dine gaver til velgørende formål. Vi har brug for din hjælp! åbning af ny butik BDM har åbnet sin 4. butik i Christiansfeld! Shop Karibu hører til i Søstrehuset, hvor også BDM har sine kontorer. Lige over for ligger Christiansfeldcentret, som er byens turistkontor. Efter at Christiansfeld er blevet udnævnt af UNESCO som verdenskulturarv, har der været et stærkt stigende antal besøgende i byen. Det betyder også, at Shop Karibu har haft en meget stor omsætning på ca. 150.000 kr. siden åbningen den 10. maj. Det glæder vi os meget over, for det betyder flere penge til mission. Tidligere generalsekretær Erik Baun er butikschef, og sammen med ca. 25 frivillige medarbejdere sørger han for, at forretningen kan have de samme åbningstider som turistkontoret. Fra åbning af Shop Karibu Vil du fortsat modtage bladet? BDMnyt bliver udsendt til ca. 2600 personer i Danmark. Det er ganske mange, og vi glæder os over, at vi på denne måde kan få spredt det gode budskab om international mission. Samtidig tror vi, at der kan være nogle, der ikke længere får læst bladet, og derfor ryger BDMnyt ud sammen med reklamerne. Vi er taknemmelige for hver eneste, der ønsker at følge med i BDMs arbejde. Men hvis du af den ene eller anden årsag ikke længere ønsker at modtage bladet, vil vi bede dig om at afmelde det ved at kontakte os på eller skrive til bdm@bdm-dk.dk. I BDM ønsker vi at være meget omkostningsbevidste, og det er én af årsagerne til, at vi tager dette initiativ. Det koster ganske mange penge at udsende bladet, og samtidig ved vi af personlig erfaring, at de blade, vi ikke betaler for, går der lidt længere tid, inden vi får afmeldt. nødhjælp og kapacitetsopbygning Det er en stor glæde for os, at BDM har kunnet sende 250.000 kr. til nødhjælp i Burundi. Der har været store oversvømmelser med markante ødelæggelser til følge. BDM har ligeledes støttet Brødrekirken i Rukwa med 75.000 kr. i forbindelse med det valg, der skal afholdes til efteråret i Tanzania. Pengene skal anvendes til at bevidstgøre menighederne om vigtigheden af valget og de rettigheder, de har i denne forbindelse. Tilskuddene er bevilget af Danida/DMR-U. af Peter Nord Hansen, Konstitueret generalsekretær i Indre Mission Alle har brug for jesus Med den påstand i bagagen rejste jeg i marts måned rundt i Tanzania og DR Congo sammen med generalsekretær Jens Peter Rejkjær og fotograf Martin Vestergaard Andersen. Påstanden er ikke opfundet til lejligheden. Det er apostlen Peter, der i en forsvarstale proklamerer, at der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved! ApG 4,12. Spændende og overraskende Der er ét navn! Alle har brug for Jesus. Det var spændende og overraskende at høre mange forskellige kommentarer til den påstand fra kirkeledere og evangelister. Det blev tydeligt, at det giver meget god mening at fokusere på at forkynde evangeliet om Jesus som synderes frelser overalt i verden også i en afrikansk kontekst, hvor der nok er megen gudstro, men stadig mange, der ikke har set, at Jesus alene frelser og giver nyt liv. Nogle har brug for vand, medicin eller husly. Nogle savner uddannelse, fællesskab eller kærlighed. Men alle har brug for Jesus! Ingen kan undvære ham uden at miste alt. Fortæl Vi skal med stor frimodighed fokusere på at hjælpe mennesker til at møde Jesus Kristus som deres frelser og håb. Overalt i verden og i alle kulturer og kirker. Og hvor er det egentlig befriende, at det er lige præcist dét, der skal være hovedsagen: Fokus på Jesus. Fortæl om ham og det, han har gjort til vor frelse. Fortæl at Jesus er sand Gud og sandt menneske. At han og ingen anden er vejen, sandheden og livet. Fortæl at Jesus har sonet alle menneskers synd også det, det enkelte menneske skammer sig over og knuges af. Fortæl at det, Jesus har gjort, er fuldbragt. Der skal ikke lægges til eller suppleres med noget. Jesus alene!
12 kom på tæt hold af missionen få besøg af en missionær I 2016 vil der blive rig mulighed for at få besøg af en missionær fra BDM. Knud Elmo Knudsen er i Danmark 8. februar til 20. marts. Knud har mange års erfaring fra nybrudsarbejde og fortæller levende og autentisk om det, han er optaget af. Eva og Jonas Fibiger Diemer har været udsendt i et meget spændende sundhedsprojekt omkring Tanganyikasøen. Det har budt på store udfordringer, men resultatet af deres arbejde er helt enestående. Sandra og Daniel Bøytler har hovedsageligt været engageret i byggeopgaver i D.R. Congo og i Tanzania. De har fx bygget skole, børnehjem og helseklinikker i samarbejde med mange nationale medarbejdere. Det har været spændende, og ofte skulle der findes alternative løsninger. Knud Elmo Knudsen Eva og Jonas Fibiger Diemer Kontakt mødekoordinator Marianne Korsholm: e-mail: marianne.korsholm@skolekom.dk telefon: 6186 5676 få besøg fra bdm Der er gode muligheder for at få besøg af en missionær fra BDM. Der er også mulighed for at få besøg af formanden, tidligere missionær Jørgen Bøytler, tidligere generalsekretær Erik Baun eller generalsekretær Jens Peter Rejkjær. Måske skulle du, som læser dette, foreslå et møde/arrangement med en ansat i BDM i din lokale kirke, dit missionshus, din Y s Men s Club etc. Vi kommer gerne, og nogle gange kan vi stille op med kort varsel. Kontakt mødekoordinator Marianne Korsholm. Sandra og Daniel Bøytler BDM BRØDREMENIGHEDENS DANSKE MISSION