TG 2012 Dimmission Kære HF er og Studenter. Allerførst tillykke med jeres veloverståede eksamen. Det er en fornøjelse og en glæde at se jer her i dag. De sidste mange uger har stået i eksamens tegn. Nu er suset i maven slut for denne gang. Glemt er skuffelser og ærgrelser. Nu sidder I her med hvide huer med røde og blå bånd, og kan være stolte over, at det nu er overstået. Der skal også lyde et stort tillykke til alle de forældre, søskende, bedsteforældre og andre pårørende, som er mødt op i dag for at fejre årets dimittender, og som har bakket jer op undervejs. Det, vi fejrer i dag er dimissionen, som betyder at I ved denne højtidelighed sendes bort fra skolen ud i verden, for aldrig mere at vende tilbage som elever her. Livet på TG har for jer budt på masser af udfordringer både fagligt, socialt og personligt, og I har kastet jer ud i det hele: Først og fremmest undervisningen, en hoben lektier, masser af afleveringer, projekter, synopser og prøver. Men I har også engageret jer i alt det der foregår parallelt med og i relation til undervisningen. I har været aktive, når det gjaldt om at arrangere cafeer og fester, mange af jer har deltaget i musicals og idrætsstævner, været med til filmawards og arrangeret morgensamlinger. I har været på banen når det gjaldt Innovation-projekt, politiker besøg og andre fællestimearrangementer, hvor I har kombineret det faglige med det sociale, og vi har set jer udfolde stor kreativitet. Og I har deltaget i elevrådet og bestyrelsesarbejdet og været med til at starte TG s store byggeprojekt. Vi kommer til at savne jer. En særlig tak til, jer der har fungeret som Seniormentorer og elever hjælper elever i lektieværksted: 1
2 r Sandra Opstrup 3c Drinor Durmish 3x Alicia Svare William Dideriksen Louise Andersen 3x Sofie Hildan 2 r 3 b Sarah Skov 3c Samia Mahammed Anne Morsing 3c 3b Nina Guldbæk Olsen 3d Emil G Larsen 3y Casper Aamodt 3y 3 b Andreas D Jepsen 3d Josefine Marker 3y Sabrina Vorborg 3 b Annika Hanson 3d Patricia Holm 3y Sandra Samuelsen 3 b Merle van der Wehle 3u Emilie Larsen 3y Alexander Frandsen 3 c Christian Loga Petersen 3u Kasper Niebe 3 c Caroline Brask 3u Mia Larsen 3 c Christine Olson 3x Anna Reimer Sørensen Måske går jeres horisont lige nu til Roskilde Festivalen, den lange sommer eller turen sydpå. Men den verden I kendte, da I startede jeres uddannelse, er markant ændret på de få år I har gået her. Så livet udenfor skolen kommer til at byde på nye udfordringer. Der er ikke lavet en masterplan for jeres fremtidige liv, I skal tegne jeres egen bane, skabe jeres eget liv med de livsformer, der er og vil være karakteristiske for netop jeres generation og jeres tid. Dette er min sidste chance for at komme med rektorale formaninger, så dem slipper I heller ikke for i dag. Der er to råd, som I skal have med herfra : Tag nu fra, for pokker, det er nu det sker Pas på hinanden I er ikke alene Der er mange fordele ved, at I bor i et samfund som det vi har i Danmark i dag. I har mange og forskellige - muligheder for at gøre det I gerne vil, og I vil opleve, at der er mange som er parate til at hjælpe jer undervejs. Sådan har det ikke altid været i Danmark, og sådan er det ikke alle steder i verden. Det skal I skønne på. 2
Den krise, som verden oplever på det finansielle område, kommer måske til at begrænse nogle af jeres valgmuligheder på godt og ondt, men et er sikkert: Krisen rammer hårdest, hvis man ikke har en uddannelse i en tid med stigende ungdomsarbejdsløshed. Jeg siger ikke, at I absolut skal gå i gang med en videregående uddannelse lige efter sommerferien, men I skal på den anden side heller ikke tøve alt for længe. I skal bruge tiden, mens krisen raser, til at få den videregående uddannelse, der gør jer rustede til arbejdsmarkedet, der igen kommer til at efterspørge arbejdskraft om nogle år, når de store årgange er gået på pension og arbejdsstyrken er faldet med mange personer i Danmark. Så I skal til at vælge en videregående uddannelse. Med friheden til at vælge, kan der godt følge lidt usikkerhed og angst: hvad skal jeg overhovedet vælge, og hvad nu hvis jeg vælger forkert? Med friheden og frisættelsen kommer nemlig også kravet til dig selv om at vælge. De to ting følges ad. Og I som sidder her, har mange forskellige ressourcer til at håndtere denne frihed. Den franske sociolog og antropolog Pierre Bourdieu har et begreb, som han kalder for kulturel kapital. Med det mener han den viden og de evner og værdier, vi har. Kulturel kapital er noget, som vi samler os igennem hele livet. Jeres kulturelle kapital er for en stor dels vedkommende grundlagt i jeres familie. Vi har her på skolen også efter bedste evne bidraget til jeres kapital. Hvor vil jeg så hen med det? Jo, det er naturligvis vigtigt for jer, at I gør hvad I kan for at samle kulturel kapital, så I kan stå med et solidt grundlag for at starte og følge jeres egen løbebane. 3
Det gælder for jeres videre vej igennem uddannelsessystemet og igennem livet. Når det gælder om at samle kulturel kapital, så er det jo altså ikke kun i skolen eller på en videregående uddannelse, at der deles ud. I kan samle værdifulde erfaringer mange steder: på arbejdet, på rejser, sammen med mennesker I ikke har truffet før, hvis I engagerer jer som frivillig i en sag eller en forening. Om det I laver, bliver til noget, som kan forøge jeres kapital, afhænger af hvordan I bearbejder de indtryk I får. I kan selv et stykke af vejen - være med til at bestemme hvordan jeres fremtid skal blive. Men det kommer ikke af sig selv. Det er ikke nok at sige, at jeg vil det eller det. I skal også gøre noget for at det bliver virkelighed. Hvis man har lyst til at blive god til noget, så skyr man ingen anstrengelser. For selvfølgelig er det hårdt arbejde at uddanne sig, så det duer til noget. Og selvfølgelig kan man ikke have lutter succesoplevelser hver evig eneste dag. Hverken på uddannelsen eller i livet i øvrigt. Det I har nået i dag er vigtigt. Jeg tror på, at jeres uddannelse både har sat jer i stand til at forholde jer kritisk, åbent og aktivt til den opgave det er at samle kulturel kapital og bidrage til at løse jeres generations udfordringer hvis I arbejder for det. Så tag nu fra det er nu det sker. Vær vakse ved havelågen og udnyt de chancer, I får for at blive bedre rustet til fremtiden. Det andet råd lyder: Pas på hinanden I er ikke alene, og har sit udspring i den danske teolog og filosof K.E. Løgstrups bog "Den etiske fordring" fra 1956, som fortsat sætter sig spor. Han mener, at vi påvirker hinanden, at vi har indflydelse på hinanden, og at vi har magt over hinanden. 4
"Vi er hinandens liv og skæbne, vi har altid noget af det andet menneskes liv i vores hånd", sagde Løgstrup. Det er ikke kun i vores egen kultur at man ser det væsentlige i at passe på hinanden, at gøre noget for de andre. Nelson Mandela har sagt det samme med et eneste ord: Ubuntu, Som mennesker er vi hinandens forudsætning. Ubuntu er et gammelt zulu-ord, der rummer den livsfilosofi og verdensanskuelse, som er grundlaget for opbygningen af det sydafrikanske demokrati. Ubuntu er bl.a. karakteriseret ved omsorg, respekt, at dele med og hjælpe andre mennesker. Den australske forfatter Gregory David Roberts er inde på det samme, når han lader Shantaram, i bogen af samme navn, fortælle at han havde mistet flere af sine nærmeste venner inden for en uge. Han siger: Og med tabet af mine venner, havde jeg mistet den markering på mit mentale kort, der sagde du er her. Personlighed og identitet er på nogle måder ligesom krydsende koordinater på et landkort, tegnet af vores krydsende forhold. Vi ved hvem vi er, og vi definerer hvad vi er, ved hjælp af relationer til de mennesker vi elsker og vores grunde til at elske dem. I som er vokset op med medier som facebook ved, at de kan understøtte den slags relationer. Måske ved I også at det er ikke nok at have sin daglige bekendelse på mediet eller have 420 eller flere venner i cyberspace. Man skal huske at nogle relationer skal funderes og bekræftes i virkeligheden. Hvordan skal det forstås? Morten Albæk, der både er filosof og direktør i Vestas, slår f.eks. til lyd for, at vi skal lære at tale noget mindre (om os selv) og samtale langt mere 5
(med hinanden), og siger: For det er samtalen med ret til modsigelse, som gør dig klog på, hvad dine medmennesker mener, tænker, føler om det, du mener, hvilket igen er selve fundamentet for at to mennesker kan lære hinanden at kende. Og først når vi kender hinanden, kan vi føle tryghed ved hinanden, og når vi føler tryghed, oplever vi også den fortrolighed, der er fundamentet for venskaber og værnet mod ensomhed. Man kan aldrig samtale for meget, men der er meget, der tyder på, at nogen burde tale mindre. En hollandsk ungdomsforsker, Hanneke van den Linden, peger på at en alt for tilbagelænet livsstil kan betyde, at man ikke har evnen til at forpligte sig ikke mindst i forhold til andre mennesker. At holde fast i virkeligheden og ikke forsvinde ind i cyperspace i en virtuel verden kræver nemlig, at man holder fast i evnen til at forpligte sig over for andre mennesker, til at tale sammen med dem. Som mennesker er vi hinandens forudsætning både i hverdagen og i løsningen af verdens store udfordringer. Så husk på de 2 ting fra i dag: Tag nu fra, for pokker, det er nu det sker Pas på hinanden I er ikke alene Med jeres studentereksamen og hf-eksamen her i dag er I godt rustet til den fremtid, der venter jer. Glæd jer til den, og gør flittigt brug af den kulturelle kapital, I har samlet sammen mens I har gået her hos os. Og byg videre på den fremover. Det har været en fornøjelse at have jer her, og det er mig en stor glæde at kunne dimittere jer som studenter og hf-ere fra Tårnby Gymnasium og HF-kursus 2012. 6