i:\oktober-2000\7-c-okt-00.doc 17. oktober 2000 Af Lars Andersen - direkte telefon: 3355 7717 RESUMÈ FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET Der er stor uenighed om, hvordan regeringens fianslovforslag påvirker erhvervslivet. Regeringen skønner, at den samlede effekt af de forslag, der har relation til finanslovsforslaget, svarer til en lettelse for erhvervslivet i 2001 på knap 300 mill. kr. Dansk Industri har efterfølgende været fremme med, at finansloven efter deres vurdering vil indebære en belastning for erhvervslivet på 1,7 mia. kr. Der er altså tale om en forskel i vurderingen på ca. 2 mia. kr. Den store forskel i vurderingen skyldes dels, hvad man henregner som en belastning af erhvervslivet, og dels om man alene ser på virkningen i 2001, eller om man ser på den langsigtede virkning. Når Dansk Industri opnår en så stor belastning af dansk erhvervsliv, hænger det først og fremmest sammen med, at de henregner ejerbeskatningen altså den beskatning, der sker hos aktie- og virksomhedsejerne som en erhvervsbelastning. Hvordan aktieejere og virksomhedsejere bruger deres penge privat, herunder hvordan de bliver beskattet af aktiegevinster og det overskud, de trækker ud af virksomhederne, kan kun komme ejerne ved. Det har derfor ingen relevans i forhold til vurderinger af, hvordan erhvervslivet påvirkes af finanslovforslaget. Ser man på det lange sigt, viser det umiddelbart, at der er tale om en belastning for erhvervslivet på omkring 800 mill. kr. Der er dog tale om et misvisende billede af de langsigtede effekter af finanslovsforslaget. Det bygger således på en central antagelse om, at alt andet er lige. Og det er det netop ikke på længere sigt. Forslagene i forhold til erhvervslivet, som er sat på næste års finanslov, indeholder nemlig klare strukturelle forbedringer - dvs. de forbedrer den måde, erhvervslivet og vores økonomi kører rundt på. Forslagene sigter således på at øge arbejdsstyrken. Hvor fejlagtig alt andet lige betragtningen er, kan man illustrere ved at sammenholde den umiddelbare belastning af erhvervslivet med den gevinst, det samme erhvervsliv vil opnå ved, at arbejdsstyrken øges i kraft af regeringens forskellige tiltag. En øget arbejdsstyrke - i forhold til hvordan udviklingen ellers ville være vil mindske risikoen for flaskehalse og dermed lønpresset på virksomhederne. Antages det f.eks., at regeringens initiativer vil kunne øge arbejdsstyrken med 5.000 personer i forhold til hvordan udviklingen ellers ville være vil lønpresset ifølge ADAM-modellen aftage med ½ procent i løbet af 5 år. Den årlige lønstigningstakt vil med andre ord aftage med ca. 0,1 procent. Dette vil lede til en omkostningsbesparelse for erhvervslivet på næsten 2,5 mia. kr. Altså en omkostningsbesparelse, der er ca. 2½ gange større end den umiddelbare belastning. Samtidig vil det lede til en velstandsgevinst på 1,8 mia. kr. målt i 2001 priser.
2 FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET Den del af finansloven, der har relation til erhvervslivet, er for alvor kommet i fokus. I debatten svirrer der forskellige tal i luften om, hvordan finansloven påvirker erhvervslivet. I regeringens finanslovsforslag skønnes den samlede effekt af de forslag, der har relation til finanslovsforslaget, at være en lettelse for erhvervslivet i 2001 på knap 300 mill. kr. Dansk Industri har efterfølgende været fremme med, at finansloven efter deres vurdering vil indebære en belastning for erhvervslivet på 1,7 mia. kr. Der er altså tale om en forskel i vurderingen på ca. 2 mia. kr. Den store forskel i vurderingen skyldes dels, hvad man henregner som en belastning af erhvervslivet, og dels om man alene ser på virkningen i 2001, eller om man ser på den langsigtede virkning. Når Dansk Industri opnår en så stor belastning af dansk erhvervsliv, hænger det først og fremmest sammen med, at de henregner ejerbeskatningen altså den beskatning, der sker hos aktie- og virksomhedsejerne som en erhvervsbelastning. Denne opgør Dansk Industri til knap 1 mia. kr. Samtidig anlægger man en langsigtet alt andet lige betragtning. Når regeringen omvendt opnår en direkte lempelse for erhvervslivet, hænger det sammen med, at man kun ser på virkningen i 2001. Når der er så stor forskel på, om man ser på det korte eller lange sigt, skyldes det, at de ændrede afskrivningsregler belaster erhvervslivet forskelligt på kort og lang sigt. Ændringen i afskrivningsreglerne medfører en fremrykning af skattebetalingerne. Denne fremrykning medfører umiddelbart en negativ likviditetsvirkning for erhvervene på ca. 2,3 mia. kr. Den egentlige belastning for virksomhederne er dog rentevirkningen af denne likviditetsstramning. Denne rentevirkning er kun på ca. 300 mill. kr. i 2001. Den langsigtede rentevirkning af de ændrede afskrivningsregler er imidlertid ca. 1,3 mia. kr. Dette forklarer i grove træk den sidste milliard i forskel mellem DI s og regeringens vurdering. Efter AE s opfattelse er det at snyde på vægten, når DI henregner stigningen i beskatningen af aktieog virksomhedsejerne som en belastning af erhvervslivet. Hvordan aktieejere og virksomhedsejere bruger deres penge privat, herunder hvordan de bliver beskattet af aktiegevinster og det overskud, de
3 trækker ud af virksomhederne, kan kun komme ejerne ved. I modsat fald ender man jo med at sige, at et overskud i realiteten er en omkostning for virksomheden! Nærmere om forskellene Trækker man aktie- og ejerbeskatningen ud af regnestykket over, hvordan erhvervslivet påvirkes af regeringens finanslovsforslag, fås et billede som vist i tabel 1. Tabel 1. Finanslovsforslagets påvirkning af erhvervslivet Kort sigt Lang sigt alt andet lige Regeringen Regeringen Dansk Industri Nedsættelse af selskabs- -2045-1950 -1950 og virksomhedsskat Afskrivninger, renteeffekt 320 1280 1065 Erhvervsskat i alt -1725-670 -885 Arbejdsmiljøafgifter 300 300 300 G-dage 70 150 150 ATP-refusion 575 575 575 Grønne afgifter 250 250 250 Andet 205 205 374 Afgifter og erhvervsfremme 1400 1480 1649 Erhverv i alt -325 810 764 Anm. Negativt tal angiver lempelse Kilde: Dansk Industri Som det ses af tabellen, vurderer Dansk Industri faktisk omlægningen af erhvervs- og selskabsskatten mere positivt end regeringen. Det skyldes dels, at de ikke venter et så stort merprovenue af afskaffelsen af forskudsafskrivninger, som regeringen gør, og dels at de vurderer regeringens forslag om, at virksomhederne kan foretage fuld restafskrivning af teknologisk set udrangerede driftsmidler straks i salgsåret. Forslaget er i øvrigt stillet af netop Dansk Industri for at tilgodese virksomheder, der anvender maskiner, der er udsat for hurtig teknologisk forældelse/forringelse. Til gengæld ligger Dansk Industri højere end regeringen, når det drejer sig om vurderingen af erhvervslivets betalinger af arbejdsmarkedsbidrag. Det skyldes, at Dansk Industri har indregnet en stig-
4 ning i AER-bidraget på 215 mill. kr. som følge af, at flere unge skal i skolepraktik, fordi de ikke kan finde en praktikplads. Ifølge den seneste opgørelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen mangler ikke mindre end 10.000 unge en praktikplads. Hvis udgifterne til skolepraktik opfattes som en så stor byrde, at erhvervslivet vil kompenseres for den, må man også af hensyn til erhvervslivet selv opfordre virksomhederne til at tage deres uddannelsesansvar alvorligt. Alternativt kunne man genindføre de afgifts- og tilskudsmodeller, vi havde i forbindelse med lære og praktikpladser tidligere i 1990 erne. En sådan ordning vil nemlig være helt neutral i forhold til erhvervslivet. De virksomheder, som opretter praktikpladser, belønnes, mens dem der ikke gør det, straffes. Det lange sigt Købmandsregningen for det lange sigt i tabel 1 viser umiddelbart, at der er tale om en belastning for erhvervslivet på omkring 800 mill. kr. Der er dog tale om et misvisende billede af de langsigtede effekter af finanslovsforslaget. Det bygger således på en central antagelse om, at alt andet er lige. Og det er det netop ikke på længere sigt. Forslagene i forhold til erhvervslivet, som er sat på næste års finanslov, indeholder nemlig klare strukturelle forbedringer - dvs. de forbedrer den måde, vores økonomi kører rundt på. Forslaget om at indføre arbejdsmiljøafgifter er således et forslag, der sigter på at mindske nedslidningen af arbejdskraft. Det er dermed et forslag, der på længere sigt styrker erhvervslivet og dansk økonomi, fordi det medvirker til at øge arbejdsstyrken og mindsker antallet af personer på sygedagpenge og førtidspension. På samme måde vil forslaget om at forøge antallet af ledighedsdage, som arbejdsgiveren skal betale, medvirke til at øge arbejdsstyrken. Det skyldes, at den store sæson- og hjemsendelsesledighed vil falde, når det bliver dyrere for arbejdsgiverne at sende folk midlertidigt hjem. Endelig vil ekstrabyrden for erhvervslivet til betaling af skolepraktikophold for de unge, der ikke kan finde en lære- og praktikplads, medvirke til at øge udbuddet af uddannet arbejdskraft i fremtiden. Disse strukturforbedrende forslag er specielt centrale i den nuværende økonomiske situation, hvor ledigheden er lav og fremgang i arbejdsstyrken derfor er central for erhvervslivets udviklingsmuligheder. Hvor fejlagtig alt andet lige betragtningen er, kan man illustrere ved at sammenholde den umiddelbare belastning af erhvervslivet med den gevinst, det samme erhvervsliv vil opnå ved, at arbejdsstyr-
5 ken øges i kraft af regeringens forskellige tiltag. En øget arbejdstyrke - i forhold til hvordan udviklingen ellers ville være vil mindske risikoen for flaskehalse og dermed lønpresset på virksomhederne. Da den private sektors lønsum ligger på knap 500 mia. kr., skal stigningen i arbejdsstyrken blot mindske lønpresset med sammenlagt 0,2 procent for at give samme lettelse i omkostningerne, som virksomhederne belastes med som følge af finanslovsforslaget. Over f.eks. en fem-års periode skal den årlige lønstigningstakt således kun falde med 0,04 procent som følge af mindre pres på arbejdsmarkedet for at opveje finanslovsforslagets merbelastning af erhvervslivet. Antages det f.eks., at regeringens initiativer vil kunne øge arbejdsstyrken med 5.000 personer i forhold til hvordan udviklingen ellers ville være vil lønpresset ifølge ADAM-modellen aftage med ½ procent i løbet af 5 år. Den årlige lønstigningstakt vil med andre ord aftage med ca. 0,1 procent. Som det ses af tabel 2, vil dette lede til en omkostningsbesparelse for erhvervslivet på næsten 2,5 mia. kr. Altså en omkostningsbesparelse, der er ca. 2½ gange større end den umiddelbare belastning. Samtidig vil det lede til en velstandsgevinst på 1,8 mia. kr. målt i 2001 priser. Tabel 2. Effekter af en stigning i arbejdsstyrken på 5000 personer Effekt i 2005 Fald i lønomkostninger(procent) ½ Fald i private lønomkostninger (mill. kr.) 2450 Stigning i samlet velstand (BNP i 2001 priser) 1750 Anm. Faldet i lønomkostningerne er beregnet ud fra lønsummen i 2001 Kilde: Egne beregninger ved hjælp af ADAM På samme måde som strukturforbedringer i forhold til arbejdsmarkedet på sigt er blevet til fordel for lønmodtagerne, selvom det umiddelbart kunne ligne en forværring, vil strukturforbedringer i forhold til erhvervslivet på sigt blive en fordel for erhvervslivet, selvom det også umiddelbart kan ligne en forværring. Helt uafhængigt af de økonomiske fordele og ulemper er det i øvrigt helt rimeligt, at også efterspørgerne af arbejdskraft bidrager til at forbedre forholdene på arbejdsmarkedet. Indtil nu er bidraget til bedre strukturer alene kommet fra udbudssiden på arbejdsmarkedet dvs. fra lønmodtagersiden.