Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Neonatalafsnit B56 er et specialafsnit for for tidligt fødte og syge nyfødte børn og er en del af børneafdelingen på. Børneafdelingen består af 4 afsnit: Neonatalafsnit B56, Børnemodtagelsen AMA, Sengeafsnit B16 og Børneambulatoriet B26. Børneafdelingen ledes af en ledende overlæge og en oversygeplejerske indenfor de rammer, der er fastsat af hospitalsledelsen. Se s hjemmeside, under afdelinger, Børneafdeling og B56. Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af en afdelingssygeplejerske og en souschef. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Afsnittet samarbejder med øvrige hospitalsafdelinger i regionen, mest de afdelinger som har indlagte neonatale børn, relevante speciallæger, samt kommuner og regionens primære sektor herunder mest sundhedsplejen. I det daglige er der et samarbejde med de øvrige børneafdelinger, gynækologisk/obstetrisk afdeling, fødeafdelingen og patienthotellet. Desuden er der et samarbejde med børnefysioterapeuterne, øjenklinikken, klinisk biokemisk afdeling, klinisk mikrobiologisk afdeling, klinisk immunologisk afdeling, billeddiagnostisk afdeling, anæstesi og intensiv afdeling samt hjertemedicinsk ambulatorium. På B56 er ansat 1 afdelingssygeplejerske, 1 souschef, 1 afdelingssekretær, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, sygehjælpere og læger. I børneafdelingen har vi yderligere en klinisk sygeplejespecialist og en kvalitetskoordinator. Vi samarbejder med alle børneafdelingens læger og nogle læger er fast tilknyttet B56. Personalet og børnene er inddelt i 2 grupper. Vores plejeform er kontaktsygepleje. Hvert barn/familie er tilknyttet 2-3 sygeplejersker/sygehjælpere/ssa/studerende for at give forældrene stabilitet og kontinuitet under indlæggelsen. Det tilstræbes at hvert barn/familie med længere forløb tildeles 1 kontaktlæge. Vi har en specialeansvarlig sygeplejerske. En sygeplejerske varetager i hverdagen koordinatorfunktionen sammen med afdelingssygeplejersken eller souschefen. I vagterne fungerer erfarne sygeplejersker som koordinatorer. Plejepersonalet har tildelte ansvarsområder i afsnittet ud fra viden og interesse. I det daglige samarbejder afsnittet med børneafdelingens psykologer i forhold til samtale med forældre og supervision til personalet. Afsnittet samarbejder også med fysioterapeuter i forhold til behandling af børnene og undervisning af forældre, herunder deltagelse i Forældrecafe. Socialrådgiver inddrages i forhold der vedrører sociale forhold. Desuden tilbyder hospitalets præst samtaler ved behov. Patientkategorier/borgerkategorier B56 er normeret til 14 neonatale børn. Til afsnittet hører et familieafsnit, hvor der er 7 stuer til overnattende forældrepar/mødre. Der er tilknyttet et neonatal ambulatorium med ca. 1 ugentlig ambulatoriedag. Side 1 af 10
B56 modtager præmature og syge nyfødte fra fødeafdelingen. Desuden modtages neonatale børn som overflyttes til stamafdeling, især fra Skejby Universitetshospital, efter indlæggelse pga. immaturitet eller anden intensiv behandling. Patienterne indlægges akut. Indlæggelsestiden varierer meget, idet de præmature kan være indlagt i måneder og de syge nyfødte i gennemsnit 1-2 uger. Patientgrupper: Præmature primært født mellem uge 28 og 36 IUGR (fødselsvægt <2200 gram) Børn med respirationsproblemer (f.eks. IRDS, Wetlungs) Børn med hypoglykæmi Børn til observation/og behandling efter asfyxi Børn til observation for eller med infektion Børn med misdannelser og eller kromosomdefekter Børn til observation for abstinenser Børn til behandling for gulsot Børn til behandling for manglende trivsel Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Børnene kræver nænsom og ofte intensiv pleje. Deres tilstand kan være livstruende. Som en del af den intensive behandling og overvågning har vi meget apparatur, men det vigtigste er, at personalet er i stand til at observere og pleje neonatale børn. Vi har børnene både i den akutte og stabile fase indtil udskrivelsen. Udover at pleje og drage omsorg for børnene, lægger vi meget vægt på omsorgen for forældrene, idet hele familien er kommet i en ny livssituation mange gange med krise til følge. Ærlighed, åben dialog og anerkendelse af den enkelte familie er centrale begreber i et tillidsskabende samarbejde med forældre/pårørende. Sygeplejefagligt gør vi specielt meget for at pleje hele familien. Det nyfødte barn har stort behov for forældrenes kontakt og nærhed og får derved muligheden for en optimal udvikling trods den traumatiske start på livet. Forældrenes behov for at være sammen med barnet tilgodeses ved mest mulig deltagelse i plejen under vejledning af personalet. Samværet med barnet er en vigtig proces i forhold til forældrenes tilknytning til barnet. De centrale problemstillinger i afsnittet retter sig mod: Sygepleje til præmature og syge nyfødte med hensyn til respiration, cirkulation, ernæring, udskillelse og almen tilstand Sygepleje til børn med behov for C-pap behandling Sygepleje til børn med cerebrale symptomer herunder kramper Sygepleje til præmature/syge nyfødte med intravenøs infusion og/eller intravenøs medikamentel behandling Sygepleje til præmature i forhold til principper for deres specielle behov NIDCAP, herunder vejledning og af forældre. Sygepleje og omsorg for akut syge nyfødte, præmature og deres forældre Sygepleje til forældre i krise Sygepleje i forbindelse med præmature og syge nyfødte børns evne til at lære at spise selv ved brystet eller på flaske Side 2 af 10
Sygepleje og omsorg til sårbare familier, herunder observation og vurdering af forældreevne. Sygepleje til børn med kroniske sygdomme Typiske kliniske sygeplejeopgaver Modul 11 er rettet mod kompleks klinisk virksomhed relateret til patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme og mod samarbejde med den enkelte patient og grupper af patienter og dennes/deres netværk med fokus på sammenhængende patientforløb. Heri indgår såvel et patientperspektiv som et sygeplejeperspektiv. Der er fokus på filosofiske, religiøse og etiske aspekter, samt sygdomslære og farmakologi relateret til den aktuelle sygepleje. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed. Der er primært fokus på at udføre og formidle sygepleje, men der indgår også elementer af at lede og udvikle sygepleje. Herunder er de sygeplejeopgaver den studerende skal arbejde med på afsnittet for at opnå viden, færdigheder og kompetencer i forhold til læringsudbyttet for modul 11: Sygeplejefaget Selvstændigt kan identificere sygeplejebehov ud fra sygeplejeanamnese og indlæggelsesstatus: o o o Indsamle data i forhold til graviditet og fødsel Indsamle data i forhold til barnet, herunder observere og beskrive barnets udseende, fremtoning, kulør, respiration, tonus og bevægelse, hud og kapillærrespons, barnets ernæringstilstand og værdier f.eks. puls, BT, Tp og SAT Vurdere forældrenes tilstand og tilbyde dem relevant støtte og omsorg Selvstændigt kan analysere og konkludere på konkrete sygeplejefaglige problemstillinger og drøfte mulige sammenhænge, årsager og konsekvenser knyttet til disse o Identificere, analysere og prioritere sygeplejefænomener Selvstændigt kan opstille mål for sygeplejen, planlægge, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje ud fra barnets tilstand og behov og under hensyntagen til forældrenes ønsker og ressourcer. F.eks. o Præmature som er stabile o Børn med respirationsproblemer med C-pap behov, men som ikke er akut syge o Børn i behandling for infektion o Børn til observation og/eller behandling efter kompliceret fødsel som ikke er kritisk syge o Børn med IUGR eller hypoglykæmi o Børn med gulsot o Børn som er i gang med ammeetablering Selvstændigt kan tilrettelægge sygeplejen ud fra planlagte mål, koordinere ud fra faglighed og udføre og lede sygeplejen ud fra anvendte retningslinjer til ca. 2 børn /familier, hvoraf det ene barn har komplekse behov f.eks.: o Præmaturitet, respirationsproblemer med behov for C-pap behandling, infektion, cerebrale symptomer og asfyxi eller ernæringsmæssige problemer Side 3 af 10
Selvstændigt kan fagligt vurdere, prioritere og justere sygeplejeopgaver hos tildelte børn og familier for at sikre et godt indlæggelsesforløb for barnet og familien f.eks. o Et forløb med et præmaturt barn fra indlæggelse til udskrivelse Kan mundtligt og skriftligt formidle sygepleje med anvendelse af et tydeligt fagsprog fx: o Til afsnittets vagtmøder, konferencer, tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere o Information til forældre ud fra pædagogiske overvejelser o Informere og vejlede forældrene og deres netværk om helbredsmæssige aspekter samt mestring af barnets aktuelle eller kroniske helbredsproblemer o Informere og vejlede om handlemuligheder i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse af sygdom herunder vaccinationsprogram o Informere om diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer, herunder medicinadministration. o Samarbejde mono- og tværprofessionelt om kontinuitet i patientforløb internt og på tværs af afdelinger og sektorer. o Argumentere for vurderinger og handlinger ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden o Anvende nationale og lokale strategier Kan dokumentere sygeplejeresultat i det anvendte dokumentationsredskab o Dokumentere i EPJ: plejeplaner, sygeplejerapporter, observationsskemaer, medicin adm. o Skrive epikrise og udskrivningsbrev til sundhedsplejerske. Kan beherske udvalgte instrumentelle sygeplejehandlinger f.eks. o Anlæggelse af sonde, mundpleje, sugning i mund og svælg, assistere ved venflonanlæggelse o Anvende og indstille overvågning, C-pap, kuvøse, sug, fototerapi, infusionssæt og BT-måling Kan søge, vurdere og sortere viden med henblik på relevante sygeplejefaglige interventionsmuligheder. Herunder at inddrage relevante retningslinjer o Kan anvende afsnittets kliniske retningslinjer, procedurer og standarder som nævnt under sygeplejens metoder Kan argumentere for sygeplejefaglige iagttagelser, handlinger og vurderinger ud fra faglige begreber f.eks. o I vagtmøder, konferencer, refleksioner med vejledere og medstuderende Er ansvarsbevidst og har overblik over udvalgte børn/familier o Tager ansvar for tildelte børn og familier, konfererer den planlagte sygepleje, observationer og begrundelser herfor med vejleder/sygeplejerske, Filosofi, religion og etik Den studerende: Udfører omsorg under hensyntagen til forældrenes medbestemmelse og autonomi Side 4 af 10
Identificerer og reflekterer over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i sygeplejen o Blufærdighed o Respekterer forældrenes mening og holdninger f.eks. i forhold til amning. Formidler viden under hensyntagen til forældrenes ret til medinddragelse o Information om behandling, risici m.m. o Information om livsstil f.eks. rygning og overvægt Handler moralsk ansvarlig under hensyntagen til det enkelte barn/forældre Udfører sygepleje under hensyntagen til forældrenes religiøse overbevisning og/eller eksistentielle behov o F.eks. inddrager sygeplejeetiske retningslinjer og Sundhedsloven i sin argumentation Sygdomslære Den studerende: Har viden om afsnittets mest almindelige somatiske sygdomme, f.eks. o IRDS, transitorisk tacypnøe /wetlungs, aspiration/meconium aspiration, persisterende føtal cirkulation, IUGR herunder hypoglykæmi, infektioner, ductus eller andre hjertefejl, asfyxi, NEC og gulsot o Se også afsnittet om patientkategorier og patientforløb Kan planlægge, tilrettelægge og medvirke ved afsnittets mest almindelige diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer, f.eks: o Blodprøvetagning, UL- undersøgelser, øjenundersøgelser, røntgen undersøgelser og CT/MR scanninger Kan identificere barnets sundhedstilstand i relation til undersøgelser, behandlinger og observationer hos udvalgte børn f.eks. o Et dehydreret barn eller et barn med infektion (sammenholde observationer med undersøgelsesresultater) Kan udføre observationer af barnet før, under og efter undersøgelse og behandling samt sygeplejehandlinger i relation hertil Kan vurdere og reagere på barnets sygdomssymptomer og respons på behandling f.eks. o Et barn med respirationsbesvær/tacypnøe som evt. er i c-pap behandling o Et barn med mange pulsfald som evt. er startet i medicinsk behandling med coffeincitrat o Et barn med tendens til retention som evt. skal ændres i kosten Farmakologi Den studerende: Selvstændigt kan beherske medicinadministration korrekt til tildelte børn o Kendskab til medicinrummets opdeling, ACT-koden o Korrekt effektuering af lægemiddelordination Patientidentifikation Side 5 af 10
Lægemiddel Styrke, dosis, mængde Administrationsmåde Doseringstidspunkt Kan beherske lægemiddelregning ved afsnittets anvendte præparater ved tildelte børn Selvstændigt kan observere og vurdere medicinens virkning og bivirkning samt evt. interaktion og reagere på disse hos tildelte børn Kan undervise forældrene i medicinhåndtering, herunder virkning og bivirkning f.eks. ift.: o Vitaminer Overholder hygiejniske principper og sikkerhedsforanstaltninger Håndhygiejne ved ophældning Sikre mod berøring / kontakt med medicin (allergi) Opbevaring Holdbarhed Kassation Kan selvstændig søge information om lægemidler i Lægemiddelkataloget / Medicin.dk Typiske patientforløb/borgerforløb Næsten alle børn indlægges akut fra fødegangen i Viborg. Indlæggelsestiden varierer fra under 1 døgn til flere måneder. Ca. 1/3 af børnene er præmature børn som indlægges til observation, pleje og behandling indtil de udskrives til hjemmet. Mature børn udgør ca. 2/3 og indlægges til observation og evt. behandling i forbindelse med kompliceret fødsel. Behandling for infektion, behov for C-pap, hypoglykæmi, IUGR, gulsot og udredning for eventuelle sygdomme. Mature børn som hurtigt får det bedre kan overflyttes til barselsafdelingen eller patienthotellet til ammeetablering inden udskrivelse til hjemmet. Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier - hos det enkelte barn anvendes observationsskemaer til dokumentation af observationer og plejehandlinger; desuden anvendes ex. abstinensscoreskema Kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres psykologiske tilstand og sociale vilkår Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient/borger, mikroorganismer og miljø Didaktisk metode, herunder vurdering af patienters/borgeres læringsbehov, forudsætninger og motivation samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning Side 6 af 10
Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde (www.rins.dk) Kollegial mono- og tværfaglig refleksion ex. i form af vagtmøder; her drøftes sygeplejefaglige problemstillinger og ny viden formidles. Der afholdes ugentlig afdelingskonference med deltagelse af læger, psykolog og socialrådgiver Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb - EPJ Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På hospitalsenhed Midt arbejdes kontinuerligt med at udvikle patientforløbene såvel monosom tværfagligt. Der udarbejdes således løbende nye instrukser, som opdateres på e-dok. Til stadighed arbejdes der med dokumentation og den danske kvalitetsmodel. Gennem faglige diskussioner på personalemøder, konferencer, temadage, kurser, interne og eksterne efteruddannelser har personalet mulighed for udvikling af personlige og faglige kompetencer. Der er et tæt samarbejde med børneafdelingens kliniske sygeplejespecialist i forhold til forskellige udviklings- og forskningsområder. Der er endvidere i afsnittet nedsat forskellige arbejdsgrupper der arbejder med udvikling: Kontaktpersonsordningen Opfølgende hjemmebesøg Pleje af døende børn og deres forældre Observation af mor/barn forhold Ammepolitik Medicinadministration Observation i forhold til omsorgssvigt Cafe for forældre NIDCAP Hud mod hud Derudover arbejdes der løbende med udvikling af tjeklister, standarder, e-dok og plejedelen i EPJ. Den specialeansvarlige sygeplejerske indgår i en arbejdsgruppe på landsplan omkring udarbejdelse af nationale guidelines for neonatale afdelinger. Afdelingssygeplejersken indgår i en ekspertgruppe i amning af børn med specielle behov. Der er planlagt fælles temadage ca. hver anden måned for læger og sygeplejersker fra Regionens neonatalafdelinger incl. Region Nord med henblik på erfaringsudveksling. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I afsnittet har vi et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet og deltage i afsnittets fælles opgaver og rutiner. Vi anerkender og tager hensyn til den studerendes læreproces og inddrager den studerendes faglige viden og undren i sygeplejefaglige drøftelser og i patientplejen. Klinisk undervisning foregår på alle tidspunkter af døgnet og ugen hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. Den studerende er medansvarlig for planlægning af mødetider under Side 7 af 10
hensyntagen til afsnittes øvrige studerende og skal deltage i klinisk undervisning i gennemsnit 30 timer om ugen. Klinisk vejleder planlægger og koordinerer den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Alle sygeplejersker og evt. social- og sundhedsassistenter kan indgå som daglig vejledere. På hospitalsenheden er der ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Se hospitalets hjemmeside, vælg uddannelse og find sygeplejerskeuddannelsen. Her findes bl.a. navne på de kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige. Den studerende modtager en velkomstmail senest 14 dage før modulet starter, som bl.a. indeholder navn på klinisk vejleder, mødetider og pensumliste. Fælles introduktion til modulet varetages af de uddannelsesansvarlige den første dag i forløbet og indeholder bl.a. introduktion til modulets læringsudbytte og orientering om praktiske forhold som uniformer og omklædningsrum. Introduktion til afsnittet varetages af klinisk vejleder eller daglig vejleder ifølge afsnittets introduktionsprogram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den foregår i autentiske patientsituationer i relation til patientforløb og tværfagligt samarbejde, evt. suppleret med fælles undervisning i færdighedscenter tilrettelagt af de uddannelsesansvarlige. Klinisk vejleder tilrettelægger vejledning og undervisning, der lever op til Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje for Region Midtjylland og samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutionen. Sidstnævnte i form af: Vejlednings- og evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i eportfolio. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Før-, under- og eftervejledning: Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder og den daglige vejleder. Planlagte og fastlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i form af seminar foregår forud for den fastlagte studieaktivitet og er med til at kvalificere den studerendes læreproces i forhold til den fastlagte studieaktivitet. Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2 i modulbeskrivelsen). Side 8 af 10
Fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod en udvalgt klinisk metode. Den studerende: o vælger en patient i samarbejde med klinisk vejleder o arbejder med patientforløb (se værkstøjskassen i eportfolio) og en klinisk metode (Se Sygeplejemetoder ovenfor) ift. sygepleje til en patient med komplekse, akutte og/eller kroniske sygdomme Forventninger til den studerende Vi forventer, at den studerende: er studieaktiv jf. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser tager ansvar for egen uddannelse og læring har sat sig ind i modulbeskrivelsen og generel klinisk studieplan anvender og ajourfører eportfolio, herunder uddannelsesmæssig præsentation, individuel klinisk studieplan og ugeplaner overholder aftaler og møder velforberedt til diverse vejledningssamtaler og studieaktiviteter deltager aktivt i sygeplejen udviser initiativ ved behov for vejledning er nysgerrig, opsøgende, kritisk, analyserende og reflekterende reflekterer mundtligt og skriftligt ift. den udførte pleje læser litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted finder, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur repeterer relevant litteratur fra de foregående moduler Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Har pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum 10 ECTS-point Har erfaring inden for det kliniske felt Har et indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Har deltaget i introduktionsprogram for nye vejledere Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage, møder og supervision med bl.a. uddannelsesansvarlige sygeplejersker Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på 30-50 sider pr. ECTS-point, svarende til 450-750 sider. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på 360-600 sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til 90-150 sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives fortløbende i eportfolio og færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den Side 9 af 10
kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan samt følger op på og ajourfører denne deltager i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan deltager i fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod en udvalgt klinisk metode (jævnfør studieordningen) deltager i planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio. Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se bilag 1). Udarbejdet af: Kliniske vejledere og uddannelsesansvarlig B56 Ledelsesansvarlig: Afdelingssygeplejerske Karin Hallum Juli 2012 Godkendt af: August 2012 Side 10 af 10