REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 23. oktober 2007. Bilag til sag nr. 2-21

REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 23. oktober 2007 Bilag til sag nr. 2-21

REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 23. oktober 2007 Sag nr. 2 Emne: Indkøbspolitik for Region Hovedstaden 1 bilag

Indkøbspolitik for Region Hovedstaden 1. udkast.c. 24. august 2007/K.Jensen, koncernindkøb 1/7

1.0 Indledning...3 2.0 Formål...3 3.0 Målsætning...3 4.0 Optimalt indkøb...3 4.1 Rette behovsdækning og kvalitet...3 4.2. Korrekt mængde og ydelse på rette tid og sted...4 4.3 Laveste totalomkostninger...4 5.0 Gennemsigtighed i indkøbsaktiviteten...6 6.0 Professionel varetagelse af indkøbsaktiviteten...6 7.0 God etik og moral...6 1. udkast.c. 24. august 2007/K.Jensen, koncernindkøb 2/7

1.0 Indledning Indkøbspolitikken er et udtryk for de overordnede principper, der er gældende i forbindelse med samtlige anskaffelser af varer og tjenesteydelser incl. anskaffelser for fondsmidler i Region Hovedstaden og skal ses i sammenhæng med andre politikker i Region Hovedstaden, såsom miljøpolitikken. 2.0 Formål Indkøbspolitikken skal til enhver tid understøtte Region Hovedstadens målsætning og skal sikre gode rammer for, at regionens indkøb kan ske på optimale betingelser, således at regionens indkøbspotentiale kan udnyttes fuldt ud til gavn for alle regionens virksomheder. Indkøbspolitikken skal endvidere bidrage til, at Region Hovedstaden på tværs af alle virksomheder fremstår som én kunde med deraf følgende stordriftsfordele, ligesom politikken skal bidrage til, at indkøb sker på en professionel måde. 3.0 Målsætning Region Hovedstadens indkøbsaktiviteter skal sikre brugeren et optimalt indkøb gennem: Rette behovsdækning og kvalitet Korrekt mængde og ydelse på rette tid og sted Laveste totalomkostning Der skal være stor gennemsigtighed i indkøbsaktiviteten. Region Hovedstaden skal varetage sin indkøbsaktivitet professionelt. Region Hovedstaden skal udvise god etik og moral i sin indkøbsaktivitet. 4.0 Optimalt indkøb 4.1 Rette behovsdækning og kvalitet For at sikre den rette behovsdækning i rette kvalitet skal kvalitetsniveauet defineres under hensyntagen til Fastlagt behandlings- og serviceniveau Patient- og medarbejdersikkerhed, herunder hygiejneaspektet Funktionelle og øvrige arbejdsmiljømæssige forhold for personalet Økonomi Miljø Kvalitetsniveau og behov fastlægges i tæt samarbejde mellem hovedbrugere, faglige eksperter og budgetansvarlige. Der nedsættes i den forbindelse brugergrupper, som arbejder under det til enhver tid gældende brugergruppekommissorium for regionen. 1. udkast.c. 24. august 2007/K.Jensen, koncernindkøb 3/7

Regionens indkøb skal afspejle bevidsthed om kvalitet og sikkerhed, herunder opretholdelse af en høj hygiejnestandard, til gavn for patienter og personale samt en konstruktiv prioritering af og respekt for de økonomiske midler, der er til rådighed, hvilket indebærer, at definering af kvalitet skal ske ud fra et tilstrækkelighedsprincip i forhold til regionens behov og målsætning. Endvidere skal arbejdsmiljømæssige aspekter inddrages i defineringen af rette behov. Indkøbene skal ske under hensyntagen til de driftsmæssige omkostninger. Miljøaspektet skal indtænkes i relevant og realiserbart omfang, herunder inden for rammerne af EU-udbudsdirektivet, og forudsætter, at en belysning af den miljømæssige effekt er tilgængelig og håndterbar. Opfyldelse af miljøkrav må ikke ske på bekostning af patient- eller personalesikkerheden og skal være økonomisk realiserbar. Sociale klausuler, herunder ønske om etnisk ligestilling, indgår, når det findes relevant for det konkrete udbud. 4.2. Korrekt mængde og ydelse på rette tid og sted Brugeren har ansvaret for at definere ordremængder og ydelser, leveringsperiode og sted under hensyntagen til det aktuelle behov, områdets budgetter samt de dermed forbundne logistikomkostninger. 4.3 Laveste totalomkostninger Regionen skal gennem sine indkøb tilstræbe laveste totalomkostninger gennem nedenstående aktiviteter. 4.3.1 Rationel kunde Regionen skal fremstå som én god og rationel kunde og drage stordriftsfordele gennem volumenakkumulering og tværgående standardisering i det omfang, dette ikke sker på bekostning af særlige behov. Regionen tilstræber en høj udnyttelsesgrad af indgåede aftaler om køb af varer og tjenesteydelser for derigennem at realisere opnået besparelsespotentiale og for at opfylde sine forpligtelser over for de valgte leverandører. Regionens virksomheder er derfor forpligtet til at benytte de indgåede aftaler. Regionen skal udnytte sine faglige kompetencer og styrke som betydende efterspørger til at stille krav til leverandørerne om produkter og ydelsers prissætning, kvalitet, funktionalitet, indhold og miljøeffekt. Regionen skal løbende sikre, at der sker en optimering af forespørgsler, kontrakter, bestillingsrutiner, logistiske forhold samt andre forhold, som har indflydelse på den økonomiske optimering af et samhandelsforhold. Regionen vil i tilfælde, hvor det vurderes hensigtsmæssigt for en yderligere optimering af omkostningsniveauet for regionens indkøb og/eller de dermed forbundne aktiviteter indgå 1. udkast.c. 24. august 2007/K.Jensen, koncernindkøb 4/7

strategiske samarbejdsaftaler og alliancer med andre nationale eller internationale indkøbsorganisationer. Et sådant samarbejde om økonomisk optimering bør ikke ske på bekostning af korrekt og rettidig behovsdækning på regionens virksomheder. 4.3.2 Reel konkurrencesituation Regionen skal for at opnå kommerciel optimering udnytte og som minimum fastholde konkurrencesituationen. Dette indebærer, at det nationale og internationale marked afdækkes i relevant omfang gennem markeds- og leverandøranalyser. I et snævert marked vil Regionen søge at udvide markedet ved at opstille alternativ behovsdækning og dermed fremprovokere en reel konkurrencesituation. Alle indkøb - over en bagatelgrænse - konkurrenceudsættes. Som minimum bør indhentes 2-3 tilbud for varekøb og for tjenesteydelser, for EU-udbudspligtige indkøb dog minimum 5 tilbud. Inden for bygge- og anlægsområdet følges Tilbudslovens anvisninger om tilbudsindhentning. 4.3.3 Det økonomisk rationelle indkøb Regionens logistik- og indkøbsstyring skal sikre minimering af de samlede omkostninger under hensyntagen til kvalitet, forsyningssikkerhed og servicekrav. Minimering af de samlede omkostninger omfatter en minimering af købspriser, evt. energiog øvrige driftsomkostninger samt de logistikomkostninger, der er forårsaget af indkøbet. En minimering af logistikomkostninger omfatter en samlet minimering af lager-, transport-, håndterings-, administrations- samt mangelomkostninger. Regionen skal udnytte sine økonomiske ressourcer bedst muligt. Enhver anskaffelse bør derfor ske som et køb. I særlige tilfælde kan den økonomisk mest optimale løsning dog være finansering gennem leasing eller leje. De til enhver tid gældende retningslinier for godkendelse af en sådan finansering skal følges. 4.3.4 Leverandørsamarbejde Region Hovedstaden indgår samhandelsrelationer med professionelle og konkurrencedygtige leverandører. Region Hovedstaden lægger vægt på gode, dynamiske relationer til sine leverandører for derigennem at kunne: Drage nytte af den ekspertise, som leverandørerne besidder bl.a. med hensyn til: o Korrekt brug af produkterne for derigennem at opnå den bedste og mest økonomiske effekt af indkøbet. o Opnåelse af øget kendskab til nye produkter og metoder, som kan bidrage til en løbende udvikling inden for patientbehandling, arbejdsrutiner, miljø og produktivitet. Indgå i faglig dialog om produkternes kvalitet og indhold med henblik på sikring af den fremtidige behovsdækning gennem produktudvikling Indgå i praktisk samarbejde om produktudvikling 1. udkast.c. 24. august 2007/K.Jensen, koncernindkøb 5/7

Udvikle administrative processer og leveringsrutiner Indgå i anden faglig sparring med henblik på omkostningsreduktion hos begge parter 5.0 Gennemsigtighed i indkøbsaktiviteten Region Hovedstaden vil gennem sine indkøbsaktiviteter sikre gennemsigtighed i de stillede krav samt i de prioriteringer, der ligger til grund for valget af leverandører. Regionen vil ligeledes lægge vægt på gennemsigtighed i tilbudte periferi- og assessoriske ydelser i forbindelse med tilbudsvurderingen. 6.0 Professionel varetagelse af indkøbsaktiviteten Regionens indkøbsaktivitet varetages af fagspecialister inden for såvel det strategiske som det operationelle indkøb. Det strategiske indkøb foregår i et tæt samarbejde mellem indkøbsfagspecialisterne og brugerne, sidstnævnte primært repræsenteret ved brugergrupper. Indkøbsfagspecialisterne er ansvarlige for de kommercielle forhold og for gennemførelse af indkøbsprocessen. Brugere, teknikere, andre fagspecialister samt den budgetbærende virksomhed er ansvarlig for at kravspecificere indkøbet. Opgave- og ansvarsfordeling mellem indkøbsfagspecialisterne og brugere, m.fl. sker i henhold til det til enhver tid gældende brugergruppekommissorium for Region Hovedstaden. Indkøbsfagspecialisterne skal sikre en korrekt og god gennemførelse af indkøbet på et omkostningsniveau, der alt andet lige som minimum er på linie med de mest effektive blandt andre sammenlignelige aftagere. Den operationelle indkøbsaktivitet udløses af de budgetbærende enheder, idet disponeringsretten i forhold til indgåede aftaler ligger hos disse. Regionen understøtter indkøbsaktiviteterne med relevant teknologi i et sådant omfang, at en effektiv gennemførelse af de strategiske indkøbsaktiviteter samt en effektiv styring af lagre og den daglige operationelle disponering muliggøres. 7.0 God etik og moral Enhver, der beskæftiger sig med indkøb i regionen, skal handle i Region Hovedstadens interesse og skal bevare et uafhængighedsforhold til leverandørerne. Placering af ordrer skal finde sted efter objektive kriterier og uden forudindtagethed. Såvel tilbudsgivere som valgte leverandører skal behandles professionelt med vægt på ligebehandling og gennemsigtighed. 1. udkast.c. 24. august 2007/K.Jensen, koncernindkøb 6/7

Samhandelsaftaler skal behandles fortroligt og må ikke udbredes til uvedkommende. Der skal i forbindelse med indkøb af varer og tjenesteydelser, hvor der kan være begrundet mistanke om involvering af konventionsstridigt børnearbejdskraft, træffes afklarende og forebyggende foranstaltninger i samarbejde med brancheorganisationerne, således at Regionens indkøb ikke bidrager til ulovlig udnyttelse af børnearbejdskraft. 1. udkast.c. 24. august 2007/K.Jensen, koncernindkøb 7/7

REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 23. oktober 2007 Sag nr. 3 Emne: Analyse af psykiatriområdet forskelle og ligheder i regionen 1 bilag

Analyse af psykiatriområdet - forskelle og ligheder i regionen Afrapportering fra Underudvalget for Psykiatri og Social September 2007

Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Socioøkonomiske forhold i regionen...5 3. Forskelle i aktivitet på psykiatriområdet i regionen...12 4. Potentielle målgrupper for opsøgende team...15 5. Dimensioneringen i distriktspsykiatrien i regionen...17 6. Sammenfatning og overvejelser om den fremtidige dimensionering...18 Bilag A: Fordeling af socioøkonomiske indikatorer på kommuner/bydele...21 Bilag B: En specifikation på tyngdemål på kommuner/bydele...23 Bilag C: Potentielle OP og OPUS-patienter i kommuner/bydele...26

1. Indledning Underudvalget for psykiatri og social skal ifølge sit kommissorium analysere ligheder og forskelle i de enkelte kommuners og københavnske bydeles behov for psykiatrisk indsats samt søge at sammenholde disse med de eksisterende forskelle med hensyn til ressourceanvendelse og sammensætning af psykiatriske behandlingstilbud. Psykiatriplan 2007 medfører ændringer i regionens optageområder. Det er derfor nærliggende i forbindelse med ændringerne at vurdere, hvordan behandlingskapaciteten kan fordeles, så den bedst muligt svarer til de nye optageområders behov. Analysen tager derfor udgangspunkt i de kommende optageområder for de psykiatriske centre. En række forskelle i forbruget af psykiatriske ydelser i de enkelte kommuner og bydele knytter sig til behov på grund af befolkningens køn- og aldersssammensætning, sociale og økonomiske forhold mv. Andre forskelle er resultatet af bevidste politiske valg af serviceniveau og sammensætning af indsatsen. Endelig kan der være forskelle opstået over tid uden præcis sammenhæng med behov og bevidste politiske prioriteringer. Analysens resultater giver nogle bud på faktorer, der må indgå i vurderingen af de enkelte centres dimensionering. Det er dog samtidig væsentligt at understrege, at analysen ikke er nogen facitliste for, hvordan ressourcerne fordeles internt i Region Hovedstadens Psykiatri. En række forhold spiller i den forbindelse ind. Således er specialfunktionernes tilgængelighed i det enkelte optageområde af betydning. Eksempelvis vil et specialtilbud som det retspsykiatriske OP-team i København primært aflaste hovedstaden, ligesom centrenes sengekapacitet, ambulante virksomhed og distriktspsykiatri aflastes, hvis der er et tilgængeligt OP- og OPUS-team. Udvalget har ønsket undersøgt, om man med den benyttede metode, hvor data er summeret på kommune- og bydelsniveau, har kunnet konstatere en sammenhæng mellem forbrug af somatiske og psykiatriske ydelser. Tidligere undersøgelser har vist evidens for, at patienter med psykiatriske sygdomme har en større hyppighed af somatiske sygdomme. Eksempelvis påviser en ny dansk registerundersøgelse (Laursen, T. M., Munk-Olsen, T., Nordentoft, M., & Mortensen, P. B. 2007, "Increased mortality among patients admitted with major psychiatric disorders: a register-based study comparing mortality in unipolar depressive disorder, bipolar affective disorder, schizoaffective disorder, and schizophrenia", J.Clin.Psychiatry, vol. 68, no. 6, pp. 899-907), at borgere, som har været indlagt på en psykiatrisk afdeling har en øget risiko for at dø som følge af somatiske sygdomme end patienter, som ikke har været indlagt på psykiatriske afdelinger. Sådanne sammenhænge kan ikke påvises med den anvendte metode i analysen. Forklaringen er, at en sådan sammenhæng ikke kan afdækkes på det givne datagrundlag, fordi den del af det samlede forbrug af somatiske ydelser, der kan forklares med psykisk sygdom, udgør en så lille andel, at andre faktorer har større betydning. Endvidere er sammenhængen mellem køn- og aldersssammensætning undersøgt som forklaring for indlæggelsesmønsteret på psykiatriområdet. Ligesom i somatikken er der ved tidligere undersøgelser blevet påvist en sammenhæng mellem alder og køn i forhold til indlæggelser i psykiatrien. En undersøgelse på baggrund af nuværende data giver dog ikke et klart billede, idet der ikke kan påvises store forskelle for de enkelte aldersklasser set i forhold til sengeforbruget pr. 1000 indbyggere på regionsplan. Det er således ikke muligt som i somatikken at vise en entydig aldersrelation i forhold til sengedagsforbruget. 3

For at sikre den rette dimensionering af psykiatrien i fremtiden på baggrund af de ressourcer, der er til rådighed, er der således behov for at foretage analyser af en række forskellige faktorer. Med udgangspunkt i underudvalgets rammer analyseres faktorer indenfor socioøkonomi, aktivitet (sengedage, indlæggelser og diagnoser), potentielle målgrupper for opsøgende team (Opsøgende Psykiatriske team og OPUS-team) samt dimensionering i distriktspsykiatrien. 4

2. Socioøkonomiske forhold i regionen Psykiske sygdomme er betinget af biologiske, psykologiske og sociale forhold. Den overvejende hypotese om opståen af eksempelvis de sværeste psykotiske tilstande er, at der nedarves en sårbarhed, som kan føre frem til en sygdom, hvis det pågældende foster/individ udsættes for stress. En række faktorer har derfor indflydelse på forekomsten af sygdom og kontakten med behandlingssystemet. Sygdommenes symptomer med angst og isolationstendens og de ofte lange indlæggelser med fravær fra arbejdsliv, familie og netværk påvirker omvendt den syge i negativ retning med hensyn til sociale egenskaber. Sundhedsministeriet udgav i 1999 rapporten Sygehusforbrug i Hovedstadens Sygehusfællesskab, hvori forbruget af sygehusydelser blev analyseret. Rapporten konkluderer bl.a. at indbyggere i København og Frederiksberg kommuner har et betydeligt merforbrug af psykiatriske sygehusydelser, dvs. sengedage, ambulante besøg mv., i forhold til indbyggere i resten af landet. Det blev i rapporten analyseret, hvor meget af dette merforbrug, der kunne forklares ud fra befolkningens sociale og økonomiske forhold. De sociale og økonomiske forhold, der blev inddraget i analysen, var bl.a. indbyggernes indkomst, indtægtskilde, beskæftigelse, uddannelse, civilstand og boligforhold. Med hensyn til forbrug af psykiatriske sygehusydelser konkluderede rapporten bl.a., at civilstand, indtægtskilde og beskæftigelse har betydning for sandsynligheden for en psykiatrisk indlæggelse. Rapporten kunne ikke påvise en betydning i forhold til bl.a. herkomst og uddannelse. Sammenfattende viste rapporten, at 73 % af merforbruget af psykiatriske sygehusydelser i Københavns Kommune kan forklares ved indbyggernes sociale og økonomiske forhold. Merforbruget i Frederiksberg Kommune kunne ikke forklares i samme udstrækning. Indbyggere fra optageområderne i det tidligere H:S har generelt haft et større forbrug af psykiatriske sygehusydelser end indbyggere fra de øvrige optageområder i regionen. Med henblik på at forklare forskellen i forbrug af psykiatriske sygehusydelser er der med udgangspunkt i konklusionerne fra Sundhedsministeriets rapport fra 1999 foretaget en analyse af optageområdernes befolkningssammensætning. I udvælgelsen af forklarende indikatorer for forbrug af sygehusydelser er der taget udgangspunkt i følgende indikatorer, som i Sundhedsministeriets rapport blev testet som værende signifikante (sandsynligvis sande) i forhold til sandsynligheden for forbrug af psykiatriske sygehusydelser: Indtægtskilde: Modtagere af kontanthjælp forventes at have større sandsynlighed for at blive indlagt med en psykiatrisk lidelse. Civilstatus: Andelen af personer, som lever i ægteskab eller registreret partnerskab, forventes at have mindre sandsynlighed for at blive indlagt med en psykiatrisk lidelse. Boligejerforhold: Personer, som bor til leje, forventes at have større indlæggelsessandsynlighed end personer, som bor i egen bolig. Boligstørrelse: Personer, som bor i mindre boliger, forventes at have større indlæggelsessandsynlighed end personer, som bor i større boliger. Beskæftigelse: En høj beskæftigelsesprocent forventes at være forbundet med mindre sandsynlighed for indlæggelse med en psykiatrisk lidelse. 5

Derudover er der set på, om nedenstående socioøkonomiske indikatorer har betydning for forbrug af psykiatriske sygehusydelser i regionen. Bruttoindkomst: Personer med lave indkomster forventes at have større indlæggelsessandsynlighed. Herkomst: En stor andel indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande forventes at have et større sengedagsforbrug. Uddannelse: Høj uddannelse forventes at være forbundet med lavere sandsynlighed for psykiatrisk indlæggelse. Nedenfor ses der på, om bydele og kommuner med stor forventet socioøkonomisk tyngde målt på hver af de ovenstående indikatorer har større sengedagsforbrug pr. indbygger på tværs af regionen. I bilag A vises fordelingen af indikatorer på de enkelte kommuner i regionen. I opgørelserne er sengedagsforbruget omregnet til antallet af senge ved 95 % belægning med udgangspunkt i sengedagsforbruget i 2005. Datamaterialet til beregning af indeks (forholdstallet) for socioøkonomisk tyngde er indhentet fra Københavns Statistik og Danmarks Statistik. Diagram 1: Sammenhæng mellem sengedagsforbrug og kontanthjælp som indkomstkilde Pct som ikke får kontanthjælp 100% 99% 98% 97% 96% 95% 94% 93% 0 0,5 1 1,5 2 Senge per 1000 indbyggere Kommuner/bydele Diagram 1 viser sammenhængen mellem sengedagsforbrug og indtægtskilden kontanthjælp. Kommuner og bydele med lavere værdier på den lodrette akse har flere indbyggere, som modtager kontanthjælp end kommuner og bydele med højere værdier på den lodrette akse. Det fremgår, at kommuner og bydele med en forholdsvis stor andel kontanthjælpsmodtagere har et større sengedagsforbrug pr. indbygger end kommuner og bydele med en forholdsvis lille andel kontanthjælpsmodtagere. Indikatoren kontanthjælp ses derfor som et relevant udtryk for socioøkonomisk tyngde. 6

Diagram 2: Sammenhæng mellem sengedagsforbrug og civilstatus Pct med ægtefælle/partner 55% 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 0 0,5 1 1,5 Senge per 1000 indbyggere Kommuner/bydele 2 Diagram 2 viser sammenhængen mellem sengedagsforbrug og civilstatus. Det fremgår, at kommuner og bydele, som har forholdsvis mange indbyggere med ægtefælle/partner, har et lavere sengedagsforbrug pr. indbygger end kommuner og bydele, som har færre indbyggere med ægtefælle/partner. Indikatoren civilstatus ses derfor som et relevant udtryk for socioøkonomisk tyngde. Diagram 3: Sammenhæng mellem sengedagsforbrug og boligejerforhold 90% 80% 70% 60% 50% 40% Diagram 3 viser sammenhængen mellem sengedagsforbrug og boligejerforhold. Det fremgår, at kommuner og bydele med forholdsvis mange ejerboliger har et lavere sengedagsforbrug pr. indbygger end kommuner og bydele med færre ejerboliger. Pct med ejerbolig 30% 20% 10% 0% 0 0,5 1 1,5 2 Senge per 1000 indbyggere Kommuner/bydele Indikatoren ejerbolig ses derfor som et relevant udtryk for socioøkonomisk tyngde. 7

Diagram 4: Sammenhæng mellem sengedagsforbrug og boligstørrelse Pct med bolig > 80 m2 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0 0,5 1 1,5 2 Senge per 1000 indbyggere Kommuner/bydele Diagram 4 viser sammenhængen mellem sengedagsforbrug og boligstørrelse. Det fremgår, at kommuner og bydele med forholdsvis mange boliger på over 80 m2 har et lavere sengedagsforbrug pr. indbygger end kommuner og bydele med færre boliger på over 80m2. Indikatoren boligstørrelse ses derfor som et relevant udtryk for socioøkonomisk tyngde. Diagram 5: Sammenhæng mellem sengedagsforbrug og beskæftigelse 90% 85% 80% Diagram 5 viser sammenhængen mellem sengedagsforbrug og andel af befolkningen i aldersgruppen 16-66, som er i beskæftigelse. Pct i beskæftigelse 75% 70% 65% 60% 55% 0 0,5 1 1,5 2 Senge per 1000 indbyggere Kommune r/bydele Det fremgår, at kommuner og bydele med en forholdsvis stor beskæftigelsesprocent har et lavere sengedagsforbrug pr. indbygger end kommuner og bydele med forholdsvis lille beskæftigelsesprocent. Indikatoren beskæftigelsesprocent ses derfor som et relevant udtryk for socioøkonomisk tyngde. 8

Diagram 6: Sammenhæng mellem sengedagsforbrug og indkomst 80% 75% Diagram 6 viser sammenhængen mellem sengedagsforbrug og bruttoindkomst. Pct med indkomst over 150000 kr 70% 65% 60% 55% 50% 45% 40% 0 0,5 1 1,5 Senge per 1000 indbyggere 2 Det fremgår, at kommuner og bydele, som udgøres af forholdsvis mange indbyggere med en bruttoårsindkomst over 150.000 kr. har et lavere sengedagsforbrug pr. indbygger end kommuner og bydele, som udgøres af færre indbyggere med en bruttoårsindkomst på over 150.000 kr. Indikatoren bruttoindkomst ses derfor som et relevant udtryk for socioøkonomisk tyngde. Kommuner/bydele Diagram 7: Sammenhæng mellem sengedagsforbrug og herkomst Pct med dansk/vestlig herkomst 100% 95% 90% 85% 80% 75% 70% 65% 0 0,5 1 1,5 2 Senge per 1000 indbyggere Kommuner/bydele Diagram 7 viser sammenhængen mellem sengedagsforbrug og andelen af befolkningen med ikke-vestlig herkomst. Kommuner og bydele med lavere værdier på den lodrette akse har flere indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande end kommuner og bydele med højere værdier på den lodrette akse. Det fremgår, at der ikke er nogen tydelig sammenhæng mellem sengedagsforbrug og andel indbyggere af ikke-vestlig herkomst. Indikatoren herkomst ses derfor ikke som et relevant udtryk for socioøkonomisk tyngde. 9

Diagram 8: Sammenhæng mellem sengedagsforbrug og uddannelse 50% 45% Diagram 8 viser sammenhængen mellem sengedagsforbrug og uddannelse. Pct med videregående uddannelse 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 0 0,5 1 1,5 Senge per 1000 indbyggere 2 Det fremgår, at der ikke er nogen klar sammenhæng mellem sengedagsforbrug og uddannelse. Indikatoren uddannelse ses derfor ikke som et relevant udtryk for socioøkonomisk tyngde. Kommuner/bydele Der er foretaget en statistisk test af, hvor godt de ovenstående indikatorer forklarer sengedagsforbruget. Den såkaldte determinationskoefficient udtrykker denne grad af forklaring, og ligger mellem 0 og 1. Jo større værdi, jo bedre forklaringsgrad. Koefficienten bør som hovedregel være større end 0,5. Nedenfor vises determinationskoefficienterne for indikatorerne. Tabel 1. Determinationskoefficienter Indikator Determinationskoefficienten Herkomst: 0,4328 Kontanthjælp: 0,5626 Beskæftigelse: 0,5434 Indkomst: 0,6641 Civilstatus: 0,7473 Uddannelse 0,0117 Boligejerforhold: 0,7167 Boligstørrelse: 0,7803 Det ses i tabel 1, at koefficienten for indikatorerne uddannelse og herkomst er mindre end 0,5. Uddannelse og herkomst har derfor ikke nogen sikker betydning for sengedagsforbruget. De øvrige indikatorer har alle koefficienter større end 0,5 og det vurderes, at indikatorerne kontanthjælp, beskæftigelse, indkomst, civilstatus, boligejerforhold og boligstørrelse alle har betydning for forbrug af psykiatriske hospitalsydelser. I det følgende sammensættes boligejerforhold og boligstørrelse til én indikator: Boligforhold. De otte diagrammer illustrerer således sammenhængen mellem hver af de nævnte indikatorer og sengedagsforbruget. Jo mere på linje markeringerne ligger, jo større er sammenhængen, og dermed kan indikatorerne ses som et relevant udtryk for socioøkonomisk tyngde. 10

Tyngdeberegning for de enkelte optageområder i regionen På baggrund af ovenstående beskrivelse af, hvilke indikatorer, der har betydning for forbruget af psykiatriske hospitalsydelser, er der for hver af de forklarende indikatorer beregnet en gennemsnitlig tyngde pr. indbygger for de enkelte optageområder. Den gennemsnitlige tyngde for hele regionen er lig 1. En tyngdeindikator større end 1 angiver, at behovet pr. indbygger i optageområdet er større end gennemsnittet. Det betyder, at der hos befolkningen i det pågældende optageområde kan forventes et større forbrug af psykiatriske hospitalsydelser end gennemsnitligt hos hele regionens befolkning. Med henblik på at give et billede af de enkelte optageområders samlede socioøkonomiske tyngde er der for hvert optageområde beregnet en gennemsnitlig tyngde på baggrund af de fem indikatorer. Indikatorerne er vægtet efter graden af sammenhæng mellem sengedagsforbrug og den pågældende indikator, jævnfør afsnittet ovenfor om determinationskoefficienter. En specifikation på de enkelte tyngdemål og kommuner/bydele fremgår af bilag B. Indikator for samlet tyngde Samlet tyngde 2 1,5 vægt 1 0,5 0 Amager Ballerup Bispebjerg Bornholm Frederiksberg Gentofte Glostrup Hvidovre Nordsjælland Rigshospitalet Figuren viser, at i optageområderne Amager, Bispebjerg, Hvidovre, og marginalt Frederiksberg og Rigshospitalet, er befolkningens socioøkonomiske forhold således sammensat, at befolkningen i de pågældende optageområder kan forventes at have større efterspørgsel efter psykiatriske ydelser end gennemsnittet for regionen. Tilsvarende viser figuren, at befolkningen i optageområderne Ballerup, Bornholm, Gentofte, Nordsjælland og marginalt Glostrup kan forventes at have en mindre efterspørgsel efter psykiatriske ydelser end gennemsnittet. 11

3. Forskelle i aktivitet på psykiatriområdet i regionen Forbruget af ydelser i psykiatrien i regionen varierer og afspejler i nogen grad en tyngdeforskel med hensyn til sygelighed, som kan være med til at understøtte de socioøkonomiske tyngdeberegninger. Dog med den svaghed, at tilgængeligheden også har en betydning. Det har en betydning, om et tilbud reelt eksisterer i optageområdet, om der er en ledig seng, og om den syge er i stand til at tage initiativ. I det følgende ses på forskelle i regionen med hensyn til sengedage, indlæggelser og indlagte patienters diagnoser. Forbruget af ydelser er også afhængig af det antal senge, som reelt er til rådighed. I denne analyse er der ikke set på forskelle på varigheden af indlæggelserne. Nedenfor ses på forskelle mellem de enkelte optageområder i forhold til sengedage og indlæggelser. Figur 1. Antal sengedage pr. 1000 voksne indbyggere - indekseret Sengedage pr. 1000 voksne indbyggere - indekseret 1,80 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 Amager Ballerup Bispebjerg Bornholm Frederiksberg Gentofte Glostrup Hvidovre Nordsjælland Rigshospitalet Indeks 1 Figur 1 viser fordelingen af indeks for sengedage pr. 1000 voksne indbyggere fordelt på optageområder. Det gennemsnitlige antal sengedage pr. 1000 indbyggere for hele regionen er 332 sengedage. Det ses, at indbyggere fra optageområderne Amager, Bispebjerg, Frederiksberg og Hvidovre har et indeks med en værdi, som ligger over en værdi på 1, og at regionens øvrige indbyggere, især fra Bornholm og Nordsjælland, har et indeks, som ligger under en værdi på 1. Er indeksværdien for sengeforbrug over 1 er sengedagsforbruget over det gennemsnitlige forbrug på 332 dage. 12

Figur 2. Antal indlæggelser pr. 1000 voksne indbyggere - indekseret Indlæggelser pr. 1000 voksne indbyggere - indekseret 1,80 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 Amager Ballerup Bispebjerg Bornholm Frederiksberg Gentofte Glostrup Hvidovre Nordsjælland Rigshospitalet Indeks 1 Figur 2 viser fordelingen af indeks for indlæggelser pr. 1000 voksne indbyggere fordelt på optageområder. Det gennemsnitlige antal indlæggelser pr. 1000 indbyggere for hele regionen er ni indlæggelser. Det ses, at indbyggere fra optageområderne Bispebjerg, Glostrup, Hvidovre og Rigshospitalet har et indeks, som ligger over indeksværdien på 1, og at indbyggere fra optageområderne Ballerup, Bornholm, Frederiksberg, Gentofte og Nordsjælland har et indeks, som ligger under indeksværdien på 1. Er indeksværdien for indlæggelser over 1 er optageområdernes indlæggelser flere end gennemsnittet på ni indlæggelser pr. 1000 indbyggere. Udover selve aktiviteten, dvs. sengedage og indlæggelser, kan der ses forskelle i, hvilken diagnose patienter fra de enkelte optageområder har, fordelt efter de fem hyppigst forekommende diagnosegrupper. De fem hyppigst forekommende diagnosegrupper i Region Hovedstaden er: Organisk betingede lidelser (DF0) Misbrugsbetingede psykiske lidelser (DF1) Skizofreni og andre psykoser (DF2) Affektive (maniodepressive) lidelser (DF3) Nervøse tilstande (DF4) Opgørelsen viser samtidig optageområdernes indbyrdes fordeling af patienternes diagnoser, hvor især patienter med skizofreni og patienter med affektive lidelser er hyppigst forekommende og samtidig regnes for at være de mest behandlings- og plejekrævende. Også her er resultaterne med til at understøtte de socioøkonomiske tyngdeberegninger. 13

Figur 3. Antal indlagte pr. 1000 indbyggere fordelt på diagnose Indlagte fordelt på diagnose Antal pr 1000 indbyggere 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 Amager Ballerup Bispebjerg Bornholm Frederiksberg Gentofte Glostrup Hvidovre Nordsjælland Rigshospitalet Organisk lidelse Misbrugsbetinget lidelse Skizofreni affektiv lidelse nervøs tilstand Figur 3 viser, at der i alle optageområder behandles flest patienter med diagnosen skizofreni fraset Gentofte, hvor der er en mindre overvægt af patienter med diagnosen affektive lidelser. Ser man skizofreni og affektive lidelser under et, er tyngden størst i optageområdet Bispebjerg, Frederiksberg, Hvidovre og Rigshospitalet. Samtidig bemærkes, at der især er overvægt af patienter med misbrugsbetingede lidelser i optageområderne Bispebjerg og Rigshospitalet. Samlet set understøtter figuren i det væsentlige de socioøkonomiske tyngdeberegninger. 14

4. Potentielle målgrupper for opsøgende team Tyngden inden for psykiatrien antages at afspejle sig i optageområdernes andel af patienter, der har behov for opsøgende psykiatriske team (OP-team) og opsøgende team for behandling af debuterende yngre patienter med psykoser (OPUS-team). Et OP-team er målrettet indbyggere med psykotiske tilstande og et OPUS-team indbyggere med debuterende psykoser. Hertil kommer specielle OP-team til indbyggere med dobbeltdiagnoser og retspsykiatriske foranstaltninger. Behovet for OP- og OPUS-team i de enkelte optageområder kan vurderes ved at tage udgangspunkt i målgruppens alder, diagnose og indlæggelsesmønster. OP-team Målgruppen for OP-team er indbyggere mellem 18 65 år. De har diagnoser indenfor skizofrenispektret eller de maniodepressive sindslidelser. Hertil kommer en misbrugsdiagnose eller mindst 4 tidligere indlæggelser eller en indlæggelse over 50 dage inden for de sidste to år. Kort sagt handler det om patienter med svære psykoser og en svingdørsproblematik. I figur 1 vises fordelingen for potentielle OP-patienter i de enkelte optageområder i regionen. Fordelingen på kommuner og bydele fremgår af bilag C. Antallet af potentielle OP-patienter er opgjort pr. 1000 indbyggere mellem 18 og 65 år og indekseret. Antallet af patienter i regionen varierer fra godt 1 til 3 pr. 1000 indbyggere. Der ses indeksværdier over 1 i planlægningsområderne Byen og Syd (fraset Glostrup). Planlægningsområde Midt og Nord har indeksværdier under 1. Figur 1: Fordeling af OP-patienter i Region Hovedstaden Patientgrundlag for OP patienter (18-65 år) pr. 1000 indbygger - indekseret 2,50 2,00 1,50 1,00 Indeks 1 0,50 0,00 Amager Ballerup Bispebjerg Frederiksberg Gentofte Glostrup Hvidovre Nordsjælland Rigshospitalet Note: Opgjort på cpr. nr. og antal indlagte i 2005 Af ovenstående figur kan det således aflæses at tyngden på Bispebjerg er særlig stor. På Amager, Frederiksberg, Hvidovre og Rigshospitalet er tyngden med potentielle OP-patienter lidt lavere, men nogenlunde ens, på Glostrup er den en anelse mindre, mens den er lavest i Ballerup, Gentofte og Nordsjælland. 15

OPUS-Team Målgruppen for opsøgende team for behandling af debuterende yngre patienter med psykoser (OPUS-team) er indbyggere mellem 18 35 år. De er diagnosticeret indenfor skizofrenispektret og har deres første kontakt med det psykiatriske behandlingssystem. I figur 2 vises en indekseret fordeling af potentielle OPUS-patienter i de enkelte optageområder i regionen. Fordelingen på kommuner og bydele fremgår af bilag C. Indeks for potentielle OPUSpatienter er opgjort pr. 1000 indbyggere mellem 18 og 35 år. Figur 2: Fordeling af OPUS-patienter i Region Hovedstaden Patientgrundlag for OPUS patienter (18-35 år) pr. 1000 indbygger - indekseret 2,00 1,50 1,00 Indeks 1 0,50 0,00 Amager Ballerup Bispebjerg Frederiksberg Gentofte Glostrup Hvidovre Nordsjælland Rigshospitalet Note: Opgjort på cpr. nr. på førstegangsindlagte i 2005, som ikke har været indlagt i 2003 og 2004 Som for OP-team er der også for OPUS-team stor variation i tyngden i hele regionen. Også på dette område har Bispebjerg den største tyngde, med et indeks, der er langt større end Nordsjælland, der ligger lavest. I planlægningsområderne Byen, Syd og Midt fordeler tyngden sig på en lidt anden måde end for OP-team. Men også for OPUS-team er tyngden størst i planlægningsområderne Byen og Syd, moderat i planlægningsområde Midt og lettest i planlægningsområde Nord. Tyngden er størst på Bispebjerg og i Hvidovre. Tyngden er en anelse mindre og nogenlunde ens på Amager, Ballerup, Frederiksberg, Glostrup og Rigshospitalet, mens den er mindst i Gentofte og Nordsjælland. 16

5. Dimensioneringen i distriktspsykiatrien i regionen Som led i dimensioneringen af psykiatrien vurderes antallet af årsværk, der i dag er i distriktspsykiatrien i Region Hovedstaden. Til brug herfor er der set på antallet af årsværk i distriktspsykiatrien i 2005. Antallet af årsværk i de enkelte distriktspsykiatriske centre varierer fra 5,5 årsværk til 18,6 årsværk. Antallet af årsværk er i figur 1 sat i forhold til antal indbyggere i optageområderne. Figur 1: Årsværk i distriktspsykiatrien pr. 1000 voksne indbyggere Distriktspsykiatrien - årsværk pr. 1000 Antal årsværk 0,50 0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00 Amager Ballerup Bispebjerg Bornholm Frederiksberg Gentofte Glostrup Hvidovre Nordsjælland Rigshospitalet Som det fremgår af figuren er der forskel på dimensioneringen på tværs af regionen. Det skyldes, at det tidligere H:S beskæftiger flere årsværk pr. 1000 indbyggere end det tidligere Københavns og Frederiksborg amter samt Bornholm. Antallet af årsværk inden for det enkelte optageområde for den enkelte enhed varierer også. Således er der fx stor forskel i antallet af årsværk mellem de tre psykiatriske centre på Amager og i Nordsjælland. Årsværk pr. 1000 indbyggere er højest i det tidligere H.S, hvor der er ca. 0,40 årsværk pr. 1000 indbyggere. Herefter følger Bornholm med 0,35 årsværk pr. 1000 indbyggere. I det tidligere Københavns Amt er der ca. 0,20 årsværk pr. 1000 indbyggere, undtagen på Gentofte, der ligger lidt lavere med 0,13 årsværk pr. 1000 indbyggere. Det tidligere Frederiksborg Amt har 0,14 årsværk pr. 1000 indbyggere. Der er således færrest årsværk på Gentofte og i Nordsjælland. Den nuværende dimensionering, antallet af årsværk, afspejler både den tyngde, der var i de tidligere amter/h:s, og de tidligere enheders prioriteringer. 17

6. Sammenfatning og overvejelser om den fremtidige dimensionering I analysen er der taget udgangspunkt i faktorer indenfor socioøkonomi, aktivitet, potentielle målgrupper for opsøgende psykiatriske team og den nuværende dimensionering og normering i distriktspsykiatrien. Analysen viser, at befolkningens socioøkonomiske forhold i væsentligt omfang er med til at forklare de forskelle, der er i det nuværende kapacitets- og serviceniveau i optageområderne. I analysen af de socioøkonomiske forhold ses en sammenhæng mellem sengedagsforbrug og fem af otte socioøkonomiske indikatorer (indtægtskilde, civilstatus, boligforhold, beskæftigelse og indkomst). I optageområderne Amager, Bispebjerg, Hvidovre og marginalt, Frederiksberg og Rigshospitalet er befolkningens socioøkonomiske forhold således sammensat, at befolkningen i disse optageområder kan forventes at have større efterspørgsel efter psykiatriske ydelser end gennemsnittet for regionen. I optageområderne Ballerup, Bornholm, Gentofte, Nordsjælland og marginalt Glostrup forventes befolkningen at have en mindre efterspørgsel efter psykiatriske ydelser end gennemsnittet. I analysen af aktivitetsforskelle er der set på forskelle med hensyn til sengedage, indlæggelser og indlagte patienters diagnoser. Indbyggere fra optageområderne Amager, Bispebjerg, Frederiksberg og Hvidovre har flere sengedage end gennemsnittet, mens indbyggere fra Bornholm og optageområdet Nordsjælland har færre sengedage. Med hensyn til indlæggelser har indbyggere fra optageområderne Bispebjerg, Glostrup, Hvidovre og Rigshospitalet flere indlæggelser end gennemsnittet, hvor indbyggere fra optageområderne Ballerup, Bornholm og Gentofte har væsentlig færre indlæggelser. Fordelingen på diagnoser viser, at tyngden af de mest ressourcekrævende, patienter med skizofreni og affektive lidelser, set under et, er størst i optageområderne Bispebjerg, Frederiksberg, Hvidovre og Rigshospitalet. Samtidig bemærkes, at der især er overvægt af patienter med misbrugsbetingede lidelser i optageområderne Bispebjerg og Rigshospitalet. Begge resultater understøtter de socioøkonomiske tyngdeberegninger. I analysen af potentielle målgrupper for opsøgende team er der stor variation i tyngden mellem optageområderne. For potentielle OP-patienter er tyngden størst på Bispebjerg. På Amager, Frederiksberg, Hvidovre og Rigshospitalet er tyngden nogenlunde ens, på Glostrup er den en anelse mindre, mens den er lavest i Ballerup, Gentofte og Nordsjælland. For potentielle OPUS-patienter er tyngden størst på Bispebjerg og i Hvidovre. Tyngden er en anelse mindre og nogenlunde ens på Amager, Ballerup, Frederiksberg, Glostrup og Rigshospitalet, mens den er mindst i Gentofte og Nordsjælland. Også her peger forholdene i samme retning som de socioøkonomiske tyngdeberegninger. I den sidste analyse om dimensioneringen i distriktspsykiatrien ses det, at der er forskelle på tværs af regionen. Antallet af årsværk er højest i det tidligere H:S. Herefter følger Bornholm, det tidligere Københavns Amt og Frederiksborg Amt, med færrest årsværk i Gentofte og Nordsjælland. Forskellene afspejler såvel behovet for psykiatrisk indsats som de tidligere enheders prioriteringer. Generelt viser analyserne, at de tidligere afdelinger i H:S gennemgående er hårdest belastede, oftest med Bispebjerg, Hvidovre og Amager (som også har betjent det tidligere Københavns Amt) i spidsen efterfulgt af Rigshospitalet og Frederiksberg. Herefter følger afdelingerne i det tidligere Københavns Amt med Glostrup i spidsen, efterfulgt af Ballerup og Gentofte. Bornholm placerer sig omkring afdelingerne i det tidligere Københavns Amt, mens Nordsjælland er mindst belastet. Analyserne har taget udgangspunkt i flere tyngdemål, der kan indgå i grundlaget for de enkelte centres ressourcer, herunder fordeling af senge, opsøgende team og årsværk i distriktspsykiatrien. 18

I forbindelse med dimensioneringen af antallet af senge i regionen kan der tages udgangspunkt i den socioøkonomiske tyngde og det nuværende sengeforbrug. Tillige vurderes dette i lyset af diagnosesammensætningen, hvor en relativt stor andel af patienter med skizofreni og med affektive lidelser indikerer en større belastning end gennemsnittet. Kriterierne for behovet for senge kan også danne udgangspunkt for en vurdering af behovet for den distriktspsykiatriske kapacitet. I tabellen nedenfor viser den venstre del den procentvise fordeling efter henholdsvis antallet af indbyggere over 18 år, fordelingen af budget 2007, sengekapacitet, normering i distriktspsykiatrien og faktisk sengeforbrug for de nuværende optageområders vedkommende. Den højre del af tabellen viser den procentvise fordeling efter antallet af indbyggere over 18 år, sengekapacitet fordelt efter socioøkonomi og et faktisk sengeforbrug efter de fremtidige optageområder. Optageområder 2007 status Voksne Budget 2007 Sengekapacitet 2007 Årsværk i distriktspsykiatrien 2005 Faktisk sengeforbrug* Fremtidige optageområder** Voksne Sengekapacitet ift vægtet socioøkonomi Faktisk sengeforbrug*** Amager 10,1% 11,6% 9,8% 10,7% 10,4% Amager 9,4% 9,9% 9,9% Ballerup 9,8% 7,6% 10,0% 7,5% 10,6% Ballerup 12,5% 10,7% 12,2% Bispebjerg 10,1% 15,6% 12,8% 15,7% 13,4% Bispebjerg 9,6% 13,0% 13,5% Bornholm 2,7% 2,0% 2,2% 3,6% 1,7% Bornholm 2,7% 2,4% 1,7% Frederiksberg 6,0% 9,1% 8,1% 9,5% 8,8% Frederiksberg 8,3% 8,4% 11,1% Gentofte 9,2% 6,8% 8,9% 4,5% 8,9% Gentofte 10,4% 7,8% 9,8% Glostrup 14,8% 11,4% 13,5% 10,8% 13,9% Glostrup 9,7% 11,0% 9,4% Hvidovre 8,6% 11,4% 10,3% 14,6% 9,4% Hvidovre 11,4% 13,5% 11,6% Nordsjælland 22,1% 16,3% 15,9% 12,1% 15,7% Nordsjælland 18,1% 13,7% 13,2% Rigshospitalet 6,8% 8,3% 8,5% 11,0% 7,3% Rigshospitalet 7,9% 9,6% 7,7% I alt 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% I alt 100,0% 100,0% 100,0% *Beregnet ud fra sengedage i 2005 -ekskl. specialfunktioner **Ikke alle optageområder ændres ifm budgetforslag 2008 ***Beregnet ud fra sengedage i 2005 -ekskl. specialfunktioner Det fremgår af tabellen, at antallet af voksne i de enkelte optageområder som forventet ikke i sig selv afspejler behovet for psykiatrisk indsats. Fordelingskriterierne giver lidt forskellige resultater, men går i samme retning. Generelt er de tidligere H:S-afdelinger og til en vis grad Glostrup mest belastede. Nordsjælland og Gentofte er mindst belastede. Disse forhold afspejler sig til en vis grad i de nuværende ressourcer mht. sengekapaciteten. Men, der er afvigelser for enkelte af centrenes vedkommende. Nogle har i dag en sengekapacitet, der ligger over et gennemsnitligt behov vægtet efter socioøkonomi, andre ligger under. Ændringerne i optageområder som følge af psykiatriplanen har til en vis grad medført, at ressourcerne tilpasses svarende til det samlede behov i de nye optageområder. For distriktspsykiatriens vedkommende viser tabellen, at dimensioneringen er højest i de tidligere H:S-afdelinger og lavest i Ballerup, Bornholm og Gentofte. 19

Med hensyn til OP- og OPUS-team er målgruppernes størrelse i de respektive optageområder et relevant fordelingskriterium. Denne fordeling er vist i tabellen nedenfor. Tabel 2. Procentvis fordeling pr. optageområde af OP- og OPUS-patienter Optageområde OP-patienter OPUS-patienter Amager 11% 9% Ballerup 9% 12% Bispebjerg 19% 16% Bornholm 1% 2% Frederiksberg 10% 8% Gentofte 7% 8% Glostrup 8% 10% Hvidovre 13% 14% Nordsjælland 12% 13% Rigshospitalet 8% 6% Udenfor inddeling 3% 3% Optageområder i alt 100% 100% I det tidligere H:S blev der etableret 8 OP-team og 3 OPUS-team, som i dag dækker Bispebjerg, Rigshospitalet og Frederiksbergs samt til dels Amager og Hvidovres optageområder. Bydelen Nørrebro var ikke fuldt dækket ind mht. OP-team. Tabel 2 viser optageområdernes procentvise fordeling af målgrupperne og dermed implicit områdernes behov for opsøgende team. På sigt forventes en reduktion af nødvendig sengekapacitet som følge af effekt af OP-team og OPUS-team. 20

Bilag A: Fordeling af socioøkonomiske indikatorer på kommuner/bydele Kommune/bydel Kontant-hjælp (a) Civilstatus (b) Boligejerforhold (c) Boligstørrelse (d) Beskæftigelse (e) Indkomst (f) Herkomst (g) Uddannelse (h) Antal senge pr 1000 indb (i) Indre by 1,4% 26,3% 18,0% 45,5% 75,1% 37,6% 3,9% 41,0% 0,947 Christianshavn 2,8% 26,4% 24,2% 48,7% 69,7% 42,2% 5,6% 39,6% 0,716 Indre Østerbro 1,7% 25,4% 17,6% 50,2% 76,3% 38,3% 4,8% 42,6% 0,870 Ydre Østerbro (j) 4,2% 26,2% 17,3% 61,4% 71,7% 42,5% 9,8% 33,3% 1,378 Indre Nørrebro 4,9% 20,5% 7,8% 62,6% 66,7% 51,0% 19,0% 33,9% 1,646 Ydre Nørrebro 6,3% 20,9% 9,5% 71,5% 66,9% 52,3% 24,7% 29,8% 1,459 Vesterbro 4,4% 20,0% 10,3% 59,0% 71,1% 46,7% 12,5% 35,1% 1,234 Kgs Enghave 6,5% 21,4% 13,6% 88,6% 62,2% 53,8% 19,0% 19,4% 1,709 Valby 4,2% 27,6% 22,8% 66,9% 71,6% 43,2% 13,9% 25,1% 1,345 Vanløse 2,9% 30,0% 29,0% 64,1% 76,7% 36,3% 7,4% 31,8% 1,177 Brønshøj-Husum 5,3% 33,9% 26,9% 54,6% 68,2% 44,8% 19,2% 23,9% 1,083 Bispebjerg 6,0% 22,5% 11,1% 83,2% 65,9% 50,4% 20,1% 23,0% 1,772 Sundbyøster 3,4% 24,8% 22,5% 74,2% 71,8% 42,9% 11,1% 23,8% 0,966 Sundbyvester 4,8% 27,8% 20,5% 60,4% 66,9% 47,2% 16,4% 21,0% 1,773 Vestamager 2,4% 23,4% 8,8% 70,0% 64,7% 44,9% 7,1% 29,0% 1,232 Frederiksberg 3,1% 29,6% 22,7% 45,8% 75,6% 36,1% 7,7% 38,9% 1,159 Albertslund 4,7% 38,9% 30,5% 32,9% 70,0% 38,7% 19,5% 21,2% 0,655 Ballerup 3,0% 41,7% 34,2% 30,9% 73,4% 35,4% 7,9% 20,4% 0,767 Brøndby 4,0% 41,5% 30,0% 35,3% 69,8% 40,7% 20,2% 14,7% 0,594 Dragør 1,6% 49,4% 71,5% 18,8% 81,0% 28,1% 2,6% 26,0% 0,433 Gentofte 1,5% 40,1% 55,8% 31,4% 80,5% 29,2% 4,2% 44,4% 0,629 Gladsaxe 3,9% 38,0% 40,6% 46,3% 75,6% 36,4% 8,0% 27,2% 0,816 Glostrup 3,7% 38,7% 33,8% 47,7% 77,5% 34,9% 7,8% 17,9% 0,865 Herlev 4,5% 41,0% 33,2% 43,5% 73,5% 39,0% 11,1% 20,5% 0,779 Hvidovre 2,7% 39,4% 39,9% 47,6% 75,3% 37,2% 10,2% 16,8% 0,652 Høje Taastrup 3,9% 41,9% 56,7% 34,0% 74,7% 34,1% 14,4% 16,9% 0,763 Ishøj 4,1% 41,3% 44,6% 29,1% 70,7% 37,7% 25,0% 12,3% 0,531 Ledøje-Smørum 0,8% 49,4% 77,6% 13,4% 83,9% 23,1% 3,9% 26,6% 0,452 Lyngby-Taarbæk 2,2% 39,4% 45,7% 44,4% 78,8% 33,3% 5,1% 38,4% 0,635 Rødovre 3,9% 38,6% 39,4% 47,4% 75,0% 37,7% 9,9% 18,8% 0,705 Søllerød 1,5% 45,4% 62,0% 24,7% 80,1% 30,5% 3,7% 44,2% 0,638 Tårnby 2,9% 43,3% 51,1% 40,6% 78,0% 33,2% 5,8% 13,7% 0,627 21

Vallensbæk 0,7% 50,0% 81,3% 18,4% 80,9% 25,2% 8,7% 22,0% 0,614 Værløse 1,6% 49,7% 65,8% 21,4% 81,7% 26,9% 4,4% 41,6% 0,367 Allerød 0,9% 48,7% 70,3% 14,5% 83,9% 26,1% 3,4% 35,9% 0,517 Birkerød 1,4% 45,1% 63,8% 27,9% 80,6% 29,3% 5,3% 41,1% 0,423 Farum 3,1% 42,6% 48,5% 25,7% 77,7% 30,6% 11,2% 33,9% 0,550 Fredensborg-Humlebæk 2,1% 44,4% 62,0% 28,9% 79,0% 30,8% 4,2% 31,4% 0,456 Frederikssund 2,1% 44,8% 58,8% 26,1% 78,2% 31,3% 4,7% 22,1% 0,391 Frederiksværk 2,2% 42,7% 67,3% 32,8% 74,3% 36,1% 7,5% 15,0% 0,393 Græsted-Gilleleje 1,9% 45,4% 81,0% 23,0% 76,3% 35,0% 2,0% 19,5% 0,408 Helsinge 1,7% 45,5% 80,1% 17,7% 80,4% 31,1% 2,9% 22,7% 0,384 Helsingør 3,9% 40,8% 50,6% 34,3% 73,7% 36,0% 7,4% 24,5% 0,493 Hillerød 2,5% 43,1% 57,4% 26,3% 80,1% 31,5% 6,1% 30,8% 0,575 Hundested 2,5% 45,5% 71,2% 21,4% 74,6% 35,2% 3,6% 19,3% 0,504 Hørsholm 1,4% 47,1% 55,5% 22,6% 81,7% 28,0% 3,4% 40,0% 0,377 Jægerspris 2,4% 44,5% 72,0% 29,5% 75,0% 35,5% 2,1% 19,2% 0,316 Karlebo 3,5% 44,9% 56,6% 16,2% 75,6% 32,8% 13,9% 28,8% 0,579 Skibby 2,6% 45,9% 76,6% 21,9% 78,7% 34,1% 1,9% 16,7% 0,442 Skævinge 1,4% 45,7% 78,7% 10,8% 85,1% 29,5% 2,6% 19,8% 0,334 Slangerup 1,4% 46,6% 75,5% 12,1% 83,2% 27,5% 3,6% 21,8% 0,241 Stenløse 0,9% 49,5% 77,4% 12,9% 82,7% 26,5% 2,8% 26,3% 0,378 Ølstykke 0,8% 49,2% 78,5% 9,9% 83,2% 24,6% 3,9% 19,0% 0,142 Bornholm 3,4% 42,9% 71,2% 21,4% 68,0% 44,2% 1,5% 15,5% 0,440 Gennemsnit 3,3% 36,6% 38,8% 44,3% 74,5% 37,4% 9,5% 27,8% 0,832 (a) Procent kontanthjælpsmodtagere af 16-59-årige i befolkningen i kommunen/bydelen (b) Procent af befolkningen, som er gift eller lever i registreret partnerskab i kommunen/bydelen (c) Procent ejerboliger af antal boliger i alt i kommunen/bydelen (d) Procent boliger under 80 m2 af antal boliger i alt i kommunen/bydelen (e) Procent i beskæftigelse af 16-66-årige i befolkningen i kommunen/bydelen (f) Procent skattepligtige med årlig bruttoindkomst under 150.000 kr i befolkningen i kommunen/bydelen (g) Procent indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande af befolkningen i kommunen/bydelen (h) Procent af 15-69-årige i befolkningen, som har en videregående uddannelse, i kommunen/bydelen (i) Antal senge er beregnet ud fra kommunens/bydelens sengedagsforbrug på de psykiatriske centre i Region Hovedstaden ved 95% belægning (j) Ydre Østerbro inkluderer Ryvang Øst Kilder: Danmarks Statistik og publikationen: Københavns bydele 2005 fra Københavns Statistik 22

Bilag B: En specifikation på tyngdemål på kommuner/bydele Optageområde: Amager Sociodemografiske indikatorer Bruttoindkomst (c) Samlet tyngde ikke vægtet (f) Samlet tyngde vægtet (g) Kommuner/bydele Kontanthjælp (a) Beskæftigelse (b) Civilstatus (d) R2 0,563 0,543 0,664 0,747 0,749 - - Vægt i samlet tyngde -vægtet 0,172 0,166 0,203 0,229 0,229 1,000 - Dragør 0,490 0,747 0,751 0,798 0,445 0,646 0,646 Sundbyvester 1,472 1,301 1,261 1,139 1,332 1,301 1,293 Sundbyøster 1,048 1,105 1,147 1,185 1,471 1,191 1,206 Tårnby 0,875 0,863 0,889 0,894 0,858 0,876 0,876 Vestamager 0,746 1,385 1,202 1,208 1,535 1,215 1,231 Optageomr. Amager aggregeret 1,059 1,087 1,078 1,063 1,218 1,101 1,105 Ændring som følge af psykiatriplanen: Har afgivet Christianshavn til Rigshospitalet Optageområde: Ballerup Sociodemografiske indikatorer Bruttoindkomst (c) Samlet tyngde ikke vægtet (f) Samlet tyngde vægtet (g) Boligforhold (e) Kommuner/bydele Kontanthjælp (a) Beskæftigelse (b) Civilstatus (d) R2 0,563 0,543 0,664 0,747 0,749 - - Vægt i samlet tyngde -vægtet 0,172 0,166 0,203 0,229 0,229 1,000 - Ballerup 0,922 1,044 0,947 0,919 0,886 0,944 0,938 Farum 0,964 0,874 0,817 0,905 0,711 0,854 0,848 Gladsaxe 1,194 0,958 0,974 0,978 1,008 1,023 1,018 Herlev 1,388 1,040 1,042 0,930 1,037 1,087 1,074 Ledøje-Smørum 0,233 0,634 0,617 0,798 0,334 0,523 0,530 Stenløse 0,284 0,679 0,710 0,797 0,330 0,560 0,564 Værløse 0,496 0,717 0,718 0,793 0,521 0,649 0,652 Ølstykke 0,231 0,659 0,658 0,801 0,288 0,527 0,532 Optageomr. Ballerup aggregeret 0,904 0,903 0,887 0,903 0,811 0,881 0,879 Ændring som følge af psykiatriplanen: Har modtaget Stenløse, Ølstykke og Farum fra Nordsjælland Optageområde: Bispebjerg Kommuner/bydele Boligforhold (e) Kontanthjælp (a) Beskæftigelse (b) Sociodemografiske indikatorer Bruttoindkomst (c) Civilstatus (d) Boligforhold (e) Samlet tyngde ikke vægtet (f) Samlet tyngde vægtet (g) R2 0,563 0,543 0,664 0,747 0,749 - - Vægt i samlet tyngde -vægtet 0,172 0,166 0,203 0,229 0,229 1,000 - Bispebjerg 1,836 1,340 1,347 1,222 1,666 1,482 1,475 Brønshøj-Husum 1,631 1,246 1,198 1,042 1,214 1,266 1,249 Indre Nørrebro 1,497 1,307 1,363 1,253 1,461 1,376 1,374 Ydre Nørrebro 1,932 1,301 1,400 1,248 1,547 1,485 1,474 Optageomr. Bispebjerg aggregeret 1,745 1,300 1,327 1,188 1,485 1,409 1,399 Ændring som følge af psykiatriplanen: Har modtaget Indre Nørrebro fra Rigshospitalet. Har afgivet Ydre Østerbro til Rigshospitalet. Optageområde: Bornholm Kommuner/bydele Kontanthjælp (a) Beskæftigelse (b) Sociodemografiske indikatorer Bruttoindkomst (c) Civilstatus (d) Boligforhold (e) Samlet tyngde ikke vægtet (f) R2 0,563 0,543 0,664 0,747 0,749 - - Vægt i samlet tyngde -vægtet 0,172 0,166 0,203 0,229 0,229 1,000 - Samlet tyngde vægtet (g) Bornholm 1,043 1,256 1,182 0,900 0,477 0,972 0,944 Optageomr. Bornholm aggregeret 1,043 1,256 1,182 0,900 0,477 0,972 0,944 Ændring som følge af psykiatriplanen: Ingen 23