Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne få et job. Man blev ung-arbejder som det hed, når man var under 18 år. Eller også hed det arbejdsdreng. Sådan nogen var der ansat på ethvert mekanikerværksted til at feje gulv, gå til hånde, hente og bringe varer ude i byen eller vaske mesters bil. Siden kunne man så være så heldig at få en læreplads på værkstedet. Som mekaniker, tømrer, butiksekspedient osv. Arbejdet var der. Selv dem, der ikke kom i lære og fik en håndværkeruddannelse eller en anden uddannelse var der håb for. Der var nemlig rigtig mange job for ufaglærte. Job på fabrikker, hvor man typisk stod ved en maskine. Job som jord- og betonarbejder, hvor man arbejdede med anlæg af broer, bygninger og veje. Job i landbruget med dyrene og i marken. Sådan var det, da jeg var på jeres alder. Siden er der gået mere end fyrre år, og som verden dog har ændret sig med hensyn til jobs og arbejdsopgaver. Undervisningspligten er blevet forlænget til 10 år. Og antallet af job, der kan bestrides uden en uddannelse er faldet drastisk. Da jeg var 15-16 år havde jeg et sommerferiejob på en tobaksfabrik. Jeg stod ved en rivemaskine. Det hed den fordi den rev de hele bundter af tobaksblade i stykker som første led i forarbejdningsprocessen. 1
Min opgave var at tage bundterne af tobaksblade ud af pallerne og kaste dem op i maskinen. Ind imellem skiftede jeg så med en anden ungarbejder, der stod på den anden side af maskinen og skovlede de iturevne blade videre. Sådan gik den arbejdsdag afbrudt af spise- og rygepauser. Og jeg tjente penge. Men i dag er den slag job der ikke. Der er jo ingen grund til at ansætte to mand til at skovle i og skovle fra en maskine, når man i stedet kan få maskinerne til at klare det hele selv. Råtobakken kommer ind i fabrikkens ene ende, og cigaretterne eller pibetobakken kommer ud i den anden og kun ganske få mand er ansat til at overvåge det hele. Og til at styre hele maskineriet. Og her har vi udfordringen: For de få mand, der er tilbage, skal kunne andet end at bruge en skovl. De skal kunne læse diagrammer og tegninger, tekniske vejledninger og procedurer og måske er det endda skrevet på engelsk. Og det kan man ikke med kun syv års skolegang. Det går ikke uden en uddannelse. Derfor er det vigtigt, at jeres skolegang ikke stopper nu. Også selvom I allerede har gået i skole i 10 år. Derfor har samfundet sat det mål, at 95% af hver ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er ikke plads til at droppe ud hverken efter syvende elle efter tiende. For der er ikke nok job til ufaglærte. Men hvad skal I så være faglærte i? 2
Siden jeg var på jeres alder, er der sket en voldsom stigning i, hvor mange elever, der går videre i gymnasiet. Der er også sket en voldsom stigning i, hvor mange studerende, der optages på universiteterne. Og mange af dem kommer ud med en kandidatgrad i et eller andet, som de måske har svært ved at få ansættelse i. På samme måde er der mange, der kommer ud med en studentereksamen, hvor deres karakterer er for lave til, at de kan komme ind på et studie. Mange af dem påbegynder så efter gymnasiet en erhvervuddannelse en uddannelse, de sådan set lige så godt kunne have påbegyndt direkte efter folkeskolen. Hvis de havde gjort det, havde samfundet sparet at betale for vedkommendes uddannelse i 3 år og den pågældende havde været færdig 3 år før parat til at tage et job, tjene penge og bidrage til samfundsøkonomien. Hvis flere gik direkte fra skolen til erhvervsuddannelserne kunne samfundet spare milliarder penge der er god brug for andre steder i vores velfærdssystem. Derfor har regeringen også for nylig vedtaget en erhvervsskolereform, og målet er, at i 2020 skal 25 pct af en årgang som jeres vælge en erhvervsuddannelse lige efter skolen. Stigende til 30 pct dvs. hver tredje i 2025. I øjeblikket er det kun 4-5 pct. af en 9. klasse årgang, der går direkte fra folkeskolen til erhvervsskolerne. Det er som om, der er mere prestige i at komme på gymnasiet. Og det er ikke særligt fornuftigt. For det første fordi, at mange af de universitetsuddannede kandidater, jeg talte om tidligere, må tage til takke med job, der ikke er særligt vellønnede. De er blevet sidst i ty- 3
verne, før de er færdige med deres uddannelse og de har måske en studiegæld. Alt i alt kan det betyde, at deres livsindkomst dvs. hvad du tjener fra du begynder at arbejde til du går på pension bliver lavere, end hvis de havde taget en håndværkeruddannelse. Som håndværker er der tillige mulighed for at starte sit eget firma, og er man smart og dygtig nok, er der ikke noget loft over, hvor velhavende man kan ende med at blive. Se f.eks. Lars Larsen ejeren af Jysk. Han kalder sig selv købmand. Han har ingen studentereksamen, men derimod en erhvervsfaglig handelsuddannelse. Når man er færdiguddannet, vil man selvfølgelig gerne have job i sit fag. Og jeg har hørt folk med forstand på det sige, at om 5-10 år vil der mangle dansk uddannede håndværkere i mange brancher simpelthen fordi, der er for få, der bliver uddannet. På erhvervsskolerne er der ellers også mulighed for at tage en studentereksamen samtidig med, man tager en håndværksuddannelse. Og de muligheder bliver flere med erhvervsskolereformen. Så hvorfor vil alle i gymnasiet og næsten alle på STX? Der er ikke mange, der bliver så styrtende rige som Lars Larsen. Der er til gengæld mange, der ved hårdt arbejde kommer derhen, hvor de drømmer om at være og opnår, hvad de drømmer om. Da jeg var på jeres alder havde jeg en ven, der hed Hans. Hans gik ud efter 7. klasse og kom i lære om mekaniker. 4
Når man gik ud efter 7. klasse, havde man kun haft engelsk i to år og slet ikke tysk. Da han var udlært som mekaniker blev han optaget på maskinmesterskolen og blev uddannet maskinmester. Efter et par års arbejde som maskinmester begyndte han at undervise på en teknisk skole. Her fik han siden en mellemlederstilling og påbegyndte en MBA til dels som fjernkursus ved et engelsk universitet. Han tog sin MBA og er i dag direktør for en af landets større erhvervesskoler. Har et hus i Italien, hvor han flytter ned, når han går på pension, og har efterhånden også fået lært sig italiensk. Og hvordan kan det så lade sig gøre? At knægten, der gik ud af 7. klasse uden at have lært særligt meget i skolen, får sådan en karriere? Jo, det kan det pga. to ting. For det første satte han sig hele tiden mål om, at han ville noget mere. Og for det andet var han flittig. Når hans arbejde var forbi, brugte han fritiden på at øve sig på det, han skulle kunne, for at opnå det, han gerne ville. Der er forskning, der har beskæftiget sig med at undersøge succesfulde mennesker undersøge, om succesen skyldes talent altså dette, at man er født med særlige evner, der gør, at man er rigtig dygtig til at spille guitar, eller fodbold, elleer til at være forretningsmand. Og i den forskning er der godt nyt for os alle sammen. For forskningen siger, at talent spiller en mindre rolle. 5
Selvfølgelig skal du have to arme for at spille guitar og to ben for at spille fodbold. Men det, der frem for alt andet betyder noget, er flid. At ville øve sig. At være flittig. Populært kalder man det for 10.000 timers reglen. Den siger: Hvis du skal være rigtig god til noget, så bliver du det, når du har øvet dig minimum 10.000 timer. Hvis man nu bruger 10 år på det, så er det 1000 timer om året. Og 1000 timer om året betyder 2½ times øvning om dagen Hver dag. Også ferie- og fridage. Hvis nogen af jer har brug for bedre karakterer for at komme på den ungdomsuddannelse, som I ønsker, så har I selvfølgelig ikke 10 år til at øve jer i. Men det vigtige ved 10.000 timers reglen er jo, at den siger, at det er træning og ikke talent der gør forskellen. Og hermed må det så være slut med at tænke om sig selv: Jeg er altså sådan én, der ikke er god til tysk. Det er bare at komme i gang og øve sig i det, I gerne vil være bedre til. I har livet for jer. Og hvis I øver jer 5 timer om dagen, kan I skære det ned til 5 år. Det koster ikke andet, end at bruge mindre tid på computerspil og TV-serier. Det synes jeg, er vældig positivt at tænke på. Det er ikke talent eller Gud eller noget helt tredje der gør forskellen på, hvor dygtig jeg bliver. Det er mig selv. Jeg kan, hvis jeg vil. 9.x og 9.y. 10 år er gået, fra I startede i børnehaveklassen. 6
For jer kolossal lang tid. For jeres forældre føles det sikkert som kort tid. Fik I de karakterer, I skulle have? Fik I de karakterer, I fortjente? Hvis ikke I synes det, så husk på, hvad jeg har sagt om de 10.000 timer. Der er altid mulighed for at blive dygtigere. Det handler om at øve sig. Tillykke med, at jeres skoletid nu er vel overstået. Og held og lykke på jeres videre færd i livet. 7