Hvordan får vi flere unge til at tage en (erhvervs)uddannelse?

Transkript

1 Hvordan får vi flere unge til at tage en (erhvervs)uddannelse? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh

2 Unges veje gennem uddannelse og arbejde Charterturisten Rygsæksrejsende Vagabonden

3 Unge er optagede af uddannelse 85 % mener uddannelse er meget vigtigt 1,5 % mener at uddannelse slet ikke er vigtigt Uddannelsen påvirker meget ens fremtid. Hvis man gerne vil have et godt liv, så skal man tage sig sammen i hvert fald i de sidste tre år af ens folkeskole. For hvis man ikke gør, så ender det helt galt for en selv. Måske ender man som en der får kontanthjælp, det synes jeg ikke er godt nok, hvis man vil leve et godt liv og skabe en dejlig familie. (dreng, fremtidsstil)

4 Men billedet er i stigende grad skævt 80% valg af ungdomsuddannelse 74% 70% 60% 60% 50% 40% 30% 30% 20% 18% 10% 0% Gymnasiet Erhvervsuddannelser

5 Valget af gymnasiet - Forestillingen om en all-inklusive forsikring Og det var meget det dér med, at når jeg ikke vidste, hvad jeg ville, så synes jeg bare, at det var en god måde. Man har altid hørt, at stx, det åbner mange døre. Som [x] også siger, man er ikke så fastlåst måske af én vej endnu (ung i udskolingen) Man kan jo ikke bare tage skyklapper på. Det samfund vi lever i er jo et videnssamfund og man skal have en uddannelse. Du kan blive håndværker, men hvis du vil videreuddanne dig, så skal du have en gymnasial uddannelse (hf studerende med erhvervsuddannelse)

6 Vigtigt af mange grunde Mit mål er at komme i gymnasiet, fordi jeg vil gerne bryde den sociale arv og have et godt liv. Jeg vil gerne læse videre på et højt fagligt niveau. Det er ikke for at få prestige, men jeg vil virkelig gerne blive til noget. Jeg vil gerne have den røde hue og gøre min mor stolt af mig (Fremtidsstil, pige) Usikkerhed synes at være blevet en understrøm

7 Valget af eud forbundet med myter og fordomme Jeg havde mange betænkeligheder ved, om jeg skulle vælge tømrer, faktisk. Fordi der er lidt et tabu. Det er dem, som ikke rigtig ved, hvad de skal efter 9. De bliver tømrer. En af mine kammerater sagde også: Hvorfor skal du være tømrer? Du er da alt for god til det, du skal da ikke derned. ( ) Det var lidt en at kæmpe med, at: Nu skal jeg starte som tømrer, og er det så fordi, man ikke er god nok til noget andet? Det var lidt sådan en fordom, der kørte oppe i hovedet på mig, og grund en til, at jeg ikke overvejede det allerede efter 9. Det var dem, der ikke var så gode, der skulle ud på sådan noget håndværksmæssigt. Og der tænkte jeg: Jamen, jeg kan jo godt klare det på et højere niveau. Det er ren fordom, for det er jo en fremragende uddannelse, og den er lige så vigtig som alt muligt andet, men det var fordommene dengang (Ung man med studentereksamen, der starter på erhvervsuddannelse, EVA 2013: 42)

8 Myter eller realitet? En negativ spiral

9 Unges valgrationaler Der er status involveret i valget Kompleksiteten og usikkerheden ifm valget af EUD er større end ved valget af gymn.udd Ønsket om at holde dørene åbne for fremtiden og uvisheden Usikkerhed er en understrøm Udskydelse af erhvervsvalget EUD som en videregående uddannelse de unge stemmer med fødderne

10 Kan man så ikke gøre noget???? Valg, vejledning og karriereveje

11 Skift i forståelsen af, hvad vejledning, valg og afklaring er Fra det perfekte match Til livslang proces karrierevalg karrierelæring

12 Flertalsmisforståelse: Den snorlige karrierevej Den éne (red. lærer) han fik aldrig en gymnasial uddannelse og Dorte, først så tog hun én uddannelse, så tog hun ud og rejse i to år eller sådan noget, så kom hun tilbage, så fik hun et barn, så besluttede hun sig for noget andet. Det er bare, deres veje de vidste ikke hvad de ville fra starten af, og det er meget beroligende, for nu, når vi sidder i deres sko. Jeg synes bare, det er meget beroligende, det der. Behov for at ændre vores og unges billeder af normalbiografien?

13 Forestillinger om det rette valg

14 Mod en ændret forståelse af motivation/interesse Int.: Synes du det er svært, det her med at skulle finde ud af, hvad man vil efter skolen? Ja, det synes jeg. Altså meget. Fordi, der har man valgt et eller andet job. Så kommer man i praktik og så når jeg tænker nærmere over det okay, det var slet ikke mig. Så er det bare sådan okay, hvad skal jeg nu være. ( ) Jeg tror bare, det er noget man selv må finde ud af. Men jeg ved ikke rigtigt noget, der interesserer mig, så det er det, der er problemet. (Freja, 9. klasse) Motivation som individuel og iboende egenskab knyttet til interesse: Det handler om at finde noget man brænder for Motivation som kvantitativ størrelse man kan have meget eller lidt motivation

15 Kontekstuel motivation/interesse det er helt anderledes. Vi får ikke lektier for. Vi laver helt andre ting. Vi laver mad. I starten skulle man bare lære at stege en frikadelle, men det lærte vi hurtigt. Så nu er det finere mad jeg har lært at lave tærter. Vi har haft teori om brød, om stegning og om hævning. ( ) Jeg er en af de bedste på holdet. I grundskolen var jeg en af de dårlige, og her er jeg en af de bedste. ( ) I: Hvad tænker du om det at vælge nu. Er det nemmere end i 9. klasse? Jeg har ikke mere ondt i maven. Min selvtillid er blevet bedre. Den er dårlig stadigvæk, men den er blevet bedre omkring skolen, ikke. Nu ved jeg, hvilket emne jeg vil ind på. (Freja, 2. int. efterskole) Motivation som resultat af erfaringer ikke egenskab. Kontekstuelt og processuelt fokus Motivation som kvalitativ størrelse fokus på motivationens retning. Understreger vigtigheden af at overskride det individuelle fokus, og sætte spot på de læringsrum de unge færdes i. Hvornår og hvordan skabes mulighed for motivation og læring?

16 Mod en ny forståelse af motivation/ interesse Den unges motiver, erfaringer og meningsskabelse Mødet med uddannelsen Motivation /demotivation Hvad oplever de unges så i mødet med EUD? Brobygning, historier fra unge der går på EUD, medierne,.

17 Passe på med at oversælge Allerførst har jeg en tilståelse, og det er en alvorlig en af slagsen: Jeg har tænkt mig at vælge STX. Ja, du hørte rigtigt. En helt almindelig studentereksamen. Det er her du skal forestille dig, at jeg dækker hovedet med armene og kryber i skjul bag en bogreol for ikke at blive slæbt ind til endnu en afhøring om mine fritidsinteresser. Prøv at høre, jeg er fuldstændig med på, hvor vigtigt det er at have rigtig mange mennesker i samfundet, som kan noget med deres hænder Jeg har jo fået stoppet videoer af verdens ende og huse, som styrter i grus, dybt ned i halsen, siden jeg første gang hørte ordet uddannelsesparathed (Elevopgave ifm brobygning i 9 kl) Brobygning kan lige så vel afklare de unge om, hvad de ikke skal vælge De voksne som uddannelsespushere Hvordan skabe et attraktivt valg et tilvalg?

18 Unges perspektiver på valg af erhvervsuddannelser Fremtiden - X-faktor Rasmus effekten (den følsomme tømrer) En erhvervsuddannelse er et skridt på vejen karriereveje er uforudsigelige Bliv rustet til fremtiden med en almen erhvervsfaglighed budskabet EUD skal åbne døre - fjerne strukturelle stopklodser Værdier og identitet - Hvor går de andre unge som mig? Afklaring af fremtidige målgrupper for eud Behov for et værdi og kulturskifte: Fra arbejderklassekultur til middelklassekultur (samarbejder, tværfaglighed, bæredygtighed ) Nye målgrupper kræver nye fagligheder nka@learning.aau.dk

19 Måske handler de også om. EUD som førstevalg efter 9/10 klasse Politisk ambition om færre med dobbeltuddannelse Økonomisk mest rentabel Der er brug for de unge nu Omfattende og vigtigt fokus på EUD som førstevalg EUD som valg også for unge med gymn.udd MEN måske nødvendigt at arbejde på flere fronter, hvis vi skal få flere unge med Måske nødvendigt også at arbejde mere målrettet for få flere faglærte med en gymnasial uddannelse

20 Centrale spørgsmål Er der brug for at arbejde ikke alene med EUD som førstevalg men også EUD som videregående uddannelse? Hvordan kan man understøtte de unges valgovervejelser? Hvordan kan man blive bedre til at gå i dialog med de unge? Hvordan kan man understøtte at information bliver til viden hos de unge? Valget som en proces: Hvordan kan vi blive bedre til at afdramatiserer de unges valg?