Transskribering af interview med Ulrikke P: [intro til interviewet] Tema 1: beslutningsproces P: Jeg vil gerne starte med at stille dig nogle spørgsmål der vedrører dine tanker om forskellen mellem din egen og dine forældres generation, det at være klar til at få børn, samt dine tanker om det at træffe selve beslutningen. Hvor gamle var dine forældre da de fik børn? U: Åh, de var ret unge. Min mor var 22 og min far var 25. Da de fik min storebror. Jeg er så nummer to, ikke. P: Du er nummer to? U: Da de fik første barn var de 22 og 25. P: okay, og hvor mange søskende er I? er I jer to? U: vi er to, ja. og min storebror er så tre år ældre end mig. P: okay. Har du nogen ide om, om de sådan var nogle af de første af deres venner? U: altså de var ret tideligt ude. Og de boede ikke engang sammen på det tidspunkt, men de skulle bare have børn. og jeg tror for min mor, at det var meget målet med hendes liv. Der var karriere ikke et lige så stort fokus som det er nu. Der handlede det om at få børn. Jeg ved at det er en drøm, som hun har gået med lige siden hun var lille. At det var det hun skulle med sit liv. P: Det lå ligesom i kortene? U: Ja. P: Tænker du også på det her, som du lidt er inde på med, at der var ikke så meget fokus på karriere på det tidspunkt, men tror du, at det er et anderledes valg, man som kvinde anno 2016 træffer i forbindelse med at få første barn, end det som din mor stod overfor i sin tid? U: Helt sikkert! Bare det, at jeg fx har en veninde, der blev færdiguddannet for et år siden og lige er blevet fastansat først nu. Og det første hun siger til mig, da hun har skrevet kontrakten under, er "nå, nu kan jeg tænke over at få børn", fordi man sådan er... Man er meget bange for at man ikke får den karriere, man gerne vil have og man vil gerne have en eller anden form for sikkerhed i sin karriere, før man overhovedet overvejer om man overhovedet skal have børn. Så jeg tror, man på en eller anden måde... man skal nå noget med karrieren før man begynder at tænke på, at man skal have børn. P: ja U: Det ved jeg i hvert fald, at der er mange i min venindekreds der har det sådan, at man er lidt bange for at tage børnene først, fordi så er man lidt bange for, at så er arbejdsmarkedet kørt, og så kan man ikke få det job og den drømmekarriere, man gerne vil have. P: okay. Så noget stabilitet på arbejdsmarkedet og noget fodfæste der? 1
U: Ja. Det tror jeg der er rigtig mange der synes. P: Så det er noget der er anderledes fra tidligere. U: ja P: Hvad tænker du der kan være af drivkræfter for at træffe beslutningen om at få børn i dag? U: Jeg tror gene... Altså selvfølgelig er der nogen, der drømmer om den her morrolle og gerne vil det, men jeg tror også, at det også er noget man skal og noget man skal kunne. Man skal også kunne få børn og få det til at passe ind. Der er jo lidt mere den her, øh... drøm om at skulle være perfekt på alle områder og der tror jeg at der er mange der synes, at hele familielivet, det skal også være perfekt. Og det er altså også mor, far og børn på et eller andet tidspunkt. At kunne køre det ved siden af sin karriere. P: Så det er også en del af pakken om det gode liv, men det kommer måske senere? U: Lige præcis, man skal først lige have styr på det. Og jeg tror, at der er mange der føler, at man skal have styr på alt økonomisk. At børn bliver lidt mere et projekt der kommer senere, når man har, i virkeligheden, lyst til det. At det er noget der skal planlægges i højere grad end tidligere. P: Oplever du, at din nuværende tilværelse er forenelig med at få børn? U: Nej, det synes jeg ikke. Men jeg tror også at jeg har det sådan... Jeg tror jeg synes jeg bliver nødt til at få lidt karriere først. Jeg bliver nødt til at blive fastansat i en virksomhed før at det ligesom kan... Ellers tror jeg der er mange virksomheder, der, selvom de ikke må det, vælger folk lidt fra, hvis de godt ved, at man går og tænker på, at man snart skal have børn. øh... og det er da også noget... fx har jeg lige haft Human Resource Management, som et fag, og det er jo også noget, som de står helt ærligt at fortæller os i undervisning, at Jamen man tænker da over det, hvis der sidder en pige på 25 og siger, at hun bor sammen med sin kæreste og har et godt forhold og sådan noget. Jamen så er det da det man tænker. Og så kan det være at man finder en anden grund til at man ikke ansætter hende, men at det nok er noget der er med i deres overvejelser. øh... ja. P: Så derfor tænker du, at du skal ud og lande et godt job? U: ja, og så tror jeg også at jeg har det sådan, at lige nu der er jeg i gang med at renovere en toværelses, og så tror jeg alligevel man tænker, at man kan jo godt bo med et barn i en to-værelse. Det har jeg da veninder der gør og det kan man godt, men jeg tænker stadig, at vi er ikke der økonomisk, hvor vi skal være og min kæreste er også i gang med at læse medicin, og har en længere uddannelse end jeg har, så der er også et stykke tid til, at han ligesom er færdig og skal ud og have et job, og sådan noget. Jeg tror bare at der er lidt mere, det ved jeg ikke, jeg tror at man stiller lidt større krav til, hvad man kan give barnet der kommer end man gjorde tidligere. Jeg tror, at barnet i dag er blevet et lidt større projekt... lidt mere noget man skal... P: gennemtænkt? U: lige præcis. Man skal virkelig være klar til det, og man skal kunne tilbyde barnet noget, hvor at i vores forældres tid så var det bare noget naturligt, og noget man fik. Det blev ikke gjort til raketvidenskab på samme måde som det er i dag. Det virker som om, at det er lidt mere besværligt at have børn i dag end det var dengang. Hvor man måske bare gjorde det af ren lyst, tænker jeg. 2
P: Så tænker jeg på, hvor sikker eller usikker er du på, at du gerne vil være mor en dag? U: Det er jeg rimelig sikker på, men jeg kommer også fra en familie, hvor familie er meget i højsædet og hvor det er noget der har betydet rigtig meget for både mine forældre og mine bedsteforældre og sådan meget værne om traditioner og familietraditioner. Så jeg har egentlig altid været rigtig sikker på, at jeg gerne vil have børn. Men jeg tror at dengang jeg var yngre, da har jeg nok tænkt, at det skulle komme tidligere end hvad jeg tænker nu. P: Okay. er det fordi, du har sat en alder på og har tænkt: "Når jeg er..." U: Jeg tror også man har tænkt... nu er jeg 25, og den gang har man tænkt, at når man er 27, så er man måske mere voksen end jeg føler, jeg er nu, når jeg bliver 27. øh... at jeg har ikke... jeg ved ikke om jeg får børn før jeg når de 30, altså. Selvom der er fem år til nu. Og det synes jeg er svært at sige, fordi der er bare noget økonomi og nogle andre ting, som jeg føler skal på plads først. P: Ja, men grundlæggende er du temmelig sikker på, at du gerne vil... U: Jeg er er helt sikker. Jeg vil nok også gerne have flere børn.. P: men det kommer ikke lige nu? U: nej i hvert fald ikke i løbet af de næste par år. P: Så tænker jeg, hvordan tror du man ved, at man er klar til at blive mor? Du talte jo lidt om, at der er lidt flere faktorer der spiller ind i dag, men hvordan kan man så vide at man er klar? U: Jeg tror ikke, at an ved det. Jeg tror ikke at man vågner op en dag og tænker, "nu skal jeg bare have børn", på samme måde som man måske troede da man var yngre, at den ville bare komme, at nu skulle man være mor. Jeg tror... altså faktisk de fleste som jeg kender, der er blevet gravide i vores alder eller lidt ældre, så er det faktisk fordi, det bare var sket. at det faktisk ikke var meningen. Man er måske på P-piller, men så bliver man alligevel gravid og så bliver man enige om, at "nu får vi det her barn". Jeg kender ikke så mange som bestemmer, "nu skal vi have et barn", det er måske mere held i uheld, at man så bliver gravid. Men jeg ved det ikke, så føler man måske at det passer ind. Nu er man nået dertil, hvor nu har man den rigtige økonomi og nu har man den og den alder, jamen så virker det måske mere naturligt. Men jeg ved ikke om man får den der følelse af, at nu er jeg helt klar til at få børn... P: Men omstændighederne kan være så gode, at man... U: ja så man... Ja, fordi man tænker jo selvfølgelig også over, at nu bliver man jo bombet fra medierne med, at vi skal skynde os at få nogle børn. Så man tænker også over, at måske skal man ikke være 35 før man får børn, fordi måske kan det være at ens krop ikke er lige så god som den var engang. altså så på den måde er der også et eller andet ur der tikker omkring, at det skal også være måske mellem de 28 og 32 ish, ikke. Altså man har måske lidt et tal på, hvornår det ca. er. og håber så på, at den økonomiske situation og så videre, som man lige står i, at den passer til. P: ja. Nu var du inde på det her før med, at de fleste som du kender, væger at få fodfæste på arbejdsmarkedet. 3
Kender du også nogen, der har valgt at gøre det under studierne. få et barn? U: ja, jeg har en veninde. og det var faktisk ikke med vilje, at hun blev gravid. Men det blev hun, og så valgte de at få det barn. Og hun har været super heldig, at det lige passer med, at der var sket en fejl på hendes studie. Og så havde hun faktisk et halv år, hvor hun fik... Hvor det ikke talte som SUklip, men hvor hun alligevel fik SU. Det var lige der hun fødte, så hun havde et halvt års barsel og efter det halve år der havde hendes kæreste et halvt år. Så det endte alligevel med at passe rigtig rigtig fint sammen med studierne. U: tænker du, at det ville være utrygt at vælge den løsning? U: Jeg tror det kommer an på, hvad man læser. De to, de læser begge to til lærere, og er lidt mere nede på jorden. Og jeg kan godt mærke, at på CBS [Copenhagen Business School], der er lidt en anden ånd for at man er lidt mere karriereminded. Jeg ved ikke selv hvor godt jeg passer ind på CBS, men det er meget... P: det er den mentalitet der er? U: de studie kammarater jeg har, de er mere sådan nogle der tænker karriere frem for børn. Hvor at jeg kan godt mærke, at der er nogle andre studier, hvor der måske ikke er lige så... hvor man ikke bliver paced lige så meget frem for at "husk at du skal have et studierelevant arbejde" og "husk nu, at du skal ud på arbejdsmarkedet"... P: Så den kultur har en virkning, i hvert fald på CBS? U: ja, det synes jeg. Ja, og nu har jeg kendt hende længe, og hun har også bare altid ville være mor. Så da hun fandt ud af, at hun var gravid, så var det det, der skulle ske. og så får de det til at fungere med studiet. Og jeg er vildt imponeret over måden, de gør det på. Fordi, jeg tror de har mindre penge end mig og min kæreste for eksempel, men de får det jo til at fungere. Og så arver de noget tøj, og så er det måske ikke ligeså meget det her projektbaby, som jeg tror der er mange der kører med at det skal være den rigtige barnevogn og det skal være de rigtige mærker legetøj og det rigtige tøj. Der tror jeg de er lidt mere sådan, "ja, vi tager det hen ad vejen", og hun ved altså ikke hvad det er for noget mærketøj, hun har på alligevel, så... Tager det lidt mere afslappet, og det synes jeg er super imponerende. P: Jeps. Du var også selv inde på før, at I gerne vil have en bedre økonomi inden i går i gang med projektbaby, men hvad tænker du, at du ville kunne opretholde en levestandard, som du vil være tilfreds med, hvis I fik et barn nu. Eller ville I så gå på kompromis med nogle ting? U: Altså man ville være nødt til at gå på kompromis, men jeg tror alligevel, at hele ens verden også vil få nogle lidt andre holdepunkter, og man vil prioritere lidt anderledes. Jeg tror, at et barn vender op og ned på ALT. Og så alt det man ligesom prioriterede før, det er lige meget, så kunne man godt lige undvære at gå på restaurant hver uge, og man kunne godt lige undvære nogle andre ting. Så jeg tror, at man ville finde ud af det. Og ja, man ville skulle gå på kompromis, men jeg tror ikke det ville være noget, man ville være ked af. Så jeg tror... P: Man får nogle andre prioriteringer? U: Ja, lige præcis. P: Det er et lidt svært spørgsmål, men hvad vil du sige, at den mest centrale grund er til, at du ikke har børn 4
nu? U: Hmm. Jeg tænker lidt, at der er to der konkurrerer: og det er i bund og grund det økonomiske og så også, at jeg ikke tror at jeg er klar endnu. Men det er igen den følelse som vi snakkede om før, hvornår er man klar, ikke? Jeg er 100 procent sikker på, at det er min kæreste, jeg skal have børn med, så altså, hvis nu jeg blev gravid, så ville jeg ikke kunne sige, at jeg ville få en abort: det tror jeg faktisk ikke at jeg ville. Men jeg tror... Lige nu tænker jeg, at vi ville nok godt kunne håndtere det. Altså vi er gamle nok til det [griner] så selvfølgelig ville vi kunne det... Så jeg tror nok mest at det er det økonomiske... fordi vi begge to er studerende. Vi er ikke færdiguddannet endnu, så jeg tror det er meget det. og så føler man nok også bare at der er mange ting, som man skal nå... Nu fik jeg alligevel sagt tre ting... [Griner] P: ja, men det er super... U: Det er alligevel svært at vurdere, hvad hovedgrunden er... P: ja... Som du selv var inde på, så ændrer ens prioriteringer sig, men er der noget som du helt klart tænker, at det her bliver jeg nødt til, ved mit liv at lægge om, hvis jeg skal være mor nu? U: ja, altså det tager jo... Altså det lyder lidt hårdt, men det tager jo bare noget af ens frihed fra én, ikke. altså det er jo bare noget med, at der er mindre mig-tid og mere babytid. Helt klart, ens generelle prioriteringer om, hvad der er vigtigt, og inde i København der er der så mange tilbud og gode caféer og alt muligt. Hele den den byliv og sådan nogle ting, det tror jeg, at det er noget man bliver nødt til at nedprioritere lidt. Så mange af de ting, man laver i sin fritid, de bliver nok lidt taget fra en, fordi man skal bruge meget mere af den tid på barnet... P: Ville du have det okay med det? U: ja... altså så kommer man jo igen tilbage til det der med om man er klar, Jeg ved ikke om jeg er klar til at give slip på københavnerlivet med alt hvad det har at byde på. Men så kan jeg jo igen se fx med min veninde der, som jeg talte om før, jamen hun kan godt bo i centrum af Nørrebro og stadig nyde cafeerne, selvom hun har et barn. Det kan København jo også. Men ja, bare den frihed til at man fx kan sige, at jamen nu tager jeg i sommerhus med alle mine veninder... det er noget af det, som man skal give afkald på. Man har ikke samme frihed. P: Hvad tænker di, hvis vi skal prøve at samle lidt op på det vi lige har talt om Hvad vil du så sige, at det værste og det bedst ved tanken om at få et barn.? U: mmm jeg tror... nu vil jeg også gerne have børn, og jeg tror bare at det bedste er, at hele ens... jeg tror man får et meget mere realistisk billede af hvad verden er. Og jeg tror, at det der med at lære at sætte sig selv til side, fordi der bare kommer et barn der er altoverskyggende og det bedste i verden. Det værste åh den er hård.. Jeg tror, at det er, at man skal nedprioritere en selv. Jeg tror at man skal lære at sætte sig selv helt vildt meget til side. Det tror jeg så at man lærer helt automatisk, men jeg tror man mister sin frihed. P: Yes... U: Det lyder så hårdt når man siger det, ikke? P: Jo måske, men det er jo ærlig snak... 5
Tema 2: Relationer P: Så vil jeg gå lidt videre til at stille spørgsmål, der vedrører dine relationer og dine tanker om parforhold og sådan noget. U: ja P: Jeg vil starte med at høre, hvor dine forældre bor henne? U: Mine forældre er så blevet skilt. Men bor lige nu begge to i København. P: Så du har dem tæt på? U: Ja, min far har så stadig... jeg kommer fra Sydsjælland, fra Stevns, og min far har fået en kæreste, han bor med på Frederiksberg, men har stadig vores hus i Rødvig, på Stevns, som de er i hver weekend. P: Nu er jeg ikke helt kendt i Sydsjælland, men er det sådan i rimelig køreafstand? U: Det tager ca. to timer i tog, ikke. P: okay U: Men han tager derned hver weekend sammen med sin kæreste. Men bor ellers på Frederiksberg. Og min mor på Østerbro P: Hvor tit ses i? U: jeg ser min mor rigtig meget. Jeg har faktisk boet meget tættere på hende på Østerbro, men er flyttet til Amager for snart et halvt år siden. Men der så jeg hende lidt mere, fordi der boede vi tættere på hinanden, men vi ses i hvert fald en gang om ugen. P: Okay. Det er da rimelig ofte... U: Ja, og med min far er det nok et par gange om måneden. P: Hvad laver i når ses? U: øh... mig og min mor, der er det tit cafébesøg og sådan nogle ting... tager ud og shopper sammen. og ellers så er vi også bare meget hjemme hos hende, slapper af ser en god film, køber noget god mad. ja, taler. Og med min far. Når jeg ses med min far er det tit også med min storebror. Der er det sådan lidt mere 'familie rund om bordet'. Min far laver mad og så, ja... P: yes. Taler du nogen gange med dine forældre om det med at få børn? U: Ja, jeg har talt med min mor rigtig meget om det. Hun er lidt skruk på mine vegne [griner] P: Classic [begge griner] 6
U: hun vil gerne være mormor, ikke. Hun er bare super glad for min kæreste også. Jeg tror også hun er meget sådan sikker på at det skal være os to. P: Hun kan godt lige se det for sig? U: Ja, og er også sådan... Hun siger, at et barn kommer jo ikke belejligt, og hvis man begynder at regne på det, så er der ingen der nogen sinde får børn. Fordi det er bare dyrt... Men jeg har ikke snakket så meget med min far om det, men jeg kan også godt mærke det fra mine bedsteforældre fx. De begynder også at banke på nu og sige, "hvad, skal vi aldrig være oldeforældre"? P: Hvordan har du det med det, hvis man bliver spurgt sådan lidt direkte "hvad så, hvornår er det jeres tur"? eller sådan noget? U: Altså... Når det for eksempel er min farfar der gør det. Han har seks børnebørn og jeg er måske den der er længst, altså selvom jeg er den anden ældste, min storebror er ældre end mig, men han har så ikke nogen kæreste mere, men var ellers nået dertil, men de gik fra hinanden, så nu er det ligesom mig der er længst imod at få børn af den børneflok, ikke. Så det er lidt mig der bliver kørt på [smiler], men så må man jo bare grine og sige "ah vi skal lige" og... P: Hvis man skal sætte det lidt karikeret på, biver du så mest glad for sådan en bemærkning eller mest irriteret? U: Jeg tror jeg bliver gladere, fordi det siger også noget om, hvordan min familie har det med min kæreste og med vores forhold, og at de kan se potentiale i det og at de faktisk tænker, at jeg er nået til et sted i mit liv, hvor jeg godt kunne være mor. Jeg synes mere det er en cadeau. Jeg synes ikke, at det er sådan "ej, nu skal de også slappe af", eller "jeg har ikke travlt", fordi det er jo mig selv der bestemmer i sidste ende. Jeg synes bare det er hyggeligt at min mor fx kan glæde sig til at blive mormor. P: Okay U: Så jeg føler ikke at det er et pres eller sådan. P: Så tænker jeg, at jeg ved jo, at du er i fast parforhold. Vil du fortælle lidt om, hvordan i mødte hinanden, hvor længe i har været sammen, om I bor sammen, osv. U: Ja, altså jeg har jo faktisk kendt ham rimelig længe, fordi da jeg gik på efterskole tilbage i 2007, da de drenge jeg gik på efterskole med er fra Næstved, og det er min kæreste også, så efterfølgende når vi har været til nogle fester, der har han været der. Men på da værende tidspunkt, for lang tid siden, da havde vi begge to en kæreste. Og så er der gået nogle år, og så er vi mødtes til nytårsfest for 3 år siden, og så slog det bare klik. Så skulle det væres os. øh... og så har vi nok været sammen i to års tid nu, og flyttede sammen for et halvt år siden. Så vi er også kun lige flyttet sammen, men har jo nærmest boet hos hinanden inden. SÅ det har været meget naturligt og ikke sådan en stor omvæltning, fordi så har vi bare haft halvdelen af vores ting det ene sted. P: Okay U: øh... ja. 7
P: Kunne du forestille dig, at I kunne danne par resten af livet? U: helt sikkert! Altså sådan havde jeg det med ham fra nærmest de første par måneder. Det var bare sådan "der var du", ikke. [griner]. Vi passer bare så godt sammen på alle mulige måder. Vi har ikke rigtig, altså selvfølgelig har man nogle småskænderier en gang i mellem, men der er ikke nogen... Vi har lidt de samme værdier. Han vil også rigtig gerne have børn fx. Altså bare sådan helt basale livsling. Vi har meget den samme... Altså jeg har ikke nogen drøm om at vi skal bo på et eller andet slot i Hellerup en gang, vi har meget samme tilgang til, hvad det er man gerne vil have ud af sit liv, og lidt samme prioriteter. øh... Hvor jeg tror faktisk, at jeg er længere mod at få børn end han er. Jeg tror... Også fordi, jeg måske har taget lidt flee sabbatår end han har, jeg har været lidt mere ude at rejse end han har, været lidt mere ude og være ung og se verden på en lidt anden måde end han har, så jeg tror, at han føler, at han stadig gerne vil nå noget, noget dér... P: Men han har helt eksplicit sagt, at han godt kunne tænke sig at blive far? U: Ja, helt sikkert! Det har vi jo snakket om, og det er også... Jeg tror også, fordi jeg ved at med min mor og far, da de havde fået mig og min storebror, så var min mor egentlig klar til at få barn nummer tre, og min far ville kun have to børn. Og det er faktisk noget som jeg kan mærke den dag i dag, sidder i hende, at hun gerne ville have haft flere børn. Så jeg tror bare på baggrund af min mors erfaring, så har jeg ligesom ret tideligt i et forhold taget den der "Jamen hvad vil du gerne med dit liv, vil du gerne have børn og hvor vil du hen"? Bare sådan man er sikker på, at man er på samme side og ikke ender ud med at sidde med en eller anden tabt drøm om, at man gerne ville have haft fem børn og den anden kun vil have en. P: Så lige sådan en afstemning af værdisæt? U: Ja, lige præcis. og det tror jeg er noget, jeg har, fordi jeg ved at min mor og far de ikke gjorde det så eksplicit inden de startede deres liv sammen. Så det er sådan noget, jeg tror jeg har gjort mere... altså nu er min kæreste jo ikke min første kæreste, men jeg har også gjort det i tidligere forhold, for jeg synes bare sådan det er lidt ærgerligt at gå ind i noget uden at man ved, at man sådan på den lange bane har lidt de samme værdier, mål eller ønsker i livet. P: forestiller du dig, at I bliver gode forældre en dag, din kæreste og dig? U: Ja, og jeg... Det er da klart noget man som pige lægger mærke til, ikke. Altså jeg ser da hvordan han håndterer børn, og jeg ser da også hvordan han i nogen situationer, hvor jeg tænker "ej, du bliver en god far en dag", og jeg tror da også selv, at jeg har nogle kvaliteter der vil gøre mig til en god mor. og også bare hele vores relation til hinanden og vores måde at have et parforhold på, tror jeg også er godt. Så jo det forestiller jeg mig da at vi bliver. P: Jeps. Tænker du om dig og din kæreste nu, at I er jeres egen familie, eller har du det ikke helt på den måde endnu? U: Jo jeg har faktisk. Det tænker jeg, men jeg tror også at det er lidt fordi, at jeg selv kommer fra en skilsmissefamilie og hans forældre er stadig sammen og er lidt mere det der... Så jeg føler, at han familie også lidt er blevet min familie. Jeg føler måske ikke, at han og jeg alene er en familie, men jeg føler, at vi er en del af hinandens. 8
P: I er en familie? U: Ja, det tror jeg faktisk at jeg føler. Fordi, ja, nu har vi været sammen i et stykke tid og det er bare sådan hele måden jeg er sammen med hans familie på og hele måden han er sammen med min familie. Det er familiært. altså det er ikke en fremmed der kommer ind. Jeg føler det er familie, men jeg vil ikke kategorisere bare ham og mig i vores lille lejlighed som en familie, så det er nok bare mere i det store billede med vores familier sammen. P: Tænker du at det kommer, når man får første barn? U: Ja, det tror jeg og også bare sådan noget med, at så kan det være at man på en anden måde... Nu er jeg også meget traditionsmenneske... men sådan noget med, at så holder vi måske juleaften hjemme hos os, og så kommer bedsteforældre dér hjem og søskende dér hjem på en anden måde end, hvor nu, så holder man selvfølgelig fest for nogen venner, men det er ikke så familieagtigt. Men hvor det... Jeg tror det er det der med, at når man begynder at danne rammerne og man har et barn og derfor begynder... For vi holder heller ikke jul sammen endnu, men lige så snart man får et barn, så vil man jo automatisk gøre det og så kan man måske i højere grad få skabt det her hjem, hvor resten af familiemedlemmerne kommer til én og man i højere grad bliver en enhed, på en eller anden måde. P: Så det er faktisk også lidt i forhold til traditioner.. at det er med til at definere? U: ja, det synes jeg... Altså men nu er jeg også... Går meget op i familietraditioner... og mange af de ting, vi har gjort i min familie siden vi var børn, det er noget som jeg stadigvæk holder fast i, vi skal gøre, selvom mine forældre er blevet skilt og det måske er gledet lidt ud i nogle andre ting... så tror jeg, altså det har min mor også sagt til mig, at hun synes jeg er godt til at holde fast i nogle af de her ting, men det tror jeg... det er noget af det der definerer en familie for mig. det er, at man gør nogle ting sammen og man har nogle traditioner, som man holder ved. P: Jeps. Så er jeg lidt nysgerrig på... Nu har i boet sammen i et halvt års tid. Har I sådan en, hvordan er jeres arbejdsdeling derhjemme? Deler i tingene meget skarpt op, eller er det sådan mere flydende... Jeg tænker også sådan i forhold til praktiske opgaver.? U: Det er lidt mere flydende, men jeg har fx lidt mere rengørings vandvid end min kæreste, og jeg kunne aldrig finde på at hakke på ham og sige, at nu skal du også tage støvsugeren. Der er jeg lidt mere sådan... Min grænse for hvor beskidt der må være kommer før hans, og det er mit problem og derfor må jeg måske gøre det. Men altså det er ikke sådan at der er en der tømmer opvaskemaskine og der er en der laver mad eller... Vi er rigtig gode til at lave mad sammen og tage af bordet sammen, og der er ikke på samme måde sådan roller. P: Der er ikke sådan regler... Eller regler det lyder måske så hårdt, men altså sådan, nej? U: Nej overhovedet ikke. Også sådan fx med min mor og far, der var det altid min far der lavede mad, og sådan var det bare. Sådan har jeg det ikke med mig og min kæreste. Altså det er meget sådan flydende. Og så er der selvfølelig nogle ting jeg. Specielt her hvor vi er i gang med at renovere vores lejlighed, så kan jeg godt mærke, at han tager måske lidt mere de der, hvad man vil kalde mandeopgaver... Det er ham der sådan lige ringer til en elektriker og forklarer hvordan vi skal have flyttet nogle stikkontakter ned og det er måske... Der holder jeg mig væk med min pensel, ikke. [griner] Så i sådan nogle situationer bliver der lidt roller, ikke. Men ellers ikke. Ikke sådan i hverdagen. 9
P: Men den arbejdsfordeling i kører, som er lidt flydende. Har det nogen indflydelse på dine tanker om når i får børn? Eller om at få børn? U: Ja, altså jeg tænker, jeg tænker at det er rart, at vi begge to gør så mange ting, så hvis man fik et barn, så ved man også at det er ikke fordi, han ikke kan finde ud af at gøre alle de der ting. Så hvis jeg nu lå med barnet, eller altså. Nu er det ligesom moren der sidder med maden lige i starten, jamen så ville han også kunne klare alle de ting, selvom jeg måske ikke kunne og nok, at man kan begynde at give barnet lidt fra sig når det bliver ældre og begynder at få sutteflaske, så kunne man sådan starte med at komme lidt tilbage til det der lidt mere flydende... P: Så I kan ligesom supplere hinanden? U: Ja, lige præcis. Supplere hinanden, det er faktisk et godt ord. P: Så det tænker du selvfølgelig som en fordel? U: Ja, det tænker jeg. At han ikke står helt lost med vasketøjet når der kommer et barn, fordi det kan han godt finde ud af. P: Så vil jeg spørge lidt til din relation til dine veninder. Du var inde på, at der er det her par der læser til lærer, der har børn, men er der ellers nogen af dine tætte veninder, altså er der mange eller få der har børn? U: Der er få. Og jeg har faktisk lige taget en interessant samtale med... Jeg har lige været på Roskilde festival, og der var Der var en eller anden dårlig stemning i vores... I forhold til at man er nået langt i sit parforhold. Og jeg tror, at der er mange af mine veninder, der er bange for at vi skal miste det, vi har nu. Vi er sådan... Vi ses rigtig tit, vi har også en loge og vi ses hvert nytår og alt sådan noget. Og der var en der tog emnet op om vi skulle begynde at holde nytår med kærester og der blev sindssygt dårlig stemning og kan mærke at der er nogle piger, der slet ikke på nogen måde er nået dertil hvor man snakker børn... og også lidt for bange for, at det skal blive for meget paragtigt. At de rigtig gerne vil holde fast i, og det skal man selvfølgelig også holde fast i sine veninder. Men bare sådan, der er en fra den loge den gruppe. Det er mine efterskolepiger, som øh... Er flyttet til Roskilde og bor der sammen med sin kæreste, og er nok den, i denne her gruppe, der får først børn... Hendes kæreste er så ikke helt klar endnu, men hvis hun skulle bestemme så havde de fået børn. P: Hun er ligesom mest 'sat', hvis man kan bruge det ord. Og det gør et eller andet sted, at hun måske mere eller mindre bevidst er blevet frosset ud. At hun ligesom ikke passer ind i den her lidt mere "Vi tager på Roskilde festival, vi holder loger, hvor vi drikker" og "vi gør alle de her ting", og jeg tror, at der er rigtig mange af de piger der er bange for at vi skal miste det her ungdomsliv og at vi skal miste den her pigegruppe, og måske tænker, "jamen, hvis nu vi begynder at få børn allesammen og blive gift, at det ligesom... P: Den tanke er lidt fjern, lige nu? U: Ja, og at det er lidt uforeneligt, med det liv og den venindegruppe vi har nu. P: Okay, men er de hovedsagligt singler, eller er det blandet? U: De har faktisk kærester, de fleste af dem og øhm og også flere og flere bor nu sammen med deres 10
kærester. Så det er også derfor, at jeg tog den sådan lidt op i plenum, at hvad er det for et forholdshad vi har her... Hvorfor er det, at man ikke må nå langt med sin kæreste? U: Lige præcis. Lige præcis. Og det gør et eller andet sted at hun, måske mere eller mindre bevidst er blevet frosset lidt ud. P: Okay. U: At det er som om, at hun ikke passer ind i den her lidt mere "vi tager på Roskilde festival", vi holder loger hvor vi drikker, vi gør alle de her ting", og jeg tror at der er rigtig mange af de her piger der er bange for at vi skal miste det her ungdomsliv og den her pige gruppe, at de måske tænker, at hvis vi allesammen begynder at få børn og blive gift, at det ligesom... P: Den tanke er lidt fjern lige nu? U: Ja, og at det ligesom er uforeneligt med det liv og den venindegruppe, vi har nu. P: Okay, men er de hovedsagligt i forhold eller singler? U: De har faktisk kærester de fleste af dem, og også flere og flere nu, de bor sammen med deres kærester. Det er også derfor at jeg tog den lidt op i plenum "hvad er det for et forholds had vi har her... Hvorfor er det, at man ikke må nå langt med sin kæreste, hvorfor er det vi er så bange for der skal ske noget?" Der var en episode hvor en af pigerne var på date på Roskilde med sin egen kæreste, det laver vi sådan én gang om ugen går man lige på date med sin kæreste P: Okay U: Så var hun derinde og så skrev hun til os "åben champagne til når jeg kommer tilbage, jeg har en stor nyhed". Og jeg sad der og tænkte, ej han har friet til hende, nu sker der noget... Men der blev bare sindssygt dårlig stemning og de var bare sådan "ej, jeg håber hun har vundet nogle Roskildebilletter og det værste i hele verden ville være hvis han havde friet... Hvor jeg var sådan "hvad er det der sker her piger, hvad er det... Hvorfor kan I ikke være glade på hendes vegne hvis det var det der skete?". Det var ikke det der var sket, men det var bare lidt sjovt, at man sad med nogle piger der var lidt bange for, at folk skulle komme videre i deres forhold, få børn eller blive gift. Fordi man er bange for at miste det man har sammen. Og det var egentlig noget jeg tog op, som sagt fordi jeg blev så overrasket. Over at jeg sad med nogle piger. Altså flere af dem har boet sammen med deres kærester i over tre år og er i et fast forhold. og hvorfor? Altså jeg sad og begyndte at spørge dem om, altså hvad hvis din kæreste gik på knæ, hvad ville du så sige, jamen så ville de sige nej, hvor jeg er sådan hvorfor? Hvad er det der er så farligt ved at blive gift og måske få børn og nå dertil. Jeg tror der er lidt en tendens til, blandt mange af mine veninder også ud over den her gruppe, at man er lidt bange for at give slip på det man har nu... P: Og det bliver et tydeligt symbol på det? U: Ja, det med at blive gift og få børn, at det lukker mange døre for én. Det er måske også lidt i relief med det jeg snakkede om med frihed, men jeg tror slet ikke, at jeg har det så skarpt som mine veninder måske har. Det var bare en meget sjov situation. 11
P: Ja, bestemt... Så er det her måske også et mere komplekst spørgsmål som så, men jeg tænker på, hvordan ville du have det med at være en af de første i, eller den første i venindeflokken der fik børn? U: Øh... ja. Jeg tror faktisk, at de fleste af mine veninder tror, at det bliver mig der bliver den første. Ikke at jeg skal gøre det lige nu, men at jeg nok måske er den der er længst i min mentale sådan imod at få børn. Jeg tror ikke jeg ville... Jeg tror jeg ville være bange for at miste dem, bange for at vi ikke kunne have det... Fordi nu har vi fx de her loger og det ville ikke være det samme. i hvert fald ikke det første år hvor man har et barn, der ville man jo ikke kunne være med på lige fod med de andre, og heller ikke mens man er gravid. Øh... Så jeg tror... P: Er det fordi det meget handler om at drikke sammen? U: Ja, lige præcis, det er jo når vi har loger, at så er alkohol en stor del af det. P: Ok U: øh, og man vil selvfølgelig godt kunne komme, men man ville jo også skulle gå tidligere måske, når de andre bliver fulde og alt sådan noget. Så jeg tror det ville skræmme mig lidt at være den allerførste i den venindegruppe. Og så kunne det være man faldt lidt tilbage til nogen af de andre veninder man har, som måske er lidt mere der i deres liv. tror jeg P: Fordi du har også nogle veninder der er mere der? U: ja, et få antal, ikke. Tema 3. Oplysningskampagne P: Okay, så vil jeg høre dig lidt til, der har været sådan en oplysningskampagne sidste år, her i København, som Københavns Kommune og Rigshospitalets fertilitetskliniks lavede. Kan du huske at du er stødt på den? Det var i oktober sidste år? Nemlig vedrørende det her "få nogle flere børn"... U: Det her med "tæl dine æg"? P: Nemlig. Hvad synes du om den? U: Øh... Relevant selvfølgelig... Men meget provokerende og passer ikke rigtig sammen med alt det andet som kommunerne prøver og som folketinget prøver. i forhold til fremdrift reformen, at vi skal hurtigere gennem studierne og ud på arbejdsmarkedet og vi skal... vi må ikke tage overlov. Fx på CBS... Jeg var inde og kigge, fordi jeg tænke, at det kunne være, at mig og min kæreste skulle tage tre måneder ud at rejse... Men jeg kan kun få lov til at tage orlov, hvis jeg er gravid eller jeg har en depression. P: Okay: U: Bare sådan, hvis jeg så samtidig skulle leve op til, at vi skulle have børn noget tidligere, og hvis vi skulle have flere børn, og alt det som den kampagne den gik på. Jamen så kan jeg jo ikke forene det med at skulle hurtigere gennem studierne og ikke at måtte tage pauser og jeg skal have det og det antal ECTS point før jeg begynder på mit speciale og jeg må ikke... og hele den dér... 12
P: Fordi de talte jo også meget om med den kampegne at "gør det mens i studerer" U: Og det passer bare slet ikke sammen med de forhold, man lever under som studerende, som sagt, jeg kan ikke få lov til at tage orlov med mindre jeg er gravid, P: Og det er jo nok gældende på alle... altså de kører jo nok under de samme regler... Eller mere eller mindre, lige på det punkt. U: Lige præcis... Det er lidt svært, hvis man ikke kan få lov til at tage et år ud af sit studie... For selvfølgelig at komme tilbage, men hvis man nu skulle have børn, jamen så ville. Jeg ville ikke, i hvert fald på CBS, der ville jeg i hvert fald ikke kunne lægge på det snit jeg gør, og jeg ville ikke kunne deltage lige så meget hvis jeg skulle have et barn selvfølgelig. og når der så ikke er mulighed, jo når du er gravid så ville du selvfølgelig godt kunne tage orlov, men det er ikke sådan man vil kunne trække tilbage og så kan det være at der sker noget, at det er så stramme regler på studiefronten, det synes jeg bare slet ikke passer med den kampagne. Det er i hvert fald rigtig meget at proppe ned over unge menneskers hoved. Så et eller andet sted forstår man jo godt, at det er et relevant problem i Danmark, at de tager op, men det passer bare ikke sammen med resten af tingene man bliver pacet til... P: det kræver noget andet også? U: Ja, så bliver de nødt til at ændre på hele mentaliteten på studier, og hurtigt ud på arbejdsmarkedet og alt det dér. Det bliver de nødt til at ændre på, hvis de samtidig gerne vil have at børn skal have børn under studierne. P: Men har den kampagne sat gang i nogen tanker for jer som par? U: Nej, jeg tror mere bare... Jeg forstår godt kampagnen, men jeg tror jeg synes, at det var lidt åndsvagt, og ja selvfølgelig var den også ment for at provokere lidt, men jeg tror også bare den havde så mange negative sådan... Hvad hvis man slet ikke vil have børn. er det måske ikke også okay. Eller hvad med alle dem der går rundt og måske gerne vil have børn, men ikke kan få børn. Altså jeg synes bare, den ramte lidt skævt også på mange punkter. ja... P: Så den havde ikke sådan en virkning, for dig i hvert fald? U: nej jeg synes den var lidt fjollet, ikke. altså jeg synes bare den ramte skævt i forhold til at det andet som der prøver at blive gjort med unge mennesker i samfundet i forhold til uddannelse og arbejdsmarked osv. Så synes jeg den fejlede lidt der, fordi man tænkte, jamen det kan jeg jo ikke forene på nogen måde... P: Så jeg kan lige så godt lade være med at tage stilling? U: ja, ja, lige præcis. Så blev den bare lidt irrelevant. P: Men der er faktisk... Du nævnte selv, at der er nogen der er blevet provokeret af den. Der er faktisk mange unge kvinder der er blevet provokeret af det, og som har skrevet læserbreve og som virkelig har følt sig dybt provokeret. Hvad tror du, det kan skyldes? U: Men jeg tror mere det er sådan, at man ikke vil have at folk skal diktere hvad det er, at man skal gøre med sit liv. Man gider ikke at have... og der er bare ikke den samme mentalitet for at få børn tidligt, som der 13
måske var en gang. Og så bliver man måske sådan lidt provokeret af at den kommer lidt ud af det blå og... "Altså måske er I selv skyld i at vi får børn lidt senere, på grund af alt det her karriere, der bliver proppet ned og uddannelse, og at man skal have høje karakterer og at man skal det ene og det andet, og alle de krav, som virksomheder stiller til en for man overhovedet bliver ansat, jamen så kan jeg godt forstå, at man bliver provokeret over, at man lige pludselig skal have én til ting presset ned over hovedet "du skal også lige nå at blive mor tidligt, og du skal lige huske, at hvis u ikke gør det inden du bliver så gammen, jamen så er der ikke flere æg tilbage, jamen så kan du ikke... Altså jeg kan godt forstå at folk er blevet provokeret. P: Tror du et eller andet sted at man godt ved det, inden man ser det på en plakat eller på en bus i København, tror du godt man ved det her med, som ung kvinde, at det kan blive sværere når man er rundet 30 eller...? U: Ja, det tror jeg, det tror jeg. at det nok ikke er noget man går og tænker over i hverdagen, men så tror jeg bare at den kampagne lige gjorde, at man fik dén i hovedet hver eneste dag... P: På en uheldig måde? U: Ja, præcis. Så jeg tror klart ikke den havde den effekt den skulle. Altså den var selvfølgelig ment som en, måske skulle den være lidt provokerende, men mere som i at skubbe folk over i at tænke over hov, vi må også lige komme i gang, men jeg kan heller ikke forstå at man har tænkt at sådan en kampagne skal kunne gøre det, en sådan virkning som jeg tænker de gerne vil... Altså at man ikke har set alle de her faldgruber ved at lave sådan en kampagne... Så jeg tror den var ment som provokerende, men jeg tror den kom til at provokere på den forkerte måde. Altså at folk nærmest, jeg tænker at man næsten går i protest og tænker, "dét skal jeg fandeme ikke, der er ikke nogen der skal fortælle mig, hvordan jeg skal leve mit liv" at man er blevet mere provokeret dårligt, end provokeret til så at rykke på det med børn. P: Ja, okay... Tema 4: Karriere P: Yes så vil jeg spørge lidt til... Du har jo selv været inde på, at du jo ikke er kommet på arbejdsmarkedet endnu, som færdiguddannet, men du har sikkert nogle tanker om, hvad det er du vil... U: Ja P: Så kunne jeg bare godt tænke mig at spørge, lidt til dine tanker om fremtidig karriere, ikke. U: Jo. P: Kan du sætte nogle ord på, hvilken type branche du tænker du kommer til at færdes i, når du kommer ud på arbejdsmarkedet? U: Altså øh... Jeg tror, i modsætningen til mange andre på cbs, så har jeg ikke den der, jeg tror der er mange der går med en drøm om, at de nærmest skal være direktør i en virksomhed. øh... Lige nu arbejder jeg fx i Lundbeck, en medicinalvirksomhed, jeg ved ikke om du kender den? P: Jo, jeg har hørt om den, men kender den ikke sådan lige U: Hvor... øh... der er ikke på samme måde, som sådan noget som Mærsk, der er ikke sådan "karriere, og du 14
skal bare frem..." det er sådan lidt mere afslappet og gode personaleforhold og altså. ja, man tænker lidt mere på, hvordan sit personale har det, end man måske gør i mange andre virksomheder. Jeg tænker, at jeg skal måske noget inden for HR og det kunne da være spændende med en lederstilling, men jeg tænker ikke, at det skal være en vildt høj stilling, og det er også faktisk noget... altså min kæreste læser medicin som sagt... og vi har faktisk sådan lidt forventningsafstemt, jamen hvor er det han skal hen med dét job, fordi medicin kan godt være et, jamen når du er færdig som læge, hvis du bliver ansat inde på Rigshospitalet og har nogle skøre vagter osv. Jamen så er du måske ikke lige så meget familiefar, som hvis du havde din egen praksis... og jeg ved, at det er noget han også går og vejer op imod familielivet i sidste ende, hvad er det for en far jeg gerne vil være... øh...og der er jeg bare sådan, jamen jeg gider ikke at have et arbejde, hvor jeg skal møde kl 8 om morgenen og først kan gå kl 18, fordi vi har så travlt. Det er ikke noget for mig. Der tror jeg, at jeg prioriterer familie lidt for højt. Men jeg har også... Mine forældre. Min mor er uddannet pædagog og har nok været primus motor på vores familie. Hvor min far har startet sin egen virksomhed, og har været meget væk da jeg var lille. Kom meget sent hjem og skulle meget tidligt op om morgenen. Og vi boede på Stevns som sagt og han arbejdede i København og har ligesom startet sit eget som der ligesom skal lægges meget tid i. Og det har også sjort at vi havde stået i en anden økonomisk situation end hvis vi havde haft den løn som min mor har, altså det er ham, der har tjent penge ind til familien. Men jeg har ikke... Jeg har ikke haft en far på samme måde som andre, fordi han har haft så travlt med det. Og det er noget jeg godt kan mærke. At når jeg skal lave min egen familie, jamen så det der med karriere og hvad det er for et arbejde man kommer til at vælge, jamen det kommer jo til at påvirke ens familie og måden man er familie på. Så det er jo også. altså jeg ved, at det er noget min kæreste har tænkt på og noget jeg har tænkt over, men også noget vi taler sammen om, i forhold til, hvad for en vej han nu lige vælger. Øh.. som læge. Enten kan han vælge en vej hvor han ikke er hjemme hver juleaften eller har nattevagter eller skæve tidpunkter at arbejde på, eller også kan han vælge en anden vej som måske gør, at man har lidt mere frie tøjler til også at prioritere sin familie. Og fordi han også kommer fra en familie der sætter familieværdier højt og at man har tid sammen og sådan nogle ting, så tror jeg også bare, at han på lige fod med mig tænker, jamen den karriere man skal have i sidste ende, det skal også være en, hvor der er plads til familien. Fordi ellers så er det ikke det værd. P: Okay, så det er faktisk et succeskriterie i forhold til karriere? U: Ja, ja, at det skal og jeg vil selvfølgelig gerne... Man skal selvfølgelig også knokle i starten og man skal være der noget længere tid. Jeg sidder da også inde på mit arbejde nogen gange til kl 18 om aftenen, men jeg har heller ikke børn endnu og man skal måske også lige arbejde sig ind og blive fastansat på et eller andet tidspunkt... og nå til et sted hvor man tænker, at nu er jeg på rette spor, men hvor man så, hvor jeg så tænker,"jeg skal ikke sidde på en arbejdsplads hvor man skal arbejde til klokken lort og møde kl. lort om morgenen. P: nej, nej... U: Fordi, jeg vil også rigtig gerne have, at man også kan have det her familie ved siden af. P: Men det lyder lidt til at du tænker, at du kommer til at gøre karriere i det private? U: Ja P: Men det er måske ikke noget som du er helt fast på? U: Nej jeg har ikke faslåst mig, men jeg tænker sådan meget når man møder folk og de sidder i en eller anden stilling og man spørger, "Jamen hvad er det for en uddannelse du har taget, hvor har du gået?". Og for alle 15
der er det jo sådan, jamen zigzag som har lavet altmuligt, og så ender man ud et eller andet sted. Så jeg tror egentlig, at selvfølgelig kan man godt stile efter et eller andet mål, men jeg har ikke. Jeg har ikke sådan en endegyldig plan med en masse steps jeg skal igennem for at nå dertil hvor jeg gerne vil. Der tror jeg mere jeg tager det sådan lidt som det kommer. P: Okay U: Så længe man har sig selv med. P: Yes. Så du tænker... Nu kan jeg høre, at du er enormt OBS på det her med at det skal komme til at harmonere godt med work-life-balance, ikke, øh.. men tænker du med den type beskæftigelse som du kommer ud at få, at der er det noget der er foreneligt med et familieliv som du ønsker det og en karriere som du ønsker det? U: Det tror jeg, men jeg tror også, at så skal man også være realistisk og sige, jamen jeg gider ikke at have en høj lederstilling, fordi hvis jeg får det, jamen så er der måske mere arbejde... Der tror jeg, at jeg vil vægte familielivet lidt højere end karrieren i sidste ende. P: Så det er foreneligt fordi, det er din prioritet? U: Ja, at det er noget man vælger, og måske også vælger, ikke at køre den der sådan 120 i timen karriere liv og "jeg skal bare til tops", ikke og det er der jo også,... Jeg har jo haft studiejob i et års tid nu, altså studierelevant arbejde, hvor der er jo mange der nærmest har haft det siden de startede på bacheloren, fordi de har haft så travlt med, at de bare skulle afsted og den har jeg måske ikke haft på samme måde... P: Så det ligger måske også lidt til din mentalitet at tage det lidt som...? U: Ja, og så tror jeg også at jeg har tænkt meget over, jamen hvad er det for nogle virksomheder man gerne vil ind i. Hvor der er mange på CBS der har det sådan, "jamen jeg skal ind i Mærsk eller Mackensie,", men jeg ved bare, at de behandler ikke deres medarbejdere skide godt, og de giver ikke deres medarbejdere friheden til også at have et privatliv, de forventer virkelig at man lægger sit alt på det arbejde... Og så er det måske bare sådan nogle virksomheder jeg er gået uden om at sende ansøgninger til, fordi det ikke passer sammen med det, som jeg tænker at jeg skal i sidste ende. P: Okay. godt. Tema 5: Den værdi, som børn tilfører livet P: Så vil jeg spørge en lille smule til, hvad du sådan tænker værdimæssigt, at et barn kommer til at tilføre ens liv. U: mmm P: Jeg tænker, om du kan sætte nogle ord på, hvad du tror, du har været inde på det lidt, men hvad du tror det skyldes, når folk vælger at få børn? Altså hvad er drivkræften for at få det her barn, hvad er det man gerne vil? U: Jeg tror, at for mig, der er det helt klart det her med familie. Det betyder meget for mig. Det er bare en kvalitet i mit liv, som betyder rigtig meget. Og netop fordi, jeg er så meget familiemenneske, jamen så vil jeg 16
også godt have min egen familie. Men jeg tror, jeg synes der er en større og større tendens til at folk gør det lidt mere til et projekt, og det skal være lidt mere noget man kan vise frem og... P: Så det kan også være en drivkræft for nogen, eller hvad tænker du? U: Ja, altså ligesom at have en pæn lejlighed og nogle pæne møbler, så skal man også have et perfekt barn... og det tror jeg også, at der er mange der har det sådan... Hvor jeg håber lidt at der kommer en modbølge, for vore generation om, at man falder lidt mere end til jorden og at barnet ikke bliver det her projekt og raketvidenskab som jeg også sagde tidligere. Altså folk har gjort det altid, og det behøver ikke at være så svært at få børn og det behøver ikke være centrum... P: altså jeg tror godt jeg ved hvad du mener, men kan du prøve at sætte nogle flere ord på, hvad du mener, når du siger raketvidenskab? U: Bare sådan fx i min familie, når vi holder julefrokost, der er lige min mors fætre og kusiner, der er sådan en mellemting mellem min alder og min mors alder. de er sådan i midten af 30erne, ikke. Og de har fået børn og deres børn, de altså... De dikterer alt hvad der skal gøres. Lige nu der har vi rykket hvornår vi holder julefrokost nu om søndagen, fordi vi kan ikke holde det en hverdagsaften, fordi så bliver børnene trætte, og de tager hjem tidligt, fordi børnene er trætte, hvor at den gang jeg var barn, hvis jeg så blev træt, jamen så havde vi en sovepose med, og så blev jeg lagt i sofaen eller på gulvet... Altså det er blevet meget mere sådan, at det er børnene der bestemmer hvad man skal og det er mere sådan "Har mit barn det godt, har mit barn det rigtige tøj"... altså sådan det er blevet sværere, eller det er blevet gjort sværere at skulle have børn nu, også bare det der med, at når man så er gravid, så skal man scannes i hoved og røv... og hvro man så kan gå og en hel graviditet og være pisse bange for at scanningerne viser, at der måske kan være noget galt. Får man et raskt barn i sidste ende, ikke. P: Ja, ja. U: At det bare er blevet gjort sværere og mere kompliceret at have børn i dag end det måske var engang. og det tror jeg ikke nødvendigvis er en god ting. altså jeg tror ikke, at børnene får det bedre i sidste ende. Af den grund. P: Så tænker jeg på, hvad du tænker det skyldes, hvis et par som egentlig godt kan få børn, de vælger frivilligt at forblive barnløse? Altså at de vælger, at de skal ikke have nogen børn. Hvad tænker du, at det kan skyldes? U: Jamen, jeg tror godt, at man kan have den her, altså helt dybest set, det behøver ikke at være fordi man er vildt karriereminded, men at man bare ikke har lyst til at have børn. Og jeg ved ikke hvorfor. Om det måske har noget at gøre med, hvad for en familie man selv er vokset på i, at det ikke er det, der er blevet værnet så meget om. Øh... jeg har fx min frisør, som jeg også snakker med privat, jamen hende og hedes kæreste de har valgt, og hvad er hun, hun er 30 nu. De har valgt at de ikke skal have børn, og sådan er det bare. Og fordi det måske lægger lidt i samfundet at man skal have børn, så har de faktisk sagt til alle deres, altså nu ved jeg det, men så har de faktisk sagt til alle deres andre venner, at de ikke kan få børn. P: Okay U: Fordi det simpelthen bliver sådan et stort pres. P: for lidt at få fred eller hvad? 17