Transskribering af interview med Andrea

Transkript

1 Transskribering af interview med Andrea TEMA 1. BESLUTNINGSPROCES: P: [intro til interviewet] Jeg vil gerne starte med at stille dig nogle spørgsmål der vedrører dine tanker om forskellen mellem din egen og dine forældres generation, det at være klar til at få børn, samt dine tanker om det at træffe selve beslutningen. Hvor gamle var dine forældre da de fik børn? A: Jamen de var faktisk Min mor var 29 og min far var 30. Men de havde faktisk prøvet i 8 år. Øh Så de ville meget gerne have fået dem tidligere, men det lykkedes bare ikke for dem, vel Så jeg er reagensglas barn, ikke. Og har en tvilling og en lillesøster og lillebror, som også er tvilling. Så vi er to hold tvillinger. P: Så det er lykkes enormt fint alligevel? A: Ja, det gjorde det. Men de havde jo prøvet i rigtig, rigtig mange år, så det var ikke med deres vilje, at de skulle have dem så sent. P: Okay, ja, for det var vel lidt sent for deres generation? Men det var så derfor? A: Ja P: Tror du, at det er et anderledes valg, man som kvinde anno 2016 træffer i forbindelse med at få første barn, end det som din mor stod overfor i sin tid? A: Hmm Jaaa, jeg tror da måske, at der er kommet mere fokus på karriere, altså. Og øh Jeg ved ikke om vores generation tænker mere over, hvilke valg vi træffer i forhold til om det fx er smart at få børn imens vi studerer. Jeg ved ikke om vi tænker mere. P: Der er måske flere overvejelser, så det ikke er helt ligeså lige til? A: Det er i hvert fald sådan jeg selv har det. Og det er også det jeg ser generelt, blandt mine veninder. For dem handler det meget om at planlægge, hvornår det er smart at få, frem for bare at tænke hey, jeg har lyst til at få et barn, så lad os få et barn, ikke Men ja, hvornår var min mor ung? Min mor og far mødte hinanden der i 80erne, ikke. Øh. Men mit indtryk er Jeg ved ikke hvor lang tid de havde vel været sammen i et år, tror jeg. hvor de begyndte allerede der... Og det var bare sådan, jamen det har vi lyst til, så gjorde vi bare det, altså der var ikke så meget mere at tænke over. Øh Og jeg kan ikke huske helt, hvor langt de var i deres uddannelse, men det virkede ikke helt som om, at det var noget af det de fokuserede på overhovedet. P: Okay. Oplever du, at din nuværende tilværelse er forenelig med at få børn? A: hmm... Nej, det synes jeg ikke [trækker meget på svaret]. Altså jeg har ikke lyst til at få et barn nu Eller nej, det synes jeg ikke, fordi jeg synes stadig der er nogle ting, jeg skal opleve. Eller ja Ens liv ændrer sig markant, når man får et barn, og det er jeg ikke parat til. 1

2 P: Handler det om, at der er noget du ikke synes, du har vinget af? A: Ja, på en eller anden måde Fordi der er jo noget i mig, der siger at det kunne være rart og spændende at få et barn. Noget i mig siger, jamen jeg er helt klar til at få et barn, men øh Men så ved jeg ikke om jeg er parat til lige nu, at mit liv det ændrer sig så markant. Jeg tænker nok meget over hvad det vil gøre ved mit liv. Det er ligesom, at man ikke kan sådan Og er det svært at gøre nu, hvor jeg lige er startet på et studie? Og er det bedre at vente, ikke. Sådan virkelig mange overvejelser, ikke. P: Jo. Så det ville ikke være helt foreneligt ift. hvad du har lyst til lige nu? A: Nej det synes jeg ikke. P: Hvor sikker/usikker er du på, at du gerne vil være mor? A: Jeg er helt sikker. P: Er det noget du altid har været? A: Ja, det synes jeg, jeg har aldrig været sådan skulle jeg få børn, nej det skulle jeg ikke jeg har altid været 100 procent sikker P: SÅ det er et spørgsmål om hvornår? A: Ja P: Tænker du, at beslutningen om at få børn, den adskiller sig fra andre valg? A: Tja. Jo, det vil jeg sige Men altså kan du uddybe det? P: Jeg tænker fx beslutninger og livsvalg som fx valg af uddannelse, valg af partner nogle lidt større valg i livet. Så tænker jeg, om beslutningen om at få børn relaterer sig meget godt til andre vigtige livsvalg, eller om det er et anderledes valg? A: Nej, jeg synes det er noget helt andet, ikke [beslutningen om at få børn], fordi det jo bare er Det er en... Jeg ved ikke hvordan jeg skal formulere det, men det er noget helt andet end at få en ny kæreste eller vælge nyt studie. Det er jo virkelig noget der hører til dig, som er en ekstra del af dig... øh. Som du bare har en masse kærlighed til, og som virkelig er afhængig af dig. Det er jo ikke noget du overhovedet kan vælge fra igen på noget tidspunkt. [griner], eller slå op med, eller droppe ud [griner] P: Så det er definitivt på en anden måde? A: Ja, ja. Præcis. P: Synes du, at det er en virkelig vanskelig beslutning at træffe. Eller er det ikke sådan du ser på det? 2

3 A: Nej egentlig ikke helt. Nej, det tror jeg ikke. For jeg tror egentlig bare lige pludselig at man føler sig klar. P: Okay, for det skulle jeg nemlig lige til at spørge dig o,. Hvordan ved man, om man er klar til at blive mor? A: Jeg tror, at det bare sådan lidt kommer snigende. Og der er da også nogle ting i mig, hvor jeg nogen gange tænker, at ej, det kunne da også være fedt at få et barn eller det kunne være virkelig dejligt, men så kommer der noget ind over der siger amen så kan du jo ikke bare lige gå ud i byen om fredagen eller så kan du jo ikke bare lige gøre det her, eller så kan du ikke lige tage ud at rejse, ikke [laver sin stemme om] P: Okay, men det kommer lidt snigende ind på én tænker du? A: Ja, ja.. For jeg kan jo også sagtens blive vildt skruk en gang i mellem og få lyst til at få et barn og sådan. Men jeg synes ikke at det passer ind lige nu. P: Synes du generelt set, at det er mere fornuftigt eller trygt at få barn når man er færdiguddannet og i job? Hvordan ville du have det med at få barn under studierne? A: For jeg kan jo godt se, at nu er jeg først kommet i gang med det studie, som jeg er ret sikker på, er det jeg skal. Her som 25 årig, ikke. Så det ser jeg slet ikke som noget problem, og jeg hører også flere sige, at der er flere fordele ved at få det imens man studerer, ikke. P: Kender du nogen, der har gjort det på den måde. A: Der er [navn på bekendt], som fik barn her i december og hun er stadig i gang med studierne, men det kom også lidt ved et uheld ikke. Og det er jo Det er gået meget fint, og hun har taget det stille og roligt. Men så har jeg også hørt på jordemoderuddannelsen, der er der faktisk rigtig mange der får børn under uddannelsen, fordi det nok smitter lidt [griner] P: Men det er ikke noget som du ville opleve som utrygt, at man ikke har en fast indtægt, job eller lignende. A: Nej, slet ikke. Men sådan har jeg altså mange veninder der har det, at det skal man ikke have under uddannelse. P: Er det så af økonomiske grunde? A: Jaa, og jeg tror også det er det der med en blanding af, at man skal have styr på sin uddannelse og sit liv først. Og sådan har jeg faktisk også selv haft det tidligere. Altså dengang inden jeg startede på fysik, ikke. Der troede jeg, at det var det, jeg skulle. At så skulle jeg tage bacheloren og tage et år fri, og så skulle jeg tage kandidaten, og så kunne man få et barn, ikke. Når man var færdiguddannet. At det var sådan 3

4 man gjorde, tænkte jeg. Men jeg synes sagtens man kan gøre det at vælge at få et barn under uddannelsen. Og jeg tror måske også at det er det der kommer til at ske. Det er muligt. P: Ville du kunne opretholde din nuværende levestandard, hvis du fik et barn? A: Ja, det ville jeg til en vis grad, fordi jeg har en kæreste der er færdiguddannet, ikke. Og vi har været sammen i fem år og jeg kunne sagtens forestille mig, at det var ham jeg skulle have børn med. Så jeg har det sådan, at han er færdiguddannet og får fast løn, så det tror jeg sagtens, at vi ville kunne finde ud af. P: Hvis du skal ridse det skarpt op, hvad er så den mest centrale grund til, at du ikke har børn nu? A: Hm Det tror jeg Det er mig, der stadig synes jeg er for ung. I forhold til min kæreste P: Er han ældre end dig? A: Ja, han er 27 år og det er faktisk ham Han synes Det er nok ham der er mest skruk. Og hvis jeg kom og sagde skal vi ikke bare få et barn, så ville han sige jo. P: Så han ville være let at overtale? A: Ja [griner] P: Så du føler dig lidt for ung. Det er the main thing? A: Ja, selvom jeg sagtens tror jeg ville kunne klare at have et barn. Men ja, jeg er for ung. Jeg synes selv, at jeg er for ung til at få et barn. Fordi der stadig er nogle ting, jeg gerne vil P: Hvis vi skal prøve at samle lidt op på det vi lige har talt om Hvad vil du så sige, at det værste og det bedst ved tanken om at få et barn.? A: Det bedste ville være, at jeg bare ville være virkelig, virkelig glad. Jeg ville også på en eller anden måde være glad for at få et barn, fordi jeg vil virkelig, virkelig gerne have børn. Det er bare det der med at se ens eget barn, der ville være det bedste. Øh. Og det værste ville være, jamen at der er et andet mennske, der på en eller anden måde er så afhængig af mig. Det er nok det, ikke. Tema 2: Relationer P: Nu går jeg videre til et par spørgsmål der vedrører dine nære relationer og dine tanker om parforhold og familie. Hvor bor dine forældre? A: De bor i Espergærde P: Nu er jeg ny her på Sjælland, men er det relativt tæt på? A: Ja, det er så. Det er oppe i Nordsjælland tæt på Helsingør. Så 40 min med Kystbanen 4

5 P: Okay, så det er relativt tæt på? Hvor tit ses i? A: Ret tit. Det er sådan en gang hver anden uge, men nogen gange flere gange om ugen. Det svinger mellem Men altså flere gange om måneden. P: Hvad laver i typisk når ses? A: Øh... Nogen gange så er vi jo bare sammen. Vi er der bare. P: Tager du mest derop, eller kommer de også her? A: Jeg tager mest derop, ikke. Og så spiser vi frokost eller aftensmad sammen. Bare være i huset omkring hinanden. Og det samme med min kærestes forældre., de bor også deroppe af. Det er sådan meget naturligt at tage derop og så lige besøge forældrene, det føles meget narurligt. P: Okay, så nævner du, at du har tre søskende. A: Ja P: Ses du så også med dem? Bor de på Sjælland? A: Ja, min bror bor på Egtmont-kolligiet, så han bor faktisk rimelig tæt på mig, men det er ikke så tit vi ses. Men det er altså nogle gange om måneden. Men min lillesøster og lillebror de bor så stadigvæk hjemme. P: Taler du nogen gange med dine forældre om det med at få børn? A: Øh ja. Det er nok mest min mor der punker mig lidt. P: Er det den klassiske om hvornår? A: Ja, ja. Både min mor og min lillesøster, ikke. Og Det er sådan P: Er din mor børnebørnsskruk? A: Ja, det er hun lidt. Og det tror jeg også, at min kærestes mor er. P: Hvordan reagerer du, når du får sådan nogle stikpiller? du smiler nu er det fordi du synes det er hyggeligt? A: Nej jeg synes det er sådan lidt ah, hold nu mund, ikke det er sådan lidt irriterende. Men det er jo også meget sjovt. Men jeg bliver sådan lidt næ det må jeg da selv bestemme. Det hjælper ikke at de siger det. Det skal de ikke blande sig i. 5

6 P: Jeg ved jo, at du er i fast parforhold. Vil du fortælle lidt om, hvordan i mødte hinanden, hvor længe i har været sammen, om I bor sammen? A: Jeg har i 10 år gået til noget musical og teater i Helsingør, og det var der at vi mødte hinanden. Og vi blev kærester da jeg gik ud af gymnasiet ca. Og så var vi sammen i halvandet år ca. og så var der sådan ca. et halvt år, hvor vi ikke rigtigt var sammen, eller hvor jeg var lidt ung og forvirret [griner] og så fandt vi sammen igen sådan ca. 8 mdr. efter. I 2013 og så har vi været sammen siden og flyttede sammen i januar. P: Okay, så det er faktisk relativt nyt at I bor sammen? A: Ja, men vi har altid været vant til at være meget sammen, ikke. P: Så på den måde er det ikke nyt A: Nej. P: Bor I alene eller sammen med andre? A: Vi bor sammen med min fætter lige i øjeblikket og han har boet der siden april. P: Vil din kæreste/mand gerne være far? A: Ja, helt sikker P: Er det noget, som han eksplicit har italesat? A: Ja, det er det. P: Tænker du, at I bliver gode forældre en dag? A: mm. Ja P: Det er du rimelig A: Det er jeg ret sikker på. P: Hvordan deler I praktiske opgaver mellem jer derhjemme - Har I en skarp opgavefordeling A: Det er rimelig flydende, vi bidrager begge to, men det er jo lidt også bare hvordan man er som person. Og der går min kæreste meget op i, at der fx altid skal være rent køkken efter at man har lavet mad. Det irriterer ham hvis der er rodet. Og der er jeg sådan mere loose. Men vi går begge to op i rengøring. Men jeg vil lige, at det er rimelig 50/50. P: Har arbejdsfordelingen en betydning for dine tanker om at få børn? Er det noget, du tænker ind i det? 6

7 A: Overhovedet ikke. P: Er der nogen af dine tætte veninder, der har børn? (mange, få?) A: Nej, slet ikke P: Hvad så længere ude? A: der er ikke nogen tætte og relativt tætte. Men det tætteste er nok [navn på fælles bekendt]. Så er det nok kun gamle bekendte fra folkeskolen. P: Er dine veninder/venner overvejende i forhold eller singler? A: En del er i forhold. Overvejende i forhold P: Hvordan ville du have det med, at være en af de første i venindeflokken der fik barn? A: Ja, det tror jeg godt jeg kan svare på, For jeg ville have det lidt svært med det, hvis jeg var den første. Fordi så kunne man se veninderne tage i byen og jeg tror måske det ville være lettere, hvis man var flere der fik det på samme tid. Men samtidig kunne jeg også godt se mig selv blive den første. Så det er ikke noget jeg ville tænker, at det skal jeg i hvert fald ikke. Tema 3. Oplysningskampagne P: Københavns Kommune og Rigshospitalets fertilitetskliniks lancerede i oktober sidste år en oplysningskampagne til information om, hvornår kvinders frugtbarhed og mænds sædkvalitet gennemsnitligt begynder at falde. [viser billeder fra kampagnen]. Har du bemærket denne oplysningskampagne? A: Ja, dem kan jeg godt huske. P: Hvad synes du om den? A: Øh. Ikke noget negativt. Tvært imod jeg synes det er meget sjovt, at de prøver at skubbe lidt til folk og prøver at provokere lidt. Fordi der er sikkert nogen, der er blevet vild provokerede at kommunen begynder at sige kom nu i gang. Men det generer ikke mig. Tvært imod synes jeg det er en fin oplysning, fordi det tror jeg der er mange der ikke tænker over. P: Du tror godt, at kampagnen kan oplyse om noget, som folk ikke ved i forvejen, og at den måske kan sætte nogle tanker i gang. A: Ja, det tror jeg, men den har ikke sat noget i gang for mig. Fordi det er jo mit eget valg. Det er fint nok at de laver reklamer, men det er ikke noget der vil skubbe mig i en eller anden retning. 7

8 P: Hvad tror du det skyldes, at nogle kvinder har følt sig provokeret af kampagnen? A; øh Jamen det er nok den forestilling om, at kvinder bare forventes at skulle føde børn, og at de helst skal gøre det tideligt, ikke. De tænker nok at det er deres eget valg, om de hellere vil fokusere på karriere, uddannelse eller job, ikke. P: Så de synes måske det conflicter med kønsroller? A: Jeg ved det ikke. Det er ikke sikkert, at de er blevet provokeret på den måde, men også det der med, at man ikke vil have, at der er nogen, der skal bestemme, at det skal du gøre, fordi det er ens eget valg, ikke. Tema 4: Karriere P: Nu vil jeg gerne gå videre til at stille dig nogle spørgsmål som vedrører dine tanker om karriere. Kan du sætte nogle ord på, hvilken type branche du arbejder i/fremtidigt kommer til at arbejde i [eller drømmer om fremtidigt] A: Jeg starter jo på Jordemoderuddannelsen, hvor jeg skal arbejde i det offentlige på en fødeafdeling. Og det bliver med skiftende arbejdstider, hvilket også er noget, jeg har tænkt over. At det er noget jeg her senere er begyndt at tænke på, at jeg gerne vil have skiftende arbejdstider i stedet for 8-16, ikke. Også i forhold til familien. Det er et plus, og det har jeg selv oplevet, fordi min mor er jordemoder, og det har jeg opfattet som et plus. Så det har faktisk også været en del af overvejelserne, at jeg kunne se mig selv i sådan et job. P: Hvad motiverer dig, driver dig? A: Det har jeg fundet ud af er menneskelig kontakt og kommunikation. Og det har jeg fundet ud af, fordi jeg det seneste år har arbejdet i en vuggestue, hvilket er noget helt andet end da jeg læste fysik, som før. Det synes jeg virkelig var interessant, men det er ikke noget der driver mig, og giver mig lyst til at arbejde. Det er spændende, men ikke noget jeg skal lave til hverdag. Det der virkelig tænder mig det er, at gøre noget godt for andre og have med mennesker at gøre- P: I hvilket omfang regner du med at komme til at skelne mellem arbejde og fritid? A: Det kommer til at blive fint, og det bliver let at holde fri, når jeg har fri, for der er jo ikke nogen opgaver der hænger over hovedet. P: Hvor mange timer kommer du til at arbejde gennemsnitlig pr. uge? A: Øh, Min mor har altid arbejdet på deltid og jeg tror der er en del jordemødre, eller efter hvad jeg har hørt, som er på deltid, fordi det er for hårdt at være på fuldtid. Og det kunne jeg godt se for mig, med 30 timer. Hvis det kan lade sig gøre og hvis min kæreste tjener nok penge. Så kunn e jeg sagtens se mig selv arbejde 30 timer. Også fordi, jeg tænker at det ville være godt når man har børn og dermed har mulighed for at have dem hjemme. 8

9 P: Kan du fortælle lidt om, hvilken branche og karriere din partner befinder sig i? A: Han er færdiguddannet sidste år. Han er skolelærer P: Er han så offentlig ansat? A: Ja, han arbejder på en offentlig skole, men på længere sigt, vil han gerne videreuddanne sig til leder eller lign. P: er det almindelig fuldtid, han arbejder? A: Ja, han har både fuldtid, men så har han også andre småjobs [A fortæller specifikt om disse] P: Okay, så han er ret godt beskæftiget? A: ja, ja han er godt beskæftiget. P: Ville være muligt for både din partner og dig at forfølge jeres karrieremæssige ambitioner kombineret med at få børn? Ville der være noget der er problematisk? A: Nej tvært imod. Tema 5: Den værdi, som børn tilfører livet P: Nu vil jeg gerne stille dig nogle spørgsmål der vedrører, hvad du påtænker, det, at få et barn, kan tilføre til livet. Kan du sætte nogle ord på, hvad du tror det skyldes, når folk vælger at få børn? A: Det ved jeg ikke, det er bare så naturligt at få børn, så det skal bare ske på et eller andet tidspunkt og det giver bare en kæmpe glæde, og det er jo det, man bare gerne vil sammen med den partner man gerne vil være sammen med. Eller det er det, som man oftest gerne vil, ikke, hvis man er sikker på, at det er ham, eller hende, man skal være sammen med. Altså så skal man da have et barn. P: Så det er simpelthen helt forståeligt og naturligt for dig? A: Ja P: Kan du sætte nogle ord på, hvad du tror det skyldes, når par vælger at forblive frivilligt barnløse? A: Øh men det ved jeg Det har jeg vist også nogle veninder der. Altså ikke nogle tætte, men det er der vist nogen der har givet udtryk for, at det skal de ikke. Og det synes jeg er TOTALT, altså jeg kan slet ikke sætte mig ind i det. Altså jeg synes det er okay, fordi det er deres valg. Men jeg kan overhovedet ikke sætte mig ind i det. Men jeg ved ikke om det er noget med, at man godt vil bibeholde den frihed, man har som ung. Øh At det indskrænker ens muligheder P: Oplever du, at en sådan beslutning er socialt accepteret? Hvorfor / hvorfor ikke? 9

10 A: mmm. Nej ikke helt. Jeg tror altid der vil være nogen, der vil rynke på næsen af det og snakke om det. øh... Men altså, det er ikke fordi, det er vildt mærkeligt, ikke at ville have børn. Men ja. Det ved jeg ikke. Øh ej jeg tror der er mange der vil synes det vil være lidt mærkeligt og som vil undre sig over det. P: Så hvis man sad og sagde det til et middagsselskab, så kunne det godt være at A: Ja, og det er måske især for kvinder, at det ikke er okay, ikke. Hvis en kvinde siger, at hun ikke vil have børn. Det er mere acceptabelt, hvis det er en mand. Så er det sådan lidt. Nå ja, du vil bare være ungkarl hele livet. P: Okay. Tænker du, at man kan opnå den slags forhold som forældre har til deres børn, via et andet forhold (hvis man ikke selv har børn)? Kan man kompensere for det? A: Nej det tror jeg ikke. P: Hvordan kan det være? A: Det er fordi, jeg tror det bare er et helt specielt forhold, du har til dit eget barn. Og den kærlighed du har til dit barn, tror jeg ikke du kan føle på samme måde med noget andet eller nogen andre. P: Det er noget fuldstændig unikt? A: Ja P: Hvordan håber du på, at dit liv/din tilværelse er om ti år? Så er du 33? A: Jeg kunne godt se mig selv have to børn, tror jeg. Og jeg kunne sagtens se mig selv få flere børn P: End to? A: Ja. Og jeg er forhåbentlig sammen med min kæreste stadig. Eller jeg har det sådan, at den mand, jeg vælger at få børn med, er også ham, som jeg skal være sammen med det meste af livet. Eller jeg vil gerne have, at det skal være sådan. P: Bor I, I København på det tidspunkt, også? A: Vi er nok flyttet tilbage til Nordsjælland, til Espergærde eller Helsingør. Eller deromkring. Vi er flyttet tilbage til, hvor jeg selv er opvokset. P: Der vil du godt tilbage til? Hvad skyldes det? A: Det er fordi, jeg synes der er rigtig dejligt. Og jeg har selv været glad for at vokse op der. Nu har jeg vokset op i Espergærde og har været vant til, at min mormor og morfar og moster og onkel og fætre, de har boet i Espergærde. 10

11 P: Det lyder også virkelig hyggeligt. A: Det har også været virkelig hyggeligt [griner]. Øh.. Og så synes jeg det er et virkelig dejligt område med skov og vand. P: Så det vil du gerne give videre A: Ja. P: tror du også at din kæreste kunne være med på den? Han kommer også derfra? A: Ja. P: Har du en slags indre plan for:hvor gammel du kunne tænke dig at være når du får første barn, en øvre aldersgrænse for hvornår du senest vil have dit første barn eller lign.? Hvordan ser denne plan ud? A: hmm Nej ikke specielt. Altså før jeg er 30. P: Hvis du tænker tilbage til da du var ca. 18 år. Der har du nok gået i Gymnasiet. Havde du da en forestilling om, hvordan livet ville se ud nu. Som 25 årig? A: Nej, jeg ville nok ikke tænke at jeg er her, hvor jeg er nu. Dengang har jeg nok tænkt, at når jeg gik ud af gymnasiet, så skulle jeg have et sabbatår og så skulle jeg i gang med at studere og så ville jeg nok næsten være færdig med studiet nu. Og det er jeg ikke. P: Så det er det, der adskiller sig? A: Ja ja. Tema 6: Betingelser for familiedannelse P: Nu vil jeg stille dig et par spørgsmål der vedrører de mere samfundsmæssige samfundsmæssige rammer og muligheder, der kan relatere sig til det at have børn. Jeg kunne godt tænke mig at stille dig nogle spørgsmål, som er hypotetiske, men som bringer os tættere på den konktete situation, der vedrører at få et barn. Så hvis vi nu forestiller os, at du står i den konkrete situation, at: du skal gå på barsel om et halvt år hvilke tanker går så gennem dit hoved? A: Øh Lige nu der forestiller jeg mig, at jeg er Jordemoder og skulle sige det til min chef der. Og det ville jeg have det helt fint med, fordi jeg er i den branche, hvor kvinder føder hele tiden. Så selvfølgelig vil det være helt naturligt, og selvfølgelig vil min chef også synes, at det ville være helt naturligt. Så det ville jeg have det fint med, men jeg tror helt sikkert, at der er andre brancher Hvis jeg havnede i en anden branche og var fortsat med at studere fysik og kom til at arbejde et andet sted, så ville være mere besværligt. P: Men det kommer til at være rimelig lige til i dén branche. 11

12 A: Ja, det tror jeg helt sikkert. P: Er der nogle uskrevne regler for, hvornår man kan tillade sig at gå på barsel også i din kommende branche. Eller er det noget, man tager som man har lyst? A: Ja, det vil jeg sige, at det gør man. Selvfølgelig vil jeg da gerne selv have det sådan. Jeg ville da gerne, at hvis jeg lige var blevet ansat et sted, så vil jeg i hvert fald godt vente et års tid inden. Jeg vil helst have været der i et stykke tid inden man går på barsel. Men det kan man jo ikke som sådan planlægge altid. P: Så det ville ikke være jordens undergang, hvis det var hurtigere? A: Nej, nej. Nej. P: Så vil jeg gerne stille dig et spørgsmål vedr. dine tanker om diskrimination i forbindelse med barsel. En undersøgelse (foretaget af Institut for menneskerettigheder knap 1600 respondenter) viser, at 18 procent af de adspurgte kvinder har oplevet at få frataget ansvar og/eller opgaver i forbindelse med barsel, og 11 procent af de adspurgte kvinder har oplevet at deres nærmeste chef reagerede negativt, da de fortalte at de var gravide. Hvad tænker du om det? Tror du dette er udtryk for et retvisende billede? A: mmm Jeg tror helt klart, at du kan opleve det alle steder, at der er en chef som ikke tager det pænt. P: Ja? A: Men selvfølgelig skal han det. Altså tage det pænt. Hvis han er en god chef. Fordi det er bare en del af livet, ikke. At få et barn. Og så det der med at få frataget opgaver, det kan jeg på nogen punkter se Det kommer selvfølgelig an på, hvor lang tid før det er. Men det virker naturligt at begynde at lægge nogle opgaver over til andre, hvis man har en der skal på barsel, så man har en lidt mere flydende overgang. Men jeg tænker ikke at der skal tages specielle hensyn til én, bare fordi man er gravid. Med mindre man selv beder om det. P: Du var tidligere inde på, at du godt kunne tænke dig at arbejde deltid i en periode. Kunne du også forestille dig frivilligt at vælge at blive hjemmegående i en periode, hvis du havde helt små børn (dvs. ud over barsel). A: mmm. Neeej Det ved jeg ikke. Fordi jeg tænker også, at det er virkelig dejligt bare at kunne gå hjemme med sine børn. Men samtidig tror jeg også, at jeg ville have lyst til at arbejde. Men det er ikke noget, som jeg vil afvise fuldstændig, men det skulle ikke være længere end et år eller sådan noget. P: Du var også inde på det her med, at om du ville kunne arbejde deltid, også ville have noget med at gøre, om din kæreste kunne trække pengene hjem. Om I kunne få det økonomiske til at gå op. Ville tilgængeligheden af disse to muligheder (eks. statsfinansieret og dermed ikke en direkte belastning for din arbejdsplads) gøre det mere attraktivt at blive mor lige nu? 12

13 A: Jeg ville tænke, at det ville være et rigtig godt tiltag. Men det er også mest for børnenes skyld. Fordi nu har jeg arbejdet i vuggestue og ser rigtig mange små børn, der bliver afleveret allerede kl 7:00 og først bliver hentet kl 16:30, og det er i hvert fald ikke sundt for børnene. Også fordi der bare er mangel på hænder i mange vuggestuer. Så det ville være rigtig godt, hvis flere mødre eller fædre havde mulighed for at være på deltid og kunne holde børnene hjemme. Altså for børnenes skyld. Fordi, jeg synes, at børn lærer rigtig meget af at være i institutioner. Men det er også virkelig vigtigt at holde dem hjemme en gang i mellem, så de ikke altid har så lange dage. Det tror jeg ville være godt for børns udvikling. P: Du kunne finde på at benytte dig af det i hvert fald? A: Ja. Jeg tror det ville gavne samfundet. P: Hvordan vurderer du, at velfærdsmæssige foranstaltninger i Danmark skaber mulighed er for, at kvinder kan kombinere rollen som mor med at være erhvervsaktiv, studerende og deslige? A: Det tænker jeg på nogen punkter kan være svært, fordi Jeg oplever, at de fleste børn, de er der fra 8-16, ikke. Eller i det tidsrum. Det er 8 timer, og det synes jeg ikke er godt for barnet, men det er jo fordi, du som mor er nødt til at arbejde fuldtid og prioritere dit job. Øh Men på en måde så synes jeg, at du ville være en bedre mor, hvis du kunne holde barnet mere hjemme og måske arbejde deltid. Så det synes jeg går ud over det at være mor, fordi det forventes af dig, at du går på fuldtid, ikke. P: Hvad kunne staten gøre bedre? Fx ikke at forvente, at man arbejder fuldtid? A: Ja, i hvert fald imens børnene er små. Det synes jeg ville være godt, hvis det ikke blev forventet af en, eller ens arbejdsplads. P: Hvis du tænker på kvinder, du kender, som har børn, hvordan ser du så deres muligheder for at forene karriere med rollen som mor? A: Hvad tænker du, når du siger karrierekvinde? P: Jeg tænker en kvinde, der går op i sit job, og som arbejder fuldtid eller mere. Har du en ide om, hvordan det kan fungere i praksis. Du har i hvert fald set mødrene i den vuggestue, hvor du arbejder? A: Ja, der er jo virkelig mange der har fuldtidsjob og børn også. Men det er jo ikke fordi, de er virkelig unge. De fleste forældre ser jeg jo omkring de 30, ikke. Øh.. og vis ikke mere de forældre hvor jeg tænker, at de har en god karriere og et godt job, ikke. P: Så de er lidt oppe i årene A: Ja, præcis 13

14 Tema 7. Generelle fakta P: Her næsten afslutningsvist vil jeg gerne stille dig et par spørgsmål, som er mere fakta-orienterede. Først spørger jeg om din holdning til nogle faktuelle spørgsmål og derefter et par spørgsmål der handler om din baggrund. Hvad tænker du, at det kan skyldes, at førstegangsfødende, der er bosat i København gennemsnitligt er 30,8 år, hvor landsgennemsnittet er 29,1 år (2015) A: For det første, fordi der er en del studerende der bor i København og på den måde stiger gennemsnittet lidt øh Og så er der. Jeg ved ikke, der sker bare flere ting herinde. Der er flere ting at holde sig beskæftiget med. Man keder sig aldrig Ikke fordi jeg siger, at man får barn af kedsomhed. Men jeg ser jo... Nogle af de gamle folkeskolevenner og veninder, jeg har. De bor jo ikke i København og har børn. De er blevet tilbage i Espergærde. P: De der har børn primært? A: Ja, nogen er blevet oppe i området, så de har ikke haft den samme trang til at komme herind af. De har også uddannet sig deroppe. For mange af de veninder, og de fleste veninder bor i København, der var det helt oplagt. Jeg ved det ikke, men man skulle bare til prøve at til København og studere og prøve at gå i byen her Og det er bare sådan her man er ung. Ja.. P: Så det kan have noget at sige, hvem der tilflytter? A: Ja, og så tror jeg også at mange måske har det sådan, at når de skal have børn, så har de ikke lyst til at bo inde i København. Jeg ser det også Jo selvfølgelig kan du godt have børn i København og jeg tror også det kan have sine fordele. Jeg tror ikke det er slemt at vokse op i København, men jeg ser hellere, at mine børn vokser op i Espergærde eller Helsingør. Altså længere væk fra byen. P: Og det tror du måske der er andre, der har det på den måde? At de flytter ud af byen, og dermed ikke tæller med i den her statistik? A: Ja, det tror jeg. P: Okay. Vidste du, at ægteskabsalderen er højere end alderen når man får første barn? Stemmer det med dit indtryk? Hvad tænker du, at det skyldes? A: Øh Det kan måske være, at mange synes, at Jamen det er også sjovt fordi, på en eller anden måde og det er jo fjollet, fordi selvfølelig skal du være voksen for at få et barn, men jeg synes det er mere voksent at blive gift. Så er man virkelig bundet til hinanden! Hvis du bliver gift, så er du virkelig bundet til din partner. Det er noget andet end hvis du bare er kærester, hvor jo Hvis du får et barn sammen, så er det jo stadig noget der binder dig sammen. Men ikke så meget som hvis du bliver gift. På en eller anden måde. P: Hvad med dig selv. Er det noget du gerne vil, og har du i så tilfælde en holdning til, om det skal være før eller efter børn? 14

15 A: øh.. Jamen jeg kan godt se mig selv blive gift, men på nogle måder kan det virke endnu mere skræmmende end P: End at få børn? A: Ja Det er lidt sjovt, fordi jeg synes jo det er mere alvorligt at få et barn sammen end at blive gift. P: Det er der sikkert også andre der tænker A: Men på nogen punkter Det er lidt sjovt, fordi jeg har virkelig mange tanker om det, som er sådan lidt selvmodsigende. Fordi jeg synes også, at det ville være totalt perfekt at blive gift, og så få børn. Men på en eller anden måde, så skræmmer tanken om at blive gift mig mere end det at få børn. P: Skræmmer det dig at blive gift, fordi man binder sig sammen, eller hvordan skal jeg forstå det? A: Jamen det ved jeg ikke. Det er svært at sætte ord på. Jeg ved ikke hvad det er, fordi jeg synes også det er meget smukt det der med at blive gift og så få børn. Ja P: Men du har det ikke sådan, at den skal vinges af, inden I får børn? [at blive gift] A: Nej det har jeg ikke. P: I Danmark beregnes 37 timer som fuldtid. Det er meget lidt sammenlignet med andre europæiske lande. Men dertil har danske kvinder, herunder også småbørnsmødre, den højeste erhvervsfrekvens i Europa. Hvad tænker du om det? Tror du det har indflydelse på valget om at få børn? A: Det at vi arbejder så meget som mødre, om det har betydning for? P: At vi får senere børn og/eller færre børn? A: øh Jamen det Jeg kunne godt forestille mig, at når man først er kommet ud på arbejdsmarkedet og har fuldtid. Så kunne jeg da godt se for mig, at nogen måske vil tænke, hvordan skal jeg få passet ind at få børn, det kan jeg da ikke tid til. Og når man først er derude, kan man måske også føle sig mere forpligtet til at blive der eller til at vente med at få børn. Ja, det spiller en større rolle. På nogen punkter, eller ja, der ved jeg ikke. Men på nogen punkter vil det måske være lettere at tage beslutningen om at få barn Det er lidt både og P: Tror du man er mere attraktiv, når man skal ud at lande et job, når man har fået børn? A: hmm ja. P: Eller omvendt? 15

16 A: Joh. Det kan måske godt være. Hvis man har fået barn under studietiden, og så kommer ud og stadig er ung. Og har et barn og kommer til samtale. Fordi der er sikkert nogen der tænker, at der kommer en ung kvinde ind, og hun har ikke børn endnu. Så hun får det sikkert inden længe efter vi har ansat hende P: Men det er ikke noget som du har tænkt meget over? A: Nej, det er det ikke overhovedet. Tema 8: Baggrund og hverdagsliv P: Helt afslutningsvist vil jeg gerne stille dig nogle spørgsmål der vedrører din baggrund og dit hverdagsliv. Og du er 25? A: Ja P: Og din kæreste er? A: 27. P: Hvornår flyttede du til København? A: Det gjorde jeg øh Det er tre år siden. P: Og din familiemæssig baggrund er en almindelig kernefamilie? Mor, far og børn? A: Ja. Og de er ikke skilt. P: Og hvornår flyttede du hjemmefra. Var det der for tre år siden? A: Ja. Øh ja. Jeg var flyttet lidt hjemmefra på et tidspunkt et år inden, hvor jeg boede lidt hos min kæreste, men stadig havde adresse hos mine forældre Men rigtig for tre år siden, da jeg flyttede til København. P: Okay Hvordan har dit uddannelsesforløb set ud siden du afsluttede folkeskolen? A: Der tog jeg gymnasiet lige efter gymnasiet. Så havde jeg et sabbatår, hvor jeg var ude at rejse. Startede på fysik, stoppede på fysik i november. Startede så igen og var på fysik indtil sidste sommer. Og det fungerede bare slet ikke for mig, og jeg kunne slet ikke se mig selv i det og tage det sidste år færdigt så jeg havde en bachelor, ikke. Øh Så jeg tog orlov sidste sommer. Arbejdede i en vuggestue og har været ude at rejse i to måneder. Så er jeg så kommet ind på den uddannelse, som jeg tænker, er den jeg skal Så det er fem år siden, at jeg gik ud af gymnasiet. P: Okay. Kan du sætte nogle ord på, hvad der karakteriserer dig som person? A: øh Jeg er sådan. Jeg er meget let ved andre mennesker. Der skal meget til at jeg bliver irriteret på andre mennesker. Dét kendetegner mig nok meget godt. Jeg er meget positiv. Øh Ja. Øh Men også til 16

17 dels. Jeg er også en person der tænker meget. Nogen gange synes jeg selv, at jeg tænker for meget over tingene, ikke. Kan være lidt perfektionistisk på nogle punkter. Og så kan jeg godt være... Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det, men jeg har på nogle punkter haft ret svært ved det der med at blive voksen. P: Ja? A: Altså det der med da man gik ud af gymnasiet, det synes jeg var rigtig svært. Fordi så skulle man selv finde ud af, hvad det var man skulle. På nogle punkter var det utrygt. Øh.. P: Har det været svært at vælge, hvor du skulle lande henne? A: Helt vildt. Helt vildt. Det er nok det, der har fyldt allermest i mit hoved. Totalt fustrende. Og det fylder, tror jeg, generelt rigtig meget for unge. P: Okay. Men det der med at blive voksen, er det fordi det er skræmmende eller kedeligt? A: ja, jeg ved ikke hvad det er, jeg tror. Øh Jeg tror egentlig altid, at jeg har haft det sådan, at ej, jeg gider ikke at være voksen, lige siden Også det der med da mine veninder i folkeskolen, de begyndte at gå med makeup og drikke sig fulde, der var jeg bare sådan okay? Hvorfor vil de det? For jeg har overhovedet ikke haft travlt på nogle områder. P: Sådan generelt igennem din opvækst? A: ja. Ja. Øh P: Og har det heller ikke nu? A: Nej, men samtidig kan jeg også godt se mig Altså... Jeg har det ikke på samme måde med det at få børn, sådan ej ej, det skal jeg ikke. Fordi jeg vil rigtig gerne have børn, og kunne også, måske, se mig selv få det inden for nogle år. Altås Ja. P: Hvad er de tre vigtigste prioriteringer for dig i dit liv? A: Det er helt klart min familie, som virkelig er vigtig for mig. P: Du er familiemennske? A: Ja, det er jeg helt klart. Øh. Ja og så det at stifte familie. Det er også virkelig vigtigt for mig. Og så det at have et job og få en uddannelse, som jeg trives med. Det er virkelig vigtigt at jeg ender ud i et job, som jeg har det godt med. øh og. P: Nu siger du det her med at skabe egen familie. Føler du egentlig nu, hvor I har været sammen i fem år. Føler du, at I er en familie nu, eller tænker du, at det kommer senere når I får børn? A: Ja, det tror jeg kommer senere. 17

18 P: Så det er ikke sådan du tænker det nu? A: Nej, men så samtidig er vi også bare. Jeg føler mig rigtig tæt på hans familie. Øh Så det er jo det og min familie har det også godt med hans familie. Så jeg føler allerede nu, at vi er sådan ret tæt knyttet til hinanden. Og det ville nok være det sværeste. Eller ret svært, hvis man gik fra hinanden P: At I er så forbundene? A: Ja præcis. Også med familien, ikke. P: Kan du beskrive, hvordan en almindelig uge kan se ud for dig? A: Øh P: Det har måske været lidt uanmindeligt på det sidste? A: Ja, nu har jeg lige været ude at rejse i to mdr. Men indtil da så var det arbejde alle hverdage med 30 timer om ugen. Og så hver mandag, går jeg til noget kor, og hver torsdag har jeg spillet noget teater. Så jeg har haft nogle fritidsinteresser som også er vigtig for mig. Og i weekenden Det er meget forskelligt. Det er ikke så tit at jeg tager i byen faktisk. Det bliver mere sådan noget spontant druk derhjemme eller på en bar eller sådan. Det er ikke sådan de vilde byture. P: Men sammen med venner og.. A: ja, venner og bekendte. P: Hvad værdsætter du allermest ved din tilværelse, om den er nu? A: Det er Det er nok den frihed til at gøre hvad man vil. Det er kun penge der på en eller anden måde begrænser én. At jeg kan tage ud at rejse og jeg kan dyrke de Jeg har tid til at dyrke mig selv på en eller anden måde. P: Nu siger du det her med, at der er nogle faste dage med fritidsinteresser. Vil du beskrive dig selv som værende en struktureret type [der holder af at planlægge, skrive lister, ajourføre kalender og lign.] eller omvendt en type der er mere optaget af og drevet af at være til stede i nuet [planlægge fra dag til dag, hvad har jeg lyst til lige nu]. A: Åh det ved jeg ikke. Jeg synes det er lidt både og. P: trives du godt med at skulle noget på nogle faste dage. A: Øh ja. Fordi det er jo også bare sådan det oftest er, hvis man har en eller anden ting, som man dyrker. Ja, det har jeg det egentlig fint med, at det ved jeg, at jeg skal den dag, så der skal jeg lade være med at lave aftaler. 18

19 P: Det er svært lige at sige? A: Ja. P: Så vil jeg som det allersidste, om du kan beskrive en situation, du er stolt af det kan være hvad som helst - hvor du har sat dig et konkret mål og derefter arbejdet dig frem til at opnå dette? A: Det er nok, at jeg lige er kommet ind på jordemoderuddannelsen på kvote 2. P: Ja. Er det noget du har arbejdet målrettet for? A: Ikke rigtigt. Altså jeg stoppede på fysik. Eller jeg tog orlov på fysik, fordi jeg kunne bare mærke, at jeg overhovedet ikke trives og overhovet ikke havde det godt. Så det følte jeg lidt at det var nødvendigt. Jeg har egentlig snakket om det i ret lang tid med veninder på fysik, at jeg måske godt ville være jordemoder. Men jeg har aldrig ville tale med min mor om det, fordi det var det samme som hende. Og jeg synes altid at min mor har været sådan lidt, amen så skal du med mig på arbejde en dag, og så får jeg det lidt sådan, at det bliver for meget. Det skal komme fra mig selv. P: Har hun gerne set, at du skulle blive det også? A: nej det tror jeg ikke specielt Men så fik jeg arbejde der i vuggestuen, fordi jeg skulle bruge noget arbejde, og så har jeg undersøgt. Fordi så går man jo ind og undersøger lidt. Så har jeg undersøgt forskellige uddannelser, for at se, hvad jeg ville efter fysisk. Og så så jeg, at det talte sgu hvis jeg arbejdede i en vuggestue, hvis man skulle søge ind på kvote 2, ikke. Og så gjorde jeg det, og så lige pludselig så faldt jeg over noget med, at man kunne komme ud at rejse og følge en jordemoder på et hospital, så det var også noget, der talte. Plus at jeg havde været på et studie før. Så efterhånden kunne jeg godt se, at jeg måske ville have en reel chance for at komme ind. Og jeg synes jeg skrev en rigtig god ansøgning. Så det er jo virkelig fedt, at det lykkedes for mig nu, også fordi jeg aldrig var sådan en der sagde jeg vil være læge, da jeg gik i 3. Klasse og så bare er gået efter det. Jeg har aldrig vidst, hvad jeg ville og har været igennem mange forskellige fagområder, ikke. Så det synes jeg er rart nu, og jeg kan tydeligt huske da jeg var til et åbent hus arrangement i februar, så tænkte jeg for første gang Okay, det her kunne jeg faktisk se mig selv arbejde med Det var virkelig fedt. Også fordi, jeg generelt har været sådan en der var meget forvirret om, hvad jeg gerne ville, og nu synes jeg, at jeg er rimelig sikker på, at det er det jeg skal. Så det er egentlig det. At jeg har fundet ud af, hvad jeg skal være. P: Det er også en stor ting [griner] A: Ja, præcis. P: Fedt [interviewet rundes af og afsluttes. Informanten takkes osv] 19