side Kapitel I Konjunkturvurdering 1 Kapitel II Erhvervsstøtte på godt og ondt 9 Kapitel III Trafik, trængsel og infrastruktur 13

2. juni 2006 VISMANDSRAPPORTEN juni 2006 Notatet kommenterer kapitlerne I, II og III i Formandskabets (Vismændenes) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 1. juni 2006. side Kapitel I Konjunkturvurdering 1 Kapitel II Erhvervsstøtte på godt og ondt 9 Kapitel III Trafik, trængsel og infrastruktur 13 KAPITEL I Konjunkturvurdering Vismændene venter fortsat pæn fremgang i dansk økonomi i år og de kommende år. I år ventes en BNP-vækst på 2,7 pct. noget over normalen mens der i 2007 og 2008 ventes vækstrater lidt over og omkring den langsigtede vækst. Udviklingen i BNP-væksten dækker over en meget stærk fremgang i efterspørgslen og især i den indenlandske efterspørgsel. Pga. kapacitetsbegrænsninger bliver en større andel af denne efterspørgsel imødegået med højere vækst i importen. Der er således et negativt vækstbidrag fra udenrigshandlen på 1¼ pct.enhed i 2006 faldende til ¾ pct.enheder i 2008. Det er især det private forbrug og investeringerne (bolig- og erhvervsinvesteringer), der trækker udviklingen, understøttet af store og stigende friværdier i ejerboligerne, stigende realløn, et stigende kapacitetspres, herunder en tiltagende lønstigningstakt. I lyset af udviklingen i væksten venter Vismændene en markant fremgang på arbejdsmarkedet i 2006, mens fremgangen stilner af i 2007 og stagnerer i 2008 i lyset af den begrænsede kapacitet på arbejdsmarkedet. Vismændene forventer tiltagende produktivitetsvækst fra 2005 til 2006 og forventer sam- P:\GS\06-til ny hjemmeside\erhverv og samfund\2006\dør-1-2-3.doc

2 tidig, at den høje produktivitetsvækst kan fastholdes resten af prognoseperioden. Der er store, men aftagende overskud på den offentlige saldo gennem hele prognoseperioden. Vismændene venter et kraftigt aftagende overskud på betalingsbalancen i lyset af den stigende kapacitet, der følges af den høje importvækst. Tabel 1 sammenligner Vismændenes (DØR) prognose for årene 2006-2008 med AErådets februarprognose. Tabel 1. Hovedtal for dansk økonomi 2006 2007 2008 DØR AE DØR AE DØR AE ----- Realvækst i procent ----- Privat forbrug 3,1 3,0 2,8 2,0 2,6 1,8 Offentligt forbrug 1,4 0,8 0,7 0,7 0,7 0,5 Boliginvesteringer 7,9 4,5 4,8-2,0 4,5-2,0 Øvrige investeringer 9,0 4,2 5,6 3,5 4,2 3,1 Lagerændringer 1) 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Eksport 6,1 5,1 3,5 4,1 3,1 3,7 Samlet efterspørgsel 4,8 3,5 3,1 2,5 2,7 2,3 Import 9,2 5,7 5,3 4,0 4,6 3,6 BNP 2,7 2,5 1,9 1,8 1,7 1,7 ----- Procent af BNP ----- Offentlig saldo 2,7 2,6 2,5 2,3 2,1 1,8 Betalingsbalance 1,5 3,3 0,8 3,7 0,3 4,0 ----- Ændring i 1000 personer ----- Privat beskæftigelse 32 20 4 6-3 0 Offentlig beskæftigelse 2 2 2 2 2 1 Arbejdsstyrke 8-2 3 4 0 0 ----- 1000 personer ----- Ledighed 131 134 128 131 129 130 1) Bidrag til BNP-væksten Kilde: Vismandsrapporten, juni 2005 og AErådet (februarprognose). AErådet deler overordnet set DØRs vurdering af den økonomiske udvikling, nemlig at vi i år vil få vækst over normalen, hvorefter økonomien vil bevæge sig ned på mere langsigtede vækstrater. De afgørende forskelle mellem AErådets og DØRs prognose ligger især i 2006. DØR har en markant højere vækst i især den indenlandske efterspørgsel, med de dertil afledte effekter på import og betalingsbalancesaldo. Ligeledes har DØR en noget større fremgang på arbejdsmarkedet understøttet af en stor stigning i arbejdsstyrken

3 AErådet anerkender, at efterspørgselsvæksten kan blive kraftigere end ventet i 2006. Det skyldes bl.a., at investeringerne siden AErådets februarprognose der var baseret på de foreløbige nationalregnskabstal frem til 3. kvartal 2005 - er blevet kraftigt opjusteret. Det viser figur 1a og 1b. Figur 1a. Revisioner materielinvesteringer 48 Figur 1b. Revisioner boliginvesteringer 21 46 44 20 mia. 2000-priser 42 40 38 36 AE prognose mia. 2000-priser 19 18 17 AE prognose 34 32 16 30 2003K1 2003K2 2003K3 2003K4 2004K1 2004K2 2004K3 2004K4 2005K1 2005K2 2005K3 2005K4 15 2003K1 2003K2 2003K3 2003K4 2004K1 2004K2 2004K3 2004K4 2005K1 2005K2 2005K3 2005K4 Materielinvesteringer 4. kvt. 04R Materielinvesteringer 3. kvt. 04F Boliginvesteringer 4. kvt. 04R Boliginvesteringer 3. kvt. 04F Anm.: F=foreløbig og R=reviderede. For investeringerne fra 3. kvt. 2005F er 4. kvartal bestemt af AErådets prognose. Kilde: Danmarks Statistik og AErådet. Revisionerne i investeringsposterne har løftet udgangspunktet for væksten i materielinvesteringerne fra 2005 til 2006, og samtidig peger de nyeste indikatorer på fortsat stor fremgang i boligbyggeriet. Endelig har væksten i kontantprisen også været kraftigere ind i 2006 end ventet. AErådet mener omvendt, at fremgangen i beskæftigelsen i 2006 kan være for kraftig, herunder at udviklingen i arbejdsstyrken er overvurderet. Udviklingen i arbejdsstyrken anføres i Vismandsrapporten i høj grad at være konjunkturelt betinget. Demografien trækker arbejdsstyrken ned med ca. 10.000 personer om året i prognoseperioden. En stor del af dette pres modgås i DØRs prognose med bidrag fra allerede vedtagne tiltag, mens konjunkturerne bidrager med 17.000 personer til arbejdsstyrken i prognoseperioden, herunder alene 9.000 personer i 2006. Konjunkturbidraget synes at komme meget sent i konjunkturcyklen, jf. at beskæftigelsen allerede begyndte at stige i slutningen af 2003. I 2007 og 2008 er der mindre forskelle i prognoserne, hvor DØR har større vækst i privat forbrug og boliginvesteringer, men mindre vækst i eksporten.

4 AErådet stiller sig skeptisk overfor, om udviklingen i det private forbrug og især i boliginvesteringerne kan fortsætte med de takter, der anføres i DØRs prognose, herunder mener AErådet, at der høvles lige lovligt meget af overskuddet på betalingsbalancen. Vismændene venter en tiltagende produktivitetsvækst i prognoseperioden. Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i byerhvervene ligger således på 2¼ pct. gennem prognoseperioden, hvilket er markant højere end den gennemsnitlige vækst, der har været siden 1990 på godt 1 pct. (Vismandsrapporten side 75). AErådet stiller sig - ligesom sidst - skeptisk over for denne forudsætning, da en tiltagende produktivitetsvækst så sent i konjunkturcyklen vil være bemærkelsesværdig, og da niveauet i forvejen er højt. Om den høje produktivitetsvækst hænger sammen med, at DØR venter store fald i den gennemsnitlige arbejdstid gennem prognoseperioden står imidlertid ikke klart. Vismændene har et afsnit om dansk økonomi nær kapacitetsgrænsen, hvor der bl.a. gøres et forsøg på at estimere en strukturel ledighed ud fra makroøkonomiske tidsserier. Metoden synes inspireret af Finansministeriets metode, om end fortolkningen af den strukturelle ledighed og resultatet er anderledes. Bl.a. er det lykkes DØR at få en meget flad udvikling i den strukturelle ledighed gennem 1980 erne til starten af 1990 erne. AErådet vil gerne kvittere for dette arbejde, herunder at man tilsyneladende ikke længere er så bange for at gøre forsøget med at beregne denne type mål sammenlignet med Vismandsrapporten fra efteråret 2002. Det kunne have været interessant med en sammenligning til Finansministeriets metode, herunder en diskussion af forskellene og antagelserne bag beregningerne, fx forekomsten af ikke-stationaritet i de forskellige variable. Er det fx alene specifikationen af venstreside variablen, der giver så flad en strukturel ledighed i 1980 erne sammenlignet med Finansministeriets beregninger? Det står heller ikke klart i hvor høj grad, estimationen af den strukturelle ledighed har spillet ind i skønnene for lønudviklingen i prognoseperioden, herunder om modellen gennem prognoseperioden er forenelig med en uændret strukturel ledighed på ca. 150.000 personer.

5 International økonomi Vismændene anfører, at ECB har hævet renten, men pengepolitikken er fortsat ekspansiv pengepolitik (ift. den økonomiske situation i EU, AE). AErådet er ikke enig. Outputgabet er fortsat negativt i euroområdet. At inflationen ligger uden for målet må bl.a. tilskrives de stigende energipriser, stigende indirekte skatter og administrative priser. Den giftige cocktail er, hvis oliepriserne stiger med effekt på priserne, og ECB som følge heraf øger renten. Økonomisk politik Risikoen for overophedning betones flere steder i Vismandsrapportens kapitel 1, og årsagen til, at det ikke optræder i prognosen, er den forudsatte forøgelse af produktivitetsvæksten fra et allerede højt niveau samt et ventet konjunkturbidrag til arbejdsstyrken på 17.000 personer gennem prognoseperioden. Begge forudsætninger angives som usikre. AErådet er enig i, at der med det ventede konjunkturbillede er en risiko for uholdbare lønstigninger med overophedning af dansk økonomi til følge. Omvendt må man også være villig til at tage en større risiko, hvis man vil have flyttet svagere grupper ind på arbejdsmarkedet, samt holde længere tid på dem, der er på arbejdsmarkedet. Svage grupper vil have de bedste muligheder for at finde og fastholde beskæftigelse, når økonomien kører nær kapacitetsgrænsen og der er mangel på arbejdskraft. Hvordan regeringens vil håndtere en evt. overophedning af økonomien står ikke klart og der giver Vismandsrapporten heller ingen anbefalinger. Handlemulighederne synes voldsomt indskrænkede med den kontraktpolitik, regeringen fører med vælgerne. Det er således næppe sandsynligt, at væksten i de offentlige udgifter kan holdes nede på regeringens mål, og skattepolitikken er med skattestoppet skåret i granit. Finanspolitikken kan således meget vel, som Vismændene anfører, stimulere økonomien i prognoseperioden. AErådet er enig i, at regeringen får svært ved at fastholde målene for væksten i det offentlige forbrug, særligt i lyset af sammenlægningen af kommunerne og amterne. AErådet er også enig i, at der ikke er plads til nye skattelettelser, hvorimod en skatteomlægning fra arbejdsindkomst til bl.a. fast ejendom kunne være gavnlig, herunder for arbejdsudbuddet.

6 DØR skriver om regeringens velfærdsudspil på side 116 (og side 4): Hvis et politisk kompromis fx ender med en lavere tilbagetrækningsalder, skal der derfor findes besparelser på andre områder. Ligeledes skabes der med planen ikke råderum til skattelettelser eller serviceløft i de offentlige ydelser. AErådet er ikke enig i DØRs udlægning. Velfærdsudspillet er med regeringens egne forudsætninger overfinansieret/overholdbart med ½ pct. af BNP, svarende til 8 mia. kr. 1 Bidraget fra, at efterlønsperioden afkortes fra 5 til 4 år, er ca. 4 mia. kr., når virkninger af ændret adfærd indregnes. En efterlønsalder på 62 år kan altså finansieres indenfor en holdbar ramme. Det kræver ikke ekstra finansiering. Hertil kommer, at regeringen forudsætter, at de investeringer, der skal foretages for at øge uddannelsesniveauet, som angivet i regeringens mål, er en decideret underskudsforretning. Ifølge AErådets beregninger er regeringens indregnede beskæftigelsesvirkning af disse uddannelsesinvesteringer for pessimistisk. AErådet vurderer, at løftet i uddannelsesniveauet samlet set øger overfinansieringen med yderligere ca. 5 mia. kr., så den samlede overfinansiering i alt er omtrent 13 mia. kr. Vismændene angiver, at skattestoppets nominalprincip bør ophæves. Skattestoppet umuliggør en omlægning af skattesystemet, bidrager til at øge indkomstuligheden, øger de uholdbare stigninger i ejendomspriserne yderligere og letter skatten på alt andet end arbejde. AErådet er helt enig i Vismændenes syn på regeringens skattepolitik. 1 Overfinansieringen skal ses i lyset af, at man ikke vil bruge af pengene, som tikker ind på kontoen efter 2025 fra det indregnede forslag om, at tilbagetrækningsalderen følger levetiden. Velfærdsudspillet forslag om at hæve aldersgrænserne for efterløn og folkepension frem til 2025 løser imidlertid finansieringsproblemerne, som den stigende levetid efter 2025 medfører. AErådet mener, at i og med, at man i udgangspunktet løser finansieringsproblemerne, som den stigende levetid efter 2025 medfører, så følger det også, at man også kan råde over indtægter, der kommer efter 2025 fra levetidsindeksering af tilbagetrækningsalderen. Vælger man alternativt ikke at tage stilling til finansieringen efter 2025, så skal man heller ikke håndtere finansieringsproblemerne efter 2025.

7 Vismændene angiver, at 2010-planens mål, hvad angår gældsafvikling, nås på trods af, at beskæftigelsesmålsætningen og målene for væksten i det offentlige forbrug ikke er og kan blive realiseret. AErådet er enig i DØRs vurdering af, at 2010-planens målsætning om en halvering af bruttogælden fra 2000 til 2010 vil blive nået, og at det i høj grad kan tilskrives midlertidige forhold såsom gunstige konjunkturer de seneste år, ekstraordinært store indtægter fra Nordsøen og pensionsafkastskatten samt den lave rente. AErådet mener imidlertid også, at målet for nedbringelsen af bruttogælden er en mindre vigtig målvariabel sammenlignet med beskæftigelsesmålet. Man kan fx ved salg af større statelige aktiver sagtens få en reduktion af bruttogælden, uden at det forbedrer den finanspolitiske holdbarhed. Med velfærdsudspillet er 2010-planen samtidig endegyldigt død. Det betyder, at regeringens skattestop og skattelettelser ikke er finansieret, før velfærdsreformerne træder i kraft. Dvs. at regningen for regeringens skattepolitik skubbes ud i fremtiden. Vismændene fremhæver i regerings forslag til velfærdsreformer også forslaget om fuldtidsaktivering af alle dagpengemodtagere, der har været ledige i 2½ år, bl.a. fordi en så lang ledighedsperioden med de nuværende konjunktursituation er et klart signal om, at noget er galt enten mangler den ledige kvalifikationer eller også søger den ledige for snævert i forhold til sine kvalifikationer. AErådet mener også det er nødvendig med en mere aktiv arbejdsmarkedspolitik. En yderligere fremrykning af aktiveringsindsatsen til fx efter ½ års ledighed kunne give en yderligere forbedring af arbejdsmarkedets funktionsmåde. En sådan fremrykning vil give effekter, der svarer til de dagpengebesparelser, der også ligger i regeringens velfærdsudspil. Vismændene foreslår, at indtægterne fra Nordsøen lægges i en særlig fond for dels at fremme budgetdisciplinen fra disse midlertidige indtægter og dels sikre, at også fremtidige generationer får glæde af disse indtægter. AErådet er helt enig i, at indtægterne fra Nordsøen bør placeres i en fond et forslag som AErådet også tidligere har været ude med. I modsætning til DØR mener AErådet imidlertid godt, man kan tage af selve fondskapitalen,

8 hvis pengene vel og mærket anvendes på områder, hvor det samfundsøkonomiske afkast er højt. Det kunne fx være inden for forskning og udvikling, på uddannelse/efteruddannelse, infrastruktur og udvikling af nye energikilder områder hvor det kan være svært i den politiske beslutningsproces at finde penge i konkurrence med traditionelle serviceområder som fx ældrepleje, børnepasning og sundhed. Vismændene påpeger, at de senere års stigende udbredelse af frynsegode er med til at øge skævvridningen i skattesystemet, ligesom der er tegn på stigende udnyttelse af asymmetrierne i kapitalbeskatningen ved optagelse af lån som indskydes på pensionsordninger. AErådet er helt enig i, at man på begge områder er inde i en uheldig udvikling. AErådet har således i flere omgange kritiseret den vækst i omfanget af frynsegoder, der er set, siden VK overtog regeringsansvaret. Ligeledes har AErådet kritiseret de ofte lånefinansierede - store pensionsindbetalinger. AErådet har i denne forbindelse foreslået et loft over indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetalinger på 100.000 kr. om året. Det vil modvirke den øgede skrævvridning og samtidig vil det givet et fremrykket skatteprovenu på godt 5 mia.kr, hvoraf en del vil være permanent. Dertil kommer, at loftet på 100.000 kr. vil give en permanent større afkastbeskatning på 1,1-1,6 mia. kr. om året.

9 KAPITEL II Erhvervsstøtte på godt og ondt I Vismandsrapportens kapitel II sættes der fokus på den selektive erhvervsstøtte. Som led i udarbejdelsen af kapitlet er der i samarbejde med AErådet foretaget en gennemgribende kortlægning af erhvervsstøtten på finansloven både den direkte støtte og skattetilskuddene. Kortlægningen viser bl.a., at der alene via finansloven bruges ca. 7 mia.kr. i direkte erhvervsstøtte og 20 mia.kr. i erhvervsrettede skattetilskud i år 2006. Vismændene gennemgår mange af de økonomisk-teoretiske argumenter for og imod erhvervsstøtte. Det konkluderes, at den generelle begrundelse for selektiv erhvervsstøtte er, at markedskræfterne ikke altid fører frem til den bedste anvendelse af ressourcerne i samfundet, dvs. at den selektive erhvervsstøtte kan afhjælpe markedsfejl. Det bør dog altid vurderes, om alternative instrumenter vil være mere effektive, og om gevinsten ved at yde støtte står mål med omkostningen ved at yde støtte. AErådet finder det meget positivt, at der sættes fokus på den selektive erhvervsstøtte. Der har i erhvervspolitikken de senere år fornuftigt nok været meget fokus på erhvervslivets generelle rammebetingelser, men det har samtidig betydet, at diskussion og analyser af den selektive erhvervsstøtte ikke har været så meget i fokus. Da der årligt bruges betydelige midler på selektiv erhvervsstøtte, er det et vigtigt emne at få analyseret bedre med henblik på at forbedre vidensgrundlaget for de politiske beslutninger og prioriteringer. I kapitlet præsenteres den statistiske kortlægning af erhvervsstøtteordningerne på finansloven og der præsenteres forslag til en analytisk ramme, hvor ordningerne er kategoriseret efter formål, form, branche mv., og hvor udviklingen i bevillingerne til erhvervsstøtteordningerne kan analyseres over tid. Den præsenterede erhvervsstøttestatistik er det første forsøg på at skabe samlet overblik over erhvervsstøtten på finansloven siden en række vigtige bidrag fra centraladministrationen i slutningen af 1990erne. AErådet håber ligesom Vismændene, at den fremlagte statistik kan medvirke til, at centrale aktører eksempelvis ministerier, erhvervsorganisationer og Danmarks Statistik i fællesskab fastlægger en definition af erhvervsstøtte, og at der herefter sker en systematisk statistikopbygning. En samlet oversigt

10 over erhvervsstøtteordninger giver naturligvis ikke et komplet og fuldt dækkende billede af de politiske indsatser og initiativer, som har betydning for erhvervslivet. Det bør imidlertid ikke være et argument for at undlade at udarbejde en sådan oversigt, hvilket desværre er finansministerens argument for, at regeringen ikke længere udarbejder en samlet oversigt over erhvervsstøtteordningerne, jf. finansministerens 20-besvarelse S2832 fra 15. august 2002. Oversigten over erhvervsstøtteordninger er et vigtigt supplement til tilsvarende oversigter over indsatsen indenfor forskning, uddannelse, omfanget af administrative byrder mv. Kortlægningen viser blandt andet, at der har været et kraftigt fald i den direkte erhvervsstøtte fra 10 mia.kr. i 1998 til 7 mia.kr. i 2006, og at omkring 2/3 af dette fald skyldes færre direkte tilskud til virksomheder. Det vises også, at landbrug og fiskeri modtager over 40 pct. af erhvervsstøttemidlerne på finansloven og disse erhvervs andel af erhvervsstøttemidlerne er øget gennem perioden. Faldet i den direkte erhvervsstøtte må umiddelbart vurderes at være positivt og i overensstemmelse med den forrige og nuværende regerings målsætninger om at reducere de direkte tilskud til virksomhederne og i stedet lægge vægten på at forbedre de generelle rammebetingelser. Den sektormæssige fordeling af erhvervsstøttemidlerne giver anledning til at stille spørgsmålstegn ved, om den nuværende fordeling af erhvervsstøttemidlerne er hensigtsmæssig og i overensstemmelse med disse erhvervs andel af og betydning for dansk økonomi anno 2006. Vismændene konkluderer, at den nuværende statistiske viden om erhvervspolitik og det metodemæssige grundlag for at evaluere erhvervspolitik er yderst mangelfulde. Vismændene anbefaler, at Økonomi- og Erhvervsministeriet udgiver en årlig redegørelse, der giver en statistisk belysning af erhvervsstøttens omfang og udvikling samt analyserer, om centrale erhvervspolitiske initiativer lever op til målsætningerne. AErådet kan fuldt ud støtte Vismændenes forslag om, at der udarbejdes en årlig redegørelse, der giver en statistisk belysning af erhvervsstøttens omfang og udvikling samt analyserer, om centrale erhvervspolitiske initiativer lever op til målsætningerne. I den forbindelse er det vigtigt, at også de erhvervsrettede skattetilskud belyses og analyseres grundigt, hvilket ikke er tilfældet i øjeblikket.

11 Vismændene argumenterer for, at erhvervsstøtteordningerne mere systematisk bør underkastes en samfundsøkonomisk vurdering i form af costbenefit-analyser. AErådet er enig i det ønskelige i, at erhvervsstøtteordningerne mere systematisk underkastes en samfundsøkonomisk vurdering, f.eks. i form af costbenefit-analyser eller andre lignende samfundsøkonomiske vurderingsmetoder. Vismændene ser nærmere på støtten til iværksættervirksomheder i særdeleshed det skattenedslag på 100.000 kr. i 3 år, som regeringen foreslår at give til vækstiværksættervirksomheder, dvs. iværksættervirksomheder med høj vækst i omsætning og beskæftigelse. Vismændenes konklusion er, at selvom der i princippet kunne argumenteres for en sådan støtte, så kræver det yderligere analyser at retfærdiggøre et sådant offentlig skattetilskud til udvalgte virksomheder. AErådet mener ikke, at regeringen har præsenteret analyser, der retfærdiggør det foreslåede skattetilskud på 100.000 i 3 år til vækstiværksættervirksomheder. Vækstiværksættervirksomheder er netop virksomheder, der klarer sig godt og som derfor må formodes at være mindre negativt påvirket af markedsfejl end mindre succesfulde iværksættervirksomheder. Hvis begrundelsen for forslaget ikke er, at vækstiværksættervirksomheder i særlig grad er negativt påvirket af markedsfejl, men at man blot vil belønne virksomheder, der evner at skabe vækst og overskud, så burde alle virksomheder med vækst og overskud beskattes lempeligere end virksomheder, det går mindre godt for. Det ville imidlertid medføre degressiv virksomhedsbeskatning, som indebærer, at jo mere man tjener, desto billigere skal man slippe i skat. Vismændene mener, at det bør overvejes at udvide den nuværende hjemmeserviceordning med henvisning til modelberegninger, der viser, at der var en samfundsmæssig gevinst ved de tidligere hjemmeserviceordninger med de arbejdsmarkedsforhold, der var gældende i 1990erne. AErådet kan ikke umiddelbart støtte Vismændenes forslag om at udvide den nuværende hjemmeserviceordning. Det skyldes for det første, at beskæftigelsessituationen i dag er helt forskellig og mere gunstig end i 1993/94, hvor man besluttede at indføre ordningen. For det andet har hjemmeservicevirk-

12 somhederne generelt dårlige løn- og arbejdsvilkår og en manglende evne til at skabe fuldtidsjob. Samtidig har undersøgelser vist, at hjemmeservicetilskuddet pr. indbygger er meget skævt fordelingsmæssigt. Således er tilskuddet pr. indbygger i de rige forstæder til København flerfold højere end i resten af landet. AErådet mener, at det vil være mere hensigtsmæssigt at øge støtten til specifikke personer frem for at øge støtten til specifikke erhverv. En sådan støtte kan f.eks. være øget brug af midlertidige løntilskud til personer med ringe produktivitet og/eller dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet. Vismændene ser også nærmere på de skattebegunstigelser, der gives til rederierhvervet i Danmark. Vismændene konkluderer, at der ikke er gode argumenter for den nuværende skattefrihed til danske søfolk via DISordningen (Det Internationale Skibsregister). Endvidere konkluderes det, at rederierhvervets lempelige kapitalbeskatning går for langt i forhold til det hensigtsmæssige niveau. AErådet mener, at Vismændenes analyser og markante konklusioner vedrørende skattebegunstigelserne til rederierhvervet bør give anledning til at nedsætte en ekspertgruppe, der skal gennemføre en tilbundsgående samfundsøkonomisk evaluering af den nuværende skattefrihed til danske søfolk og lempelige kapitalbeskatning (tonnageskatten), herunder tilvejebringe et forbedret vidensgrundlag for politiske beslutninger om og i givet tilfælde hvordan, der kan/bør ændres i de skattebegunstigelser. I forbindelse hermed bør interesseparter have mulighed for at give input til ekspertgruppen og afgive høringssvar i forbindelse med ekspertgruppens afrapportering således, at disse forhold bliver belyst bedst muligt og at der dermed skabes det bedst mulige beslutningsgrundlag for fremtidige politiske beslutninger på dette område.

13 KAPITEL III Trafik, trængsel og infrastruktur I diskussionsoplægget til mødet i Det Økonomiske Råd den 1. juni 2006 har Vismændene udarbejdet et afsnit vedr. trafik, trængsel og infrastruktur Udgangspunktet er, at trafikken fortsat vil vokse. Den stigende trafik har en række negative eksterne effekter. Selvom antallet af ulykker samt en række miljøeffekter fra transport er reduceret, vil problemerne med co 2 -udslip samt trængsel fortsat vokse. Det er derfor nødvendigt, at myndighederne foretager en regulering, idet markedskræfterne ikke af sig selv finder et hensigtsmæssigt niveau. I dag opkræver det offentlige afgifter, giver subsidier samt foretager infrastruktur-investeringer på transportområdet. I alt opkrævedes der i 2004 43 mia. kr. i afgifter, heraf registreringsafgift 17 mia.kr., benzin og diesel 15 mia.kr. og vægt- og grønne afgifter 8 mia.kr. Den kollektive trafik modtog god 9 mia.kr. i subsidier For familier med lav indkomst er køb af kollektiv transport en større del af budgettet, mens bilkøb, benzin mv. vejer tungere for familier med mellem og høj indkomst. Beskatningen af privat transport og subsidieringen af kollektiv transport har således betydelige fordelingsmæssige effekter. Vismændene mener, at transport generelt udgør en god skattebase, da forvridningerne her er mindre end f.eks. vedr. indkomstskatten. Derudover gives der en række eksempler på, at de nuværende afgifter er uhensigtsmæssigt indrettede. Således beskattes dieseldrevne person- og varebiler lempeligere end benzindrevne køretøjer. Køretøjer til erhvervsformål beskattes ligeledes langt lempeligere end køretøjer til private formål. Tilsvarende giver registreringsafgifter på varebiler et incitament til at købe store varebiler i stedet for små. Bilafgiften er differentieret i forhold til køretøjernes forventede anvendelse. Der er således lavere registreringsafgifter for biler på gule plader. Private køber i øget omfang halvstore varebiler til private formål. Privates køb af

14 biler på gule plader har således fået karakter af at være et skattehul. Dette hul bør ifølge Vismændene lukkes. Når det gælder infrastrukturinvesteringer, peger Vismændene på, at der ofte foretages cost-benefit-analyser, men disse afspejler sig langt fra altid i de politiske beslutninger. Vismændene opregner eksempler på rentable projekter typisk i hovedstadsområdet der ikke er gennemført, mens mindre rentable projekter i provinsen er blevet realiseret. Vismændene advarer i denne forbindelse mod at bruge trafikinvesteringer som led i regionalpolitiske fordelingshensyn og anbefaler i stedet andre midler, f.eks. bloktilskud. Man anbefaler herudover, at der udarbejdes en samlet plan for offentlige investeringer. Trængselsproblemer i trafikken kan ifølge Vismændene - afhjælpes ved infrastruktur-investeringer og/eller ved vejbenyttelsesafgifter. Vismændene anbefaler, at man analyserer disse to virkemidler i sammenhæng, da de gensidigt påvirker hinanden. Hidtil har man udelukkende koncentreret sig om infrastrukturudbygning. Bortset fra broafgifterne på Storebælt og Øresund, der opkræves som led i brugerbetaling og ikke af trængselshensyn, har man i Danmark ikke vejbenyttelsesafgifter. Miljøproblemerne i trafikken er udpræget knyttet til byområderne, hvor trafikken er størst og hvor flest mennesker påvirkes negativt af dens eksterne effekter. Differentierede afgifter kan derfor være hensigtsmæssige. Trængselsproblemerne knytter sig især til hovedstadsområdet. På denne baggrund har Vismændene analyseret to former for vejbenyttelsesafgifter: en kilometerbaseret afgift (roadpricing) i Københavns og Frederiksberg kommuner på 4 kr. pr. km i myldretiden og 2 kr. pr. km uden for. en betalingsring omkring Københavns og Frederiksbergs kommuner på 40 kr. pr. passage i myldretiden og 20 kr. uden for.

15 Som udgangspunkt lægges disse afgifter oven på de bestående afgifter. I analysen antages provenuet derefter anvendt til enten indkomstskattelettelser via bloktilskud til kommuner i regionen, der herved kan reducere kommuneskatten, subsidier til offentlig transport, transportfradrag for pendling i København. Vismændenes beregninger viser, at gevinsten er størst, hvis provenuet anvendes til indkomstskattelettelser (i regionen), idet virkningen på arbejdsudbuddet herved bliver størst. Indførelsen af en betalingsring har betydning for arbejdsmarkedet. Arbejdsudbuddet stiger i såvel København som i det øvrige hovedstadsområde. Betalingsringen i sig selv udgør en barriere for arbejdsudbuddet og vil derfor isoleret set reducere arbejdsudbuddet. Anvendelsen af provenuet til reduktion af indkomstskatterne giv er modsat incitament til forøget arbejdsudbud, hvilket forstærkes af den forøgede hastighed, og den samlede effekt er et lidt forøget arbejdsudbud. Under denne forudsætning viser analysen, at der er en årlig velfærdsgevinst på omkring 400 mill.kr. ved etablering af en betalingsring omkring København. En betalingsring med tilbageførelse via lempede indkomstskatter vil reducere trafikken i myldretiden i København med god 6 procent og med godt 2 procent uden for myldretiden. Det er forholdsvis dyrt at etablere og drive et system med roadpricing eller en betalingsring. Drifts- og investeringsomkostninger ved en betalingsring skønnes til 210 mill.kr. pr. år, mens tallet for roadpricing er 510 mill.kr. pr. år. Dette indebærer, at hvis man vælger et sådant system, bør afgiftsniveauet være relativt højt, så det kan dække etablerings- og driftsomkostningerne. Afgiftsniveauet for betalingsringen er da også valgt, så det svarer til det dobbelte af afgiften i Stockholm.

16 Institut for Miljøvurdering har foretaget en analyse af en betalingsring omkring København, der nogenlunde svarer til den, Vismændene har analyseret. IMV har antaget en afgift på 30 kr. pr. passage i myldretiden og 15 kr. uden for altså en noget lavere afgift end i Vismændenes analyse. IMV finder, at der vil være et årligt samfundsøkonomisk tab på 200 mill.kr. årligt ved en betalingsring. En betalingsring vil bl.a. også give nogle uheldige trafikale effekter i form af omvejskørsel. IMV finder ligeledes, at roadpricing giver et samfundsøkonomisk tab. IMV s beregninger kan dog ikke direkte sammenlignes med Vismændenes. Vismændene mener ligeledes, at indførelse af roadpricing i dag næppe er samfundsøkonomisk rentabelt på grund af de større etablerings- og driftsomkostninger, der som anført er væsentligt højere end for en betalingsring. Vedr. en betalingsring omkring København anfører Vismændene, at usikkerhederne i beregningerne er så betydelige, at det vil kræve yderligere analyser, før det entydigt kan anbefales, at der etableres en betalingsring. AErådet mener, at Vismændenes redegørelse vedr. trafik, trængsel og infrastruktur giver en god oversigt. Oversigten vedrører især landbaseret trafik, hvor biltrafikken er meget dominerende, mens der er meget lidt om f.eks. flytrafik. AErådet finder der vigtigt, at Vismændene bidrager til at afdække en række uhensigtsmæssigheder i den gældende beskatning for personbiler, vare- og lastbiler, herunder det skattehul, der er opstået ved privates køb af biler på gule plader, hvor AErådet er enig med Vismændene i, at dette hul bør lukkes. Vedr. betalingsring omkring København eller roadpricing bør der foretages yderligere analyser, idet AErådet er enig i, at den teknologiske udvikling og fortsat stigende trafik må forventes at gøre roadpricing rentabel indenfor en overskuelig tidshorisont.