Randers Havn I www.randershavn.dk. 4. udgave maj 2010

Randers Havn I www.randershavn.dk STRØMNINGER 4. udgave maj 2010 Ny bestyrelsesformand med hånden på roret Sildelaug / Randers Real - Science i virkeligheden Vision for Danmarks eneste flod - Guldægget Greenii / Randers Havn - Sundt liv Masterplan - Plads til begejstring

Indhold Ny bestyrelsesformand, side 3 Sildelaug / Randers Real, side 4 Vision for Danmarks eneste flod, side 6 Greenii / Randers Havn, side 8 Christiansborg-politikere på Randers Havn, side 10 Stena Jern & Metal, side 11 Masterplan - plads til begejstring, side 12 Erhvervspraktikant, side 14 Stærk profil, side 15 Alt forandrer sig Udvikling er drivkraften for samfundet, for virksomhederne og for borgerne. Strømninger har gennemgået en visuel fornyelse for at vise, at vi også i vores kommunikation matcher havnens rivende udvikling. Vi peger også på, hvad udvikling betyder for to af Randers dygtige badmintonpiger, som er dette nummers Stærke Profil, og for Greenii og Stena Jern & Metal - to af havnens spændende virksomheder. Vi præsenterer havnens nye, visionære bestyrelsesformand og sætter fokus på fremtidens muligheder på, i og ved åen, fjorden, floden. Randers Havn står nu over for ca. to år med en omfattende VVM-undersøgelse, som skal sikre, at udvidelsen af Sydhavnen foregår på den mest optimale måde. Det betyder, at vi kan bruge de næste år på at planlægge og tilrettelægge processen. Derfor går vi nu i tæt dialog med havnens eksisterende virksomheder, hvor vi i fællesskab vil afdække deres potentiale ved en udflytning til det nye havneområde. Tiden skal også bruges til at spotte nye virksomheder, der med fordel kan etablere sig i området. Et af de tungtvejende argumenter for at flytte sin virksomhed til Sydhavnen er en optimal infrastruktur og adgang til motorvej E45. Denne nye vej vil gavne regionen og byen på vigtige områder! Derfor bruger vi mange ressourcer på at overbevise beslutningstagere om, at det er den vej, vi skal rette blikket imod. Og vi er utrolig glade for, at byrådet allerede nu har lagt den ind i den netop vedtagne infrastrukturpolitik. Med udvidelsen af Sydhavnen sender Randers Havn et signal om, at vi er gearede til at følge med udviklingen. Godsmængden i de Danske Havne spås til at blive fordoblet over de næste 30 år. Trafikken på landevejene skal minimeres, og godset skal så tæt på forbrugeren som muligt. Med vores placering dybt inde i Jylland er den nye 100 % moderne og toptunede havneudvidelse klar til at tage udfordringen op. God læselyst! Havnedirektør John Morgen Strømninger er gratis, det udkommer tre gange om året og kan rekvireres på havnekontoret. Ansvarshavende redaktør: Havnedirektør John Morgen Udgivelsedato: Maj 2010 Oplag: 1500 stk. svanemærket tryksag 150 g offset Tekst: Konsekvens, Annemarie Winther Layout og produktion: Tegnestuen Anne Dyrholm Foto: Fotograf Jakob Lerche, Kaj Grossen, Jeannot Huyot og Randers Havn m.fl. Kontakt os: Randers Havn I Kulholmsvej 1 I 8930 Randers NØ I Tlf. +45 8642 1057 I Fax +45 8640 7181 E-mail: mail@randershavn.dk I www.randershavn.dk

Berner Nielsen (A), tidligere borgmester i Purhus Kommune i 21 år, viceborgmester i Randers Kommune fra 2005 til 2009 og nu bestyrelsesformand for Randers Havn. Hans sommerbrune ansigtskulør vidner om turen til Uganda, kort forinden interviewet, som repræsentant for Randers Kommune i Randers Millennium-projektet. Berner Nielsen er en meget aktiv byrådspolitiker, som gerne involverer sig. Med hånden på roret kan kursen sættes Randers Havns nye bestyrelsesformand kan godt lide at se resultater, hvilket er i lige linje med hans karrierestart ved Randers Toldkammer (i dag Skat) i 1959, hvor han stod for momskontrollen i store virksomheder. Jeg har haft min gang på havnen i mange år, og jeg er meget interesseret i erhvervsudvikling, siger Berner Nielsen. Hans engagement som næstformand i Århus Lufthavn, som bestyrelsesmedlem i VisitRanders, ELRO energi og Sampension, den sidste med en balance på kr. 100 mia., kommer af ønsket om at have hånden på roret, at være med til at sætte kursen og at se vækst. Vækstdriveren i og omkring Randers Havn udpeger han til at være EU s krav om mest mulig transport via søfragt for at nedbringe omfanget af CO2-udslip. Havnen går ind i den mest interessante periode overhovedet. Nu skal vi have udflyttet havnen. Det bliver en fantastisk udfordring at planlægge alle de nye tiltag helt fra bunden og at gøre det rigtigt set med virksomhedernes øjne. Han påpeger, at det er positivt, at udflytningen skal ske over en lang årrække, da det giver god tid til planlægning af virksomhedernes placering og af en rigtig infrastruktur. Med den planlagte direkte forbindelse til motorvejen bliver det aktuelt at give adgang til modulvogntog, det kan vi ikke tilbyde havnens virksomheder og samarbejdspartnere i dag. Han spår, at udflytning kan få stor betydning, fordi den giver mulighed for at få flere store virksomheder til byen. Virksomheder som håndterer meget store mængder gods. Berner Nielsen har årelang erfaring med ledelse og betoner glæden ved at træffe de rigtige ledelsesmæssige tiltag, som giver gode resultater. Jeg ser det for mig: Bolværkslinjen, der forbinder byen, en flot havnepromenade og effektivt erhvervsliv i Sydhavnen. Jeg glæder mig til at sætte mig i denne stol og til at være med til at fremme udviklingen for Randes Havn og byen. Næste rejse går til Thailand, fortæller han, denne gang er det med familien i centrum og som bedstefar. Han og hans hustru tager ferie for at holde barselsorlov med datter, svigersøn og et lille nyt barnebarn så eksotisk et sted som Thailand. Det er ikke vanetænkning, eller plejer vi får meget at se til, lover Berner Nielsen, om sin nye rolle på havnen. 3

Randers Sildelaug har inviteret alle skoler i Randers Kommune, heriblandt Randers Realskole, med på idéen om at bruge Gudenåen, Randers Fjord og flodhavnen i undervisningen. En idé skolen er 100 % med på, ikke mindst fordi den passer godt ind i skolens stærke naturvidenskabelige profil. Science i virkeligheden Brug vandet mere. Brug det til noget, der er indholdsrigt og relevant for dig, så kommer havnen og fjorden til at vrimle med aktiviteter og mennesker. Det mener ophavsmanden til Randers Sildelaug, Peder Poulsen, og det er kongstanken bag etableringen af lauget. Navnet, Randers Sildelaug, relaterer til menuen på de to årlige møder, hvor der selvfølgelig skal spises sild fra fjorden. Karsten Pedersen, skolebestyrer. Jens Madsen, naturvidenskabslærer. 4 Byens borgere skal tage vandet til sig. Gudenåen, fjorden og Randers Havn skal være en central del af at komme fra Randers og hvor er bedre at begynde end hos børnene, spørger Peder Poulsen, som til dagligt er eventchef hos Sparekassen Kronjylland. Naturvidenskab for alle Karsten Pedersen, skolebestyrer på Randers Realskole, er meget enig. Undersøgelser viser klart, at Danmark skal være bedre til blandt andet naturfag. Vores vigtigste mission er at skabe interessen hos børnene. Denne interesse kan opdyrkes med varierende input og rammer, så naturfag ikke kun er for lysende talenter. Randers Realskole har netop investeret fem mio. kroner i naturvidenskabsudstyr og lokaler. Vi har i de sidste fem år arbejdet målrettet på at binde naturfagene sammen for at udnytte fællesmængden optimalt. Naturvidenskabslærer Jens Madsen glæder sig over faciliteterne og over initiativet til Sildelauget, som, ifølge ham, er endnu et skridt i den rigtige retning. Randers science-kommune Randers har et mål om at blive science-kommune i 2012 og flere aktører, der gør det muligt at formidle og undervise på feltet, baner vejen, fremhæver naturfagslæreren. Det kræver mange ressourcer at gå forrest. Randers Realskole har 10 naturfagslærere, som i fællesskab med skolens ledelse arbejder på at give skolens 960 elever ægte naturvidenskabelige oplevelser i lokalområdet. Han påpeger, at alle erfaringer på området deles med kolleger, og at det ofte resulterer i regulært undervisningsmateriale. Karsten Pedersen supplerer: Vi har altid været en skole med fokus på innovation og udvikling og vil gerne være med til at gøre byen og kommunen bedre på området. Vores force er, at vi kan få en idé på vej til skole og føre den ud i livet på vej hjem. Et hav af muligheder Ved at tage eleverne med på Randers Havn og undersøge naturgeografien i fortiden, nutiden og fremtiden bliver emnet nærværende og relevant. Forklarer Jens Madsen om potentialet i Sildelaugets udspil, og han ser et hav af muligheder, som indeholder alt lige fra jordbundsundersøgelser og undersøgelser af samspillet mellem ferskvands- og saltvandsmiljø til studier i erhvervsudvikling. Det er en fornøjelse med den store diversitet i og omkring vandet, og at byen reflekterer over muligheder, der kan være med til at udvikle det til noget særligt. Jens Madsens ønskedrøm er, at Randers gennem mange gode initiativer bliver science-kommune. Helt konkret har han en idé om en rullende naturfagsbus med tilknyttet lærer og undervisningsforløb, der skal markere Randers som frontløber på området. Han lover, at Randers Realskole altid er med på nytænkning og udvikling, og inden længe lægger han ud med at inddrage Randers Havn i paletten af aktiviteter, der indgår i skolens naturvidenskabelige undervisning.

4 friske drenge fra Randers Realskole. Randers Sildelaug af 2008 Medlemmerne af sildelauget stiller sig til rådighed for skolerne som videnspersoner inden for hver sit felt, eksempelvis kunst, kultur, miljø, havnedrift, kort sagt alle aspekter omkring vandet. Samtidig loves rum til udstillinger, forestillinger og andet, som eleverne har beskæftiget sig med i temaugerne hen over skoleåret. Formål At være igangsættere omkring bevidstgørelsen bos borgerne om Gudenåen, Randers Fjord og floden. At være inspirator for andre, at danne netværk af viden og positivitet, at være bagmænd og løfte i flok. At være backing group for blandt andet de officielle organisationer Eventsekretariatet og Randers Turistbureau. Randers Sildelaug har opfordret 6. klasse på alle skoler i hele kommunen til at lave en temauge, der skal oplyse om vandet, og hvor børnene skal lege/eksperimentere/læse/male/fotografere sig til en grundlæggende forståelse for miljøet. Peder Poulsen idémand og medstifter af Randers Sildelaug: Der er indbudt 36 skoler til at deltage i aktiviteter omkring Randers Fjord, som er begyndt at melde ind, at de er med i 2011, og det hele resulterer i en fantastisk uge op til Fjordens Dag med udstillinger, forestillinger, eksperimentarier etc. Fjordens og Kystens dag 14. til 15. maj 2010. Se mere på www.detsker.dk Repræsentanter fra Randers Sildelaug 2008: Fra højre Mette Berthelsen, Jacob Norholt, Søren Sørensen, Peder Vagn Poulsen, Hans Christian Møller, Conny Nielsen, Lars Boelskifte og Joan Hjersing Knudsen. Der er ca. 40 medlemmer af sildelauget. Indmelding kan ske til på www.sildelaugetranders.dk. Foto: Kaj Grosen 5

Turistchef Anne-Mette Knattrup. Danmarks eneste flod i Randers Guldægget Drej til højre ved den Blå Bro og gå ad Trækstien (Pramdragerstien), der knytter an til de nationale stiruter, så kan du gå hele vejen til Sydspanien. Eller gå i stedet til venstre ad Lodsstien mod Udbyhøj, hvor du fanger North Sea Trail-ruten og kan vandre hele Nordsøen rundt. Turistchef ved VisitRanders Anne-Mette Knattrup betegner Gudenåen, der har flodstatus, som Randers bys guldæg. I Randers flyder den over i Danmarks eneste flodhavn, og ved udmundingen i Kattegat er et ægte deltaområde. Og noget af Danmarks bedste fiskevand, af international format specielt til fluefiskeri, løber fra Stevnstrup til Randers Havn. Det er Gudenåen, der giver os de særlige karakteregenskaber, forklarer hun om byens image. Guldægget opstår i kombinationen å, flod, fjord, by og de udviklingsmuligheder, det giver - også med et nyt kunstmuseum, påpeger turistchefen. Mange års arbejde og en stor rapport ligger bag visionen for VisitRanders, der blandt meget andet peger på udvikling af aktiviteterne på, i og ved vandet. Flydende tømmerflåder og kolonihaver Her har turistchefen et klart billede: Hop i oppe ved Ulstrup på en flydende tømmerflåde med telt og kogested. Familiehygge, afslapning, fiskeri og stop ved en rasteplads, hvor der findes information om området, oplevelser og muligheder på turen er bud på en ny, fremtidig aktivitet. Og endnu én: Sejlende terrasser og kolonihaver med motor, kan stille og roligt drive af sted, og man kan opleve en fjord, hvor der er totalt fred og ro. Turister vil have primitiv luksus Fred og ro tiltrækker en ny målgruppe, VisitRanders gerne vil have til byen. Ifølge turistchefen søger de steder, hvor mobilsignalet er væk. Steder, der på én gang er primitive og lækre. Det kunne være temaoplevelser, der mikser vandreture, sejlads eller fiskeri med kultur og arkitektur. Det er bymennesker, som vil færdes i naturen. Og af hensyn til dem og naturen skal der arbejdes med tilgængelighed i form af skiltning, veje, p-pladser osv. Randers Havn har potentialet: Tæt på byen, på kultur, natur, aktiviteter, shopping og på overnatning. 6

Unikt havnemiljø Vi skal finde ud af at få tingene til at fungere sammen. Rigtig mange er draget af havnemiljø. Hvor mange steder er der sådan et miljø tæt på byen? Det er jo kun spændende at se en havn i funktion, altså når de store skibe kommer ind, når kranerne arbejder, godset, der ligger på havnen - det skal ikke være sådan en pussenusse idyl. Havnemiljøet er kun med til at understege kontrasten imellem den travle by og effektive samfundsmaskine og naturen, hvor der fred og ro. Fascinationen ligger i, at fem minutter på cykel, så er du væk fra det hele. Forslag til oplevelser på, i og ved vandet se mere på www.visitranders.dk Gudenåen: Kulturnatur-oplevelser Randers Fjord: Vild natur på egen hånd. Ex: Poldene, Udbyhøj Nord, som nærmest er vadehavsområde Sødring vildtreservat, hvor man kan gå ud på øerne, når der er lavvande. Her bør man alliere sig med en stedkendt guide. Fjordcentret ved Voer Færgested er et besøgs - og oplevelsescenter for hele familien. Kanaløen nord for Mellerup er en rigtig Randers-oplevelse, som Anne-Mette Knattrup gerne så alle borgere fik flere gange om året, evt. ved at gøre det til et udflugtsmål og opstille et udekøkken. Floden, som består af Gudenåen og Randers Fjord, har et forløb på 48 km, fra den løber ind i Randers Kommune ved Langå/Ulstrup, og til den udmunder i Kattegat. Nyhed Randers Flodmarathon lørdag 3. juli er 5 km, 10 km, halvmaraton eller maraton på stierne omkring Gudenåen og Randers Fjord med start og slut på Justesens Plæne. Tilmelding på www.atletikkensvenner.dk Randers Flodmarathon er arrangeret af Randers Amtsavis for at markere avisens 200-års fødselsdag i samarbejde med Atletikkens Venner, Randers Eventsekretariat, VisitRanders, Sparekassen Kronjylland, Cityforeningen og Randers Havn. Randers Havn er medarrangør af Randers Flodmarathon, vi synes, det er et fantastisk initiativ til at sætte fokus på oplevelser ved vandet og støtter i det hele taget gerne op omkring arrangementer, der har fokus på sundhed og fælles naturoplevelser. 7

Det skal både være billigere og grønnere. Direktør Lars Kristensen, Greenii, om skift fra konventionelt oliefyr til biooliefyr. Sunde virksomheder og sunde mennesker i et sundt lokalsamfund Sund omega 3 nu også som fyringsolie Havnen er et af de steder i byen, hvor der ikke er tilsluttet fjernvarme og heller ikke er fjernvarmepligt. Ingen af virksomhederne på havnen har derfor, på trods af beliggenhed klods op ad kraftvarmeværket, fjernvarme. Den kendsgerning fik Greenii og Randers Havn til at sætte sig sammen. Vi tænkte, at det kunne være interessant i fællesskab at gøre havnens virksomheder opmærksomme på muligheden for at blive grønnere, fortæller havnedirektør John Morgen. Budskabet skal, ifølge direktør hos Greenii, Lars Kristensen, være: Bliv grønnere og spar penge. Fyr med fiskeolie Han forklarer, at Greenii, som et nyt og grønt alternativ til træpiller afprøver bioolie. Den bioolie, Lars Kristensen beskriver, er baseret på en norsk fiskeolie. Det er et restprodukt efter produktion af omega 3-fedtsyre. Olien er god at fyre med og kan sælges mere end en krone under prisen på almindelig fyringsolie. Vi kan gå ind på dette nye område, fordi den ene af vores ejere, Verdo, brænder bioolie på kraftvarmeværket. Vi kan udnytte kendskabet til olien og helt konkret Verdos lagertanke. Greenii har øvet sig i løbet af vinteren på deres egen virksomheds opvarmning, på to private husstande og en institution. Og vi vil være det næste projekt, indskyder havnedirektøren. Randers Havn er lige nu ved at afprøve opvarmning med bioolie, og Greenii melder sig klar til at gå ud til flere virksomheder, gerne på et begrænset geografisk området. Fælles grøn (havne)frontfigur Derfor er havnen ideel og et interessant sted, påpeger John Morgen: Vi har både større og mindre virksomheder med vidt forskellige behov, og Greenii har deres folk tæt på. Det skal være lige så nemt som at bruge almindeligt fyringsolie, påpeger Lars Kristensen og forklarer, at det derfor er vigtigt, at kunderne oplever, at dagligdagen efter skiftet er uændret og problemfri. For at komme bedst muligt fra start forstiller direktørerne sig i fællesskab at tage rundt til samtlige havnevirksomheder. Ja, vi skal rundt og se, hvad de rent faktisk brænder af og hvordan for at danne os et billede af omfanget af nye tiltag, og om det er muligt, forklarer Lars Kristensen og fortsætter: Det kan være, vi skal isolere rør, etablere en lille forvarmer eller andet. Bioolie bliver stift, modsat almindelig fyringsolie, når det bliver koldt. Et skift til grøn energi kræver derfor, at der er taget højde for det. Greenii betaler opstarten De omkostninger, som er forbundet med et skift, betales af Greenii. Det kræver selvfølgelig, at vi kommer ud at kigge på anlæggene på havnen, så vi kan komme med et bud på den mest optimale løsning for den enkelte virksomhed. Lars Kristensen vurderer, at det vil koste Greenii et sted mellem 3 og 10.000 kr. per installation, og at det vil kræve, at man binder sig til køb af bioolie i en periode. Ifølge John Morgen er det en stærk mulighed for begge parter. Greenii får gennemprøvet et nyt alternativt CO2-venligt brændsel, og havnens virksomheder får mulighed for at blive grønnere. Det at tænke grønt er interessant for alle virksomheder, mener John Morgen: Randers Havn tænker grønt i alle sammenhænge, fx er afmærkningen på fjorden drevet af solceller, og jernbøjer er udskiftet med plastikbøjer, så vi undgår maling. Søtransport er den mest miljøvenlige transportform, og kan havnen underbygge det ved også tænke grønt i andre sammenhænge, er det, med havnedirektørens ord, værd at gå efter. Hvis alle virksomhederne på Randers havn samlet går ind i dette projekt og skifter over til biobrændsel, vil den samlede CO2-besparelse om året være i omegnen af: 300 ton CO2 Greeniis bioolie er restprodukt fra norsk fiskeolieproduktion. Bioolietanken skal være underjordisk eller indendørs, alternativt skal rørene fx isoleres, fordi bioolie stivner, når den bliver kold (olien er flydende til ca. 3 C og er helt stivnet ved minus 3 C). Greenis bioolie koster mindst en krone mindre pr. liter end almindelig fyringsolie. Ifølge Lars Kristensen går olieprisen og afgifterne opad, hvilket gør incitamentet til at fyre med bioolie endnu større. 8

Fakta Greenii er ejet af energiselskaberne Verdo og NRGi. Leverandør af grøn varme i form af biobrændsels-løsninger, som er mere energi-, økonomi- og miljørigtige end oliefyr og andre traditionelle alternativer. www.greenii.dk Ved skift til biobrændsel får virksomheden et certifikat. Ren energi havnedirektør, Randers Havn, John Morgen og direktør Lars Kristensen, Greenii. Foto Jakob Lerche. 9

Randers Havn har udarbejdet en både visionær og realistisk plan for den fremtidige udbygning af havnen. Folketingsmedlem og trafikpolitisk ordfører Kristian Pihl Lorentzen (V). Foto: Jeannot Huyot. Christiansborg-politikere på Randers Havn Jo højere mobilitet, jo bedre velfærd Ordene kommer fra folketingsmedlem og trafikpolitisk ordfører Kristian Pihl Lorentzen (V), der sammen med tidligere Randers-borgmester og folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen (V) 22. marts 2010 var inviteret til Randers Havn for at få indsigt i udvidelsen i Sydhavnen og planen om etablering af en ny vejføring. 10 -Havnedirektør John Morgen præsenterer politikerne for masterplanen for udvidelsen af Sydhavnen, han fortæller om det lange og grundige forarbejde, om at involvere havnens virksomheder, kommunen og byens borgere og understreger, at havneudvidelsesprojektet grundlæggende er dybt afhængig af en effektiv infrastruktur. De gode tanker er der, siger Kristian Pihl Lorentzen til præsentationen. Det er godt at se, I har en plan og tro på fremtiden. Havne får øget betydning de kommende år. Det er fornuftigt at transportere så meget som muligt på de blå motorveje, fordi det er medvirkende til at nedbringe mængden af CO2. Lokalt har havne erhvervsmæssig betydning - I har selv 1.200 arbejdspladser. Udfordringen er at give havnene de rette rammevilkår for at kunne udvikle sig. Det er en lokal opgave, som har national betydning. Randers Havn er en national havn, det er Jyllands havn og en del af den nationale infrastruktur, og det er grunden til, at staten må tage et medansvar. Derfor vil jeg arbejde for, at næste trafikaftale skal have en supplerende havnepakke, som kan styrke adgangen til havne yderligere, og dette projekt kunne være et af elementerne. Vi er altid opmærksomme på, hvad der kan skabe arbejdspladser. Havne er vigtige elementer i den sammenhæng. En anden ting er havnenes betydning som Danmarks porte og havnenes væsentlige bidrag til at reducere CO2 ved fx at sejle sten og grus ind til videre distribution ud i landet. I den sammenhæng er miljølastbiler (modulvogntog) det eneste rigtige. De reducerer CO2-udledningen og har en bedre transportøkonomi, derfor er modulvogntog et vigtigt konkurrenceparameter for enhver havn. Jo mere effektiv vores transport er, jo højere mobilitet får vi, og jo bedre kan vi konkurrere, og det afspejler sig direkte i velfærden. Jeg er meget begejstret for jeres plan. Den er visionær og tager hensyn i realiteterne I respekterer de eksisterende virksomheder, så de kan udvikle sig og blomstre. Jeg synes virkelig, projektet er gennemtænkt. Jeg håber, det kan gennemføres, så kommer der sammenhæng i tingene. Randers Havns bestyrelsesformand Berner Nielsen sluttede mødet af med at foreslå en kommende havneekskursion på isbryderen Jens Ove, hvortil Kristian Pihl Lorentzen svarede med et glimt i øjet: Så kan vi bryde isen til Christiansborg med mig ved roret jeg har jo været kaptajn i hæren. Regionaløkonomiske analyser viser, at en aktiv erhvervshavn kan være grundlag for flere tusinde arbejdspladser i lokalområdet. Danske Havne har på den baggrund beregnet, at aktiviteterne på havnen giver mere end 20 % af en kommunes skattegrundlag. Kilde: www.danskehavne.dk

Stena Jern & Metal på Randers Havn afspejler samfundet. Virksomheden skaffer os af med vores metalaffald og det bliver der stadig mere af i en verden i konstant udvikling. Samfundshjælperen Det virker på nogle, som en bilkirkegård, men zoomer man længere ind, viser der sig en struktureret nedbrydning af alt tænkeligt i jern og metal. Der er bunker af rustfrit stål, af jern, af messing, kobber og af aluminium. Stena-koncernen er en af Nordens førende virksomheder inden for nedbrydning og genvinding med hovedsæde i Sverige og har, ud over i Danmark, også anlæg i Norge, Finland, Polen og Rusland. Randers Skrot blev for fire år siden solgt til den svenske koncern og skiftede dermed navn til Stena Jern & Metal. Vi er en nødvendighed Filialchef Bent Hyldgaard har været i firmaet i 25 år. Han står for indkøb af metalaffald fra industrien og kommunerne. Hans opgave er, ud over at lede Randers-afdelingen, at indkøbe mest muligt, selvfølgelig til den bedste pris. Det har i det sidste års tid imidlertid været lidt sværere end førhen. Fra skrotspand til sej øse Stena tager i sin enkelthed restprodukter og metalaffald og omdanner det til nye råvarer. Det kræver omfattende teknisk og investeringstungt udstyr. Alene klippemaskinen i Randers koster kr. 20 mio. Hele biler udskibes fx til Sjælland, hvor Stena har et avanceret shredderanlæg. Her kører man den skrottede bil ind i den ene ende af anlægget, og så kommer den, sorteret i materialer, ud af den anden. Metallet fra bilen inkl. kofangerne omsmeltes og genanvendes - i princippet til produktion af en ny bil. Med miljøet i fokus Placeringen på Randers Havn med 100 meter egen kaj er en forudsætning for virksomheden. Vi er miljøcertificeret, og derfor er vores logistik tilrettelagt, så den er mest mulig miljørigtig, og dvs. foregår med søfragt. Der anløber 100 skibe om året ved Stena Jern & Metal. 200 tons metal om dagen Bent Hylgaard tror på, at der snart igen kommer godt gang i forretningen. Da det gik allerbedst, blev der behandlet 200 tons metal om dagen på Stena Jern & Metal-pieren i Randers. Det foregik på toholdsskift seks dage om ugen. Der er mere at købe end for bare få måneder siden, siger han og tilføjer optimistisk: Før krisen var vi oppe på 14 mand, det vil vi gerne igen. Når industrien skærer ned og laver mindre, er der også mindre til os, forklarer han og henviser til finanskrisen, men påpeger samtidig, at der altid vil være affaldsmetal, og at mængderne med stor sikkerhed er stigende. Produktionen af alt øges, fordi vi bliver flere mennesker, som forbruger mere. Bent Hyldgaard er ikke i tvivl: Vi (red.: Stena Jern & Metal) er en nødvendighed, fordi vi er med til at rydde op og genbruge. Europæiske stålværker omsmelter metallet Det, jeg indkøber, skærer vi i stykker på ½ x 1½ meter og skiber af sted til kunder, som kan genanvende det. Det er typisk stålværker rundt om i Europa, der aftager genbrugsmetallet og omsmelter det. To gravemaskiner står som kampklare insekter og hugger ned i metalbunkerne. Et bjerg af klippede jernplader i filigranmønster ligner et futuristisk legestativ eller måske kunst, bjerge af beholdere og gamle oliefyr tårner sig op, blankt rustfrit industriaffald blinker i solen, mens klippemaskinen med 1000 tons rytmiske tryk tygger sig igennem radiatorer, cykler, plæneklippere, barnevogne og meget andet, som er kasseret af deres ejere. Metaller får nyt liv i kredsløbet om og om igen Genvinding betyder, at affaldsmængder i naturen mindskes, og at der holdes bedre hus med naturens metalressourcer. Energiforbruget sænkes, fx falder energiforbruget i stålproduktion af genvundet metal i smelteprocessen med hele 75 %. I Norden kommer 50 % af alle stålvarer fra genvinding. Kilde: Stena dvd. Historisk: Rødkærsbro Produkthandel, der blev grundlagt for mere end 100 år siden, etablerede i 1981 Randers Skrot A/S som et selvstændigt selskab på Kulholmsvej i Randers. Hele Rødkærsbro-koncernen blev i 2006 solgt til Stena-koncernen. 11

Udviklingsdamperen i Randers Havn, som stormede frem fra 2002 til 2008 med en vækst på 60 %, har stadig gang i hjulene, men fremdriften holdes tilbage der er ikke mere plads at udvikle på. Det var budskabet, Bent Sømod fra Cowi indledte borgermødet med den 8. marts 2010 på Laksetorvet, Randers Kommune. Mere plads til begejstring Masterplan Mange af de eksisterende virksomheder på havnen har ikke mere plads at udvide på, og dertil kommer nye virksomheder, der gerne vil etablere sig. Havnedirektør John Morgen påpeger: Det er reelt en positiv situation, som vi er meget opsatte på at løse. Der er helt aktuelt flere virksomheder, der ser havnen som en attraktiv fremtidig placering, ikke mindst pga. den direkte adgang til motorvej E45. Denne udvikling forudså Randers Havn, ifølge John Morgen, for år tilbage, og derfor kunne de påbegynde arbejdet med udvidelsen af havnen mod syd allerede i 2008. Klar til VVM-undersøgelse Tankerne for masterplanen for udvidelse af Sydhavnen blev sat på papir i 2008. Bent Sømod fra Cowi tegnede på mødet et billede af projektets forløb: Områderne til udvidelsen er købt, forundersøgelser blev gennemført i 2008 og 2009, og anlægsarbejdet er påbegyndt. Men før der kan bygges, skal VVM-redegørelsen og miljøvurderingen på plads. 12

1.200 m ny kaj og 118 ha havneareal Udvidelsen af Sydhavnen kommer til at omfatte 1.200 m ny kaj og 118 ha havneareal, hvilken indvirkning det kan få på miljøet, skal undersøges med en VVM-undersøgelse. Den skal beskrive og vurdere projektets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder og kulturarv samt samspillet mellem dem. Det blev fremhævet, at forundersøgelser har vist, at jord og sediment, som skal udgraves i forbindelse med etablering af Sydhavnen, er ren jord. Det vil sige, der er ingen betydelig værdifulde forekomster i de arealer, der skal bruges. I marts måned 2011 kan byggeriet sættes i gang, så der skal VVM-undersøgelsen og eventuelle foranstaltninger afledt af de omfattende undersøgelser være fuldført. Bedre miljø og adgang til hele verden Masterplanen indeholder, ud over hele havneanlægget, anlæg af vej fra Hammelvej. Denne vej giver direkte adgang til og fra motorvejnettet. Havnedirektøren illustrerer: Så er der i princippet kun to vejkryds mellem havnen og resten af verden. Den nye adgangsvej resulterer i, at havnens tunge trafik ledes uden om byen, og at større modulvogntog nu også får adgang til havneområdet. Den øgede kapacitet betyder samtidig, at mere gods kan fragtes ad vandvejen, hvilket bidrager til et bedre miljø, da søtransport udleder mindre CO2 end lastbiltransport. Den øgede skibstrafik til Randers Havn, som udvidelsen vil medføre, kommer udelukkende til at foregå i Sydhavnen, og det har en gunstig indvirkning på havnemiljøet tæt på bycentrum. Havneudvidelsen planlægges i seks etaper af hver 200 meter. Den første del tages efter masterplanen i brug i 2015, med havnekontoret som en af de første udflyttere. Den fulde udbygning skal stå klar i 2035. VVM-undersøgelsen omfatter: Arealudtagning - til havn og spulefelter Sedimentspild i fjorden under anlægsarbejdet (udgravning af bassiner) Støj, vibrationer og luftforurening Landskabelige hensyn og kulturarv Råstofindvinding Påvirkning af vandmiljø og -ressource Påvirkning af flora og fauna Trafikale forhold Anlægstekniske forhold Miljø og arealer Kilde: Bent Sømod, Cowi. Masterplanen 1.200 m ny kaj og 118 ha havneareal Nyt havnebassin Udnyttelse af eksisterende spulefelter og etablering af nye Tilslutning til vejnet ved anlæg af ny vej fra havnen til Ørneborgvej/Clausholmsvej/Hammelvej alternativt Ørneborgvej/Grenåvej/Hammelvej. Adgangsstier til Randers Fjord fra udvidelsesområdet er blevet lukket, der etableres nye på østsiden af udvidelsen. Det er stadig muligt at gå langs diget fra havnen til Uggelhuse. Byrådet har vedtaget, at der i 2010/2011 skal udskrives en international plankonkurrence for hele Randers Fjord-området. Stadsarkitekt Henri Amsler, Randers Kommune udtaler: Vi skal have udarbejdet et konkurrenceprogram, som byrådet skal have lejlighed til at godkende, så jeg forventer, vi har et udkast klar til efteråret. 13

Det var rigtig, rigtig spændende for mig. Jeg ville bare ønske, jeg kunne gøre dagene om og om igen! Annemette om at være i praktik. Praktikant Vildt henrykt! Praktikant Annemette Boesgaard Sørensen Sådan beskriver Annemette Boesgaard Sørensen, 9b på Tirsdalens skole sig selv efter en praktikuge på Randers Havn. Det var hendes lærer, som anbefalede hende at vælge Randers Havn. Jeg er vildt henrykt! Havde aldrig drømt om, at det skulle blive så spændende, fortæller hun begejstret. Annemette er god til både engelsk og tysk og fik afprøvet begge sprog ude i det virkelige liv. Det var en stor og speciel oplevelse for hende at sejle med isbryderen Jens Ove og at følge lodsen på Randers Fjord på en seks timer lang opgave. Først med bil og så med båd Først blev jeg hentet af en taxa, derefter hentede vi Bo (lodsen) og kørte så til Grenå havn. Der skulle vi over i et lille skib, som skulle skaffe os ombord på et stort skib, som kom med gødning fra Rostock det var vildt spændende, fortæller Annemette om at være vidne til lodsens arbejde. Og så krydrede det helt sikkert oplevelsen, at hun fik snak med kaptajnen på tysk. Jeg ved nu, at jeg vil være shippingassistent. Det var Lasse Jensens job hos Randers Agencies, der sammen med indsats og vejledning fra hhv. havneassistent Per Møller og teknisk assistent Jette Brygger fra Randers Havn har fået Annemette tunet ind på sit fremtidige ønskejob. Drømmejobbet som shippingassistent Før var jeg overbevist om, at jeg skulle arbejde i en bank, men nu har jeg bestemt mig for at blive shippingassistent, fordi man får nye og anderledes oplevelser i hverdagen, mulighed for at møde andre mennesker og for at tale engelsk og tysk. Praktikugen på Randers Havn varer kun fire dage, for at det ikke skal blive kedeligt for praktikanten. Det vil jeg nu ikke give dem ret i. Jeg vil hellere være der i fire måneder eller fire år. Det var rigtig, rigtig spændende for mig. Jeg ville bare ønske, jeg kunne gøre dagene om og om igen! Uddannelse til shippingassistent: Læreplads ved et rederi eller shippingfirma med skoleperioder på Esbjerg Handelsskole. Uddannelsen varer 2 år og kræver gymnasial eksamen, at man er god til engelsk og it. Se mere på www.worldcareers.dk under trainee/elev. Praktikugen på Randers Havn En dag ved hhv. Randers Havn, Danpilot, DLG og Randers Agencies. Randers Havn om praktikpladser Vi er glade for at have praktikanter på Randers Havn, både fordi vi på den måde kan følge med i de unge og kommende medarbejderes ønsker og interesser, og fordi vi er med til at vise den variation af jobmuligheder, der er inden for maritime erhverv også i Randers. 14

Stærk profil - Badminton DAMEDOUBLE Vinderduo fra Randers De unge kvinder er 1. års U19-spillere og ikke lige det, man forstår ved damer, alligevel har de en afgørende rolle i Danmarks U19-række i damedouble, hvor de i februar måned i år vandt en bronzemedalje. I 2011 går de efter guldet. Vi mødtes på en lejr i klubben, da vi var 11-12 år gamle, fortæller Maiken. Der fandt de ud af, at de var gode sammen både på banen og uden for banen. Sophie forklarer: I starten var Maiken helt klart den, der slog hårdest, og jeg var den, der var bedst til at tænke. Makkerparret har siden udviklet sig sammen og følges nu også ad i skole. De går på 2. år i samme klasse på HHX Elitesportscollege i Randers. De har ambition om guldmedalje til DM i damedouble i 2011. Begge vil gerne spille på 1. holdet i Randers Badmintonklub, og så drømmer alle badmintonspiller om at komme til OL, tilføjer de i kor. De 2.500 kroner skal bruges til en vinderplacering i en Grand Prix-turnering i Odense for de 6 bedste doublepar, mix og single. Vi er udtaget i double, der er seks par med, og jeg tror, vi er topseedet, altså blandt de tre bedste, fortæller Maiken. Pigerne skal selv betale for tilmelding, rejse og overnatning, og de mener, at pengene rækker. Til et bud på deres placering i turneringen siger Sophie: Vi bliver nummer 1 det er man nødt til at tro på. Fra venstre: Maiken F. Hoffmann, Sophie Myrmann. Foto: Jeannot Huyot. Profil Maiken F. Hoffmann på banen: Slår hårdt og tager chancer. I fritiden prioriterer hun at få hvilet ud, hun hygger med familien og sportsvennerne og arbejder også, når tiden er til det. Efter HHX drømmer Maiken om et sabbatår, hvor hun kan hellige sig træningen og tjene penge, derefter vil hun gerne i lære i en bank. Profil Sophie Myrmann på banen: Tænker strategisk og spiller sikkert spil. Hun er ambitiøs i skolen, men det er også vigtigt for hende at være sammen med skoleveninderne til hyggeaftner, en tur i biografen og til fester i weekenden af og til. Sophie vil gerne bruge tiden efter studentereksamen på at rejse, og derefter må turen gerne gå til Århus, som hun er vild med, og et studie på universitetet. Kender du en stærk profil der gør en ekstraordinær stor indsats for at nå sine mål, vil vi gerne lære personen at kende. Måske er hun/han en af de heldige, Randers Havn vælger at støtte i næste udgave af Strømninger. Randers Havn sponsorerer en stærk profil med kr. 2500,- Indsend forslag, gerne inkl. billede, til: mail@randershavn.dk Mærket: EN STÆRK PROFIL. 15

Havnens bedste cykelben lægger sig i front for at styrke Randers Havns grønne profil. Med grønne, miljøvenlige tiltag udfordres traditionerne, og de to ryttere (havnedirektør John Morgen tv, og Greenii direktør Lars Kristensen) spår et spændende parløb, som havnens virksomheder kan få god gavn af. Læs artiklen inde i bladet. 4. udgave maj 2010 Randers Havn I Kulholmsvej 1 I 8930 Randers NØ I Tlf. +45 8642 1057 I Fax +45 8640 7181 I E-mail: mail@randershavn.dk I www.randershavn.dk