Undervisningssted: P1, Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering P1 er en del af Regionspsykiatrien Vest og er beliggende ved Regionshospitalet i. Man finder os på adressen Lægårdvej 12, 7500 og ved at benytte indgang B eller C og herfra tage elevator til 8.etage. Regionspsykiatrien i har et primært optageområde, som er, Struer og Lemvig/Thyborøn kommuner. Afdeling P1 har i alt 29 senge fordelt på 3 etager. Afdeling P1 er delt i to afsnit som varetager hver deres speciale. P1 7.etage modtages patienter med diagnoser indenfor det affektive område (12 pladser) P1 9.etage modtages patienter med diagnoser indenfor det psykotiske område(12 pladser) P1 8.etage 5 pladser som kan benyttes af begge afsnit. Patienter på denne etage er således tilknyttet henholdsvis P1 7. etage eller P1 9.etage. Regionspsykiatrien Vest (Herning og ): Afdelingsledelsen udgøres af en ledende overlæge og en ledende oversygeplejerske som er fælles for afdelingerne i Herning og. Derudover er der ansat læger, psykologer, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter, sekretærer, socialrådgivere, serviceassistenter og portører. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Der foregår et tværfagligt samarbejde mellem plejepersonalet og ergoterapeuterne på afdeling P1 i forhold til de miljøterapeutiske aktiviteter. Derudover er der et samarbejde med de læger og psykologer der er tilknyttet hvert afsnit. Pårørende betragtes som betydningsfulde samarbejdspartnere. Der er et formaliseret samarbejde med pårørende. Der er et tværsektoriel samarbejde med kommunerne via den aktuelle patients sagsbehandler, støtte kontaktperson, hjemmeplejen, praktiserende læge m.m. Der samarbejdes med alle for patienten relevante instanser, såsom andre ambulante teams, psykiatriske bosteder, somatiske afdelinger, forsorgshjem, kriminalforsorgen, patientrådgiver og diverse patientforeninger Patientkategorier/borgerkategorier Der modtages patienter i alderen 18-65 år. Afdelingen P1 er inddelt i to specialer, som er organiseret således: P1 7.etage modtager patienter indenfor det affektive område. Det er i alt 12 pladser på afdelingen. P1 9.etage modtager patienter indenfor det psykotiske område. Der er i alt 12 pladser på afdelingen. August 2014 Side 1 af 10
Undervisningssted: P1, I forhold til begge afsnit kan patienterne også have en misbrugs eller angst problematik foruden ved hoveddiagnosen. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Eksempler på sygeplejefaglige problemstillinger og dataindsamling i forhold til: 1) Fysiologiske områder: Ernæring, medicininduceret overvægt, inaktivitet, nedsat funktionsniveau. KRAMS-faktorer generelt. 2) Psykosociale og eksistentielle områder: Ensomhed, angst, kriminalitet, suicidal adfærd, sekundære lidelser, krise, mestring, stigmatisering, selvmutilering, misbrug, pårørendesamarbejde, relationer. 3) Uddelegerede områder: Medicinering, test/screening, manglende sygdomsindsigt, udredning og diagnosticering. 4) Organisatoriske og administrative områder: Koordinering og planlægning af støtteforanstaltninger, dokumentation, tvangsforanstaltninger, opstart og afslutning af patientforløb. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Planlægge, udføre sygepleje i samarbejde med patienter med psykisk sygdom, hvor målet er at helbrede den psykiske syge. Hvor dette ikke er muligt at forbygge tilbagefald og sikre at den hjælpende indsats bliver så frigørende for den enkelte som muligt. Målet søges opnået ved at yde borgere med psykiske lidelser hurtig og kvalificeret diagnostisk afklaring, behandling og omsorg. Indsatsen skal være så lidt indgribende som muligt. Der ydes hjælp under hensyn til de samlede vilkår, hvilket forudsætter kontinuitet og sammenhæng i behandlingsforløbene og et samarbejde på tværs af sektorer. Ved 1.gangsindlæggelser tilbydes en samtale indenfor 6 dage efter indlæggelsen. Der tilbydes samtaler til børn af psykisk syge ved specielt uddannet personale. Før udskrivelse stiles mod afholdelse af netværksmøde. Sygeplejeområder / Funktioner Relationen mellem patient og sygeplejerske : Bruge sig selv som redskab, samarbejde, skabe kontakt, samspil. Omsorg : Omsorg/egenomsorg både fysisk og psykisk, respekt/beskyttelse af den enkelte, individualitet, observation, psykiatrisk skærmning, paternalisme. Kommunikation : verbal og non verbal kommunikation, aktiv lytning, ikke polariserende kommunikation, samværsformer, observationer, forsvarsmekanismer, containing/ transport af psykisk smerte, bruge sig selv som redskab ( rollemodel ), situationsfornemmelse, autentisk i situationen, lære fælles sprog og kultur. August 2014 Side 2 af 10
Undervisningssted: P1, Miljøterapi/terapeutisk miljø : Patient og sygeplejerske samarbejde, forskellige behandlingsmetoder og principper, struktur som behandling, normalitet hvad er sundt/sygt?, overgreb, adfærdsvejledning, kontaktperson, tværfaglig samarbejde, medicin. Fysiske aktiviteter som en samværsform, gruppeaktiviteter. Pædagogiske : Egenomsorg ansvarlighed, vejledning, undervisning, psykoedukation, vejledning og observation i forbindelse med medicingivning, pårørendesamarbejde herunder børn af psykisk syge. Sundhedsfremme og forebyggelse af multisygdom. Etiske : Tvang/ umyndiggørelse, respektfuld grænsesætning og skærmning, overgreb, patientrettigheder, håndtering af tavshedspligt, medicinering kontra terapi m.m. Udvikling : Supervision, faglig vejledning, refleksion, fagudvikling. Ledelse/Organisation. Kontaktpersonfunktionen, ledelse af grupper morgenmøde, cafemøde, fællesmøde, indgå i en personalegruppe, tværfaglig samarbejde, fælles værdier og mål, mål, personale ledelse. Modulet omhandler sygepleje til psykisk syge patienter og udsatte grupper. Sygeplejeopgaverne er disponeret ud fra sygeplejerskens fire virksomhedsområder: Udførende aspekt: At deltage i individuel støttende kontakt på baggrund af en relationel og mestringsorienteret referenceramme. At indgå som medkontaktperson for patienter med behov for langvarig støtte. At udføre sygepleje i overensstemmelse med bl.a. miljøterapeutiske, relationelle, psykodynamiske og kognitive behandlingsprincipper. At deltage i målrettet samtalebehandling individuelt og i grupper. At medvirke til at støtte patienten i behandlingen. At vurdere patientens psykiske tilstand og behov for ændring i behandlingen. At vurdere patientens fysiske tilstand og behov for grundlæggende sygepleje At støtte patienten i kontakten til andre professionelle behandlere og sociale myndigheder. At støtte patienten i at vedligeholde og opbygge netværk. At samarbejde med pårørende. Medicinhåndtering August 2014 Side 3 af 10
Undervisningssted: P1, Formidlende aspekt: At undervise og vejlede patienter og pårørende om symptomer, forløb og behandling. At undervise og vejlede patienter og pårørende med henblik på sundhedsfremme, mestring og forebyggelse. At fremme patientens forståelse for vigtigheden af egen indsats i behandlingen. At kende til kommunale og regionale tilbud til børn af sindslidende, og henvise hertil. At medvirke til støtte og vejledning til den sindslidende patient med børn. Ledende aspekt: At deltage i primær behandler funktionen. At deltage i tilrettelæggelse og koordinering af samarbejdet i teamet, således at alle relevante parter inddrages. At vidergive egne observationer mundtligt, samt skriftligt i EPJ. At være med til at sikre, at patientens sociale og juridiske rettigheder opretholdes. Planlægge, udføre og evaluere delopgaver i sygeplejen til udvalgte patienter. Udviklende aspekt: At bidrage til udviklingen af psykiatrisk sygepleje, bl.a. ved hjælp af supervision, refleksion og ved kontinuerligt at ajourføre egen viden. At kunne forholde sig kritisk og undrende til egen og andres udførte sygepleje. Typiske patientforløb/borgerforløb Patienterne kan indlægges ved akutte eller planlagte indlæggelser på P1. For nogen patienter er det første gang de indlægges på psykiatrisk afdeling. For deres vedkommende et udrednings arbejde, for at afklare hvad patienten fejler. For andre patienter er der tale om genindlæggelser, hvor patienten er blevet diagnosticeret, men har fået et tilbagefald i deres forløb og har brug for indlæggelse. Der iværksættes psykiatrisk behandling både relationelt, medikamentelt og miljøterapeutisk. Ved udskrivelse afdækkes støttebehov og der iværksættes relevante August 2014 Side 4 af 10
Undervisningssted: P1, initiativer, så patienten igen kan klare sin hverdag. Metoder i klinisk praksis Grundlæggende klinisk sygepleje Kontaktpersonssystem/primær behandlerfunktion Jeg støttende/styrkende sygepleje Det sygeplejefaglige skøn Psykodynamisk tankegang Behandlingsplaner Handleplaner Relationsbehandling Pårørende samarbejde Sygeplejeprocessen ICD-10 Diagnosesystemet Livshistorie/-linje/ telefonpæl Bevar barndommen Diverse rating scales (Fx Hamilton, Brøset ) Miljøterapi/ mestringsideologi/lth 5 diagnosesystemer/gaf Ernæringsscreening Kognitive metoder Psykoedukation Tværfaglige konferencer DDKM EPJ og E-dok, Kliniske retningslinjer/guidelines Sygeplejefaglig sparring med personalet Tværfaglig samarbejde Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Projekt Fysiske aktiviteter i psykiatrien Kost til den psykiatriske patient Sundhedsfremme Udvikling af elektronisk patientjournal Udarbejdelse af handleplaner Patientsikkerhed Mobil funktion Kliniske retningslinier og den danske kvalitetsmodel Psykoedukation til patienter og pårørende Miljøterapi Dialogmøder med tidligere indlagte patienter Kognitiv miljøterapi til patienter med depression Udvikling af opgaven Skærmning af den psykiatriske patient Dobbeltdiagnoser, udredning og behandling og koordinering Bevar barndommen August 2014 Side 5 af 10
Undervisningssted: P1, Gennembrudsprojekt Nedbringelse af tvang /eftersamtalen Relationsbehandling og mestringsstrategier. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I Regionspsykiatrien Vest,, er der ansat en fuldtids vejleder til at varetage den kliniske vejledning af sygepleje studerende, fordelt på to sengeafsnit og to ambulante enheder. Der sendes min. 14 dage før første dag i afdelingen, et velkomstbrev ud med orientering og materiale til de første dage. Første dag er der fælles introduktion, ved de kliniske vejledere, til psykiatrisk afdeling. Klinisk undervisning Læringen tager udgangspunkt i de praktiske situationer og handlinger. De daglige studier vil altid foregå i tæt samarbejde med klinisk vejleder eller daglig vejleder, hvor omfanget af selvstændighed øges over tid. Der er fokus på dataindsamling og personlig øvelse i et autentisk og fagligt miljø. Perioden kan ses i tre faser: I første fase opnås kendskab til stedet, personerne og opgavernes art. I anden fase opnås øvelse og en vis rutine med opgaverne. Der problematiseres og diskuteres og vejleder vil diskutere, stille reflekterende spørgsmål samt stille krav. I tredje fase arbejdes der selvstændigt med opgaver og vejledningen tilstræbes at være præget af kollegialt ligeværd. I hele perioden vil du have sparring med sygeplejersker med stigende aktiv deltagelse og selvstændighed. Forløbet afslutter med en intern klinisk prøve i et autentisk patientforløb. Der vil være planlægningssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring, fokus på personlige og faglige forudsætninger samt drøftelse af den individuelle kliniske studieplan udfærdiget i e-port. Der vil være ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende. Her tages der udgangspunkt i en skriftlig case, dilemma eller lignende, som skal sendes til vejleder dagen forinden. Derudover vil være en ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i e-port, samt støtte i at udvælge læringsmuligheder og fastholde studiefokus. De kliniske vejledere kan endvidere vejlede den studerende i praksis, hvor der tilstræbes før-, under- og eftervejledning. Vejledning i konkrete sygeplejesituationer vil også ofte varetages af den daglige vejleder. Den daglige vejleder er endvidere rollemodel og ansvarlig for at inddrage den studerende i praksisfællesskabet. (Daglig vejleder kan være forskellig fra dag til dag, August 2014 Side 6 af 10
Undervisningssted: P1, men den studerende skal optimalt vide, hvem de skal gå til den enkelte dag). I perioden vil der blive tilbudt relevante undervisnings tilbud, fælles vejledning med andre 8.modul studerende og et tværfagligt supervisionsforløb sammen med andre elever og studerende. Fastlagt studieaktivitet Fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kommunikativ aktivitet. Denne studieaktivitet er med udgangspunkt i Lauvås og Handal s vejledningssløjfe, og vil finde sted i 4. studieuge. Formålet med den kommunikative studieaktivitet er, at den studerende udvikler sin kompetence til at beskrive og analysere kommunikative sammenhænge under hensyntagen til patienten/brugerens psykiatriske sygdom og helhedssituation. Samt at den studerende øger sin forståelse for og bevidsthed omkring egen og andres kommunikation. Målet med studieaktiviteten er, at den studerende: kan analysere på baggrund af kommunikative teorier erkender hvordan han/hun selv kan påvirke en kommunikativ relation i forskellige retninger. får erfaring i at reflektere over kommunikationen med patient/bruger En vejledningssløjfe er en individuel eksemplarisk læringsmetode, hvor der indgår før-, under og eftervejledning. Vejledningssløjfen tager udgangspunkt i en planlagt kommunikation mellem en studerende og en patient/bruger, udvalgt af den studerende. Den studerendes valg skal afspejle tema og læringsudbytte for 8. modul. I vejledningssløjfen deltager den studerende i samtale med en patient/bruger og den kliniske vejleder som observatør. Vejledningssløjfen afvikles over i alt max. 50 minutter, fordelt med 15 minutter til førvejledning, max. 20 minutter til undervejledning/gennemførsel og 15 minutter til eftervejledning. Sygeplejestuderendes rolle: Den studerende planlægger en kommunikativ aktivitet med en patient/bruger, med disposition for aktiviteten og noter i e-portfolie Førvejledning: Tager udgangspunkt i den studerendes tanker og overvejelser. Drøfter med klinisk vejleder fremgangsmåden ud fra kommunikationsteori, psykiatrisk August 2014 Side 7 af 10
Undervisningssted: P1, fagteori, hypotetisk analyse, konsekvens og bevidstgørelse. Undervejledning: Den studerende udfører selvstændigt den aftalte aktivitet, som der har været førvejledning på og bliver observeret af klinisk vejleder. (observatørrollen er aftalt forinden) Eftervejledning: Foregår umiddelbart efter den kommunikative aktivitet, hvor den studerende reflekterer og drøfter med klinisk vejleder ud fra før- og undervejledningen med udgangspunkt i nyerhvervet viden, forståelse og udvikling. Disse refleksioner indskrives i e-portfolie Klinisk vejleders rolle: Vejleder den studerende før vejledningssløjfen i valg af aktivitet, som kan danne baggrund for før-, under- og eftervejledningen. Ansvarlig for praktisk afvikling af førog eftervejledning mht. lokale og tidtager etc. Førvejledning: Tager udgangspunkt i den studerendes tanker og overvejelser. Indgår i den faglige drøftelse og stiller refleksive spørgsmål Undervejledning: Observerer den studerende under den aftalte kommunikative aktivitet. (observatørrollen er aftalt forinden) Eftervejledning: Tager udgangspunkt i den studerendes tanker og overvejelser. Indgår i den faglige drøftelse og stiller refleksive spørgsmål. Inddrager relevant praksis-, udviklings- eller forskningsbaseret viden. Vejleder den studerende efter vejledningssløjfen til at inddrage udbyttet i klinisk praksis. Planlagt studieaktivitet: Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2 i modulbeskrivelsen). Teoretisk undervisning I skal læse det opgivne pensum fra modulet samt den generelle kliniske studieplan. Derudover forventes det, at den studerende har repeteret sit modul 8 pensum. Studiemiljø Adgang til internet og elektronisk patient journal (EPJ) Studie og vejledningsrum i huset. Fag og studielitteratur til opslag og kopiering. Tilrettelæggelse af studietid i samarbejde med vejleder og afdelingen. Mulighed for deltagelse i faglige fora såsom konferencer. Mulighed for tværfagligt supervisions forløb for elever og studerende. August 2014 Side 8 af 10
Undervisningssted: P1, Udgangspunkt for læringen er modulets kompetencer og læringsmål. En række læringssituationer vil være planlagte, mens andre vil være situationsbestemte og spontane. Der er mulighed for før- og eftervejledning i forbindelse med patientkontakt. Der lægges vægt på at have et studiemiljø, der er medvirkende til at skabe rammer for et lærerigt klinisk praksisforløb. I studietiden ønskes det at skabe mulighed for at den studerende kan være udforskende, reflekterende og fordybende. Studietiden tilrettelægges i samarbejde med sygeplejersken og den kliniske vejleder, men det anbefales at studere i dag-,aften- og weekendvagt, for at få størst mulig udbytte af læringsmulighederne. Forventninger til den studerende Grundlæggende er holdningen, at praksis læres i praksis. Studiedage er afhængige af den enkeltes behov og planlægges i samarbejde med den kliniske vejleder. Dog er der 30 timers tilstedeværelsespligt ugentligt. Herudover skal der påregnes 12 timers selvstudie. Selvstudium: Læse litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted. Finde, opgive og formidle viden fra selvvalgt litteratur. Repetere relevant litteratur fra de foregående moduler. Anvende og ajourføre eportfolio, herunder individuel klinisk studieplan. Udarbejde cases/dilemma som udgør det skriftlige vejlednings grundlag for den individuelle vejledning Den studerende er selv ansvarlig for at synliggøre overfor afsnittet, hvad der er studiefokus samt hvad der er behov for støtte til. Den studerende skal generelt være opsøgende i forhold til vejledning i afsnittet. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder, Tina Thagaard Jakobsen, har mange års erfaringen indenfor psykiatrien og vejledning. Klinisk vejleder har en Sundheds faglig Diplom uddannelse og har deltaget i mange kurser og temadage indenfor psykiatri og vejledning. Derudover har klinisk vejleder deltaget i Linda Kragelunds treårige forsknings projekt, som omhandlede sygeplejestuderendes lærings muligheder i psykiatrien. August 2014 Side 9 af 10
Undervisningssted: P1, Krav vedrørende klinisk pensum Pensum for den kliniske undervisning er på 30-50 sider pr. ECTS-point, svarende til 360-600 sider. Heraf opgiver den studerende selvvalgt litteratur svarende til 90-150 sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at kunne indstille den studerende til intern klinisk prøve, er der krav om: - deltagelse i diverse kliniske sygeplejeopgaver knyttet til plejen af patienter - udarbejdelse og kontinuerlig ajourføring af individuel klinisk studieplan - gennemførelse af eget seminar og aktiv deltagelse i medstuderendes seminarer - gennemførelse af fastlagt studieaktivitet. - forberedelse og aktiv deltagelse i vejlednings-, planlægnings- og evalueringsmøder - dokumentation af selvvalgt litteratur i eportfolio -brug og opdatering af eportfolio. -tilstedeværelsespligten skal være opfyldt Udarbejdet af: undervisningssted, Juni 2014. Godkendt den Uddannelsesleder Lisbeth Sørensen August 2014 Side 10 af 10