Sådan går det i nordfyns Kommune beskæftigelsesregion syddanmark
Kære kommunalpolitiker i Nordfyns Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Nordfyns Kommune. Den handler blandt andet om arbejdspladser, pendlere, befolkningsudvikling og unges uddannelsesmønster. Om, hvordan det hidtil har set ud, hvordan det ser ud i dag, og hvad der sandsynligvis vil ske de kommende år. Udviklingen på det lokale arbejdsmarked har stor betydning for, hvordan beskæftigelsesindsatsen skal tilrettelægges. Det er derfor, Beskæftigelsesregion Syddanmark løbende udarbejder analyser af arbejdsmarkedet i regionen, herunder nøgletal for jobcentrenes resultater. Pjecen indeholder smagsprøver på noget af den viden, vi løbende stiller til rådighed for regionens kommuner. Jeg håber, at pjecen giver et indtryk af, hvilken type viden der eksisterer om kommunerne. Du er velkommen til at kontakte Beskæftigelsesregionen og høre nærmere. Med venlig hilsen Karl Schmidt Regionsdirektør Beskæftigelsesregion Syddanmark 3
Pendling ud og ind af kommunen i 2010 Borgere med bopæl i Nordfyns Kommune, der har et job 13.986 Udpendlere -6.828 Heraf til: Odense Kommune -4.274 middelfart Kommune -501 assens Kommune -433 kerteminde Kommune -235 Øvrige kommuner -1.385 Indpendlere 2.8 1 1 Heraf fra: Odense Kommune 1.697 assens Kommune 295 middelfart Kommune 220 F faaborg-midtfyn Kommune 106 Øvrige kommuner 493 Arbejdspladser i Nordfyns Kommune 9.969 I Nordfyns Kommune pendler knap 50 procent hver morgen ud af kommunen for at arbejde andre steder. Det er mange i forhold til de øvrige kommuner i beskæftigelsesregionen. I gennemsnit pendler 30 procent ud af deres respektive kommuner for at tage på arbejde. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Note: Kommuner uden for Beskæftigelsesregion Syddanmark indgår i øvrige kommuner. Det samme gør udpendling til udlandet. Derimod indgår indpendling fra udlandet ikke Hver anden pendler ud af kommunen Arbejdskraften strømmer dagligt ind og ud af Nordfyns Kommune, men strømmen er kraftigst i den udadgående retning. 13.986 borgere i Nordfyns Kommune har et job. Af denne gruppe arbejder 6.828 i en anden kommune. Der er altså næsten 50 procent, som hver morgen pendler ud af kommunen for at komme til deres arbejdsplads. At de gør det, bidrager positivt til den samlede beskæftigelse. Når borgere pendler og søger derhen, hvor kvalifikationer og job matcher hinanden bliver det nemmere for virksomhederne at finde arbejdskraft, og ledigheden mindskes. Odense er ikke overraskende målet for det største antal morgentrafikanter fra Nordfyns Kommune. 4.274 personer pendler til den fynske hovedstad, mens Middelfart, Assens og Kerteminde ligger på de næste pladser. Trafikken går dog ikke kun ud af kommunen. Der er også et stort antal odenseanere, som tager turen mod nord hver morgen. På samme måde kommer der lønmodtagere fra Assens, Middelfart og Faaborg-Midtfyn. I alt pendler 2.811 personer til Nordfyns Kommune. Hvis man trækker de to trafikstrømme fra hinanden, når man frem til et tal for nettopendlingen. Det tal lyder på minus 4.017, som er det antal personer, der alt i alt dagligt tager fra kommunen for at arbejde. Tallet viser, at der bor flere beskæftigede borgere i Nordfyns Kommune, end der er arbejdspladser. Hvor 13.986 borgere som nævnt har et job, er der 9.969 arbejdspladser i kommunen. Udsigt til lille vækst i arbejdspladser Nordfyns Kommune har mistet arbejdspladser i løbet af de seneste ti år, men det ser ud til, at udviklingen vender i de kommende år. Det viser en prognose, som Beskæftigelsesregion Syddanmark har fået udarbejdet. Ifølge prognosen vil det nuværende antal arbejdspladser 9.969 vokse med cirka 200 frem til 2020. En vækst på 2,2 procent. Prognosen bygger på en fremskrivning af historiske data kombineret med interview med nøglepersoner i forskellige brancher. Forventningen er, at arbejdspladserne opstår, når der igen kommer gang i den globale økonomi. Det betyder, at Nordfyns Kommune ifølge prognosen vil genvinde en lille del af de arbejdspladser, som kommunen har mistet i de seneste ti år. Antallet af arbejdspladser i kommunen er nemlig faldet med over tusinde siden 2001. Nordfyns Kommune har ikke været alene om at miste arbejdspladser. I hele beskæftigelsesregionen er der forsvundet cirka 39.000 arbejdspladser siden 2001. Men Nordfyns Kommune har været hårdere ramt. Kommunen har mistet, hvad der svarer til 9,6 procent af arbejdspladserne. I gennemsnit har kommunerne i regionen mistet 6,5 procent af arbejdspladserne. Samtidig kan Nordfyns Kommune se frem til en jobvækst, der er mindre, end den vil være i resten af regionen. Væksten vil som nævnt være på 2,2 procent i kommunen, mens den forventes at være på 3,4 procent i Syddanmark som helhed. Antal arbejdspladser i nordfyns Kommune 11.000 10.000 9.000 8.000 2001 2010 2020 Nordfyns Kommune har udsigt til at genvinde en lille del af de arbejdspladser, som er gået tabt i løbet af de seneste ti år. Kilde: Copenhagen Economics. Note: Måden, beskæftigelsen er opgjort på, er ændret i 2009. Det har medført en teknisk nedjustering. Denne nedjustering er i sig selv årsag til, at antallet af arbejdspladser er faldet med cirka 2,5 procent på landsplan mellem 2001 og 2010. Beskæftigelsestallene er opgjort efter principperne i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. 4 5
Hvor mange medarbejdere forventer du, der er ansat på virksomheden om seks måneder? samme flere færre antal Landbrug 1 42 % 36 % 21 % INDUSTRI 2 56 % 22 % 22 % Bygge og anlæg 62 % 19 % 19 % handel og transport 68 % 21 % 11 % kommunikation og finansiering 3 77 % 15 % 8 % Erhvervsservice 4 50 % 31 % 18 % Sundhed, undervisning og kultur 5 75 % 13 % 12 % i alt i beskæftigelsesregion syddanmark 63 % 22 % 16 % virksomhederne på fyn, langeland og ærø 65 % 22 % 13 % Kilde: Beskæftigelsesregion Syddanmark. Note: 816 private virksomheder og selvejende institutioner mv. i Beskæftigelsesregion Syddanmark er i efteråret 2011 blevet spurgt om deres forventninger til beskæftigelsen. Branchen omfatter også: 1) skovbrug og fiskeri, 2) råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 3) forsikring, 4) ejendomshandel og -udlejning, 5) anden privat service. Hver femte virksomhed regner med at ansætte flere folk Vi er positive, men forbeholdne. Sådan kan man udlægge virksomhedernes forventninger til de kommende måneder på Fyn og i Syd- og Sønderjylland. Når virksomhederne kigger et halvt år frem, forventer 22 procent flere medarbejdere, og 63 procent det samme antal. 16 procent regner med at have færre i medarbejderstaben. Tallene er baseret på telefoninterview med cirka 800 private virksomheder i efteråret 2011. Det er en undersøgelse, som Beskæftigelsesregion Syddanmark gennemfører hvert halve år. Forventningerne til jobvækst er størst inden for erhvervsservice, som blandt andet omfatter rengørings- og vagtselskaber, og inden for landbruget. I disse brancher tror hver tredje virksomhed på flere ansatte. Omvendt har virksomhederne i industrien og byggeriet mere afmålte forventninger. Her forventer hver femte virksomhed flere ansatte, mens en lige så stor andel forventer færre. Sammenlignet med den tilsvarende undersøgelse i foråret 2011 er den nye prognose lidt mere pessimistisk. Dengang var der flere virksomheder, som regnede med at hyre folk, og færre, som forventede at fyre. Arbejdsstyrken skrumper, befolkningen vokser I Nordfyns Kommune vil det kommende årti byde på et faldende antal borgere i den arbejdsdygtige alder, mens det samlede antal borgere stiger. Der bliver altså færre til at forsørge flere. I 2010 var der 19.096 personer i den arbejdsdygtige alder mellem 16 og 66 år i kommunen. Beskæftigelsesregionen forventer, at det tal falder med fem procent til cirka 18.200 personer i 2020. Samtidig vokser den samlede befolkning som også omfatter børn og ældre med tre procent frem til 2020. For de ti kommuner på Fyn, Langeland og Ærø under ét forventes befolkningen i den arbejdsdygtige alder at falde med tre procent frem til 2020. Prognosen for arbejdsstyrken i Nordfyns Kommune er altså lidt ringere end for de ti kommuner generelt. Udviklingen i kommunen betyder i øvrigt, at den potentielle forsørgergruppe bliver mindre altså at antallet af mennesker i den arbejdsdygtige alder kommer til at udgøre en mindre andel af den samlede befolkning. Andelen vil falde fra 64 procent af befolkningen i 2010 til 60 procent i 2020. En sådan faldende andel betyder, at der fremover er risiko for, at der kommer til at mangle arbejdskraft. Udviklingen i befolkningen i den arbejdsdygtige alder 2010-2020 MIDDELFART -3 % ASSENS -8 % NORDFYNS -5 % ODENSE +2 % FAABORG- MIDTFYN -7 % KERTEMINDE -6 % SVENDBORG -7 % NYBORG -7 % LANGELAND -14 % ÆRØ -13 % Bortset fra i Odense vil antallet af personer i den arbejdsdygtige alder falde i alle kommuner på Fyn, Langeland og Ærø. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Note: Udviklingen i antal borgere mellem 16-66 år fra 2010 til 2020. 6 7
Antal overførselsmodtagere i Nordfyns Kommune Flere på offentlig forsørgelse 2005 2010 Midlertidige ydelser Arbejdsløshedsdagpenge 906 947 Kontanthjælp 586 549 Sygedagpenge 442 550 I alt på midlertidige ydelser 1.934 2.046 Permanente ydelser Fleksjob og ledighedsydelse 257 397 Førtidspension 1.567 1.502 I alt på permanente ydelser 1.824 1.899 I alt på overførselsindkomst 3.758 3.945 Andel af befolkning i alderen 16-66 år 20,2% 20,6% Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Jobindsats.dk. Note: Fuldtidspersoner. Kontanthjælp omfatter kontant- og starthjælp, introduktionsydelse, revalidering og forrevalidering. I Nordfyns Kommune er antallet af borgere i den arbejdsdygtige alder, der modtager overførselsindkomster, steget med knap 200 personer fra 2005 til 2010. Der er både flere, der modtager midlertidige ydelser, og flere, der modtager permanente ydelser. Midlertidige ydelser er for eksempel sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge. For disse ydelser gælder, at antallet af modtagere er steget med 112 siden 2005. Samtidig er antallet af personer på permanente ydelser steget med 75 i samme periode. Jo flere der modtager permanente ydelser, jo færre er der tilbage i arbejdsstyrken. Samlet har udviklingen betydet, at antallet af overførselsmodtagere i kommunen er steget fra 3.758 personer til 3.945 personer. I 2005 udgjorde de 20,2 procent af befolkningen i den arbejdsdygtige alder, mens de i 2010 udgør 20,6 procent. Det er altså hver femte i den arbejdsdygtige alder i Nordfyns Kommune, der lever af overførselsindkomst. Førtidspensionisterne flytter begge veje over kommunegrænsen En gennemgang af flyttemønstrene for førtidspensionister på Fyn, Langeland og Ærø viser, at bevægelserne over kommunegrænserne er yderst begrænsede. Tilstrømningen af førtidspensionister til områdets ti kommuner udlignes stort set af en tilsvarende strøm af fraflyttere. Sådan er billedet også for Nordfyns Kommune. Fra 2008 til 2010 er der flyttet 84 førtidspensionister til kommunen. Men i samme periode er 62 flyttet væk. Netto er der altså flyttet 22 førtidspensionister til Nordfyns Kommune. De 22 ekstra personer skal ses i lyset af, at der i 2010 var 1.502 førtidspensionister i kommunen. Tilflytterne udgør altså en beskeden andel af kommunens samlede gruppe af førtidspensionister. I alt har der fra 2008 til 2010 været en nettotilflytning på 16 førtidspensionister til Fyn, Langeland og Ærø. Det betyder, at tilflytningen udgør langt under én procent af det samlede antal på omkring 27.000 førtidspensionister. Faktisk er der kun tale om en halv promille. Hovedkilden til antallet af førtidspensionister i kommunerne er altså kommunens egne borgere og ikke tilflyttere. Nettoflytning af førtidspensionister 2008-2010 (antal personer) MIDDELFART +8 M ASSENS +3 MM NORDFYNS +22 MM ODENSE +10 M FAABORG- MIDTFYN -29 MM KERTEMINDE +5 M SVENDBORG -4 M NYBORG +2 M I Beskæftigelsesregion Syddanmark som helhed er andelen af overførselsmodtagere lidt mindre i 2010. Her udgør de 160.000 overførselsmodtagere 19,9 procent af befolkningen. ÆRØ -5 M LANGELAND +4 M Billedet er det samme på Fyn, Langeland og Ærø: Antallet af førtidspensionister, som flytter til kommunerne, bliver stort set udlignet af et tilsvarende antal, som flytter væk. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database. Note: Tallene viser antallet af førtidspensionister, der er flyttet til kommunerne fra uge 49 i 2008 til uge 49 i 2010, fratrukket det antal, som er flyttet væk i samme periode. 8 9
Flere unge tager en ungdomsuddannelse Andelen af folkeskoleelever i Nordfyns Kommune, der vil gennemføre en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, stiger efter nogle år, hvor tilstrømningen har været faldende. Det viser en prognose, som Undervisningsministeriet udarbejder hvert år. Prognosen fortæller, hvor stor en andel af det enkelte års 9.-klasseelever der forventes at tage en ungdomsuddannelse. Ifølge prognosen vil 83 procent af årgang 2009 tage en ungdomsuddannelse. For årgang 2008 gælder det 80 procent. Sammenligner man drenge og piger, ser det bedst ud for pigerne i Nordfyns Kommune. 85 procent af pigerne fra årgang 2009 forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, mens det gælder 81 procent af drengene. Nordfyns elever følger i store træk samme udvikling som de unge i resten af Beskæftigelsesregion Syddanmark. I regionen under ét forventes 84 procent af 9.-klasseeleverne fra årgang 2009 at tage en ungdomsuddannelse. Det nationale mål er, at 95 procent af en ungdomsårgang fra 2015 og frem skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Uddannelse er vigtig, for at de unge kan være attraktive på arbejdsmarkedet. Hvis målet skal nås i regionen, er kravet derfor, at en markant større andel af de unge tager en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Andel af hver årgang, der tager en ungdomsuddannelse 88 86 84 syddanmark 82 80 78 nordfyns kommune 76 74 2001 2003 2005 2007 2009 Figuren viser, hvor stor en andel i procent af hver 9.-klasseårgang der forventes at tage en ungdomsuddannelse. Efter et fald fra 2005 til 2008 ser det ud til, at en større andel af eleverne i Nordfyns Kommune gennemfører uddannelserne. Kilde: Undervisningsministeriets profilmodel. 10
Beskæftigelsesregion Syddanmark følger med i, hvordan det går på arbejdsmarkedet i Syddanmark. Det gør vi af to årsager: For det første støtter vi den lokale beskæftigelsesindsats. Vi udarbejder for eksempel løbende nøgletal for regionens jobcentre. For det andet udarbejder vi generelle analyser og undersøgelser, som vi stiller til rådighed for de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen både lokalt og nationalt. Læs mere på: www.brsyddanmark.dk Beskæftigelsesregion Syddanmark Dannebrogsgade 3, 2. sal 5000 Odense C December 2011 Tekst og grafik: Slotsholm A/S 12