OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Transkript

1 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Maj 11

2 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder en kort gennemgang af de vigtigste udviklingstendenser på beskæftigelsesområdet i Kommune. Rapporten udarbejdes kvartalsvist. Den vil hver gang omfatte en kort status for de ministermål og sætte fokus på særlige temaer eller udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i. Denne gang langtidsledighed og unge på offentlig forsørgelse. I rapporten sammenlignes med en klynge af kommuner, nemlig Albertslund, Brøndby, København, Odense, Aalborg og Århus/Samsø. Disse kommuner er valgt, fordi de har samme rammevilkår som. Kort om arbejdsmarkedet i Beskæftigelsen i er det seneste år faldet med ca. pct., hvilket er på niveau med udviklingen i regionen og i klyngen. Beskæftigelsen er dog faldet mere i end i klyngen siden finanskrisen begyndelse i medio 8, jf. figur 1. har i især mistet mange arbejdspladser inden for industrien og byggebranchen. Uddannelse af de unge er afgørende for at imødegå virksomhedernes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft, og samtidigt øger det de unges chancer for at komme ind på arbejdsmarkedet. En fremskrivning viser (jf. fig. ), at med det nuværende uddannelsesmønster i vil kun 7 pct. af drengene og 8 pct. af pigerne i en elevårgang, kunne forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det betyder, at næsten hvert fjerde barn i, som netop er gået ud af grundskolen, ikke forventes at få en ungdomsuddannelse. har dermed en lavere andel af unge, som gennemfører en ungdomsuddannelse end regionen som helhed og en markant lavere andel end en række af de omkringliggende kommuner i trekantsområdet, jf. figur. Figur 1: Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen i fra jan 8 til jan 11, indeks jan. 8 = jan-8 mar-8 maj-8 jul-8 sep-8 nov-8 jan-9 mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan-1 mar-1 maj-1 jul-1 Klyngen Kilde: DREAM (inkl. eindkomst) og egne beregninger sep-1 nov-1 jan-11 Figur : Andelen af de unge, der påbegyndte 9. klasse i 8, og som minimum forventes at opnå en ungdomsuddannelse Procent Esbjerg Kolding Varde Tønder Vejle Svendborg Odense Assens FborgMfyn Piger Vejen Sønderborg Haderslev Aabenraa Nyborg 9 % målet 1 8 % målet 1 Drenge 8, 7, Procent 1 Middelfart Billund Kerteminde Langeland Fanø Nordfyns Ærø Kilde: Undervisningsministeriets profilmodel og egne beregninger

3 Tre hovedtendenser 1. Fokus på tilbud med høj effekt Anvendelsen af virksomhedsrettet aktivering har i gennem det seneste år været stigende. Den virksomhedsvendte aktivering er den type aktivering der erfaringsmæssigt virker bedst. Eksempelvist kommer mere end 6 % af de ledige i i beskæftigelse mindre end måneder efter, at de har afsluttet et forløb i privat løntilskud. Der er flere områder, hvor der er potentiale for at øge brugen af denne type aktivering. anvender eksempelvist kun 61 % af den kommunale løntilskudskvote. Ift. anvendelsen af privat løntilskud kan der inden for brancherne handel, industri og byggeanlæg være et potentiale for at øge jobcentrets kontakt med virksomhederne med henblik.. Langtidsledigheden stiger, men udviklingen ser ud til at vende Stigningen i langtidsledighed for dagpengemodtagerne i er den næsthøjeste blandt alle kommuner i klyngen. Kun Brøndby har haft en større stigning. I de seneste måneder er langtidsledigheden i dog begyndt at falde og stabilisere sig. Lykkes det at få et yderligere fald i langtidsledigheden, vil det have en mærkbar positiv økonomisk betydning for kommunen. Lykkes det f.eks. at afkorte det gennemsnitlige ledighedsforløb med én uge i 11, vil kommunen spare ca. 7,7 mio. kr. i forsørgelsesudgifter og hente ca. 1,8 mio. kr. ekstra i skatteindtægter.. Unge op offentlige ydelser er den kommune i klyngen, der har flest unge på offentlig forsørgelse sammenholdt med kommunens størrelse. har især mange unge på ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. Det er vigtigt med en fokuseret indsats i forhold til ungegruppen. Det vil ofte kræve samarbejde på tværs af politikområder og inddragelse af f.eks. uddannelsesinstitutioner og UU. Samtidig kan der være behov for en koordineret indsats i forhold til de 1-17 årige, for at forebygge at de unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse.

4 Langtidsledige Fig.. Udvikling i antal langtidsledige og klynge, marts. 1 marts. 11 udv. i pct Aalborg Århus/Samsø Kilde: jobindsats.dk Albertslund Odense København 1, Brøndby Ca. en tredjedel af de nyledige i kommer fortsat i job efter mindre end tre måneders ledighed. Men der er desværre også en stor gruppe mennesker, der bliver hængende i ledighed. Alene det seneste år er antallet af langtidsledige steget med mere end %. Dette er den næsthøjeste stigning i klyngen. Der er dog tegn på, at udviklingen er ved at vende, da antallet af langtidsledige har været faldende siden januar 11 (jf. fig. ). Af de dagpenge- og jobklare kontanthjælpsmodtagere, der blev ledige i. kvartal 1 kom de ledige særligt fra industrien og bygge-anlæg sektoren, men også handel/transport og erhvervsservice udgør en stor andel af de ledige. Disse tendenser er forsat ind i det nye år. Da der er risiko for, at flere af de nedlagte stillinger ikke genopstår, er det vigtigt at understøtte de ledige i en bred jobsøgning, både fagligt og geografisk. Ca. % af de ledige i hele regionen skifter branche efter ledighed, og hver tredje får længere til arbejde. Tal fra 9 viser, at de ledige i oftere end i resten af regionen skifter branche, når de finder nyt job. Omvendt pendler Fig.. Udvikling i antal langtidsledige, jan. 8 marts. 11 Antal personer 1 1 jan-8 mar-8 maj-8 jul-8 sep-8 nov-8 jan-9 mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan-1 mar-1 maj-1 jul-1 sep-1 nov-1 jan-11 mar-11 borgerne i mindre end i de fleste andre syddanske kommuner 1. En tidlig og hyppig kontakt kan forebygge langtidsledighed bl.a. ved tidligt at hjælpe den ledige med at målrette jobsøgningen. har generelt en både tidlig og hyppig kontakt med dagpengemodtagerne. For de ledige, der allerede er blevet langtidsledige, kan en virksomhedsvendt indsats give nye kompetencer, erfaringer og et netværk. Særligt er private løntilskud effektive til at skaffe ledige i ordinær beskæftigelse. Ydelsesgrupper i alt Kontanthjælp - jobklar Kilde: jobindsats.dk A-dagpenge har kontakt til en lavere andel af virksomhederne end regionen generelt. I,1 % af virksomhederne var der således i 1 etableret en privat virksomhedspraktik, mod % i regionen. Middelfart har i særlig grad anvendt privat løntilskud inden for handelsbranchen, og kan med fordel søge at øge anvendelsen af privat løntilskud inden for flere af de øvrige brancher. Lykkes det at begrænse langtidsledigheden, har det store kommunaløkonomiske konsekvenser. Til illustration sparer ca. 7,7 mio. kr. i forsørgelsesudgifter og henter ca. 1,8 mio. kr. ekstra i skatteindtægter, hvis det gennemsnitlige ledighedsforløb blandt jobklare ledige afkortes med én uge i 11. Fokusområder for : Fokus på en tidlig og intensiv indsats mhbp. at forebygge længerevarende ledighed. Fortsat udbygge brugen af virksomhedsrettet aktivering også i brancher hvor der i dag kun oprettes meget få løntilskudspladser. En målrettet indsats i forhold til risikogrupper. Bl.a. ved at understøtte de ledige i bred jobsøgning både fagligt og geografisk. 1 Kilder: Debatoplæg: Beskæftigelsespolitiske udfordringer i frem mod 1, BR, 11. Beregningen er under forudsætning af samme antal ledige og samme redskabsanvendelse som i 1.

5 Unge på offentlig forsørgelse Fig.. Andel af befolkningen (16-9 år) på offentlig forsørgelse, feb Bedste i klynge Samlet set er 1,7 % af alle unge i på offentlig forsørgelse, hvilket er en større andel end klyngen (jf. fig. ). Det seneste år er antallet af unge dog steget mindre end gennemsnittet for klyngen. Aktuelt er der 1186 unge fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, hvoraf over halvdelen er under år Det er især antallet af unge dagpengemodtagere og ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere, der stiger, men også unge på permanente ydelser er vokset det seneste år. Dagpenge KTHJ/Intr.yd SDP Revalidering Fleks/led.yd Føp De unge dagpengemodtagere er typisk medlem Kilde: jobindsats.dk af F eller kristelig a-kasse og var før de blev ramt af ledighed typisk ansat i industri, byggebranchen samt handel og service. 1,7 % af alle unge, som vokser op i starter voksenlivet med at være i berøring med kontanthjælpssystemet i en kortere eller længere periode. Dette er den højeste andel i. Fig. 6. Ydelsesstatus for borgere, der i var år med bopæl i Pct. 1 1 Selvforsørgende SU Dagpenge Kontanthjælp Permanente ydelser Øvrige off. ydelser Andet Status i 1 for unge (18-19 år), der i var på kontanthjælp Status i 1 for unge (18-19 år), der i ikke var på kontanthjælp Unge der begynder voksenlivet på kontanthjælp har endvidere markant øget risiko for at forblive på offentlig ydelse. Af de unger, der i modtog kontanthjælp i deres 18. til 19. år, er % på en offentlig ydelse, mens % er selvforsørgende eller på SU år efter (jf. fig. 6). For øvrige unge er 16, % på offentlig ydelse, og 8, % er selvforsørgende eller på SU. For at begrænse tilgangen af unge, der påbegynder voksentilværelsen på kontanthjælp er det nødvendigt at sætte fokus på de unge 1-17 årige. Med ungepakke har jobcentrene fået en række muligheder for også at yde en indsats for denne gruppe. Dette fordrer en politisk strategi, der går på tværs Kilde: DREAM af de kommunale forvaltninger. Ligeledes er det nødvendigt med et godt samarbejde med de øvrige aktører, der er afgørende for at der skabes resultater i ungeindsatsen, herunder uddannelsesinstitutioner, Ungdommens Uddannelsesvejledning, a-kasser, m.v. Tilrettelæggelsen af indsats overfor de unge indeholder flere positive elementer. De unge dagpengemodtagere mødes med en relativ tidlig og intensiv indsats, ligesom jobcentret næsten udelukkende anvender virksomhedsvendt aktivering til denne målgruppe. Fokusområder for : Have klart fokus på at svage unge ikke ender på permanent forsørgelse. Holde et fokus på at få uddannelsesparate unge til at tage en uddannelse eventuelt gennem brug af uddannelse pålæg Forsætte den høje anvendelse af virksomhedsvendte aktivering samt det tidlige og intensive kontaktforløb. Igangsætte parallelle indsatser for de 1-17 årige unge på tværs af forvaltninger. Beregninger på baggrund af dataudtræk i Arbejdsmarkedsstyrelsens forløbsdatabase DREAM

6 Kort status for Ministermål Jobklare Ministermål 1: Antal ledige med mere end tre måneders ledighed begrænses mest muligt Fig. 7. Udvikling i arbejdskraftreserven (ledige med mindst mdr. ledighed), mar. 1 mar ,9 -, -1,6-1, Arbejdskraftreserven i dvs. personer der har været ledige i mere end måneder er det seneste år steget, mens klyngen som helhed har reduceret antallet. Det antallet af dagpengemodtagere, der stiger, mens kontanthjælpsmodtagere i reserven er faldende. har især mange langtidsledige dagpengemodtagere. har den næsthøjeste stigning i antal langtidsledige i klyngen det seneste år ( %). Siden december 1 har langtidsledigheden været svagt faldende. Permanente ydelser (førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse) Ministermål : Antal personer på permanente forsørgelsesordninger begrænses mest muligt Fig. 8. Udvikling i fuldtidspersoner på permanente forsørgelsesydelser, apr. 1 apr ,7 1,1 -,,9 har en større del af befolkningen på permanente ydelser i forhold til klyngen. Således er 8,9 pct. af befolkningen i på permanent forsørgelse. har det seneste år reduceret tilgangen til ydelserne med 8,9 %, men dette dækker over en faldende tilgang til ledighedsydelse og fleksjob, men en stigende tilgang til førtidspension. Tilgangen til førtidspension kommer især fra sygedagpenge og kontanthjælp. Unge Ministermål : Antal unge under år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Fig. 9. Udvikling i unge fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, mar. 1 mar ,8, -9,8-1,7 har en mindre stigning i antallet af unge på offentlig forsørgelse end klyngen, men har en betydeligt større andel af unge på offentlig forsørgelse end i klyngen. har i- sær flere unge på permanente ydelser end klyngen, men også tyngden af kontanthjælpsmodtagere er større i. Da unge på kontanthjælp har en betydelig risiko for at ende på en permanent ydelse, bør der rettes et særligt fokus mod særligt de svageste unge kontanthjælpsmodtagere. Etniske Ministermål : Antal ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Fig. 1. Udvikling i ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse, mar. 1 mar ,1 Kilde: Jobindsats.dk,,9,6 Mere end hver fjerde indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande er i på offentlig forsørgelse, hvilket er en betydelig større andel end klyngens. Samtidigt har haft en større stigning i antallet af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse end i klyngen generelt. Dette skyldes især en kraftig stigning antallet af ikke-vestlige borgere, der er blevet tildelt førtidspension. 6