Interview med eleven Marie I = interviewer (Anders), M = informant (Marie)

Relaterede dokumenter
Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Interview med eleven Cathrine I = interviewer (Anders), C = informant (Cathrine)

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta)

Interview med eleven Anna I = interviewer (Anders), A = informant (Anna)

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Interview med eleven Mikkel I = interviewer (Lasse), J = informant (Magne)

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Bilag nr. 9: Interview med Zara

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Bilag nr. 5: Interview med Adin

Gør jeg det godt nok?

Transskription af interview Jette

Interview med drengene

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

SOFIE 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna)

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Om eleverne på Læringslokomotivet

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården

Jeg var mor for min egen mor

Bilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie

Hvordan er dit selvværd?

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Mette Frederiksen, , Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon:

Mixeddouble. Et mikro-radio-drama af Merlin P. Mann

Elevevaluering på Agroskolen 1. Hovedforløb Maj 2015

Bilag nr. 6: Interview med Anders A.

Søde Jacob. 6. udkast. Et manuskript af. 9. klasserne, Sortebakken

Cases Case 1: spørgsmål Case 2: spørgsmål

Bilag 1: Interviewguide:

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie.

Interview med pædagog

Undervisningsmiljøvurdering

Møllevangskolen 7. årgang

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Bilag nr. 8: Interview med Lars

Bilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2

FRI FUGL Final version af Emilie Kroyer Koppel 15/

sker der?, Er det brandalarmen? og Hvad skal vi gøre nu?

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

Svarprocent og fordeling

Bilag A: Interview med Annette

Bilag 14. Gitte: Transskriberet og kodet interview

1. Interview. Din holdning til cykelhjelme BILAG 6. TRANSSKRIBERET INTERVIEWS. Interviewperson: Anna Kirkfelt Alder:13 år Klasse 7.

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Løgnen. Nyborg Friskole

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

Interview med pigerne

Har du fået længere eller kortere til skole efter strukturændringen?

Kiss er født d. 25. december 2015, en lille jule-prinsesse, og en smuk en af slagsen!

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

dig selv og dine klassekammerater

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

Modul 3 Læsning, Opgave 1

SARAH går over til AUGUST (15) og MARKUS (15) SARAH (15) "Kommer I til Karlas fest på fredag?". AUGUST: "Det finder vi lige ud af".

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

C: Jeg hedder Camilla, og jeg er 17 år gammel, og jeg har været frivillig i gymnastikforeningen i fem-seks år, tror jeg.

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Uge 10. Emne: Venner. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 10 Emne: Venner side 1 HIPPY. Uge10_venner.indd 1 06/07/10 11.

Fravær, motivation og deltagelse på Frederiksberg HF

Bilag 3: Transskription af interview med Marva

Transskribering af interview med Nanna

Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus

IPad (Endelige manus) Taastrup Realskole

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Undervisningsmateriale til indskolingen

Nicholas: Jeg bor på Ørholmgade, lige herovre ved siden af parken. I nummer fire.

Evaluering af TeenFit, foråret 2015

Forvandlingen. Af Herningsholmskolen 8.B. Louise, Katrine & Linea. 3. gennemskrivning

Bilag 2 interview IP2

Stykket mellem den første og den anden samtale

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing.

Bilag 1: Transskribering Lærer

HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT AT ÆNDRE VANER?

Undervisningsmiljøvurdering 2017

Interview med butikschef i Companys Original

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

En kort fortælling om en dag i zoologisk have

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Nyt profilbillede. Nina. #digitalpænt. Dilemma nr. 1. Dilemma nr. 1. Nyt Profilbillede

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Transkript:

nterview med eleven arie = interviewer (Anders), = informant (arie) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Godt, ja mit navn det selvfølgelig Anders, og du hedder? arie. Okay, og du går? 3.g 3.g, okay. Og hvad har så haft af lektioner i dag? Vi har haft dansk, og så har vi idræt nu, og så har vi haft AT- skrivning de første to moduler, så det har været en blandet dag. Okay, og hvad for nogle fag kan du bedst lide af de fag du har. Det nok engelsk og så dansk og historie og idræt. Så idræt er et af de gode fag? Ja, jeg har altid været fysisk aktiv, og det skal jeg til at være igen efter min skade. Du har lige været skadet? Ja, men har altid været fysisk aktiv og lavet flere ting, lidt for mange ting kan man måske sige. Det er måske derfor, du er blevet skadet, overbelastning. Ja, det kan man godt sige. Okay, hvad er det du godt kan lide ved idræt så? Jeg tror, det er det der med, i stedet for man skal kunne sige så meget, at du også kan udføre noget med din krop ligesom, også det der med den der fysiske udfoldelse den gør også bare en glad, det er det jeg i hvert fald godt kan lide. Ja, det har du ret i. Ja, og jeg har også altid kun gået til holdsport nærmest, altid. Fordi der er nærmest sådan et samfund, føler jeg, når man er sammen om idræt, den der når man spiller fodbold, du et hold, du ikke individer. Så du kan godt lide fællesskabet i det og det at være sammen om en eller anden given opgave? 1

nterview med eleven arie = interviewer (Anders), = informant (arie) 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 eget. Okay. Nu har i så crossfit i dag. Ja. Hvad har ellers haft sådan for nyligt? Vi har haft dans, hvor det var sådan noget pardans, jeg synes, det er skide sjovt. Og så har vi haft volleyball og noget grundtræning og sådan lidt forskelligt, der var også noget opvarmning sidste år. Okay. Vi har også spillet lidt rugby og sådan, så det er så noget kontakt, holdorienterede sport. Ja. Og hvad har så været det sjoveste for dig? Altså jeg kan godt lide det hele, men jeg tror nu nok, det har været dans, fordi når man sådan siger idræt, så tænker man, okay det er sådan hårdt, vi skal løbe hele tiden ikke også, men der er også nogle andre former for det, og så det der igen, når det så er pardans, så har du en, du danser sammen med, så igen i stedet for at være individ, så er du et hold på den måde, så hvis nogen kvajer sig, så (?). Okay, så lad os prøve at bevæge os lidt videre. Kan du komme med et eksempel, at der har været sådan en aktivitet i idræt, hvor du har følt dig god i den, hvis du tager udgangspunkt i nogle af dem, du for eksempel lige har nævnt eller andre? Det har nok været dansen, jeg elsker at danse, også volleyball føler jeg, boldspil generelt, fordi jeg har bare det der, mig og bold det fungerer rigtig godt og sådan. Øje- hånd koordination? Ja, lige præcis altså. en dans især, fordi jeg tror bare, jeg har den der selvtillid, altså jeg ikke er bange for at kvaje mig, eller det ser dumt ud eller sådan noget, at man bare 2

nterview med eleven arie = interviewer (Anders), = informant (arie) 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 kaster sig ud i det, og det synes jeg, har været ekstremt sjovt. Okay, ja nu var du sådan lidt inde på det, men hvad er det, der gjorde, ar du synes, du var god til lige netop boldspil. Jamen det nok det der, både fordi jeg har spillet det i så mange år, jeg har spillet i 11 år. Okay. Det gør selvfølgelig også noget, man har den der baggrund med det, men jeg tror også bare, det er det der med, at jeg føler, fordi jeg har den der baggrund, så kan jeg finde ud af det, og jeg ved godt, at jeg kan finde ud af det, og så sætter jeg mig altså ind på, nu skal jeg altså være god, og jeg vil også gerne vise, at jeg kan finde ud af det, og sådan er det også i de andre fag, man vil gerne vise, hvad man er god til, tror jeg. Overfor? Overfor nære, men også overfor de andre for ligesom, jeg vil ikke sige rolle model vel, men på en eller anden måde man gerne vil virke som en stærk spiller på holdet, fordi jeg tror, det, jeg i hvert fald er bange for mange gange, er at blive set som det svage led ikke, det tror jeg, der er mange, der er, men jeg tror også bare, det er fordi, at når man har været så, jeg føler mig lidt egoistisk og sidde og sige god til det, men det føler man lidt, man er, fordi man har den der baggrund, jeg ved, jeg kan finde ud af at gribe en bold og kaste den. Okay. Har der så været nogen, der var bedre end dig? Ja, jaja, men det jo også igen forskelligt for, hvad vi laver, fordi der er nogen ting, hvor jeg godt kan føle, det er jeg rigtig godt styr på og sådan noget, og så andre ting måske inden for det samme, men hvor der måske kommer noget andet teknik på eller sådan noget, så altså jeg kan godt se, 3

nterview med eleven arie = interviewer (Anders), = informant (arie) 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 der er nogen, der er bedre til at kaste en frisbee end mig eller sådan noget, men jeg kan sagtens erkende, at der er nogen, der er bedre end mig. Jeg tror nu også, det er det, der er med til og ligesom gøre mig god, det er det der med, okay du kan se, hun kan gribe den, og nu skal jeg fandeme også bare gribe den, nu skal jeg lære det ligesom hende, og det tror jeg også, er det der driver én på den måde. Okay. Så når du har set nogen, der var bedre, har du. Ja, så bliver jeg måske sådan lidt småirriteret, sådan lidt den der, ej hvor er det irriterende, altså ikke sådan sur på dem vel, men mere sådan irriteret på én selv sådan lidt, hvis hun kan, så kan jeg altså også godt selv, nu skal du bare lige tage dig sammen og måske lige. Så du bruger det også til at prøve og blive bedre? eget. Okay, super. Det er nogle gode eksempler. Kan du så komme med en aktivitet, hvor du har følt dig mindre god? Jeg tror, det var dengang, vi skulle lave sådan et grundtræningsprogram. Ja, hvor man skal ud og løbe? Ja, eller hvordan og hvorledes og sådan noget, for jeg tror bare, jeg altid har været sådan, fordi det har været fodbold, jeg har spillet, så er der ligesom sådan et facit, så jeg har prøvet at tænke lidt ud af boksen, og hvad vi har fokus på og sådan noget, jeg tror, det er det, der gør det svært, og så også måske, selvom man er vant til arbejde på et hold eller sådan noget, så tror jeg også nogle gange, fordi jeg føler, jeg har så godt styr på det, at jeg så godt kan måske blive en smule selvisk også, og en smule sådan lidt jeg ved bedst, lyt til mig, der tror jeg, mine svagheder ligger, når vi skal lave de der programmer, fordi så kan jeg godt være sådan lidt, okay jeg trækker mig lidt tilbage og prøver også at give lidt 4

nterview med eleven arie = interviewer (Anders), = informant (arie) 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 152 153 154 155 156 157 158 159 plads i en eller anden form, så det har nok været en af mine svage sider det der med at skulle sidde og lave et struktureret program, fordi at der vil jeg egentlig bare gerne have nogle gange, at det er efter ens eget hoved, så der er det måske lidt én selv, der er den dumme. Så har det noget med strukturen i det at gøre? Ja, men jeg tror også generelt også, det er sportsgrenen, hvor der måske ikke involverer det der sammenhold egentlig, fordi at jeg ikke særlig god til at spille badminton alene, jeg synes, det er røvkedeligt, jeg ved godt, man spiller to mod hinanden, men alligevel du er alene på den ene side, og så også det der med, det er ikke så meget med skyld, men hvis du taber, så er det ikke kun dig selv, det er en holdindsats, du vinder og sådan noget, der er nogen, du kan dele tingene med på en eller anden måde, så jeg ser helt klart mine svagheder, de ligger i, når jeg skal stå som individ alene, det der med at skulle lave strukturerede ting, det er jeg ikke så god til. Okay. Så har jeg sådan en lille skala her, den øverste her. Den går egentlig bare fra meget dårlig til meget god, og så skal du egentlig bare prøve at plotte dig selv ind i forhold til, hvor god du selv synes, du er, eller hvor god du opfatter dig selv generelt i idræt. Så plotter du bare sådan. Nu føler jeg mig så selvisk igen, fordi man vil jo gerne, amen jeg er egentlig god, men jeg vil heller ikke være sådan egoistisk, men hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg faktisk, at jeg ligger lige her. Og hvordan er du så kommet frem til, at du ligger lige der? Det er fordi, jeg tænker, fordi på grund af den baggrund jeg har, så har jeg et grundlag for det, og derfor jeg ved, jeg kan finde ud af det, også sådan ift. de andre, også elsker jeg det, jeg har den der lyst til at lave det selvfølgelig, det er også 5

nterview med eleven arie = interviewer (Anders), = informant (arie) 160 161 162 163 164 165 166 167 168 169 170 171 172 173 174 175 176 177 178 179 180 181 182 183 184 185 186 187 188 189 190 191 noget, der driver mig til at blive god til meget af det, jeg laver, men samtidig skal det også siges, at der da også er andre der er gode. en generelt er klassen nok lidt opdelt, så der er nogen virkelige gode og nogle knap så gode. Hvordan ved du, der er nogen, der er bedre end dig? Jamen det kan jeg se, men det kan selvfølgelig også være nogen, jeg selv bilder mig selv ind, fordi på et hold skal der jo selvfølgelig også være forskellige kvaliteter, hvis vi alle sammen var egotrippere altid, så ville det jo ikke gå på den måde. Okay, super. Hvis du så skulle prøve at plotte klassens generelle niveau ind på samme skala, hvor ville du så synes, den lå? Der er ikke nogen, der får noget at vide så. Nej, jeg synes bare, vi er ret gode, men jeg tror også igen, det er det der med sammenholdet, vi er bare sådan en god klasse sammen, men det er sådan meget 50/50, fordi der er nogen, der måske er mindre gode, og så er der nogen, der er rigtig gode altså, man kan også mærke lysten på folk, altså nogen når de kommer, når de så skal have idræt hold kæft noget lort altså, nu skal vi ud at løbe, men jeg tror samlet, så vil jeg sådan, så tror jeg, jeg vil sætte den hernede cirka. Så det er sådan lige midt i? Ja. Okay. Hvordan er du kommet frem til, at klassen sådan ligger midt i. Det er nok det der med, at vi sådan en varieret klasse med, at vi har nogle, der er gode og vi også har nogle, der er dårlige, men samlet set, når vi ligesom udfører noget, så er det ikke meget dårligt eller meget godt, det er altid sådan midt i, fordi vi klarer os godt, men vi klarer os heller ikke sådan, hvor man tænker wauw, måske heller den lidt mere 6

nterview med eleven arie = interviewer (Anders), = informant (arie) 192 193 194 195 196 197 198 199 200 201 202 203 204 205 206 207 208 209 210 211 212 213 214 215 216 217 218 219 220 221 222 223 over til den gode side, fordi alligevel så klarer vi os okay godt, tænker jeg. Okay, kan jeg få dig til lige at skrive dine initialer over din for resten og så K over for klassen. Super. Så kan jeg se, at de ligger sådan lidt fra hinanden, din egen opfattelse og så opfattelsen af klassen, hvordan er du kommet frem til, at der alligevel er forskel på. Jeg tror, det er fordi, når man kigger på det der, så er det fordi, det er en klasse, det er en helhed af flere forskellige mennesker, og det her det er mig selv. Og det er igen, her er der ikke nogen til at påvirke indsats, det handler kun om mig, så derfor tænker jeg, jeg er en af de bedre, så derfor er klassen, så når man ser på det samlet set, der hvor den er. Og hvordan er du så kommet frem til, at du trods alt er dét bedre end gennemsnittet. Det er min lyst og min baggrund igen, jeg har bare den der lyst, som nogen bare ikke har. Jo, man sveder helt vildt, det kan jeg godt lide, og sådan noget. Jeg tror, det er min lyst, som ligesom sætter mig ud. Så du kan se, at du har en større lyst end gennemsnittet, er det rigtigt forstået? Ja, eller så er det måske bare et større drive, fordi jeg kan jo godt have den der, ej idræt, det er også fredag, og jeg vil gerne hjem og sådan noget, men når jeg så kommer ind og ser den der bold der, så bliver jeg sådan helt ivrig, vi skal bare i gang, vi skal altså lave noget, og nogen dem kan jeg godt bare mærke, de har bare lyst til at sidde henne i hjørnet, så på den måde tænker jeg. Okay. en min klasse er ikke dårlig, min klasse er ikke dårlig. Nej, nej, nej det tror jeg gerne. Så kommer der et lidt mere direkte spørgsmål, som måske også kan være lidt sværere 7

nterview med eleven arie = interviewer (Anders), = informant (arie) 224 225 226 227 228 229 230 231 232 233 234 235 236 237 238 239 240 241 242 243 244 245 246 247 248 249 250 251 252 253 254 255 at svare på, det ved jeg ikke, men sammenligner du dig nogle gange med dem fra din klasse, altså din klasse sådan generelt. Altid. Altid. Hvordan? en jeg ved ikke, om det er min klasse generelt, men individer fra klassen det gør jeg, men jeg tror også, det er fordi det igen det der med, at man måske ikke vil indrømme det, men ens bedste veninde er måske også ens største konkurrent, fordi man altid gerne være lige det der bedre, men jeg tror, det har noget at gøre med vores samfund og alt muligt, det ved jeg sgu snart ikke. Kan du prøve at give et eksempel på, at du har haft det sådan? Jamen for eksempel dengang vi skulle lave det grundtræningsprogram, jeg følte jo, jeg havde, jeg havde dyrket sport i lang tid, og jeg vidste jo godt, hvad jeg snakkede om, men det gjorde hun også, men jeg ville gerne være bedre end hende, ligesom vise jeg har altså mere styr på det end dig, for jeg har spillet fodbold i 11 år eller det der ikke også. Det er mega åndssvagt, men den der med, man ligesom sætter det op mod, okay jeg har dyrket det i så lang tid, og du har kun dyrket det sådan, men jeg tror, man sætter det sådan op, men også det der med, når man så ser deres evner eller sådan noget, så er det også bare sådan lidt, okay hun laver jo rent faktisk ret god overhåndsserv, ved du hvad, nu knalder jeg lige bolden af sted ikke også, og så bliver den også skide god eller sådan noget, så jeg tror hele tiden, jeg sammenligner mig nok, men jeg tror også, det er for min egen motivation, fordi man stræber altid på at få det bedste ud af sig selv, men det kan også være en bestræbelse på at få det bedste ud af andre måske også, 8

nterview med eleven arie = interviewer (Anders), = informant (arie) 256 257 258 259 260 261 262 263 264 265 266 267 268 269 270 271 272 273 274 275 276 277 278 279 280 281 282 283 284 285 286 287 altså det ved jeg ikke, jeg tror også bare der er intern konkurrence mellem nogen, og det vil der altid være. Det var også lidt kedeligt, hvis det bare var sådan, nå det var han godt nok god til, godt for ham, men det er nok også bare mig, der er et konkurrencemenneske, det er jeg, det indrømmer jeg gerne. Ja, det er vi nok alle sammen på et eller andet plan. Ja. Det var så sådan lidt evner, du sammenlignede. Er der andre ting, du godt kan finde på at sammenligne i idræt? Jeg tror den der holdånd. Holdånd? Fordi det har jeg i hvert fald fået at vide tit, ej jeg lyder simpelthen så selvisk, at jeg er god til at have holdånd, men så når man kigger på andre og sådan noget, og man er ligeså god socialt, at det ikke bare bliver fokus på sporten og vinde, men også det der med, at man har fokus på at løfte ikke kun sig selv, men også holdet, at et nederlag kan måske være større end en sejr, fordi at du måske har fået løftet nogen op, som måske ikke er så gode igen som dig selv, fordi man har placeret sig selv på den måde. Okay, så du bruger også din position nærmest som en. Jamen jeg synes, jeg har tit måttet, for eksempel i volleyball hvor at der var nogen, der havde svært ved at lave en underhåndsserv, så gik jeg ind og sådan ligesom ikke underviste, men ligesom vejlede dem, ligesom prøve at sige, når jeg gør det, så gør jeg sådan her, prøv om du kan gøre det og så lad være med at hoppe sådan, prøv at stå stille, prøve at være en hjælpende hånd, men ikke på den der nedladende måde, fordi det ved jeg selv, hvis der kommer en eller anden og virker nedladende overfor mig, så går man i defence mode ikke også, så gider man bare 9

nterview med eleven arie = interviewer (Anders), = informant (arie) 288 289 290 291 292 293 294 295 296 297 298 299 300 301 302 303 304 305 306 307 308 309 310 311 312 313 314 315 316 317 318 overhovedet ikke tage noget til sig, så jeg prøver sådan den der med, jeg vil gerne vise, at jeg er god, men jeg vil også godt vise, jeg er god til at gå ned på et lavere niveau og tage den derfra. Så har du oplevet, at der er nogen, der er kommet hen og instruere dig i. Ja, altså der er nogen, der har sådan kommenteret prøv lige gør det her, og så kan man godt nogle gange blive sådan, prøv og hør jeg har altså styr på det her ikke også, sådan lidt tak. en ej jeg tror, man tager det til sig uanset hvad, men nogle gange tror jeg også bare, jeg har den der negative tilgang, fordi jeg så gerne vil være den bedste eller sådan være en af de bedste, så kan det godt virke sådan lidt. Og hvorfor tror du så, du sammenligner dig med blandt andet din veninde? Jamen jeg tror, det er fordi vi har den der interne konkurrence, og det er ikke noget, vi sådan siger til hinanden, men jeg tror også, det er for at gøre hinanden gode, det tror jeg måske. Det kan være pisseirriterende til tider, men det er måske også bare en del af det, når det er en sport, fordi det handler jo tit om at vinde og få det bedste udkom, så jeg tror helt klart, det er derfor, for at gøre hinanden gode, ja. Nu har du sådan sagt, at du ligger sådan ret i den høje ende for eksempel i fodbold, er det rigtigt forstået? Ja. ja, lad os så lege, at du kom ind i en klasse, hvor alle var sindssygt dygtige til fodbold. Det har jeg været. Det har du været? 10

nterview med eleven arie = interviewer (Anders), = informant (arie) 319 320 321 322 323 324 325 326 327 328 329 330 331 332 333 334 335 336 337 338 339 340 341 342 343 344 345 346 347 348 349 350 Det har jeg i folkeskoleklassen. Jeg tror, det var fem, der ikke spillede fodbold. Okay. Hvordan var det? Det var hårdt, fordi man følte ligesom, okay det var ligesom en realitet, at der egentlig var nogen, der var bedre end én, men jeg tror også, man bliver lidt bevidst, okay han er måske god oppe i angrebet eller sådan noget, men jeg er målmand, og jeg er skide god ikke altså sådan noget. Så der tror jeg, det var hårdt, men jeg bare, det var hårdt, fordi konkurrencen var større, der var længere fra målet her, end der reelt set er nu, fordi der er jo ikke så mange, der har tid til det. Jeg har ikke, altså jeg skal først til at spille fodbold igen nu efter en pause på grund af skader og sådan noget, men det er først, fordi gymnasiet det jo også travlt. Ja, det tager lang tid. Så konkurrencen den falder måske lidt, vil jeg tro. Okay, ja. Så har jeg sådan lige et stykke papir her, hvor at midten her repræsenterer dig, og hvis du så kan plotte en eller to, eller hvor mange du nu vil af dine klassekammerater ind i det her cirkeldiagram på, hvor tæt du er med vedkommende, og jo tættere den er på midten, jo tættere er du på vedkommende, og du behøver ikke skrive navn, bare skriv initialerne eller et eller andet. Altså tæt på mine evner ikke også? Bare tæt på relation for dig. Okay, der er rigtig mange. Så lad os bare sige to eller tre. Jeg har altid haft sådan to omkring mig, altid sådan to i hvert fald meget tætte. Og hvad er det, der gør jer tætte? Jeg tror, det er både sammenholdet uden for skolen, men også sammenholdet, når vi endelig så er sammen altså 11

nterview med eleven arie = interviewer (Anders), = informant (arie) 351 352 353 354 355 356 357 358 359 360 361 362 363 364 365 366 367 368 369 370 371 372 373 374 375 376 377 378 379 380 381 382 sådan til idræt for eksempel, så går man hen, og så vælger man den. Så det er tit dem du vælger? En af dem i hvert fald. Okay. Hvad har så tilfælles? Jamen en af dem, det er hende, jeg konkurrerer med, men jeg tror også, det er tit, fordi jeg går hen og siger, okay jeg ved her til idræt, der er hun en god veninde, og hun ved, hvad hun laver og holder på mit niveau. Derfor går jeg sammen med hende eller sådan noget, eller så tror jeg også bare, det er det der med, at det er også sjovt at være sammen med en, man kan grine sammen med, i stedet for det bliver for alvorligt alt sammen altså idræt uden grin, det er altså ikke sjovt, det synes jeg ikke. Jeg tror måske også, man vælger nogen, der er tættere på én, fordi så ved man, okay det bliver måske alvorligt, men der er også den del med sjov og personlig relation til. Ja, okay. Og du siger så, at én af dem, du var tættest på, det var en af dem, du konkurrerede med. Ja. De tre her er det nogen, du sådan sammenligner dig med i idræt eller også generelt? Ja, jeg sammenligner mig med dem alle sammen, men når jeg sådan har sat dem ind i det her diagram, så er det mere relationen, hvor tæt jeg er med dem. Ja ja, det er også helt i orden. en det er med dem alle sammen, og jeg tror, det med alle sammen i klassen, fordi vi er alle sammen så forskellige, og der er nogen, der er så skide gode til matematik, der er nogen, der er skide gode til dansk altså, det varierer lidt, så henholdsvis hvad for et fag det er, så varierer det fuldkommen, men man sammenligner sig altid med nogen, 12

nterview med eleven arie = interviewer (Anders), = informant (arie) 383 384 385 386 387 388 389 390 391 392 393 394 395 396 397 398 399 400 401 402 403 404 405 406 407 408 409 410 411 412 413 414 fordi okay så fik man lige fire for den, fedt, pokkers hun fik syv derovre ikke, lort eller sådan noget, så du kommer altid til at sammenligne dig og sådan. Sker det så også i idræt med karakterer for eksempel? Jeg vil sige, jeg går ikke ret meget op i idræt og karakterer sådan. Altså nu klarer jeg mig jo ret godt, synes jeg, men idræt det er ikke på samme måde, som når du sidder i dansk, eller når du sidder i samfundsfag på mange måder, fordi i idræt der er der bare meget mere frie rammer, du føler slet ikke, du får undervisning på en eller anden måde, at du sidder til undervisning, er mere korrekt at sige, fordi der er bare plads til det der sjov og fysisk udfoldelse, i stedet for du sidder på en stol og kigger op på en tavle og en matematiklærer og sådan noget, så jeg tror bare, der er ikke så meget sammenligning der, kun med den ene person måske, hvor man godt kan være sådan, okay haha jeg fik en højere karakter end dig eller sådan noget, men ikke andet. Jeg synes også, det er så modbydeligt at være sådan nogle gange, men sådan er det jo, jeg tænker, man aldrig kan lade være med at sammenligne sig med nogen karaktermæssigt eller, eller hvor god man er og ens potentialer og sådan noget. Det er helt uundgåeligt, tror jeg. Okay, ja. Hvis jeg kan få dig selv til at plotte dig selv ind dernede igen, bare samme sted hvis det stadig er den opfattelse, du har. Ja, det er jo lidt det, man bliver sådan lidt, er jeg alligevel der. Jeg sætter den her igen, nu gør jeg det sådan der. Yes. Kan jeg så få dig til at plotte deres. nden for idræt? Ja. Nu ved jeg ikke, hvilken side, jeg skal sætte hende på. å jeg sætte hende samme sted som mig? 13

nterview med eleven arie = interviewer (Anders), = informant (arie) 415 416 417 418 419 420 421 422 423 424 425 426 427 428 429 430 431 432 433 434 435 436 437 438 439 440 441 442 443 444 445 446 Fuldstændig. Så sætter jeg hende her. Det er dig, der bestemmer. Ja. Okay, og hvordan er du kommet frem til lige netop det der? Nu kan jeg se, at ligger nedenunder. Hun kan godt finde ud af det, men jeg tror, lysten ved mig den er måske bare en smule større, og så derfor mit udkom det bliver måske lidt bedre. Og så er der hende jeg sammenligner mig rigtig meget med. Vi er på samme niveau, føler jeg, og det er det der, vi sådan prøver at løfte hinanden, tror jeg sådan ubevidst. Så det er faktisk hende du sammenligner dig mest med, hende der er på nogenlunde samme niveau som dig? Ja, og så selvfølgelig også lidt de andre nogle gange. Og så er der hende her, men jeg tror, det er fordi hun er så målbevidst, at jeg føler wauw, altså jeg er ikke målbevidst, jeg går bare ind og gør det, det er ikke sådan, jeg siger, nu vil jeg bare vinde, men jeg måske bare, hun er lidt mere målbevidst, end jeg måske er. Og hvad får det dig til at føle? Jeg ved ikke, jeg tror, ej jaloux er også et grimt ord, men jeg tror, jeg bliver sådan lidt, gid jeg kunne være ligeså målbevidst som hende ikke, gid jeg kunne tage mig sammen til at tage ned i fitnesscentret hver dag klokken lort om morgen eller et eller andet, så der er måske lidt jalousi over den der, men jeg tror også bare, jeg har det sådan lidt, ved du hvad, godt du har det sådan. Jeg tror måske også bare, når man bliver ældre, man ligeså stille finder den der, det er godt du kan lide, det du laver, og det er godt være, som du gør, det kan jeg ikke, jeg erkender det, jeg kan ikke stå op klokken seks og gå i fitness om 14

nterview med eleven arie = interviewer (Anders), = informant (arie) 447 448 449 450 451 452 453 454 455 456 457 458 459 460 461 462 463 464 465 466 467 468 469 470 471 472 473 474 475 476 477 478 morgenen., det kan jeg ikke. Også den der med, jeg erkende, jeg er måske dårligere end dig. Den har været lidt svær lige måske over for lige præcis den person, men det tror jeg bare, jeg ligeså stille er kommet frem til, det er okay, der er nogen, der er bedre end dig. Okay, ja. Og hvad så med ette hvordan har du det med, at du opfatter dig selv bedre. Jamen jeg tror, jeg kommer til at tænke på idræt her. Jamen det er også idræt. Ja, godt. Fordi i alt andet, der synes jeg, hun er ti gange bedre end mig, men jeg tror også bare, det er fordi, hun er en af mine bedste veninder, og så føler jeg, hun har det største potentiale, og så er der måske også noget forskel ved personlighed, tænker jeg måske også, hun er mere genert, end jeg er. Jeg snakker rigtig meget, når jeg først kommer i gang, så der er måske også noget forskel ved personlig, tænker jeg, hvordan man også er, fordi det er jo ikke alle, der er lige sådan springer bare ud i tingene og begynder bare og plapre løs, og hun er måske mere tilbageholden og sådan noget, så det tænker jeg også spiller ind i, hvordan man sådan udfolder sig. Ja, det tror jeg da også. Hvis vi så lige ruller den lidt tilbage, til det program du lavede, som du ikke følte dig så god til. Oplevede du, at der var nogen, der var dårligere end dig? Det var faktisk de her, jeg lavede programmet sammen med, og det var faktisk sådan en sjov situation, fordi der følte jeg faktisk, at jeg var i den nedre del, men det fordi man bare følte, at selvom man havde den der følelse, altså mit det er altså det bedste, så når man hører de andre, så er det bare sådan lidt, man kan godt komme i tvivl, okay måske har jeg ikke så godt styr på det, som jeg går og bilder mig selv ind, så jeg tror måske også, ens evner bliver sat 15

nterview med eleven arie = interviewer (Anders), = informant (arie) 479 480 481 482 483 484 485 486 487 488 489 490 491 492 493 494 495 496 497 498 499 500 501 502 503 504 505 506 507 508 509 510 lidt i perspektiv over for andres evner og viden omkring idræt og fysisk udfoldelse. Ja. Har du et eksempel på en situation i idræt, hvor der har været nogen, der var dårligere end dig? Jo, altså jeg føler tit, hvis man kigger på sådan, hvordan læreren måske inddeler os på en eller anden måde, så føler jeg rigtig tit, at jeg bliver placeret i den høje kategori stadigvæk. Der er tit det der med, så laver man to hold, de gode som bliver blandet, og der ved jeg da godt, der er der nogen, der bliver lige klappet på skulderen, før jeg gør det, og det kan måske være en indikator, at okay måske han eller hende bedre end mig eller sådan noget. Så jo jeg har følt, at der er nogen, der har været bedre end mig, men jeg har også stadig følt, at jeg har ikke været den dårligste, eller altså været i den dårlige kategori. Jeg har altid følt, at min lærer har set mit potentiale især i idræt. Ja. Hvordan fik det dig så til at føle, at du røg i den kategori og ikke i den anden? Jeg blev glad. Jeg tror, det er det der med, at man ligesom følte, okay han kan fandeme også godt se, jeg gerne vil det her, så jeg tror ligesom, det var sådan en øjenåbner for, ved du hvad, jeg kan egentlig godt finde ud af det der, fordi nogle gange kan det godt sådan lidt, hvad siger min lærer, siger han jeg er god eller hvordan og hvorledes, men her var det meget klart, du er egentlig god, så det var rart. Ja. Så prøver vi lige at gå uden for sådan klassekonteksten, er der så nogen uden for din klasse, du sammenligner dig med? Ja, det er der. Alle dem jeg spiler på hold, har jeg altid gået og sammenlignet mig med, men så igen så har jeg sådan kigget på, okay jamen det er hun også skidegod til, men det er også fordi, hun spiller ude på banen, hun er ikke 16

nterview med eleven arie = interviewer (Anders), = informant (arie) 511 512 513 514 515 516 517 518 519 520 521 522 523 524 525 526 527 528 529 530 531 532 533 534 535 536 537 538 539 540 541 542 målmand. Hvis hun kom ind i målet, så ville det se helt dumt ud ikke, så jeg tror igen, det er helt normalt for mig og bare sammenligne mig, fordi at det gør mig bedre, men det gør mig også bevidst om, hvor god og hvor jeg er henne i den læringsproces eller hvordan og hvorledes. Det er selvfølgelig irriterende nogle gange, når man sammenligner sig selv med hende og bare kan føle, okay jeg er ikke god nok eller frem og tilbage, men samtidig så kan det også være den, der lige giver dét ekstra for, at man egentlig så måske lige tager den bold og lige. Så du oplever også, at det er med til ligesom. Det giver et skub, men det kan også helt sikkert nogle gange lige give et bagslag, fordi man kan godt blive sådan lidt trist over det eller sådan lidt, ej okay hun er sgu egentlig også bedre, hun ramte sgu bolden, det gjorde jeg ikke, fuck nu det eller et eller andet ikke. Det kan være begge dele, så jeg tror isæt, der er, hvad man lægger fokus på. Og er det så også evner generelt, du sammenligner dig med dem på, eller er der andre ting? Jeg tænker, man også nogle gange godt kan sammenligne sådan lidt på det sociale, sådan venner, okay på det her fodbold der er femten, der går hen til hende, og der er to henne ved mig, ej okay pis. Jeg tror måske også, der er et eller med, at man beregne sådan måske sådan personlighedsmæssigt, hvor man er, er man en af de populære eller hvordan og hvorledes, og der har jeg altid bare følt, jeg ikke den mest populære, men jeg er heller ikke. Og hvordan er du kommet frem til det? Jeg tror også, det der med, jeg har set det der med, okay de viser måske mere interesse for hende, end de gør for mig, 17

nterview med eleven arie = interviewer (Anders), = informant (arie) 543 544 545 546 547 548 549 550 551 552 553 554 555 556 557 558 559 560 561 562 563 564 565 566 567 568 569 570 571 572 573 574 eller de er sådan mere over hende eller sådan noget, men jeg har det egentlig fint nok med det. Det gælder især fodbold, dengang jeg spillede, fordi der kunne jeg godt se, okay der er nogle, der er ti gange mere populære end mig, men så længe, at de kan se, jeg er god på banen, og jeg er en god person og bum bum bum, det kan godt være pisseirriterende til tider, men så længe de kan se det, så har jeg det egentlig fint nok med det. Altså det jo altid fedt at være populær, for så føler man jo, man får opmærksomhed, men jeg tror bare, jeg har lært det der med, at der er sgu også andre ting end popularitet i livet. Helt klart. Det er der sgu. Ja. Og du er målmand? Ja, målmand og forsvarsspiller, sådan noget dernede. Okay. Og hvordan i forhold til dine medforsvarsspillere, hvordan vil du sige, du ligger i forhold til dem? Eller hvis der er en anden målmand? Altså jeg tror, min bedste plads har altid været i målet, og fra første gang jeg kom derind, jeg blev tvunget derind, der har jeg altid brilleret derinde, det er det, jeg kan finde ud af. Jeg ved, jeg kan finde ud af det, det er det, jeg er god til. Forsvaret det er jeg også god til, men jeg ved, der er nogen, der er bedre i forsvaret end mig. Jeg har været anfører i seks af de små 11-10, jeg har spillet, så det har måske ikke sagt noget om mine evner på banen, men det har sagt noget sådan om evnen som person på banen, altså det der med hvilket karakter, man har på banen, fordi jo jeg tør sgu godt at råbe op, hvis der er nogen, der ikke snakker ordentligt eller bum bum bum ikke også, og måske har jeg det der overskud eller et eller andet, men måske spillemæssigt er jeg bare en smule dårligere. 18

nterview med eleven arie = interviewer (Anders), = informant (arie) 575 576 577 578 579 580 581 582 583 584 585 586 587 588 589 590 591 592 593 594 595 596 597 598 599 600 601 602 603 604 605 606 en du er kommet frem til, at dit overskud og kommunikation er måske. Det er ti gange vigtigere, synes jeg, end alt det andet. Som jeg sagde før, måske det er bedre, vi får et nederlag, fordi så løfter vi holdet, og vi har god kommunikation, end vi har en sejr, hvor vi har stået og råbt og svinet hinanden, det har vi jo prøvet før, det var fandeme ikke en god stemning, det var virkelig dårlig stemning, der var der puha. Hvad med din årgang kender du flere fra din årgang? Ja. Er der nogen, du ligesom prøver at kigge efter eller sammenligner dig med? Jeg tror ikke, jeg er så bevidst om hvordan, fordi man er sådan meget i det der lille rum, 3.e- rum man ligesom er i, at du når ikke rigtig ud, selvom du har idræt sådan sammen med en anden klasse, så det ikke sådan, jeg føler ikke, at der er den der anden, hvor du sammenligner dig med en anden klasse og sådan noget, altså så der er idrætsdagen for eksempel en rigtig god dag ikke. Ja, og har du nogle eksempler på det der? Altså der er der måske 3.x eller sådan noget, så kan man godt blive sådan lidt, okay pis de vandt sidste år, nu skal vi eddermame ind og vinde, vi var mega dårlige sidste år, vi tabte til dem, der var 1.g ere sidste år, nu giver vi den gas eller sådan noget. Så på den måde, men det er også kun virkelig få gange, fordi jeg tror bare, man er så centreret omkring sin egen klasse, fordi du kommer ikke rigtig ud til andre end din klasse. Sørgeligt men sådan er det jo. Det tro jeg gerne. Ja, men så går vi lige over til den allersidste del, som involverer sådan de her sedler, der er klippet ud, og det kan godt være, det er lidt personligt måske, men det er sådan nogle fysiske parametre, og der er 19

nterview med eleven arie = interviewer (Anders), = informant (arie) 607 608 609 610 611 612 613 614 615 616 617 618 619 620 621 622 623 624 625 626 627 628 629 630 631 632 633 634 635 636 637 638 styrke, udholdenhed, fleksibilitet, sundhed, koordination, fysisk aktivitet, kropsvægt og kompetencer i idræt og så også udseende. Kan du fortælle mig, hvad for nogen af dem her, du tænker noget positivt om? Fleksibilitet. Fleksibilitet? Ja, hvis vi bare tager den først. Altså nu ved jeg ikke, jeg tænker, det er sådan det der med, at du er fleksibel, du kan komme når som helst, du kan være med, at du kan gå fra at være ovre på det gode hold til lige at springe ned på det dårlige hold for lige at være den hjælpende hånd eller et eller andet med den der fleksibilitet, at læreren ligesom kan regne med dig eller sådan noget på den måde, det tænker jeg helt klart. Ja, okay. Jeg tænker også noget fysisk aktivitet. Ja. Jeg tror bare, det er fordi jeg bare, siden jeg var lille, så har fysisk aktivitet altid bare været en god ting for mig. Ja. Udholdenhed. Altså udholdende, jeg tænker sådan lidt stædig måske. Det er måske lidt negativt at være stædig i forhold til udholdenhed. Jeg tænker, det er en god ting, fordi jeg måske bare jeg ser det sådan, at det med at man kan være udholdende til nok og stå i en planke i tre minutter, eller hvordan den er den der konkurrence igen på en eller anden måde, den er god, men sådan lidt varierende tænker jeg. Sundhed helt klart. Den er du glad for? Ja. Fordi sundhed, så tænker du bare, så tænker du bare, hvis du har et sundt liv, så er du glad på den måde. Jeg synes også bare, det er fedt, at man ved, man er så sund, i det man laver. 20

nterview med eleven arie = interviewer (Anders), = informant (arie) 639 640 641 642 643 644 645 646 647 648 649 650 651 652 653 654 655 656 657 658 659 660 661 662 663 664 665 666 667 668 669 670 Så du går op i at være sund? Til tider. Altså jeg har også de der dage der, hvor man bare tænker, nej jeg går ikke ud og løber, jeg bliver hjemme og slacker på sofaen, så det varierer lidt, men det er stadig en god en. Ja, det er også din vurdering. Styrke helt klart, både mentalt og fysisk styrke, tænker jeg. Kompetencer i idræt, altså den er jo ikke negativ, den er jo også god, vil jeg jo sige. Ja, fordi du føler dig kompetent i idræt, er det rigtigt forstået? Ja, det føler jeg i hvert fald. Koordination, men jo det er da heller ikke. Du behøver heller ikke tage dem, hvis ikke du sådan. Nej, men den ryger herop. Altså det er lidt det, du snakked om før med sådan noget bold, øje og sådan noget. Ja, og så tænker jeg, jo det er helt klart positivt, fordi altså det der med, man ved, man måske er, som du siger, boldorienteret. Udseende og kropsvægt, åh. Ja, altså det er også i orden, hvis du ikke vil tale om det. Jamen altså jeg styrketræner en del, og det vil jo sige, det har man jo så tit fået at vide, at muskler vejer jo mere end fedt og bum bum bum, og derfor vil din kropsvægt måske være lidt højere, men jeg synes bare stadigvæk. Folk siger, det er bare et tal, nej det er ikke bare et tal, det er det virkelig ikke, fordi jeg synes bare det er sådan, når du træner, så skal du være så tynd, og du må ikke have lår, der er så store, og du skal se sådan og sådan ud, du skal kunne se kravebenet og frem og tilbage altså. Alt sådan noget, jeg synes sgu, det er lidt, det er ikke et emne, jeg vil snakke om, det er sådan lidt, du ved. 21

nterview med eleven arie = interviewer (Anders), = informant (arie) 671 672 673 674 675 676 677 678 679 680 681 682 683 684 685 686 687 688 689 690 691 692 693 694 695 696 697 698 699 700 701 Nej, du skal også. Jeg vil gerne, det er bare ikke noget, jeg ser som noget positivt, fordi hver gang at folk snakker om det, så må du ikke blive for tyk, og du må ikke veje over det eller sådan noget, og en pige hun skal veje det og det, og man står sådan lidt, ja det vejer jeg ikke, men okay super, og det hænger nok også sammen med udseendet, tænker jeg, fordi jeg har spillet sammen med piger, som nogen gik lidt for meget op i deres udseende, tror jeg, hvor jeg altid har været sådan, der var på et tidspunkt, hvor jeg havde sådan makeup i hele krydderen og sådan, og nu er jeg bare sådan, nej det gider jeg ikke, så jeg tænker også, at udseendet det er sådan lidt negativt, fordi det er også bare tit, at du bliver bedømt på dit udseende, og det er også, no offence, men også af lærere, at okay det synes jeg da nogle gange, at jeg har set ovre i idræt, at okay hun har den der krop, og hun har bum bum bum røven og det hele, og så får hun måske lidt bedre karakterer, men også i andre fag, det er også sket, og så sidder man lidt der, jeg gør ikke det der, og jeg gør heller ikke det der, jeg har ikke en crop top på hver dag, eller sådan noget på den måde promoverer min krop eller sådan noget. Kan jeg tolke det som om, det godt kan gøre dig lidt arrig? Jeg tror ikke arrig, jeg tror mere ked af det, fordi du måske ikke er lækker eller på den måde, eller den der med at du sådan, at det første man faktisk ser, det er bare sådan wauw du er flot- agtig, at det er det, man bliver bedømt på. Jeg tror også bare, det er alt muligt andet altså. Jeg tror folk bare, de skal lære ens personlighed, så kommer den. Ja, okay. Hvad er så den vigtigste? Er der nogen, der er vigtigst for dig af dem her? 22

nterview med eleven arie = interviewer (Anders), = informant (arie) 702 703 704 705 706 707 708 709 710 711 712 713 714 715 716 717 718 719 720 721 722 723 724 725 726 727 728 729 730 731 732 733 Det er nok styrke, tænker jeg. Ja, styrke tror, fordi den synes jeg ligesom, de alle sammen ligesom går ind under på en eller anden måde, fordi hvis du har en mentalt styrke til at gå ned og være fleksibel eller et eller andet på den måde og en styrke til at gå og løbe et maraton eller sådan noget. Det er også den styrke, der ligesom holder én oppe, også måske får én igennem det her med udseende og kropsvægt. Det er den styrke, du ligesom har til at, okay det gider jeg ikke det der, jeg kommer bare videre på den måde, så det er helt klart den, jeg tænker. Nu har vi snakket meget om sammenligninger med venner og veninder og klassen og sådan noget. Er der så nogen af de sammenligninger, du har gjort dig, som ligesom har påvirket nogle af de her ting for dig, tror du? Jeg tror helt klart det der herovre, altså kropsvægt og udseende det påvirker helt klart én, fordi du går måske og sammenligner dig ikke nødvendigvis sådan fagligt, men også udseendemæssigt, og sådan fuck og lort hun har en talje på hvad det her, og jeg har en talje på det der, og sådan højde, jeg er en høj pige, det ved jeg også godt. en jeg tror helt klart også, at det her det bliver negativt for mig, fordi jeg går og sammenligner mig. ed nogen som måske ikke styrketræner? Ja, og så også folk, der spiser af lort til og så stadigvæk er pissetynde, og hvor man tænker bare, hvis jeg spiser en chips, så kan man bare se det allerede altså. Jeg tror også, nogle gange ens kompetencer i idræt kan også nogle gange blive sådan lidt, den der tvivl igen. Ja, så når du sammenligner dig med, hvad andre kan, så kan du godt komme i tvivl om dine egne evner? Ja, nogle gang kan man godt sådan, oh God er jeg egentlig så god, som jeg går og påstår og frem og tilbage. Og så 23

nterview med eleven arie = interviewer (Anders), = informant (arie) 734 735 736 737 738 739 740 741 742 743 744 745 746 747 748 749 750 751 752 753 754 755 756 757 758 759 760 761 762 763 764 765 måske sundhed også, den der med er jeg også så sund, som jeg selv siger. Og hvordan? Ja, når man ser for eksempel dem der kun spiser salat eller vegetar, jeg har ikke noget imod vegetarer, jeg spiser selv vegetarisk nogle gange, men altså det der med, åh hun er godt nok sund, hun spiser ingen kage eller noget som helst på noget tidspunkt på den måde, så ja. Er der andet du vil? Har jeg snakket i 40 minutter? Shit. Jamen det er skidegodt, det har været nogle rigtige gode svar. Hvis har noget andet at spørge om, kommer du bare med det. Jamen jeg har ikke flere spørgsmål, så det er mere, hvis du har et eller andet, du sidder inde med eller nogle spørgsmål til mig eller et eller andet. Nej, altså jeg siger bare, at det er fordel at have et sammenhold eller være sammen om en aktivitet især i idræt, tænker jeg. Det gælder i hvert fald for mig, så ville gnisten måske bare blive helt slukket, fordi der er bare et eller andet over det der med, der er lige en bagved, der lige råber sådan eller et eller andet, der er bare den der. Så når man bliver anerkendt eller. Både anerkendelsen, men også den her sikkerhed, der ligger i det, og det handler ikke kun om mig, det handler om os alle sammen, og jeg ved, der er en bagved mig, der tager bolden eller et eller andet, og det er en holdindsats, så hvis vi taber, så er det ikke kun mig, at vi er en helhed, og det ligesom er det, der spiller ind, når man snakker om idræt. Så sammenhold er en god ting, men man kan også godt blive et konkurrencemenneske. 24

nterview med eleven arie = interviewer (Anders), = informant (arie) 766 767 768 769 Ja, det er godt. Ja, det er egentlig bare det. Tak for hjælpen. Jamen det var så lidt. 25