Behovet for risikoledelse på klimatilpasningsområdet Specialkonsulent l Povl Frich Energistyrelsen Videncenter for Klimatilpasning Klima- og Energiministeriet Energistyrelsen
Behovet for risikoledelse De institutionelle og politiske udfordringer er formodentlig større end de rent tekniske udfordringer. Videncenter for Klimatilpasning Klima- og Energiministeriet Energistyrelsen
Aktørerne K dskrav Myndighed Videncenter E B Kilde: Chiara Fratini (2008) Videncenter for Klimatilpasning Klima- og Energiministeriet Energistyrelsen
Klimaforandringer og risikoledelse Klimaforandringerne øger behovet for risikoledelse skærper kravene risikoledelse bliver en (endnu) større udfordring Udfordringerne skal løses, alle skal bidrage, og der er behov for samarbejde mellem kommuner mellem stat t og kommuner
Klimarelaterede risici: Sundhed: Allergi, flåtbårne sygdomme, hedeslag, dehydrering, toksiske alger Byggeri: Fugt, indeklima, stormskader, oversvømmelse Landbrug: Tørke, husdyrsygdomme, ukrudt, invasive arter Skovbrug: Stormfald, skadedyr, tørke Trafik: Akvaplaning, oversvømmelse, skredfare for veje og jernbaner Energi: Storm- eller vandskader på elinfrastruktur, strømsvigt Forsikring: Præmieforhøjelser, differentiering, konkurs osv.
I DK bliver fremtidens hovedudfordring håndtering af oversvømmelser Stigende havniveau pga. smeltende gletsjere og opvarmning Højere stormfloder pga. kraftigere vestenvind Stigende grundvandsstand - pga. øget vinternedbør Større afstrømning pga. flere og mere langvarige regn Flere og kraftigere skybrud regnhændelser pga. mere ekstreme Øget befæstningsgrad pga. urbanisering og stigende velstand
Klimaforandringerne skærper kravene til risikoledelse. ik l Risikoledelse handler bl.a. om: at identificere og vurdere risici at håndtere risici helhedsorienteret, offensivt og dialogorienteret i t at gøre sig værdier og risikoopfattelser klart at kommunikere bevidst og inddrage borgere og det omgivende samfund at opsøge de muligheder, der følger med enhver risiko ik
Områder hvor klimaforandringerne kan give nye muligheder: Sundhed: d mere udeliv Byggeri: mindre behov for opvarmning, Landbrug: nye afgrøder Natur: nye arter Skovbrug: længere vækstsæson Byer: udnytte vandet til blå/grønne områder, grønne tage, Energi: mindre opvarmningsbehov, øget biomasseproduktionen, mere energi per vindmølle
IPCC s klimascenarier - usikkerhed Kilde: DMI/IPCC SYR Figur SPM.5 Videncenter for Klimatilpasning Klima- og Energiministeriet Energistyrelsen
Nyeste forskning om havstigning g Grafik http://www.glaciology.net/home/pdfs/announcements/gslprojection/pr-1, Grinsted et al. 2009.
Observerede havstigninger g i DK Videncenter for Klimatilpasning Klima- og Energiministeriet Energistyrelsen Kilde: Madsen (2009)
Hvor galt kan det gå i København? Kilde: Hallegatte et al. (2008) 4 (billion ) Total losses 10 9 8 7 6 5 10-yr flood 50-yr flood 100-yr flood 500-yr flood 3 Videncenter for Klimatilpasning Klima- og Energiministeriet Energistyrelsen 2 0 20 40 60 80 100 120 Sea level rise (cm)
Folk har haft ubehagelige oplevelser Videncenter for Klimatilpasning Klima- og Energiministeriet Energistyrelsen
Et eksempel fra Lolland - Nov 2006 Kilde: FOLKETIDENDE TIRSDAG 18. AUGUST 2009
Videncenter for Klimatilpasning Klima- og Energiministeriet Energistyrelsen
Regeringens strategi for klimatilpasning Klimatilpasning er en langsigtet proces, og der er stadig usikkerhed om, hvad konsekvenserne af klimaændringerne vil blive Regeringen vil derfor tage initiativ til en informationsindsats og organisering på området, der har til formål at sikre, at klimaændringerne fremover bliver tænkt ind i planlægning g og udvikling, således at myndigheder, erhvervslivet og privatpersoner på det bedst mulige grundlag overvejer om og i givet fald hvordan og hvornår, der skal tages højde for klimaændringerne. C.f. Regeringens Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark, marts 2008
Strategiens tværgående hovedinitiativer 1) Målrettet information Klimatilpasningsportal i t l Videncenter for klimatilpasning 2) Mere forskning Mere tværgående og bedre koordineret Nye samfundsøkonomiske værktøjer 3) Forstærket organisering Koordinationsforum for Klimatilpasning: 9 Ministerier, KL og Danske Regioner Koordineringsenhed for forskning i klimatilpasning: De tre store universiteter + DMI & GEUS Videncenter for Klimatilpasning Klima- og Energiministeriet Energistyrelsen
www. Videncenter for Klimatilpasning Klima- og Energiministeriet Energistyrelsen
Videncenter for Klimatilpasning Klima- og Energiministeriet Energistyrelsen
Det videre arbejde Tværgående organisering fortsætter Videngrundlag udbygges via forskningsprojekter Samfundsøkonomisk screening igangsat www. i ekspanderer Lovforberedende arbejde i Stormflodsudvalget Ny arbejdsgruppe nedsat af regeringen og KL Tak for opmærksomheden Videncenter for Klimatilpasning Klima- og Energiministeriet Energistyrelsen