BRUGERBEHOV FOR KLIMADATA. National dialog Noter fra Årsmøde 5. marts 2014 Forskernetværk for Klimatilpasning AARHUS UNIVERSITET
|
|
- Hans Lund
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BRUGERBEHOV FOR National dialog Noter fra Årsmøde 5. marts 2014 Forskernetværk for Klimatilpasning AARHUS UNIVERSITET DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
2 Udgivet april 2014 af Forskernetværk for Klimatilpasning og Aarhus Universitet. Forskernetværk for Klimatilpasning er et forum for samarbejde og videndeling mellem de danske forskningsinstitutioner der arbejder med forskning i klimatilpasning. Netværket arrangerer møder og deler information om forskning og arrangementer. Redigeret af: Chefkonsulent Anja Skjoldborg Hansen, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Kontakt. ash@dmu.dk Denne publikation er tilgængelig på hjemmesiden;: klimatilpasning.au.dk Foto side 13: Centers for Disease Control and Prevention Øvrige fotos (udover deltagerportrætter): Colourbox
3 BRUGERBEHOV FOR 3 Indledning... 4 Hvorfor national dialog?... 4 Deltagere... 6 Panelmedlemmer og deltagere... 6 Dialog... 9 Hvem er danske leverandører og brugere?... 9 Er der et internationalt behov eller marked?... 9 Har vi det rigtige fokus på langsigtede effekter vs. ekstreme hændelser? Hvordan præsenterer vi usikkerhed? Hvordan håndteres usikkerhed i brug af data? Hvilke effekter mangler vi især viden om? Opfølgning Næste trin... 15
4 4 BRUGERBEHOV FOR INDLEDNING Hvorfor national dialog? Et godt datagrundlag er nødvendigt for at træffe beslutninger God, tilgængelig og rettidig viden om forandringer i klimaet er nødvendige, når man skal træffe beslutninger om langsigtede samfundsinvesteringer og tage stilling til mulige klimatilpasningsløsninger. Det er dog ikke nødvendigvis de data og modeller, der udvikles og stilles til rådighed i dag, der er mest relevante i forhold til brugernes konkrete behov for viden. Dialog skal sikre bedre data Der er derfor et behov for at bringe brugere og leverandører af klimaviden og klimadata tættere sammen, så brugernes behov er med til at definere fremtidens forskningsindsats på klimaområdet. Brugernes viden om, hvilke typer af data de skal bruge fremover for at træffe såvel kollektive som individelle beslutninger skal være med til at forme, hvilke dimensioner af klimaet og forventede effekter, vi skal blive bedre til at beskrive. Samtidig er det et åbent spørgsmål, hvem der skal levere den nødvendige viden til brugerne, hvem der skal betale for den og hvordan den bliver gjort både anvendelig og tilgængelig. International indsats På tværs af Europa foregår der i disse år en koordineret indsats for at bringe brugere og leverandører tættere sammen, både nationalt og på tværs af landene. Indsatsen koordineres bl.a. i regi af det inter-statslige samarbejde om klimaforskning: Joint Programming Initiative Climate, hvor Danmark er medlem. Climate services Som et led i arbejdet med at forstå de forskellige dimensioner af klima-relateret viden, har man introduceret begrebet Cli-
5 BRUGERBEHOV FOR 5 mate Services. Det dækker bredt over leverance af viden og data om klimaspørgsmål, herunder klimaprojektioner og effekstudier samt modeller og scenarier. Begrebet kan oversættes til Klimatjenester dvs. et parallelt begreb til det mere kendte vejrtjenester. Væsentligste spørgsmål En del af indsatsen består i at definere det nye begreb Climate Service, og at få identificeret hvem der er leverandører og brugere og også få afdækket om der er basis for et mere kommercielt marked for leverance af data og ydelser på klimaområdet. Baggrunden er bl.a. at drift af store modelsystemer er meget omkostningstungt. Et mere kommercielt marked for modeller og data ville kunne give nye finansieringskilder til de offentlige og private aktører der udvikler og driver modeller. Hvem er de væsentligste danske leverandører? Hvem oplever de, er deres brugere? Hvor international er brugen af klimadata i Danmark? Har danske leverandører internationale brugere og omvendt? Hvilke typer af data og viden vil brugerne gerne have? Hvilke krav stiller brugerne til kvaliteten af data og fremskrivninger? Hvordan vil brugerne gerne have præsenteret usikkerheder? Hvilken tidslig og geografisk skala har vi behov for? Hvilke klimadata og effekter mangler vi især viden om? Danske spørgsmål Som et led i denne europæiske indsats, inviterede Forskernetværk for Klimatilpasning til en dialog mellem forskere og brugere, for at få et første bud på følgende spørgsmål: Spørgsmål til panel og mødedeltagere
6 6 BRUGERBEHOV FOR DELTAGERE Panelmedlemmer og deltagere Mødedeltagere De fleste af mødedeltagerne kom fra en af de institutioner der er medlem af Forskernetværk for Klimatilpasning, Derudover kom der deltagere fra private rådgivningsvirksomheder. Forskernetværk for Klimatilpasning blev dannet i 2013 som en opfølgning på det tidligere KFT (Koordineringsenhed for Forskning i Klimatilpasning). Medlemsinstitutionerne af forskernetværket er: Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), DHI-Group, Københavns Universitet (KU), Roskilde Universitet (RUC) og Aarhus Universitet (AU). Forskernetværket arbejder for at fremme forskning i klimatilpasning i Danmark, at
7 BRUGERBEHOV FOR 7 udveksle viden om forskningsprojekter og arrangementer, og koordinere den danske indsats i tværgående programmer som f.eks. JPI Climate. De syv medlemsinstitutioner repræsenter tilsammen de fleste leverandører af klima og effektdata og modellering i Danmark. Det er således også de institutioner, der i første omgang er blevet bedt om at deltage i den europæiske kortlægning af leverandører af climate services, på portalen: Oplysningerne om leverandører af climate services vil senere blive integreret med det Europæiske Miljøagenturs hjemmeside med data og information om klimatilpasning climate-adapt.eea.europa.eu Paneldeltagere De fem paneldeltagere var udvalgt så de repræsenterede både leverandører og private og offentlige brugere af data. Fra leverandørside var repræsentanter fra DMI og DTU inviteret. Brugersiden var repræsenteret af Københavns Kommune og brancheorganisationen Forsikring & Pension. Jan Rasmussen, Københavns Kommune Mette Rothschild, Forsikring & Pension Kirsten Halsnæs, DTU Jens Hesselbjerg. DMI Karsten Arnbjerg-Nielsen. Jan Rasmussen er projektchef i Københavns Kommune, der er på vej til at vedtage en omfattende klimatilpasningsplan mod skybrud. Kirsten Halsnæs er professor på DTU og forsker i klima, økonomi og energi. Hun beskæftiger sig med klimapåvirkninger, tilpasningsstrategier og reduktion af drivhusgasser. Aktuelt arbejder Kirsten med økonomiske metoder til vurdering af ekstreme klimapåvirkninger som, f.eks. ved oversvømmelser i byer. Kirsten er medlem af IPCC s ekspertpanel og af Etisk Råd. Deltagere i panelet
8 8 BRUGERBEHOV FOR Jens Hesselbjerg Christensen er leder af Centre for Regional Change in the Earth System (CRES), et klimaforskningscenter ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Jens Hesselbjerg Christensen er medlem af IPCC s ekspertpanel. Mette Rothschild er cand.jur. og konsulent hos Forsikring & Pension Karsten Arnbjerg-Nielsen er professor på DTU og forsker i variation i ekstremregn som følge af klimaændringer. Karsten beskæftiger sig også med at designe og retrofitte byer og deres infrastruktur, så de er robuste overfor nedbør. Hans Sanderson er seniorforsker ved Aarhus Universitet. Hans er ekspert i vurdering af miljø- og klimarelaterede risici, Hans arbejder bl.a. med klimatilpasning for EU s Miljøagentur, og som koordinator for FP7 projektet BASE om bottom-up klimatilpasning. Hans deltager i arbejdsgruppe II under JPI Climate, der bl.a. har til opgave at opgave at afholde brugerdialogmøder for brugere og leverandører af Climate Services for hele EU,
9 BRUGERBEHOV FOR 9 DIALOG Resume af paneldebat Hvem er danske leverandører og brugere? Pointer: Det er svært at skelne mellem leverandører og brugere, mange er begge dele. Klimaforskere leverer data til andre forskere som igen leverer data til offentlige og private aktører. Private aktører som Forsikring & Pension leverer skadedata fra konkrete ekstremhændelser til både forskning og forvaltning. Der er forskel på teori og virkelighed. Skadedata er jo virkelighed. Mette Rothschild, Forsikring & Pension Er der et internationalt behov eller marked? Pointer: Brugerne er fortrinsvist danske. Danske brugere efterspørger oftest nationale fremskrivninger og data. Det er vanskeligt at markedsgøre klimadata og tjenester, da de fleste betragter det som et offentligt anliggende. Det er derfor vanskeligt at se en brugerdrevet kommerciel efterspørgsel. Hvis de ikke var til at få gratis, ville nogle måske nok overveje at betale for dem, hvis man vidste de fandtes. Klima indgår kun som et af mange input i beslutninger.
10 10 BRUGERBEHOV FOR Ved markedsgørelse åbnes der for spørgsmål om, hvem der har det juridiske og økonomiske ansvar. I andre lande er der større erfaring med at danne offentlige-private partnerskaber til at lave modeller for tilpasning, f eks. Frankrig og Canada.. Kommercielt marked for data vil besværliggøre videndeling og forskning. Har vi det rigtige fokus på langsigtede effekter vs. ekstreme hændelser? Pointer: Det er forståeligt at vi fokuserer på ekstreme hændelser, som vi allerede oplever flere af, men også problematisk, fordi befolkning og politikere har en kort hukommelse. Det kan give problemer med at fastholde fokus og prioritere på længere sigt Vi har som samfund en forpligtelse til at samle information efter ekstreme hændelser, som f.eks. ekstremregn og så tage debatten om, hvad vil vi beskytte og hvem der skal gøre det. Den store fokus på ekstremhændelser betyder, at det er op til forskerne at pege på det, verden har glemt. F.eks. ville det måske være bedre nu at undersøge hvordan vi beskytter Danmarks natur og miljø i et ændret klima frem for fokus på ekstremregn. Hvis det her bliver et privat marked, bliver der jo bare produceret viden fra case til case, men hvem vil betale for de standardiserede produkter som alle kan trække på? Kirsten Halsnæs, DTU Alle virksomheder i København havde måske IT servere i kældrene før 2. juli Det er der ikke nogen der har nu. Det virker! Mette Rothschild, Forsikring & Pension
11 BRUGERBEHOV FOR 11 Hvordan præsenterer vi usikkerhed? Pointer: VI skal som leverandører blive skarpere på, hvad vi kan levere og hvad vi ikke kan levere. Måske taler vi for meget om usikkerhed og opfatter det som en for stor hæmsko? Det vil måske være en fordel, at arbejde med realistiske best-case og worstcase scenarier. De ændres ofte ikke meget med nye modeller og antagelser. De usikkerheder, der er i klimasystemet, er meget mindre end i effektstudierne i f.eks. de biologiske systemer. Usikkerheder gør kommunikationen vanskelig mellem leverandør og bruger. Hvis vi skal optimere på tilpasning, så er der nogen beslutningstagere der skal træffe beslutning på et ufuldstændigt grundlag. Og det ufuldstændige grundlag, det må vi bare opkvalificere så meget som overhovedet muligt. Jens Hesselbjerg Christensen, DMI Det er klimaforskernes opgave at kvalificere information. Brugerne overfortolker ordet usikkerhed, for forskerne ved rigtig meget. Ofte er det borgere og pressen, der overfortolker graden af uvidenhed. En af de ting der er svære at kommunikere er, at vi stadig har et valg om de globale emissioner, så vi ved ikke præcist hvilket klimascenarie, vi ender med. Derfor er det vigtigt, at vi gør det klart, hvad forudsætningerne er for tallene. Jeg kan forestille mig, at der er stor risiko for, at leverandør og bruger kommer til at tale forbi hinanden - fordi der er de her usikkerheder, der gør det svært at vide om man overhovedet stiller de rigtige spørgsmål Hans Sanderson, Aarhus Universitet Man må huske, at selv om der er usikkerhed, ved vi faktisk rigtig meget. Forestil blot en situation hvor vi ikke havde IPCC rapporterne, men kun viden om, at klimasystemet (måske) var ved at ændre sig.
12 12 BRUGERBEHOV FOR Hvordan håndteres usikkerhed i brug af data? Pointer: Der skal træffes beslutning om store investeringer. Der er derfor stor værdi af større sikkerhed i fremskrivningen, så man undgår fejlinvestering. Der er større usikkerhed om de samfundsmæssige forhold i fremtiden end om klimasystemet, derfor kan der aldrig leveres fremskrivninger med den præcision som beslutningstagerne ønsker sig. Vi er nødt til at planlægge langsigtet - selv med de usikkerheder der er (både om samfund og klima) En løsning kan være at sikre tilpasningsløsninger der er: Fleksible, dvs. let kan skaleres op eller ned med øget viden Er en samfundsøkonomisk god investering uanset graden af klimaeffekter, fordi der er andre/afledte gevinster. I en beslutningsproces handler det altid om, at træffe beslutninger under usikkerhed, så må man lave risikovurderinger. Her kan klimafolk og beslutningstagere lære noget af forsikringsbranchen, der har udviklet metoder til at operationalisere risici som baggrund for beslutninger.
13 BRUGERBEHOV FOR 13 Man må gøre sig klart, at ikke alt kan eller skal beskyttes. I Københavns Kommune er det måske mia. vi skal investere, så værdien af mere viden er enorm. Jan Rasmussen, Københavns Kommune Hvilke effekter mangler vi især viden om? Pointer: Vi kan ikke oversætte klimasignal til relevante effekter når vi ikke ved hvad der efterspørges. Vi må have brugerne på banen så de bliver klar over, hvilke behov de har. Valget af indsats under usikkerhed afhænger af den enkelte borgers og samfundets grad af risikoaversion, derfor er der ingen standardløsninger. Vi kan i stedet undersøge, hvor der vil være meget stor værdi af forbedret information, f.eks. stor risiko for skade eller fejlinvestering og så målrette forskning i at minimere usikkerhederne lige der. g Meteorologer er gode til at opstille modeller, mens det er ingeniørarbejde at bruge dem, dvs. at oversætte mellem hvad modellen siger og hvad virkeligheden er. Sådan er det også med klimadata, der skal den oversættelse til. Karsten Arnbjerg-Nielsen, DTU Der mangler i høj grad viden om, hvor de mest sårbare områder er, hvor vi har flest umistelige værdier og sårbar befolkning. Der mangler regionale og især lokale nedskaleringer og kortlægninger. Man kan ikke tage udgangspunkt i de globale scenarier for lokal beslutningsstøtte, her må man f.eks. inddrage andre større samfundstendenser i sine fremskrivninger for at identificere sårbare områder, f.eks. stigende koncentration af befolkning og værdier i byerne. Tigermyg, Aedes albopictus. En af de myggearter der har spredt over store dele af verden, bla. Europa, hvor den nu er observeret i omkring 15 lande, og fungerer som vektor for både Chikungunya og Dengue.
14 14 BRUGERBEHOV FOR Der er et ønske om at klimadata er mere lettilgængelige og i et format man let kan downloade, Der savnes f.eks. et temperaturkort for Danmark, ikke kun som forskel fra i dag, men som konkrete fremskrevne temperaturer, som kan bruges som input til effektvurderinger og modeller. Der savnes også fremskrivninger af f- eks. årsnedbør. Der snakkes meget om ekstremregn og byer, men meget lidt om andre effekter for f.eks. sundhed og landbrugsproduktion. Vedrørende sundhed er det f.eks. af stor betydning hvor i landskabet der står vand, hvor ofte og hvor længe i fremtiden, så der kan komme sygdomsbærende myg. Der er ingen standardløsninger, man må fortolke data fra gang til gang. Hvis vi helt systematisk laver klimatilpasning der handler om at gøre byerne mere fugtige, så bliver Danmark også mere fugtig. Og der er faktisk det, der har været strategien indtil nu. Karsten Arnbjerg-Nielsen, DTU
15 BRUGERBEHOV FOR 15 OPFØLGNING Næste trin Hvordan fortsætter den nationale dialog? En national dialog er en fortløbende proces, som kan tænkes især i fremtiden at indeholde aktiviteter målrettet brugere eller de forbindelsesled, der oversætter viden mellem leverandører og brugere. Her vil nogle af de relevante spørgsmål være hvad der er de forskellige branchers og brugere specifikke udfordringer, manglende viden og fælles forståelse af videnbehovet. Forskernetværk for klimatilpasning vil løbende bidrage til at styrke den nationale dialog mellem de forskellige aktører og brugere. Hvad kommer efter den nationale dialog? Det er hensigten, at de fleste lande der medvirker i Joint Programming Initiative Climate afholder nationale dialoger mel- lem deres specifikke brugere og leverandører med deres nationale behov. I regi af JPI Climate vil der herefter blive arrangeret en tvær-europæisk møderække, for at identificere landskabet af leverandører og brugere, og identificere nationale ligheder og forskelle. Det er hensigten, at dialogen skal medvirke til at forme både de nationale og den europæiske forskningsdagsorden, så brugerbehov kommer i centrum i udviklingen af fremtidens klimaog effektmodeller. EU kommissionen har desuden planer om at støtte dette igangværende arbejde via EU s program for forskning og Innovation Horizon 2020.
16 Forskernetværk for Klimatilpasning blev dannet i 2013 som et samarbejde mellem forskningsinstitutionerne, baseret på det tidligere Koordineringsenhed for Forskning i Klimatilpasning (KFT). Medlemmer af netværket: Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) DHI-Group Københavns Universitet (KU) Roskilde Universitet (RUC) Aarhus Universitet (AU) Læs mere om netværket på:
Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut
Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet
Læs mereFremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
Læs mereDanmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)
Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks
Læs mereklimatilpasningsområdet
Behovet for risikoledelse på klimatilpasningsområdet Specialkonsulent l Povl Frich Energistyrelsen Videncenter for Klimatilpasning Klima- og Energiministeriet Energistyrelsen Behovet for risikoledelse
Læs mereVejledning i anvendelse af udledningsscenarier
Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier Titel: Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier Udarbejdet af DMI i samarbejde med MST. September 2018. Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier
Læs mereGrundvandskort, KFT projekt
HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS
Læs mereKlimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser
Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 117 Offentligt Klimaforandringer Dansk og europæisk perspektiv med fokus på vand fremtidens vigtige ressource Forskningschef Kurt Nielsen Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereByudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko
Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko Per Skougaard Kaspersen*, Nanna Høegh Ravn, Karsten Arnbjerg-Nielsen, Henrik Madsen, Martin Drews *PhD student Climate Change and Sustainable Development
Læs mereBillund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan
Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:
Læs mereKlimatilpasning - Realdanias interesse i havvand. Mikkel Suell Henriques Projektchef, Realdania
Klimatilpasning - Realdanias interesse i havvand Mikkel Suell Henriques Projektchef, Realdania Hvem er vi? Realdania er en fondslignende filantropisk forening med medlemsdemokrati Vi skaber livskvalitet
Læs mereGruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om
Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:
Læs mereKlimatilpasning - Realdanias næste skridt. Mikkel Suell Henriques Projektchef, Realdania Vand i byer 22. november 2018
Klimatilpasning - Realdanias næste skridt Mikkel Suell Henriques Projektchef, Realdania Vand i byer 22. november 2018 Vi skaber livskvalitet for alle gennem det byggede miljø Hvem er vi? Realdania er en
Læs mere2 Koordineringsenhed for forskning i klimatilpasning (KFT)
1 Baggrund Danskerne er som andre folkeslag nødt til at tilpasse sig virkningerne af klimaændringerne i tide. Mere og kraftigere nedbør, stærkere storme, længere hedebølger og højere vandstand venter os.
Læs mereINDSIGTER FRA HAVVANDSUDREDNINGEN
ORGANISERING OG FINANSIERING INDSIGTER FRA HAVVANDSUDREDNINGEN MARIANNE MARCHER JUHL BAGGRUNDSRAPPORTER INDHOLD Omfang af stormfloder og skader August 2017 INDHOLD Klimatilpasning i danske byer Lessons
Læs mereHvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne?
Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne? Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret den 9. oktober 2007 Anne Mette K. Jørgensen Chef, Danmarks Klimacenter, DMI Hvorfor er vi nu så
Læs mereSYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind
T r a n s p o r t e n s I n n o v a t i o n s d a g 1 5 SYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind
Læs mereSOM EKSPERT? Ekspert for Copenhagen Consensus Center HVAD SKAL MAN
Ekspert for Copenhagen Consensus Center DAGEN I DAG BESTÅR AF 3 SESSIONER 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne 2. session: Forhandlinger Politikerne
Læs mereSTATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
1. MAJ 2013 STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DIREKTØR DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø
Læs merewww.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns
Læs mereDen Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side (i det følgende benævnt "siderne")
DA Fælles erklæring fra den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side, angående forbindelserne mellem den Europæiske Union og Grønland Den Europæiske
Læs meregrundvandskort i Kolding
Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde
Læs mereNordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Den danske branche og kampen mod klimaskader
Den danske branche og kampen mod klimaskader De seneste års voldsomme skybrud har været dyre for danskerne. Alene i sommeren 2011 kostede skybrud mere end 6 milliarder kroner i erstatninger og medførte
Læs merePlanlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel
Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 25.9.2013 2013/2174(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om forsikringsdækning af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (2013/2174(INI)) Økonomi-
Læs mereKlimatilpasningsportalen Viden og værktøjer Louise Grøndahl Videncenter for klimatilpasning
Klimatilpasningsportalen Viden og værktøjer Louise Grøndahl Videncenter for klimatilpasning Opgaven for portalen Portalen skal levere viden, der kan bruges af kommuner, borgere og erhverv til at træffe
Læs mereDIALOG OM HAVVANDSSTIGNINGER
DIALOG OM HAVVANDSSTIGNINGER Opsamling på symposium afholdt af Realdania 14.-.15 aug 2017 Oplæg for Vand i Byer Århus 19. september 2017 Mikkel A. Thomassen, Partner og PhD 1 30 eksperter samlet over to
Læs mereKommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans
Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans 1. Baggrund Med vedtagelse af Parisaftalen om klimaændringer og FN s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling i 2015 har verdens ledere
Læs merePerspektiv nr. 17, Er du klar til fremtidens klima? Steffen Svinth & Bodil Harder
Er du klar til fremtidens klima? Steffen Svinth & Bodil Harder Det er i mange tilfælde en god ide allerede nu at tage højde for det fremtidige klima i langsigtede beslutninger. Men hvilket klima kan vi
Læs mereVærktøjer. - Hvad kan vi og hvad mangler vi? Daniel Grube Pedersen Videncenter for Klimatilpasning
Værktøjer - Hvad kan vi og hvad mangler vi? Daniel Grube Pedersen Videncenter for Klimatilpasning Opgaven for Klimatilpasning.dk Portalen skal levere viden, der kan bruges af kommuner, borgere og erhverv
Læs mereOverblik over kommunernes indsatser for klimatilpasning
Overblik over kommunernes indsatser for klimatilpasning Tour de klimatilpasning Region Nordjylland Vibeke Nellemann, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Indhold: Klimatilpasning i kommuner 1.
Læs mereHorizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation
AARHUS UNIVERSITET Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation 2014-2020 Anja Skjoldborg Hansen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Indhold Baggrund for Horizon 2020 Væsentligste forskelle
Læs mereAT VÆRE JOURNALIST? Journalist ansat på The Guardian HVAD VIL DET SIGE
Journalist ansat på The Guardian DAGEN I DAG BESTÅR AF 3 SESSIONER 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne 2. session: Forhandlinger Politikerne skal
Læs mere17-09-2009. Findes klimaænderinger?
Kloakker og mere vand fra oven, fra neden og fra begge sider Findes klimaændringer? Hvad dimensionerer vi egentlig for? Hvorfor mere vand?! Hvornår skal vi tilpasse os? Hvilke muligheder har vi som samfund?
Læs mereEuropaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt
Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS APRIL 2019 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 INDLEDNING Center for Forebyggelse i praksis er en faglig enhed etableret i KL s Kontor for Sundhed og
Læs mereHvad er problemet med vandet?
PRIMO seminar 23. oktober 2009 Klædt på til fremtidens klima Hvad er problemet med vandet? Jacob Høst-Madsen Direktør, DHI Solutions DHI Vand, miljø og sundhed Privat GTS virksomhed 850 ansatte i 26 lande
Læs mereProgram for velfærdsteknologi
Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.
Læs mereStrategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder
Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder Indledning og baggrund 2012 2014 KLIKOVAND Projektet 2012 2014 gennemføres på grundlag af kontrakten
Læs mereØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER
30. MAJ 2013 ØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER MULIGHEDER OG KONFLIKTER MARIANNE ZANDERSEN ANNE JENSEN METTE TERMANSEN DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets
Læs mereKlimatilpasning - nye initiativer fra forsikringsbranchen
Klimatilpasning - nye initiativer fra forsikringsbranchen Opstartsmøde den 13. september 2012 v/tine Aabye, Skybrud kostede 6 mia. på 12 måneder Skybrud 2011 Udgifter for branchen på ca. 5 mia. kr. Antal
Læs mereOversvømmelser og klimatilpasning i Danmark
Oversvømmelser og klimatilpasning i Danmark Ole Mark Forsknings- og Udviklingschef, DHI Hvorfor en ny klimatilpasningsstrategi? 1. Selvom verdenssamfundet i dag fastfrøs/stoppede dets udledning af drivhusgasser,
Læs mereREGN & BYER HVORDAN STYRKER VI SAMARBEJDET OM KLIMATILPASNING? Søren Møller Christensen, sekretariatsleder for Regn & Byer
1 REGN & BYER HVORDAN STYRKER VI SAMARBEJDET OM KLIMATILPASNING? Søren Møller Christensen, sekretariatsleder for Regn & Byer REGN & BYER FORMÅL OG AKTIVITETER Formålet med Regn & Byer er at fremme og kvalificere
Læs merePFA S CR-STRATEGI Investering i et bæredygtigt samfund
PFA S CR-STRATEGI 2017-2020 Investering i et bæredygtigt samfund PFA S CR-STRATEGI 2017-2020 INVESTERING I ET BÆREDYGTIGT SAMFUND For PFA er det en grundlæggende del af forretningsmodellen at tage et medansvar
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse
Læs mereHYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER
HYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER Forskningsprofessor, dr.scient Jens Christian Refsgaard Seniorforsker, ph.d. Torben O. Sonnenborg Forsker, ph.d. Britt S. B. Christensen Danmarks
Læs mereVedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi
Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet
Læs mereRegn under fremtidens klima. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden
Regn under fremtidens klima Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden 3-11- 2014 1 Projekt 7492.2011: Regn under fremtidens klima Hovedansøger: Professor Karsten Arnbjerg- Nielsen Ansvarlig: Professor
Læs mereModellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren
Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren Koblet klima-hydrologisk model PhD Søren H. Rasmussen, EnviDan Vejledere: Jens Hesselbjerg Christensen, DMI Michael B. Butts, DHI Jens Christian
Læs mereForudsigelse af fremtidens ekstreme grundvandsstigninger og lokal usikkerheds analyse - et vejprojekt ved Silkeborg (ATV, vintermøde, 2013)
Forudsigelse af fremtidens ekstreme grundvandsstigninger og lokal usikkerheds analyse - et vejprojekt ved Silkeborg (ATV, vintermøde, 2013) Jacob Kidmose, Lars Troldborg og Jens Christian Refsgaard De
Læs mereDen gode Proces for forskningsbaseret rådgivning
Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Indledning... 1 1. To virkeligheder mødes... 1 2. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 2 Den gode Proces... 3 1 Ad hoc
Læs mereRevision af Spildevandskomiteens skrift 28 og 29
Revision af Spildevandskomiteens skrift 28 og 29 Hotel Nyborg Strand - 15/05-2014 Ida Bülow Gregersen Regn under fremtidens klima Støttet af og Med deltagelse fra: Greve kommune Aarhus Vand Krüger DHI
Læs mereFremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
Læs mereNye initiativer fra forsikringsbranchen i forhold til nedbørsskader Forsikring & Pension Nedbørsskader
Nye initiativer fra forsikringsbranchen i forhold til nedbørsskader Side 1 Konsekvenser af klimaændringer De samlede udgifter til klimabetingede skader i perioden 1999-2010 er formentligt tættere på 25
Læs mereFORVENTNINGER OG MULIGHEDER FOR FREMTIDENS VANDFORSYNING
FORVENTNINGER OG MULIGHEDER FOR FREMTIDENS VANDFORSYNING Præsentation ved Danske Vandværkers konference: Regulering af drikkevandet på Christiansborg den 21. februar 2018 KENDER I FRI? BRANCHEORGANISATION
Læs mereForandringsteori for Frivilligcentre
Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling
Læs mereVANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania
VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet
Læs mereKonference: Vand, stormflod og befolkning
Konference: Vand, stormflod og befolkning Underviser Hanne Kjær Jørgensen Ulrik Keller Mogens Bjørn Nielsen Anne Vinther Kjerulf Ole Mark Tilpasning til fremtidens vandmasser er en ny og udfordrende opgave
Læs mereOp og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI
MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige
Læs mereHvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark?
HVORDAN KAN KOMMUNERNE FREMME UDVIKLINGEN AF DEN DANSKE IT INFRASTRUKTUR? MICHAEL JENSEN, CENTER FOR NETVÆRKSPLANLÆGNING, AALBORG UNIVERSITET Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? I Danmark har
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om eksterne faglige evalueringer af Rigsrevisionens beretninger fra Marts 2013
Notat til Statsrevisorerne om eksterne faglige evalueringer af Rigsrevisionens beretninger fra 2012 Marts 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Eksterne faglige evalueringer af Rigsrevisionens
Læs mereAdaptiv forvaltning Proaktiv tilgang til forvaltning af natur under forandring
Foto: Bjarke Huus Jensen AARHUS Adaptiv forvaltning Proaktiv tilgang til forvaltning af natur under forandring 1. Nogle definitioner 2. Foreløbige erfaringer 3. Perspektiver Jesper Madsen, Bioscience Kalø,
Læs mereEFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR.
EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR. A A R H U S 2 0 1 7 S O M E K S E M P E L. MORTEN FALBE-HANSEN 05.03.15 KULTUR OG EFFEKTMÅL Fra kultur på støtten til investering i kultur??? EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR
Læs mereVandoplandsbaseret samarbejde
Vandoplandsbaseret samarbejde Værebro Å Teknologisk Institut 24. april 2019 VELKOMMEN v. Carsten Nystrup Værebro Å fremskivning af klimaændringer Jeppe Sikker Jensen, COWI AS 24 april 2019 Værebro Å 4
Læs mereKONFERENCE OM OFFENTLIGTPRIVAT PARTNERSKAB (OPP)
PROGR AM Retten i Svendborg er opført af et OPP-konsortium bestående af CASA, DEAS, PensionDanmark, PKA og Sampension. KONFERENCE OM OFFENTLIGTPRIVAT PARTNERSKAB (OPP) FEBRUAR 2019 VELKOMMEN BORUPS HØJSKOLE
Læs mereIndkøb og verdensmålene Temagruppe under Forum for Bæredygtige Indkøb. 1. møde - d. 11.dec. 2018
Indkøb og verdensmålene Temagruppe under Forum for Bæredygtige Indkøb 1. møde - d. 11.dec. 2018 Dagsorden 10.00-10.05: Velkommen 10.05-10.20: Introduktion til Forum for Bæredygtige Indkøb og temagrupper
Læs mereHyacints Perspektiver set fra to slutbrugere
Hyacints Perspektiver set fra to slutbrugere Dirk Müller-Wohlfeil, NST Odense Hans Peter Birk Hansen, Svendborg kommune KU 20. marts 2013 Projektets formål Projektet vil udvikle nye metoder og værktøjer
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning
Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs mereKAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?
KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien
Læs merePrisen for klimasikring
Prisen for klimasikring Politikerseminar om klimatilpasning i kommunerne 27. April 2017 Jarl Krausing International chef Danmarks grønne tænketank jk@concito.dk www.concito.dk NASA, 2017 Næst-varmeste
Læs mereRegion Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7
Region Midtjylland Skitse til Den regionale Udviklingsplan Bilag til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007 Punkt nr. 7 FORELØBIG SKITSE TIL DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOR REGION MIDTJYLLAND 1 FORELØBIG
Læs mereFutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:
Læs mereVejen til uddannelse og beskæftigelse
Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte
Læs mereKortlægning af dansk kystturismeforskning
TiD årsmøde 19-20. marts, 2014 Nansens Gaard - Svaneke- Bornholm Kortlægning af dansk kystturismeforskning Jesper Manniche, manniche@crt.dk Carl Henrik Marcussen, marcussen@crt.dk Lene Rømer, ler@crt.dk
Læs mere»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR
»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR Jan Jeppesen Markeds- og udviklingschef, klimatilpasning ATV Vintermøde 2015 D. 11. marts 2015, Vingstedcentret »Baggrund for LAR-model Behov for at
Læs mereKort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR
Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt
Læs mereForeningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren
Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen
Læs mereKommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019
Kommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019 Baggrund Der har i de seneste år været en stigende offentlig debat og et stort fokus på forskellige dataetiske spørgsmål, som brugen af digitale løsninger
Læs mereRetningslinjerevision 2019 Klima
Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse
Læs mereKlima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima
Læs mereVil udvinding af skifergas i Danmark påvirke klima og nærmiljø? Hvilke lokale effekter vurderer man, at skifergasudvinding har på mennesker og miljø
Vil udvinding af skifergas i Danmark påvirke klima og nærmiljø? Hvilke lokale effekter vurderer man, at skifergasudvinding har på mennesker og miljø Torsdag 4. dec. 2014 Oplæg af Sine Beuse Fauerby. Energi
Læs mereFremtidens godstransport. Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008
Fremtidens godstransport Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008 Godstransportens betydning: Danmark - blandt de bedste til transport og logistik Godstransport forbinder
Læs mereHavvandsstigningerne kommer
Havvandsstigningerne kommer Kristine S. Madsen, DMI kma@dmi.dk Vand i Byer stormøde 2018 30. august 2018, Vikingeskibsmuseet, Roskilde Stormfloder Stormflod: Forhøjet vandstand i havet, minimum 20-års
Læs mereAnnoncering efter ansøgninger Indkaldelse af ansøgninger vedrørende projekt Vækst og innovation via klimatilpasning
Side 1 af 8 Titel Udfordring Annoncering efter ansøgninger Indkaldelse af ansøgninger vedrørende projekt Vækst og innovation via klimatilpasning For at imødegå klimaforandringerne skal kommunerne over
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereKonkrete forslag til initiativer:
Konkrete forslag til initiativer: 1. At forsøge at involvere udvalgte erhvervsvirksomheder som kunne være relevante for projektet. Her drejer det sig om virksomheder indenfor lys, lyd og nye medier f.eks.
Læs mereSTRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI
STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...
Læs mereSociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne
Sociale investeringer betaler sig for individet, samfundet og investorerne Fremtidens udfordringer kræver nye løsninger Det danske velfærdssamfund står over for en række store udfordringer ikke mindst
Læs mereRegion Hovedstaden og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling
og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling Disposition for oplægget Hvorfor er FN's verdensmål vigtige? Hvordan arbejder vi med verdensmålene i Region H Vedkommer det os, der arbejder
Læs mereIndstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.
Læs mereFra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner
94 Kommentarer Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner Lene Beck Mikkelsen, NTS-centeret, Alsion, Marianne Hald, NTS-centeret Nordjylland Artiklen Hvad kan vi lære af Science-kommune-projektet
Læs mereIndstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges
Læs mereGår jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse
Læs mereInnovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015
Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte
Læs mereÅrsmøde i partnerskabet
Årsmøde i partnerskabet Et strategisk partnerskab finansieret af Rådet for Teknologi og Innovation med aktiv deltagelse og medfinansiering af mere end 125 partnere Karsten Arnbjerg-Nielsen 1 Udfordringer
Læs mereKommissorium for Klimarådet i Roskilde Kommune
By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 192199 Brevid. 2734217 Ref. TKS/ANJ Dir. tlf. 46 31 36 18 trineks@roskilde.dk 30. januar 2018 Kommissorium for Klimarådet i Roskilde Kommune Formål og baggrund
Læs mereForsk strategisk! 700 mio. kr. til forskning i samfundsudfordringer.
Forsk strategisk! 700 mio. kr. til forskning i samfundsudfordringer 2013 Vi ønsker at værne om den forskningsmæssige metodefrihed i strategisk forskning Hvad er strategisk forskning? styrke offentligt/privat
Læs mereFSOR. Årsberetning 2016 FINANSIELT SEKTORFORUM FOR OPERATIONEL ROBUSTHED
FSOR FINANSIELT SEKTORFORUM FOR OPERATIONEL ROBUSTHED 3. MARTS 2017 Årsberetning 2016 I foråret 2016 tog Nationalbanken initiativ til at etablere et finansielt sektorforum for operationel robusthed også
Læs mereHvad er udfordringerne?
Agenda Hvad er udfordringerne? Hvad er konsekvenserne? Hvordan vil INAGRO bidrage til at løse dette? Hvad er konceptet? Hvem er medlemmerne indtil videre? Hvad er de næste skridt? Hvorfor har Samson Agro
Læs mereBrug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne
Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes
Læs mere