Om forskning i forældreinddragelse i den tidlige indsats

Relaterede dokumenter
Social bæredyg5ghed i Paamiut Asasara

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Temamøde 6: Investér i det der virker

Indhold. Hvad handler VIDA om? Viden om forældreprogrammer og sprog. Forældreinddragelse i VIDA + Udfordringer i forældreinddragelsen

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Vores mission og vision i. altid i bevægelse-

Værdier for arbejdet i. Hjørring Kommunale Dagpleje

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Børne- og Ungepolitik

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Den gode overgang. fra børnehave til skole/sfo. Brønderslev Kommune Version

Distrikt Skovvejen. Fælles om en god skolestart BFO. Dagtilbud. Skole

Børne- og Ungepolitik

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

trivsels metode BARNETS NAVN:

BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Konkrete indsatsområder

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Fremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse

BØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være

De pædagogiske aktiviteter De pædagogiske rutiner Leg og børnekultur

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Det pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Bilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer

KURSUS I DIALOGISK PRAKSIS. Dialogiske processer med elev, barn, forælder, borger i centrum med inspiration fra.»åben Dialog«

Antimobbestrategi. Målsætninger. Begreber

NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Indledning. Hjernen. Når barnet fødes er hjernen yderst potent. To processer går i gang:

Tryghed, Leg og Læring Børn forandrer verden (vision for børneområdet (fra 2012))

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Indhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i

det enkelte dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan tages hensyn til sammensætningen de to aldersgrupper ½-2 år og 3 år til skolealderen

Hvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Beskrivelse af arbejdet med de 6 læreplanstemaer i vuggestuen Spurven.

Dus er indholdsplanen en beskrivelse af det, vi arbejder med og hvilke indsatsområder, der arbejdes med i øjeblikket.

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Det udvidede og differentierede forældresamarbejde

Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013

SFO & Klub. Mål og indholdsbeskrivelse

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

WORKSHOP. Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Vuggestuens lærerplaner

Bente Jensen

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

5 veje til et godt liv

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Resiliensforskning i skolen

Inklusion - Et fælles ansvar

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Korsvejens Skoles Vision

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Adfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?

VÆRKTØJ 2 UDVIKLING AF FÆLLES FORANDRINGSTEORI

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

SIG. Bevægelsesstrategi for 0-6-årsområdet i Hvidovre Kommune

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Adoptivbarnets / Plejebarnets møde med Agerskov Børnehus

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Skanderborg Aktivitetscenters værdi-, metode og arbejdsgrundlag og vores organisationsplan samt en beskrivelse af de enkelte aktivitetsgrupper.

ET NYT VI. En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST

Årsplan for SFO Ahi International school

C-klasse Børn i SFO/SFK Pjece til Forældre

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 4-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april april 2015

Transkript:

Om forskning i forældreinddragelse i den tidlige DPU Aarhus universitet 1. februar 2011 Peter Berliner

Psykoedukation for traumatiserede flygtninge At deltage hele familiens samlet - at høre hinandens oplevelser - at se hinanden i nye situationer At deltage sammen med andre familier - at dele erfaringer - at normalisere - at opbygge netværk med andre familier i samme situation At lave aktiviteter sammen (teater, bowling etc..) - at lege sammen - at se hinanden i nye sammenhænge At finde/få anvisninger til at ændre adfærd konkret i dagligdagen 2

DANMARKS PÆDAGOGISKE Paamiut Asasara: Forældrekomptenceworhskops Hvad er betydningsfuldt for deltagerne: At blive set som ressourcefyldte At blive lyttet til og respekteret At blive guidet af visioner og mål At være flere familier sammen At være synlige i nærmiljøet At lære (sammen) især konkrete aktiviteter og handlinger, der er vigtige for familiens og dermed børnenes udviklingsmuligheder. 4

Børnejunglens forældreakademi - Hvad er betydningsfuldt for deltagerne: At være mange familier sammen - at lære af hinanden, få nye ideer og konkrete forslag - at lægge fælles handle-strategier som forældre - at opbygge fælles forståelser (med plads til forskelle) At få gode rammer: - fælles spisning - børnepasning under møderne - at blive hentet til møderne 6

Familieklasser Hvad er betydningsfuldt for deltagerne: At udfordringerne er i en skole-kontekst : - at forholde sig aktivt (til at hjælpe sit barn) - at være ligeværdige deltagere - at fokusere på løsninger frem for årsager og diagnoser - at være flere familier sammen - at finde konkrete løsninger på konkrete problemer (sammen) løsninger, der kan UDFØRES i praksis. 7

SAFA Nørrebro: Hvad er betydningsfuldt for deltagerne? At få konkret værktøjer i samarbejdet hjem skole: - morgenmøder - aktiviteter At være flere familier sammen: - at blive genkendt i lokalmiljøet - at kende de andre forældre - at børnene gør som forældrene - at også fædrene deltager 8

Opsamling betydningsfuldt for deltagerne i forældre-programmer At være flere forældre (familier) sammen. At få (udvikle sammen) konkrete værktøjer til at øge børnenes muligheder. At deltage i fælles aktiviteter (at gøre noget sammen). At blive respekteret (at se ressourcer frem for fejl og at se muligheder frem for blokeringer). At samarbejde med de professionelle på lige fod, men med forskellige opgaver. 9

Hvor kan man læse mere Psykoedukation af traumatiserede flygtningefamilier: Berliner, P. (2010). Rapport om familierettet psykoedukation for traumatiserede flygtninge. København: DPU. Paamiut Asasara: Berliner, P. (2010) Rapport om projekt Paamiut Asasara. København: DPU. SAFA: Berliner, P., Feldman, M. & Hejazi, F. (2009). Samhørighed og udfoldelse. I Bro, K., Løw, O. og Svanholt, J. (Red.). Psykologiske perspektiver på intervention. s. 247-279. København: Dansk Psykologisk Forlag. Børnejunglens forældreakademi: Toldam, H., Dyhr Caspersen, I., Christoph Klimpke, C. & Berliner, P. (2008). Forældreakademi og Børnejungle i bevægelse. Psykologisk forskning i livsverden og forandring. Psyke & Logos. 29(1), 261-283. 10