Notat. Århus Kommune. Overordnede retningslinier for godkendelse af og tilsyn med botilbud og opholdssteder. Til Kopi til. Den 12. marts 2007.

Relaterede dokumenter
Notat. Aarhus Kommune. Retningslinjer for godkendelse af og tilsyn med private. Til Kopi til. August 2012.

Kvalitetsstandard. Godkendelse. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen, Plejefamilier Opholdssteder Efterskoler

DET SOCIALRETLIGE TILSYN

Retningslinjer for tilsyn med godkendte private opholdssteder og private botilbud i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Holstebro Kommune. Retningslinier for tilsyn med godkendte private opholdssteder i

HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? Børne- og ungeområdet

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere.

Retningslinjer for behandling af ansøgninger om godkendelse af private opholdssteder i Skive Kommune

Notat. Århus Kommune. Til. Socialforvaltningen. oktober 2010

VERSION 2 JUNI Tilsyn. Det generelle tilsyn med døgninstitutioner og private opholdssteder for anbragte børn og unge med særlige behov.

UDDRAG AF LOVTEKST VEDR. PRIVATE OPHOLDSSTEDER Dato

Første fondsgodkendelse, skrivelse fra CivilRetsDirektoratet af 1. februar 2002, hvori fonden undtages for fondsloven.

Holstebro Kommune. Tilsyn med døgninstitution for Børn og Unge

Generel godkendelse Undersøgelse og vurdering

Standard for godkendelse.

Tilsynsrapport juni 2010

Godkendelseskriterier for private opholdssteder, botilbud og behandlingstilbud i Bornholms Regionskommune

Henriette Hansen Gershøjvej 14 A 4070 Kirke Hyllinge dato 2009

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder:

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen, 2012

KKUC Bofællesskaber Skt. Nikolaj vej 8, 3. sal 2000 Frederiksberg Att. Leder Hans Henrik Dybvad

1. LOVGRUNDLAG Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område:... 2

Lykkegard. Rapport over anmeldt tilsyn Tilsynsenheden

Godkendelsesskrivelse Hatten Hvam Aktivitetstilbud

Overenskomst om specialundervisning mellem Haderslev Kommune og bestyrelsen for den selvejende institution Helsehjemmet

Boligerne på Skovstien 8-12

TILLÆGS Referat. fra mødet den kl i Direktør Lars Sloths kontor

Årsberetning. Magtanvendelse

Socialtilsyn Hovedstaden vurderer, at ledelse og medarbejdere er kompetente i forhold til målgruppen.

Løven. Rapport over tilsyn Socialcentret

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Østergård. Anmeldt tilsyn den 27. januar Gennemført af

Boenheden Line Marie. Målgruppe Senhjerneskadede. Fysiske rammer

Åbent møde for Socialudvalgets møde den 23. juni 2011 kl. 08:00 i Aars 1, Himmerlandsgade 27, 9600 Aars

Botilbudet Landbo Ålborgvej Hadsund Att.: Leder Frants Laustsen

- Denne aftale lægger op til, at serviceniveauet for 2008 kan videreføres på samme niveau som i 2007.

CVR-nr Tilsynskoncept Ringsted Kommune 2013

PH Pleje. Tilsynsrapport Socialcentret

Retningslinier for behandling af ansøgninger om godkendelse som privat opholdssted.

Socialtilsyn Hovedstaden vurderer, at ledelse og medarbejdere er kompetente i forhold til målgruppen.

Drosthuset. Rapport over anmeldt tilsyn Tilsyn udført af Holbæk Kommune på vegne af Lejre Kommune.

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Botilbuddet Sønderhaven Søndergårds alle Måløv

Vejledning til tilsynsbesøg og tilsynsrapport

Retningslinier for behandling af ansøgninger om godkendelse som privat opholdssted eller privat botilbud gældende for Ikast-Brande Kommune

Regodkendelse af tilbuddet Hestehaven. Afgørelse

Ansøgningsskema: Godkendelse af nye sociale tilbud

Retningslinjer for godkendelse af private alkoholbehandlingstilbud

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2017 om tilsyn med plejefamilier og døgninstitutioner

Retningslinier. Godkendelses- og Tilsynsenheden

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse.

Løven Novus. Rapport over tilsyn Tilsynsenheden

Afgørelse om re-godkendelse som socialt tilbud

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud

Metode: - Socialpædagogisk metode - KRAP (Kognitiv Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik)

Frederiksberg Kommune. 17. april 2018 Sagsbeh.: NHP. J.nr.: K

BLIV GODKENDT SOM NYT SOCIALT TILBUD AF SOCIALTILSYNET

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen

Tilsynsrapport 2012 for. Det socialpædagogiske opholdssted Det blå Hus.

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Organisation, ledelse og personale det generelle tilsyn

HJØRRING KOMMUNE. Godkendelseskriterier vedrørende drift af private institutioner. Hjørring Kommune

Organisation for voksne udviklingshæmmede Parkvej Ballerup

Dato Journalnummer. Dato for Tilsynsbesøg Mødedeltagere. Fra tilbuddet deltog Leder Medarbejder Andre

Bofællesskabet Hvidovregade

Egedal Rusmiddelteam Stenløse Att.: Søren Hvid Karsten. Afgørelse om re-godkendelse af Tilbuddet Egedal Rusmiddelteam

Satelitten. Rapport over anmeldt tilsyn Socialcentret

#BREVFLET# Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens administrationsgrundlag for det driftsorienterede tilsyn med tilbud til borgere med særlige behov

Afgørelse om betinget godkendelse som socialt tilbud

Tilsyn på Region Syddanmarks sociale og socialpsykiatriske tilbud

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Guldborgsund Kommunes kvalitetsstandard

Tilsyn med private opholdssteder m.m. i Haderslev Kommune

Private leverandører af socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85

Redegørelse for det generelle driftsorienterede tilsyn. med. socialpædagogiske opholdssteder og døgninstitution i Frederikssund Kommune 2010/11

Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen. Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT Acadre 13/55071

Døgninstitutionsafdelingens vejledning i etablering og drift af kommunale og selvejende døgninstitutioner for børn og unge

Redegørelse for det generelle tilsyn med opholdssteder og døgninstitution 2011/2012

Tilsynsrapport 2013 for. Det socialpædagogiske opholdssted Det blå Hus.

Vedrørende høring af bekendtgørelse om magtanvendelse overfor børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet

Notat om social- og undervisningsfagligt tilsyn i Specialsektoren, Region Nordjylland i 2013

Tillægsdagsorden for Socialudvalgets møde den 22. september 2009 kl. 17:00 i Løgstør 214

Bekendtgørelse om socialtilsyn

Vejledning til brug for ansøgning om godkendelse af privat opholdssted for børn og unge, serviceloven 66, nr. 5, jf. 142 stk. 7 Frederikssund kommune

Bornholms Regionskommune, Stof- og Alkoholbehandling Helsevej 4, 1. th Rønne Att.: Hanne Ulrich og Trine Dorow

Notat. Århus Kommune. Rådmanden. Byrådet, Socialudvalget, Handicaprådet, Det Sociale Forbrugerrådet og Socialforvaltningens chefmøde.

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2019 om tilsyn med det sociale område

Det gode samarbejde. Samarbejdsmodel vedrørende tilsynet med de sociale tilbud i Region Nordjylland

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Notat om juridiske og økonomiske forhold, når kommuner har indgået driftsaftaler med private tilbud

Bilag 4: Kvalitetstilsynsskabelon Skabelon for kvalitetstilsyn børn og unge med særlige behov. Barnets CPR: Forældremyndighedsindehaver:

Socialtilsyn Hovedstadens tilsyn 2017

Hjørring Kommune. Solskovgaard ApS Nyvej Brovst. Den Sagsnr.: P

Årlig tilsynsredegørelse for private bo og behandlingstilbud, som er godkendt af Esbjerg Kommune

Orientering om Socialtilsynets afgørelse om skærpet tilsyn og påbud for botilbuddet Strandviben

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning

Målgruppe Fysisk og psykisk udviklingshæmmede Udviklingshæmmede Senhjerneskadede

Privatinstitutioner efter Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (Dagtilbudsloven)

Transkript:

Notat Emne Til Kopi til Overordnede retningslinier for godkendelse af og tilsyn med botilbud og opholdssteder Den 12. marts 2007. 1. Indledning Århus Kommune har den 1. januar 2007 fra Århus Amt fået overdraget opgaven med godkendelse af og tilsyn med socialpædagogiske opholdssteder, botilbud og kost/efterskoler. Opgaven er organisatorisk placeret i senheden, der er en stabsfunktion i s Sekretariat. For at sikre kvaliteten i Århus Kommunes indsats på området og for at sikre en ensartet sagsbehandling i sammenlignelige sager, fastlægges der overordnede retningslinier for tilsynsenhedens arbejde med socialpædagogiske opholdssteder, botilbud og kost/efterskoler. Retningslinierne tager udgangspunkt i den procedure og praksis for området, der har været praktiseret i Århus Amt. Opholdssteder, botilbuds og kost/efterskolers eksisterende godkendelse videreføres. Der skal således ikke udstedes nye godkendelser, med mindre der sker ændringer i godkendelsesgrundlaget. Der vil for kost/ efterskoler blive udarbejdet særskilte retningslinier for godkendelse og tilsyn. Retningslinierne for arbejdet er disponeret således: Indledning Lovgrundlag Beslutning og handlingskompetence Procedure for behandling af ansøgning om godkendelse Procedure for tilsyn med opholdssteder og botilbud Tilbudsportal Lukning af et opholdssted eller botilbud Århus Kommune Jægergården Værkmestergade 15 8100 Århus C Sagsnummer: Sagsbehandler: Niels Nyrup Telefon: 8940 2000 Telefon direkte: 87134194 Telefax: 8940 3080 2. Lovgrundlag Opholdssteder for børn og unge og botilbud for voksne skal være godkendt som generelt egnede af den stedlige kommunalbestyrelse i henhold til lov om social service 142, stk. 5 og 144 stk. 1. Døgntilbud, der er godkendt af anden offentlig myndighed efter reglerne herom (f.eks. kost- og efterskoler), skal være godkendt af den stedlige kommune efter den sociale lovgivning, for at stedet kan anvendes af de sociale myndigheder som anbringelsessted. Side 1 af 20

Området er reguleret med følgende vejledninger og bekendtgørelser: Lovbekendtgørelse nr. 58 om Social service af 18. januar 2007. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område nr. 56 af 18. januar 2007. Forvaltningsloven. Vejledning om særlig støtte til Børn og unge og deres familier af 5. december 2006. Socialministeriets Bekendtgørelse nr. 621 af 15. juni 2006 om godkendelse af, og tilsyn med private opholdssteder og botilbud. Socialministeriets vejledning af 5. december 2006, kap. 2, om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og privat botilbud. Vejledning om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og private botilbud fra KL. og Danske Regioner af november 2006. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 893 af 9. juli 2007 om magtanvendelser over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 789 af 6. juli 2006 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne, herunder pædagogiske principper overfor voksne. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 627 af 15. juni 2006 om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i visse tilbud efter lov om social service og i frivillige sociale organisationer. Det er det enkelte opholdssted og botilbuds forpligtigelse at meddeleændringer i godkendelsesgrundlaget. 3. Beslutningskompetence Århus Kommune har delegeret beslutningskompetencen for godkendelse, ændringer, afslag på ansøgninger og lukning af opholdssteder og botilbud til således: s ledelse har beslutningskompetencen for godkendelse og ændringer i godkendelser af opholdssteder og botilbud. s ledelse har beslutningskompetencen for afslag på ansøgninger om godkendelse samt lukning af opholdssteder. Ved beslutning om afslag på en ansøgning om godkendelse og lukning af et opholdssted vil Rådmanden for magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse blive inddraget i beslutningen. Side 2 af 20

En gang om året udarbejdes en redegørelse, herunder om udviklingen på området. Redegørelsen fremsendes til Byrådet til orientering. Efterfølgende forelægges redegørelsen for Socialudvalget til drøftelse. Århus Kommunes afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. lov om social service 142 stk. 6 for opholdssteder og 144 stk. 2 for botilbud. Århus Kommune ønsker at se opholdssteder og botilbud i sammenhæng med kommunens øvrige anbringelsestilbud. Kommunen ønsker endvidere bedst muligt at sikre, at der i tilbuddene er de faglige rammer, som er nødvendige for at sikre kvaliteten i tilbuddenes drift. Herudover ønsker Århus Kommune ved sit tilsyn at sikre, at de offentlige midler anvendes til formålet. 4. Procedure for behandling af ansøgning om godkendelse til at drive opholdssted/ botilbud. Godkendelsen er udtryk at opholdsstedet/ botilbuddet er fundet egnet som døgntilbud. Foruden pladsantal skal godkendelsen for tilbuddene nærmere angive aldersgrupper samt særlige karakteristika som tilbuddet er fundet egnet til at modtage. I forbindelse med godkendelsen skal opholdsstedet/botilbuddet vurderes som en helhed, hvilket indebærer en samlet vurdering af tilbuddets socialpædagogiske tilbud, herunder: lederen og dennes faglige forudsætninger og lederegenskaber, målgruppe, som opholdsstedet/ botilbuddet ønsker at modtage, antal medarbejdere og deres samlede kvalifikationer og personlige/faglige ressourcer, værdigrundlag, målsætning og den beskrevne pædagogiske metode, aktiviteter og indhold, stedets fysiske rammer, organisatoriske og økonomiske forhold, og takst sammenholdt med tilbuddets indhold Sagsforløb: Henvendelse fra ansøger, eventuelt telefonisk. Indledende orientering, hvor ansøgere telefonisk ydes en umiddelbar rådgivning om hvilket materiale på området, der er relevant for ansø- Side 3 af 20

gere at sætte sig ind i. I den forbindelse henvises til evt. hjemmeside, hvor materialet er tilgængeligt eller det fremsendes som almindelig post. Forsamtale med ansøger. Der holdes forsamtale med ansøger, inden en ansøgning modtages eller umiddelbart efter, at ansøgning (eller foreløbig ansøgning) er modtaget. Her redegøres bl.a. for proceduren ved behandling af en ansøgning. For at sikre at personer, der påtænker at etablere socialpædagogisk opholdssted får det bedst mulige grundlag for at udfærdige en ansøgning / projektbeskrivelse, tilbydes forsamtalen. Der lægges vægt på at give information om økonomisk risiko, konkurrenceforhold og problemstillinger ved vigende belægning mv. Endvidere henvises til erfaringsudveksling med godkendte private døgntilbud. Samtalens formål er: At give ansøgere en grundig gennemgang af gældende lovgivning. At præcisere hvilke betingelser, der er gældende for en godkendelse. At præcisere hvilke krav der stilles til ansøgere, medarbejdere m.v. At yde erhvervsrådgivning i relation til aktuelle konjekturer på området. At yde en grundig rådgivning og vejledning, idet personer, der overvejer at etablere et opholdssted/botilbud løber en betydelig økonomisk risiko. De økonomiske investeringer er store, og der kan være risiko for ikke at få pladserne besat, hvis tilbudet ikke modsvares af efterspørgslen. I forbindelse med forsamtalen foretages en grundig rådgivning og en umiddelbar vurdering af, om det påtænkte tilbud har kvalitet og om ledelse, medarbejdere har de fornødne personlige, faglige kvalifikationer og erfaring. Følgende områder drøftes og relevant materiale udleveres: Udfærdigelse af projektbeskrivelse og ansøgning, jf. notat til inspiration om forslag til indhold ved etablering af opholdssted. Fysiske rammer og myndighedskrav til fysiske rammer i socialpædagogiske opholdssteder i henhold til regler i anden lovgivning, jf. notat. Side 4 af 20

Målgruppe og normering, herunder struktur, medarbejdernes arbejdsplaner m.v. Det socialpædagogiske tilbud herunder pædagogisk målsætning og metode. Leder og medarbejder kvalifikationer, jf. notat. Undervisningstilbud / etablering af intern skole, jf. notat. Organisatoriske forhold, jf. notat. Udarbejdelse af budget, jf. forslag til budgetopstilling samt andet økonomisk materiale og notater. Skriftlig ansøgning For at det modtagne skriftlige materiale betragtes som en ansøgning, skal oplysninger og materiale i henhold til Bilag 1 være modtaget. Indtil det samlede materiale er modtaget, anses det for at være et foreløbigt udkast til ansøgning. Sagen kan undtagelsesvis behandles, selv om det samlede materiale (jf. bilag 1) ikke er til stede. Dette kan eksempelvis ske, hvis det ud fra forsamtalen eller af det fremsendte materiale er åbenlyst, at ansøger ikke besidder forudsætninger for at etablere tilbuddet, eller hvis det er klart, at det beskrevne projekt ikke lader sig realisere. I sådanne tilfælde vil det af hensyn til ansøger samt kommunens ressourceforbrug være uhensigtsmæssigt at kræve yderligere materiale. I sådanne situationer indkaldes ansøger til en uddybende samtale. Hvis konklusionen herefter fortsat er, at ansøger på det foreliggende grundlag ikke kan meddeles godkendelse fremsendes begrundet afslag. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Svar på, at ansøgning er modtaget. Når en ansøgning eller foreløbigt udkast til ansøgning er modtaget, skal ansøger have bekræftelse på modtagelse. Hvis Århus Kommune vurderer, at det kun kan betragtes som et foreløbigt udkast til ansøgning, skal ansøger have dette oplyst samt have oplyst, hvad der mangler, for at det kan betragtes som en ansøgning. Når alt nødvendigt materiale er modtaget, således at det samlet kan betragtes som en ansøgning, skal ansøger skriftligt have dette meddelt. Samtidig hermed anmodes ansøger om godkendelse af, at der indhentes forskellige attester (se nedenfor). Denne anmodning kan Side 5 af 20

eventuelt sendes til ansøger samtidig med, at det meddeles, hvilket materiale der mangler. Indhentning af attester Århus Kommune indhenter følgende attester på ansøger: - børneattest - straffeattest - skatteattest - helbredserklæring, som ansøger selv udfylder og underskriver. Hvis ansøger ikke skal være leder af opholdsstedet, skal disse attester også indhentes på den påtænkte leder. 1. vurdering Ved 1. vurdering tages stilling til, om der er grundlag for at gå videre med den nærmere undersøgelse, eller om der er forhold, som betyder, at vurderingen er, at der ikke vil kunne gives en godkendelse. Formålet med 1. vurdering er, at undersøgelsen af hensyn til ansøger og til kommunens ressourceforbrug ikke bliver mere dybtgående, end der er behov for. Svar på 1. vurdering Hvis Århus Kommune vurderer, at der er grundlag for at gå videre med undersøgelse meddeles dette skriftligt til ansøger. (Se nærmere undersøgelse) Hvis det vurderes, at der ikke vil kunne gives en godkendelse, skal de oplysninger m.v., der er grundlaget for vurderingen sendes til partshøring med anmodning om eventuelle bemærkninger, inden der træffes endelig afgørelse. Afgørelsen meddeles skriftligt og beslutningsgrundlaget skal fremgå af afgørelsen. Nærmere undersøgelse Når det ved 1. vurdering er vurderet, at der er grundlag for at gå videre i undersøgelse af, om der kan gives ansøger godkendelse til at drive opholdssted eller botilbud, skal den videre undersøgelse omfatte områderne, som er beskrevet i Bilag 2. Ansøgningen sættes i bero. Sagsbehandlingen af en ansøgning kan stilles i bero i en periode, f.eks. i følgende tilfælde: hvis Århus Kommune modtager nye oplysninger, som kræver, at ansøger reviderer projektbeskrivelsen, Side 6 af 20

hvis målgruppebeskrivelsen er uklar, og ansøger skal udarbejde ny målgruppebeskrivelse, hvis ansøger ikke får plangodkendelse til den påtænkte ejendom, og derfor skal finde andre fysiske rammer, hvis der er uafklarede forhold i øvrigt, som ansøger skal have afklaret før sagsbehandlingen kan fortsætte, eller hvis ansøger ønsker at få sagsbehandlingen stillet i bero. Det vurderes i hvert enkelt tilfælde, om det skal betragtes som en ny ansøgning, når sagsbehandlingen kan genoptages. Undersøgelsesrapport og udkast til godkendelse. Resultatet af den nærmere undersøgelse sammenskrives i en undersøgelsesrapport. Hvis konklusionen er, at ansøger kan meddeles godkendelse til at drive tilbuddet, udarbejdes udkast til, under hvilke betingelser en godkendelse kan gives. Hvis konklusionen er, at ansøger på det foreliggende grundlag ikke kan meddeles godkendelse til at drive tilbuddet, skal undersøgelsesrapporten indeholde begrundelser for, hvorfor godkendelse til at drive tilbuddet ikke vil kunne opnås. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Partshøring og anmodning om bemærkninger, jf. forvaltningsloven 19. Undersøgelsesrapport sendes til ansøger med anmodning om eventuelle bemærkninger. Hvis ansøger kan meddeles godkendelse til at drive opholdssted, sendes samtidig udkast til, under hvilke betingelser godkendelse kan gives, og ansøger anmodes om eventuelle bemærkninger hertil. Modtagelse af bemærkninger fra ansøger Evt. bemærkninger vurderes og endelig beslutning træffes. Godkendelsesskrivelse/afslag sendes 5. Retningslinier og procedure for tilsyn Århus Kommune, senheden, fører tilsyn med de i Århus Kommune beliggende socialpædagogiske opholdsteder, kost/efterskoler med sociale pladser samt botilbud, der er godkendt efter Lov om social service 142 stk. 5 og 144 stk. 1. Side 7 af 20

et tager udgangspunkt i Socialministeriets bekendtgørelse af 15. juni 2006 om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og botilbud, samt Socialministeriets vejledning af 1. juli 2005 om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og private botilbud. November 2006 blev udsendt ny vejledning fra KL og Danske Regioner. Denne vejledning er implementeret i Århus Kommunes retningslinier for tilsyn. Århus Kommunes tilsyn med de private opholdssteder og private botilbud er et generelt tilsyn. Det individuelle tilsyn med det enkelte anbragte barn/ung påhviler anbringende kommune. For at kunne føre et tilfredsstillende tilsyn, skal kommunen have et godt kendskab til det enkelte opholdssted. Opholdsstedet og botilbuddet har i henhold til 4 i bekendtgørelsen oplysningspligt. Opholdsstedet/botilbuddet skal meddele senheden, Århus Kommune, hvis der sker ændringer i godkendelsesgrundlaget. Ændringer kan ikke sættes i værk, før senheden har haft mulighed for at vurdere, om betingelserne for godkendelsen fortsat er opfyldt, med mindre det vil være uforsvarligt ikke at iværksætte foranstaltningen med det samme. Århus Kommune, senheden lægger vægt på dialog, faglig udvikling og inspiration. et medfører, at Århus Kommune har en forpligtelse til at have en løbende indsigt i tilbuddets samlede drift. Dette indebærer blandt andet tilsyn med følgende forhold: Opholdsstedet/botilbuddets tilrettelæggelse og udførelse af det pædagogiske arbejde, herunder magtanvendelser Antallet af indskrevne. Hvilken målgruppe modtages på opholdsstedet/botilbuddet De ledelsesmæssige forhold Medarbejderressourcer De organisatoriske forhold De økonomiske forhold De fysiske rammer Evt. nye udviklingstiltag Evt. særlige problemstillinger Formål. Formålet med tilsynet er at påse, at opholdsstedet/botilbuddet til enhver tid lever op til den givne godkendelse. et skal sikre: Side 8 af 20

at opholdsstedet/botilbuddet arbejder med udgangspunkt i den beskrevne pædagogiske målsætning og metode, at det pædagogiske tilbud til enhver tid er til gavn for de indskrevne, og hvis dette ikke er tilfældet at sikre at der gribes ind hurtigst muligt, at der forebygges ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer, og at de offentlige midler anvendes til formålet et baseres på tre overordnede principper: Kontrolaspekt: Skal sikre, at gældende lovgivning overholdes, og at opholdsstedet/botilbuddet virker i overensstemmelse med de vilkår, godkendelsen er givet under. Kvalitetssikringsaspekt: Fokus på fastholdelse og udvikling af gode standarder i tilbuddets ydelser og opgaveløsninger. Udviklingsaspekt: Fokus på, at tilbuddets rammer og ydelser løbende udvikles i overensstemmelse med de indskrevnes behov, herunder metodeudvikling, personaleudvikling og organisationsudvikling. Indholdet i det pædagogiske/socialfaglige tilsyn. Århus Kommune, senheden, fører et dialogbaseret tilsyn med henblik på: - at få indsigt i kvaliteten i det pædagogiske arbejde; f.eks. ved at gennemgå handleplan, behandlingsplan og den pædagogiske indsats i forhold til en eller flere af de indskrevne med henblik på at se, hvilken udvikling der er sket, og hvordan der arbejdes med de forskellige problemstillinger og hvilke mål, der er sat for den enkelte, - at vurdere om de indskrevne falder indenfor målgruppen, - at vurdere om personalegruppen samlet har de faglige og personlige forudsætninger, der skal til for at det pædagogiske arbejde er i overensstemmelse med godkendt målgruppe og metode, - at få indsigt i lederens ledelsesstil og evne til at samarbejde, organisere, inspirere og sikre stabiliteten, - at vurdere om tilbuddet gør, som de siger, de gør, herunder evt. komme med forslag og ideer til ændringer, - at få indtryk af stemningen i personalegruppen herunder at opfange konflikter, og evt. i samspil med tilbuddets ledelse at komme med eller henvise til løsningsforslag, Side 9 af 20

- at behandle og vurdere eventuelle magtanvendelser og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, - at behandle og vurdere eventuelle nye udviklingstiltag, og - at behandle ansøgninger om særlige foranstaltninger, der ligger ud over godkendelsen f.eks. overbelægning mv. Udøvelse af tilsyn: Der aflægges kontinuerlige tilsynsbesøg efter en konkret vurdering. Ved nystartede tilbud eller ved særlige problemstillinger i tilbuddet kan der være behov for hyppige besøg. Besøgene tilrettelægges individuelt for hvert tilbud. Det skal tilstræbes at besøgene er med vekslende indhold, således at konsulenten får lejlighed til: - at møde hele personalegruppen, evt. ved deltagelse i personalemøde - at møde beboergruppen evt. deltage i en aktivitet evt. fælles måltid - at møde leder og evt. stedfortræder Referat af tilsynsbesøget, med vurdering/indtryk, samt eventuelle spørgsmål til drøftelse, fremsendes til tilbuddet. Tilbuddet orienterer løbende senheden, Århus Kommune om ændringer og eventuelle problemstillinger. Såfremt der indkommer klager over tilbuddet, fremsender senheden disse til udtalelse. Hvorefter sagen vurderes og behandles. smyndigheden har til enhver tid adgang til tilbuddet. Der kan aflægges uanmeldte tilsynsbesøg. I udøvelsen af funktionen som tilsynsmyndighed har senheden, Århus Kommune fri adgang til at tale med personalet. Visitation - målgruppe: Tilbuddet har ansvaret for at der visiteres inden for den godkendte målgruppe. Det vil sige, at de indskrevnes behov skal kunne tilgodeses inden for tilbuddets godkendte normering og takst. Hvis tilbuddet er i tvivl om en konkret person falder inden for målgruppen, drøftes dette med tilsynskonsulenten. Århus Kommune, senheden, skal jf. nævnte vejledning punkt 53, påse, at der ikke modtages flere personer end opholdsstedet eller botilbuddet er godkendt til. senheden skal endvidere påse, at de personer, som optages, falder inden for den målgruppe, som opholdsstedet og botilbuddet er godkendt til. senheden skal ikke vurdere, om konkrete anbringelser er i overensstemmelse med en generel Side 10 af 20

godkendelse, medmindre der sker ophold, der klart falder uden for den målgruppe, tilbuddet er godkendt til at modtage. For at kunne påse at der visiteres indenfor målgruppen skal ledelsen efter visitationen fremsende relevante akter/oplysninger til senheden. Visitationerne vil desuden blive drøftet ved kommende tilsynsbesøg. Såfremt der i ganske særlige tilfælde er behov for særforanstaltninger i forhold til konkrete indskrevne, skal disse godkendes særskilt. Hvis der i tilsynet viser sig forhold, der ikke lever op til godkendelsens forudsætninger, skal tilsynet påtale de utilfredsstillende forhold overfor ledelsen/bestyrelsen og påse, at forholdene bringes i orden. Opholdsstedet/botilbuddet er forpligtet til at orientere senheden om alle ind- og udskrivninger. Personaleforhold Tilbuddets ledelse har kompetencen og ansvaret for ansættelse og afskedigelse af personale i henhold til ovennævnte bekendtgørelses 13 og vejledningens punkt 45. Århus Kommune, senheden, skal godkende den samlede medarbejdergruppes personlige og faglige kvalifikationer. For at kunne foretage denne vurdering skal senheden have fremsendt oplysninger om medarbejderens uddannelsesmæssige og personlige forudsætninger (CV). Der vil ikke blive gennemført samtaler med den enkelte medarbejder, med mindre der er tale om en utraditionel uddannelses- eller beskæftigelsesmæssig baggrund, eller hvis den pågældende eller tilbuddet skal løse særlige opgaver, der giver anledning til tvivl om, hvorvidt medarbejdergruppen samlet set har de kvalifikationer, der forudsættes. Ledelsen af tilbud for børn og unge skal være opmærksomme på lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., Kravet om indhentelse af børneattest er fastlagt i Bekendtgørelse 627 af 15. juni 2006 om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i visse tilbud efter lov om social service og i frivillige sociale organisationer. Forpligtigelsen er underlagt straffeansvar. Side 11 af 20

Med hensyn til indhentelse af straffeattest for ansatte er udgangspunktet, at den påtænkte medarbejder selv skal fremkomme med en straffeattest til opholdsstedet/ botilbuddets ledelse. Attesten indhentes ved henvendelse til politiet. Århus Kommune, senheden, kan i særlige tilfælde, med samtykke, indhente den udvidede straffeattest. Tilbuddet har skærpet underretningspligt for børn og unge i henhold til 153 i lov om social service. Ansvaret for at informere nyansatte om reglerne vedrørende tavshedspligt, underretningspligt, magtanvendelse og indgriben i selvbestemmelsesretten påhviler tilbuddets leder. Fysiske rammer Århus Kommune, senheden, skal efter 10 i nævnte bekendtgørelse og punkt 36 i nævnte vejledning godkende tilbuddets fysiske rammer som egnet til formålet. Ved godkendelsen skal det blandt andet vurderes, om bygningerne lever op til et passende niveau af fysisk tilgængelighed, om de trafikale forhold gør beliggenheden egnet til formålet, og om bygningerne giver beboerne mulighed for aktiviteter og et privatliv. Der kan især lægges vægt på køkken, toilet- og badeforhold. Som udgangspunkt bør der kunne tilbydes enkeltværelse. Det er ledelsen af tilbuddet, der har ansvar for at indhente de fornødne godkendelser, tilladelser o.l. fra andre myndigheder, og sikre at anden lovgivning løbende overholdes. skonsulenten fører tilsyn i henhold til ovenstående og skal påse, at de fysiske rammer i tilbuddet har en sådan standard, at det er et godt miljø for børn, unge og voksne at være i. Magtanvendelse Reglerne vedrørende magtanvendelse fremgår dels servicelovens 123 og 124 samt dels af Socialministeriets bekendtgørelse af 9. juli 2007 og dels Socialministeriets bekendtgørelse af 6. juli 2006. Alle tilfælde af magtanvendelse m.v. skal i henhold til ovennævnte bekendtgørelse og Århus Kommunes vejledning om magtanvendelse over for børn og unge indberettes til Århus Kommune, senheden. Indberetning skal ske på de af Århus Kommune udarbejdede blanketter. Blanketterne kan hentes elektronisk på Århus Kommunes hjemmeside. Blanketter skal udfyldes elektronisk eller maskinskrevet. Blanketterne skal udfyldes, således at hændelsesforløbet fremgår ty- Side 12 af 20

deligt. Blanketterne skal underskrives af tilbuddets leder, da lederen er ansvarlig for pædagogik og metode i tilbuddet. Magtanvendelse er et fast punkt til drøftelse i forbindelse med tilsynsbesøg. Århus Kommune, senheden, yder råd og vejledning i forhold til reglerne, og tilbuddet kan i tvivlstilfælde og ved usikkerhed kontakte Århus Kommune, senheden. Økonomisk tilsyn: Århus Kommune, senheden, skal ved tilsynet sikre: - at de offentlige midler anvendes til formålet, - at der er gennemskuelighed i de økonomiske forhold i tilbuddet, - at taksten svarer til den ydelse, tilbuddet tilbyder, - at den samlede drift foregår økonomisk forsvarligt og - at der ikke sker privat formueakkumulering for offentlige midler. I forbindelse med tilsynsbesøg skal tilsynskonsulenten være opmærksom på eventuelle problemstillinger i forhold til økonomien. I så fald inddrages koordinator og/ eller økonomisk medarbejder. Overbelægning og særforanstaltninger, der ønskes etableret i et godkendt tilbud, skal godkendes af senheden, Århus Kommune både i forhold til pædagogisk indhold og økonomi. Der må ikke opkræves betaling udover den fastlagte opholdsbetaling uden forudgående godkendelse fra senheden. Hvis der i opsigelsesperioden sker nyindskrivning må der ikke opkræves dobbelt betaling. Vedrørende budget og regnskab - Tidsplan: senheden fremsender hvert år ultimo august måned budgetbrev, med vejledning til udarbejdelsen af budgettet til opholdsstedet/botilbuddet Opholdsstedet/botilbuddet fremsender budget til senheden senest 1.oktober. senheden godkender budget og fastlægger takst for opholdssteder og en gennemsnitlig pladspris for botilbud der fremsendes til opholdsstedet/botilbuddet inden 1. december. senheden fremsender regnskabsbrev til opholdsstedet/botilbuddet, med vejledning til udarbejdelse af regnskabet ultimo marts måned. Opholdsstedet/botilbuddet fremsender regnskab til senheden inden 1. maj. Side 13 af 20

senheden fremsender svar på regnskabet til opholdsstedet/ botilbuddet inden 1. september. Skærpet tilsyn Såfremt der er forhold i opholdsstedet/ botilbuddet, der giver anledning til bekymring, kan der iværksættes et skærpet tilsyn. Skærpet tilsyn kan iværksættes på baggrund af såvel økonomiske som pædagogiske forhold. Skærpet tilsyn er et indgribende tiltag, og det er en afgørelse, der skal meddeles skriftligt jf. forvaltningslovens regler. Ud fra en konkret vurdering fastlægges en plan for omfang og indhold af det skærpede tilsyn, der med udgangspunkt i problemernes karakter giver senheden, Århus Kommune mulighed for indgående indsigt i opholdsstedet/botilbuddets vanskeligheder. Der kan f.eks. iværksættes følgende tiltag: Hyppigere tilsynsbesøg, uanmeldte tilsynsbesøg, samtale med børn og unge og personale, gennemgang af døgnrapporter, indhentelse af udtalelser fra de anbringende kommuner, saldobalancer mv. Notatpligt: Århus Kommune, senheden har i henhold til Lov om offentlighed i forvaltningen 6 notatpligt. I forbindelse med tilsynsbesøg udarbejdes skriftlig tilsynsrapport, der afsluttes med punktet indtryk/ vurdering af opholdsstedet, ligesom der udarbejdes skriftlige notater af møder, henvendelser mv. Opholdssteder/ botilbud er omfattet af regler om aktindsigt i henhold til dels Forvaltningsloven og dels Lov om offentlighed i forvaltningen. 5. Tilbudsportal. Alle godkendte opholdssteder, kost/efterskoler med sociale pladser og botilbud skal være opført i tilbudsportalen, jf. bekendtgørelse nr. 681 af 20. juni 2007, og skal indberette oplysninger om deres tilbud til Styrelsen for specialbistand og social service. De indberettede oplysninger sendes til senheden, Århus kommune, der skal godkende oplysningerne, før de kan optages i tilbudsportalen 6. Ophør/Lukning af et opholdssted/botilbud. Uanset om et opholdssted/botilbud ophører efter ledelse/bestyrelses eget valg, eller godkendelsen tilbagekaldes, skal det sikres, at der sker en fornuftig planlægning for de indskrevne, således at processen bliver så skånsom som mulig. Side 14 af 20

Det er tilbuddet/anbringende kommuners ansvar, at sikre denne proces. Århus Kommune skal som tilsynsmyndighed, påse at procedurerne ved lukning følges. Århus Kommune skal når driften er ophørt have tilsendt afsluttende regnskab. Århus Kommune påser, at et evt. overskud tilbagebetales, eller bruges til et formål jf. vedtægter og godkendelsesskrivelse. Hvis opholdsstedet/botilbuddet er organiseret som fond, skal senheden, Århus Kommune, tage kontakt til Civilstyrelsen, og meddele, at fonden skal opløses. (Der henvises til udarbejdet materiale om afvikling af opholdssted) Dagsorden for et tilsynsbesøg kan være: 1. Gennemgang af referat fra sidste tilsyn/møde. 2. Orientering om forløbet på opholdsstedet/botilbuddet siden sidste tilsyn/møde. 3. Aktuel status over de indskrevne børn/unge. (hvordan arbejdes der generelt med børnenes ressourcer og problemstillinger). 4. Aktuel status over nuværende medarbejdere (er der særlige ressourcer, kompetencer, manglende kompetencer). 5. Det pædagogiske arbejde. 6. Magtanvendelser m.v. 7. Drøftelse af opholdsstedets eller botilbuddets aktiviteter. 8. Drøftelse af den faglige udvikling på stedet herunder supervision. 9. Planer og tanker om fremtiden. 10. Gennemgang af fysiske rammer 11. Økonomi 12. Evt. Århus Kommune den 1. december 2007. senheden, Niels Nyrup. Side 15 af 20

Bilag 1 Overordnede retningslinier for godkendelse af et opholdssted/ botilbud. Skriftlig ansøgning. For at en ansøgning anses for modtaget skal den indeholde følgende oplysninger og materiale. Samlet projektbeskrivelse indeholdende: Beskrivelse af målgruppe, herunder begrundelse for den valgte målgruppe Beskrivelse af tilbud på stedet (skole, værksteder, nærmiljø m.v.) Specifikation af personalesammensætning, herunder antallet af stillinger og stillingskategorier Pædagogisk linie, evt. behandlingsmuligheder Budget, specificeret og inddelt i grupperinger i henhold til Socialministeriets og KL.s vejledning Oplysning om, hvordan opholdsstedet/ botilbuddet skal organiseres Oplysning om ledelsesforhold Udkast til vedtægter (med mindre opholdsstedet skal drives som enkeltmands/privat virksomhed) Liste over bestyrelsesmedlemmer med navn og adresse (med mindre opholdsstedet/botilbuddet skal drives som privat virksomhed) Fysiske rammer, herunder - Udkast til lejekontrakt, hvis der skal indgås et lejemål - Kopi af seneste offentlige ejendomsvurdering - Kopi af B.B.R.- ejermeddelelse - Dokumentation for finansiering/belåning af ejendommen, hvis renteudgifter ønskes medtaget i takstberegningsgrundlaget - Dokumentation for ejendomsskat - Dokumentation for andre udgifter, som kendes vedrørende ejendommen - Dokumentation for, at der er indgivet ansøgning om godkendelse efter planloven - Godkendelse fra stedlige kommunes brandmyndighed - Byggetilladelse, hvis der skal foretages ombygninger eller bygges nyt - Godkendelse fra Jordbrugskommissionen, hvis dette er påkrævet - Vurdering fra Arbejdstilsynet, hvis der skal være værkstedsfaciliteter - Udkast til andre lejeaftaler m.v., hvis leje mv. ønskes medtaget i takstberegningsgrundlaget. Der er herudover særlige krav for skibsprojekter. Der henvises til Socialministeriets vejledning om servicelovens regler om særlig støtte til børn og unge. Side 16 af 20

Bilag 2 Nærmere undersøgelse Den nærmere undersøgelse skal bestå af: Socialfaglig del: Samtale med kommende leder og vurdering af kvalifikationer: Værdigrundlag og menneskesyn Uddannelse Personlige kvalifikationer Erfaring med målgruppen og anbragte børn/unge Ledelseserfaring. Samtale med medarbejdergruppe individuelt eller samlet med henblik på vurdering af de samlede personlige og faglige kvalifikationer i forhold til påtænkt målgruppe og pædagogisk metode. Der kan eventuelt også afholdes en fælles samtale med påtænkte medarbejdere. Hvis ansøger ikke skal være leder, skal der ligeledes afholdes en samtale med den påtænkte leder. Såfremt der ikke endnu er en medarbejdergruppe, skal der foretages vurdering/ligge beskrivelse fra ansøger på, hvilke kommende medarbejderes faglige og personlige profil. Der kan eventuelt med samtykke indhentes udtalelser fra leders/medarbejders tidligere ansættelsessted eller tidligere samarbejdspartner. Projektbeskrivelsen drøftes med ansøger og eventuelt påtænkte medarbejdere. Det skal vurderes, om projektet lader sig realiserer, om ansøger har forudsætningerne for at omsætte beskrivelserne til praksis, om det er sandsynligt at ansøger kan etabler og drive et opholdssted med en kvalitet, der svarer til den beskrevne og om der er en sammenhæng mellem den foreslået takst og tilbuddets indhold. Der lægges særlig vægt på drøftelse og vurdering i forhold til følgende punkter: Værdigrundlag (ideologisk grundlag) ledelsesform og medarbejderindflydelse målgruppe afgrænsning faglige forudsætninger kendskab til lovgivning på området pædagogiske metode og omsætning til praksis behandlingsplaner og evaluering. dagplan og vagtplaner Side 17 af 20

undervisning og skoletilbud aktivitets /fritidstilbud magtanvendelser/indgriben i selvbestemmelsesretten lokale netværk, forhold til naboer mv. forældre- pårørendesamarbejde samarbejde med anbringende kommune samarbejde med andre relevante parter visitationsprocedure udslusning og efterværn supervision og faglig udvikling økonomisk del Vurdering af budget Beregning af takst - belægningsforudsætninger Regler for anvendelse af eventuelt overskud Regler om beslutningskompetence, hæftelse, regnskab, revision og budget Regler for formueopsamling Godkendelse af eventuelle lejekontrakter Godkendelse af eventuelle andre aftaler Godkendelse af fordeling af eventuelle fælles udgifter mellem privat og opholdssted/botilbud Vurdere udgifternes rimelighed i forhold til tilbud organisatorisk del Tilse, at ansøger har afklaret organisationsforholdene Tilse, at den juridiske person er registreret hos rette myndighed (hvis opholdsstedet/botilbuddet ikke skal drives som privat virksomhed) Ejerforhold Eventuelt sammenfald af interesser mellem udlejer og lejer Hæftelsesforhold Godkende vedtægter Ledelsesmæssige forhold fysiske rammer Vurdere egnethed Vurdere størrelsesforhold set i relation til tilbud, antal pladser og aktivitet Vurdere nærmiljøets tilbud Tilse, at myndighedskrav til de fysiske rammer er opfyldt, herunder: Godkendelse i henhold til planloven Godkendelse fra brandmyndigheder Eventuel godkendelse fra Jordbrugskommissionen Side 18 af 20

Eventuel byggetilladelse Eventuel ibrugtagningstilladelse Eventuel vurdering fra Arbejdstilsynet, hvis der er værkstedsfaciliteter Der er særlige forhold og krav gældende for skibsprojekter. Der henvises til Socialministeriets vejledning om servicelovens regler om særlig støtte til børn og unge. Side 19 af 20

Bilag 3 Oversigt over tilbud. Der er aktuelt 8 opholdssteder, 4 botilbud og 1 efterskole i Århus Kommune, samt 2 opholdssteder på Samsø, hvor Århus Kommune har indgået aftale med Samsø Kommune om at løse opgaven. Det drejer sig om følgende opholdssteder: Opholdsstedet Bakkegården, Gl. Viborgvej 73, 8471 Sabro 14 pladser Opholdsstedet Spor 3, Gl. Viborgvej 66, 8471 Sabro 11 pladser Opholdsstedet Oasen, Gl. Viborgvej 132, 8471 Sabro 9 pladser Opholdsstedet Vand og By, Marselisborg Havnevej 58, 8000 Århus C. 5 pladser Opholdsstedet Hestehavevej, Hestehavevej 10 A, 8270 Højbjerg 8 pladser Opholdsstedet Udsigten, Silkeborgvej 502, 8220 Brabrand 4 pladser Opholdsstedet Tjørnegade, Tjørnegade 6, 8200 Århus N. 5 pladser Opholdsstedet Lenskjoldhus, Bærmosevej 25, 8380 Trige 4 pladser Der er tale om følgende private botilbud: Botilbuddet Vand og By Ungdom, Marselisborg Havnevej 58, 8000 Århus C. 5 pladser Botilbuddet Vangsbovej, Vangsbovej 15, 8361 Hasselager 6 pladser Botilbuddet Gl. Kongevej, Gl. Kongevej 13-15, 8260 Viby J. 6 pladser Botilbuddet Værket, I.P. Jacobsensvej 17, 8230 Åbyhøj 4 pladser Der er tale om følgende efterskole: Sansestormerne, Tretommervej 33, 8240 Risskov 16 pladser På Samsø er der tale om følgende opholdssteder: Opholdsstedet Vestermarken, Vestermarksvej 57, Kolby Kaas, 8305 Samsø 7 pladser Opholdsstedet Bryggergården, Østerbyvej 30, Østerby, 8305 Samsø 10 pladser Side 20 af 20