Redegørelse for det generelle driftsorienterede tilsyn. med. socialpædagogiske opholdssteder og døgninstitution i Frederikssund Kommune 2010/11

Transkript

1 Redegørelse for det generelle driftsorienterede tilsyn med socialpædagogiske opholdssteder og døgninstitution i Frederikssund Kommune 2010/11 1

2 Redegørelse for det generelle driftsorienterede tilsyn med socialpædagogiske opholdssteder og døgninstitution i Frederikssund Kommune 1. Lovgrundlag 2. Indledning 3. Indhold i tilsynet metoder - procedure 4. Konklusion 5. Generelle vurderinger og dilemmaer 1. Lovgrundlag Lov om social service 148 a, stk. 1 Den stedlige kommunalbestyrelse fører det generelle driftsorienterede tilsyn med tilbuddets personale, bygninger og økonomi. Lov om retssikkerhed Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne løses på. Kernen i tilsynsforpligtelsen er, at kommunen har pligt til løbende at sikre sig, at betingelserne for godkendelse stadig er opfyldt, herunder føre tilsyn med det pædagogiske indhold. Der skal alene føres tilsyn med, at det enkelte anbringelsessted fortsat er generelt egnet Vejledning nr. 3 til Serviceloven & Bek. nr om Tilbudsportalen samt om godkendelse og tilsyn med visse private tilbud. 2. Indledning Standard for det generelle tilsyn med døgninstitution og private opholdssteder for anbragte børn og unge med særlige behov Det generelle tilsyn varetages under iagttagelse af Frederikssund kommunes standarder, godkendt af Opvækst og Uddannelsesudvalget november 2008, ajourført i forhold til Barnets Reform af juni Standarderne beskriver mål, indhold og udmøntning af dette tilsyn. Det er vigtigt at være opmærksom på, at et tilsyn alene giver et øjebliksbillede af situationen af det pågældende tilbud på det givne tidspunkt. Tilsynet baseres på tre overordnede aspekter: Kontrolaspektet, der skal sikre, at gældende lovgivning overholdes, og at anbringelsesstedet virker i overensstemmelse med gældende aftaler. 2

3 Kvalitetsaspektet hvor fokus er på fastholdelse og udvikling af gode standarder i anbringelsesstedets ydelser og opgaveløsninger samt at fastholde basiskvalitet. Udviklingsaspektet, der har fokus på, at anbringelsesstedets rammer og ydelser løbende udvikles i overensstemmelse med børnenes/de unges behov, herunder metodeudvikling, personaleudvikling og organisationsudvikling. Tilsynets indhold Der føres generelt driftsmæssigt tilsyn med døgninstitutionen Danners Børn samt med 5 private opholdssteder beliggende i Frederikssund Kommune. Danners Børn har driftsaftale med Frederikssund Kommune, mens opholdsstederne er organiseret som selvejende institutioner med kommunal godkendelse. Antal tilsyn Der har i perioden siden sidste redegørelse været foretaget anmeldt/uanmeldt tilsynsbesøg på alle opholdssteder og Danners Børn. Det forventes at alle opholdssteder inden årets udgang har modtaget det lovpligtige uanmeldte tilsyn. 3. Indhold i tilsynet metoder procedure De anmeldte tilsyn er tilrettelagt som dialogbaserede møder med udgangspunkt i de driftsmæssige forhold og det pædagogiske arbejde og på baggrund af standarderne, der refererer til bekendtgørelse og vejledning. Tilsynet er gennemført under anvendelsen af en standard-manual, udarbejdet på baggrund af kommunens standard for det generelle tilsyn. Tilsynene har været varslet 5 uger før ved brev indeholdende dagsorden med fokuspunkter og deltagere samt indkaldelse af relevant skriftligt materiale. Forinden er datoerne aftalt pr. telefon med opholdsstedets/institutionens leder. For at kunne indgå forberedt og velorienteret i samtalerne med opholdsstederne/institutionen har myndigheden forinden besøget gennemgået det rekvirerede materiale tillige med materiale, der allerede foreligger i forvaltningen såvel som Tilbudsportalen, tilbuddets godkendelse samt hjemmeside. Der er ved besøgene foretaget en besigtigelse af de fysiske rammer, hvorunder de anbragte børn/unge bor. Ved besigtigelsen er særligt iagttaget lokalernes vedligeholdelsesmæssige stand, samt hvilke faciliteter, der stilles til rådighed for børnene/de unge. Der er gennemført samtaler med leder/ledelse og personale hver for sig. Der har været samtaler med så mange børn og unge, der har været til stede og som har ønsket at tale med tilsynet. Tilsynet har i forbindelse med børnesamtalerne været opmærksom på ikke at påvirke hverken dagligdag eller behandlingsarbejde. Tilsynene har haft et omfang af 1-2 dage. Den efterfølgende rapportskrivning har været omfattet af samme prioritering med hensyn til grundighed ud fra det perspektiv, at rapporterne skal afspejle tilsynsbesøgenes omfang. Efterfølgende sendes rapporterne til opholdsstederne til kommentering for faktuelle fejl og senere i høring hos de deltagende. Endeligt afholdes der opfølgningsmøder, hvor rapporten, vurderinger og anbefalinger samt høringssvarene drøftes. 3

4 Standardens mulighed for at etablere et udvidet tilsyn har været overvejet taget i anvendelse for et enkelt steds vedkommende. Fokus ved tilsynene har været standardernes fokuspunkter. Det driftsmæssige tilsyn har fokus på De fysiske rammer Økonomien er der fokus på sideløbende, idet der er regler for indsendelse af budget og regnskaber i løbet af året, hvor disse behandles. Styring og ledelse er et fokuspunkt især med henblik på ledelsesværdier, organisering og uddelegering af ansvar Personaleforhold har haft fokus på medarbejdernes personlige og faglige kvalifikationer i sammenhæng med det enkelte anbringelsessteds godkendte målgruppe. Endvidere har fokus været på medarbejderudskiftning, sygdom m.v. Arbejdsmiljø, der oftest er drøftet med personalet, har haft fokus på kommunikation og samarbejde med ledelsen, medindflydelse, sikkerhedsarbejdet, personalepolitikker, og medarbejdertilfredshed. Hygiejne, sundhed, motion m. m. herunder hvilke standarder, opholdsstedet/institutionen har på dette område. Anbringelsesstedernes eksterne samarbejde. Det har været undersøgt i hvilket omfang og med hvem, der samarbejdes samt ikke mindst, hvorledes dette samarbejde fungerer. Det pædagogiske tilsyn har været højt prioriteret og har haft fokus på Pædagogiske principper og metoder, som anbringelsesstedet lægger til grund for behandlingsarbejdet. Pædagogikkens omsættelighed. I hvilket omfang principper og metoder har kunnet omsættes til daglig praksis. Visitation og indskrivning med fokus på sammenhæng mellem den godkendte målgruppe og børnenes/de unges behov og vanskeligheder samt visitationsprocedurer og praksis. Udskrivning og udslusning herunder planlagte og ikke planlagte udskrivninger, samt i hvilket omfang, børnene/de unge kan fastholdes til behandlingen er fuldført/færdiggjort. Behandlingsplaner/pædagogiske planer. Hvorledes der planlægges og evalueres på behandlingsindsatsen, samt i hvilken grad behandlingsmålene opfyldes. Faglig udvikling på stedet generelt og i forhold til den enkelte medarbejder. Den brugeroplevede kvalitet har fokus på hvordan børnene/de unge oplever at bo på stedet og hvordan de inddrages i beslutninger, der vedrører dem og deres hverdag. Desuden har tilsynet fokus på, om børnenes udsagn giver anledning til bekymring på særlige områder. Samarbejdet med forældre har fokus på i hvilket omfang forældrene inddrages herunder på hvorledes, der samarbejdes med forældrene, samt hvordan samvær/kontakt organiseres. Udviklingsaktiviteter og medarbejderudvikling har fokus på, hvordan opholdsstedet arbejder med at sikre kvalitet af den pædagogiske behandlingsindsats. Magtanvendelser drøftes ved tilsynsbesøgene uanset i hvilket omfang, der har været anvendt magt. 4

5 De uanmeldte tilsyn er tilrettelagt med særligt fokus på den pædagogiske behandlingsindsats og dokumentation af denne. Tilsynsbesøgene er tilrettelagt i overensstemmelse med kommunens standarder og har som det anmeldte tre faser: forberedelse, gennemførelse og tilbagemelding/afrapportering. Hvert enkelt tilsyn forberedes i forhold til tidligere tilsynsrapporter, med hensyntagen til oplysninger, vurderinger og anbefalinger. Da anbringelsesstederne ikke er forberedte på tilsynsbesøget, lægger tilsynskonsulenterne vægt på at melde deres ankomst til ledelsen, ligesom de ved besøgets afslutning bestræber sig at give en kort orientering om besøgets forløb. Tilsynet forelægges relevante dokumenter i forhold til det pædagogiske arbejde. Tilsynet har bevæget sig rundt i opholdsstederne og har talt med medarbejdere, der var på arbejde på det valgte tidspunkt. Tilsynet har gennemført samtaler med børnene/unge, hvor det har skønnedes relevant for det valgte fokus ved det konkrete tilsyn. De uanmeldte tilsyn har varet ca. 3 timer. Den efterfølgende afrapportering har afspejlet varigheden af besøget samt det komprimerede fokus. 4. Konklusion Tilsynsmyndigheden har med en enkelt undtagelse ved tilsynsbesøgene mødt positive reaktioner fra såvel ledere som medarbejdere og børn/unge. Besøgene er for størstedelen foregået i en imødekommende dialog og der har på tværs af de forskellige tilbud været en generel forståelse af tilsyn som en udviklingsmulighed. Også ved de uanmeldte tilsyn er myndigheden blevet taget velvilligt imod og har fået forelagt al ønsket dokumentation, såfremt denne fandtes. I det pædagogiske tilsyn er der lagt vægt på, i hvilket omfang personalets personlige og faglige kvalifikationer matcher målgruppen og behandlingstilbuddet. Det har som tidligere vist sig vanskeligt at opnå denne indsigt. Dels fordi disse områder er bløde værdier, som især opholdsstederne kan have vanskeligt ved at dokumentere, dels fordi opholdsstederne, med deres ret til selv at ansætte/afskedige personale og til at visitere børn, ikke alle er lige omhyggelige med eller interesserede i at oplyse tilsynsmyndigheden om relevante forhold. Det er dog tilsynets vurdering, at såvel opholdsstederne som Danners Børn generelt udfører et behandlingsarbejde, der lever op til, hvad de enkelte tilbud beskriver på Tilbudsportalen, men at der stadig er mulighed for forbedringer. De uanmeldte tilsyn har haft særligt fokus på stedernes dokumentation. Det gælder især dokumentation af behandlingsindsatsen, men også beskrivelser af værdier, pædagogiske principper og metoder, samt pædagogikkens omsættelighed til praksis, hvor opholdsstederne efter tilsynets vurdering stadig bør optimere og systematisere deres indsats. I forhold til arbejdet med dokumentation af pædagogiske behandlingsplaner ses en tendens til, at dette arbejde er i udvikling, om end det går langsomt. Der ses samtidig 5

6 store variationer i forhold til kvaliteten og omfanget af dokumentationen. Det gælder både kvaliteten i indholdet, frekvensen og graden af standardisering af behandlingsplaner og statusrapporter. Der ses en tilsvarende variation af, i hvilken grad stederne opfatter de handleplaner, anbringende kommuner udarbejder for det enkelte barn, som brugbare arbejdsredskaber/guidelines i forhold til den pædagogiske indsats. Når dette område særligt har tilsynets bevågenhed, skyldes det, at der kan anses at være en direkte sammenhæng mellem omfang og kvalitet af dokumentation og udvikling af den pædagogiske standard, idet det teoretiske arbejde, dokumentationen afstedkommer, i et vist omfang formodes at blive omsat til praktisk pædagogik. Endvidere anses en optimering af dokumentationen at være i stedernes egen interesse, set i lyset af det dokumentationskrav, der påhviler anbringende myndigheder. Noget tyder på, at der kan være en sammenhæng mellem leders/medarbejderes uddannelses- og efteruddannelses niveau og kvaliteten af den skriftlige dokumentation, ligesom tilsynets vedvarende fokus på dette område synes at have fremmet udviklingen på dette område. Ved de anmeldte tilsyn er der med en enkelt undtagelse ført samtaler med de anbragte børn/unge, ligesom der også er blevet det ved et enkelt uanmeldt besøg. Alle samtaler er sket med børnenes/de unges accept, ligesom de har været nøje forberedte, således at der ikke opstod utilsigtede følgevirkninger, der kunne have indflydelse på dagligdagen og behandlingsarbejdet. Ingen af dette års samtaler med børn er ført under overværelse/deltagelse af medarbejdere. Det har været magtpåliggende for tilsynet at få adgang til at tale med børnene/de unge uden samtidig at blive et forstyrrende element, idet ønsket er, at barnet/den unge i stedet kan opleve det som en mulighed for at blive hørt. Sammenlignet med forrige års tilsyn, tegner der sig et billede af en påfaldende stor variation i stedernes opfattelse af, i hvilket omfang børnene/de unge kan tåle og magte samtaler med tilsynet. Og noget tyder på, at den kontekst stedet tilrettelægger/accepterer for en samtale mellem børn/unge og tilsyn ikke altid hænger præcist sammen med børnenes/de unges vanskeligheder, men i højere grad med stedernes anerkendelse af børnenes/de unges ret til et eget liv på trods af deres vanskeligheder. Uanset i hvilken kontekst samtalerne er foregået, har tilsynet fået den opfattelse, at børnene trives og at de alle steder har været relevant forberedte på tilsynets besøg. Fællestræk i møderne med børnene har været børnenes oplevelse af det enkelte sted med dets voksne, i hvilket omfang, de inddrages alders- og udviklingsrelevant i beslutninger om dem selv og deres eget liv, hvordan dagligdagen opleves og om der er forhold, de er utilfredse med. Der er ikke inddraget forældre/pårørende direkte i tilsynene. Der har ved tilsynene på de socialpædagogiske opholdssteder vist sig en forskellig fokusering og prioritering af udviklingsaktiviteter på opholdsstedet og i forhold til medarbejdernes faglige udvikling. Tendensen peger på, at opholdsstederne primært har fokus på at efteruddanne medarbejderne ved eksterne enkeltdage eller interne 6

7 forløb, mens kun få etablerer længevarende mere intensive undervisnings- og udviklingsforløb, og der er steder, hvor eksterne kursus- og efteruddannelsesmulig - heder helt er fravalgt. Derfor vil personalets faglige udvikling også fremover være et væsentligt fokus, idet det ses som en forudsætning for udvikling af den pædagogiske praksis. To opholdssteder er i det forløbne år tilmeldt et akkrediteringsforløb. 6. Generelle vurderinger og dilemmaer Der er en konkret forskel mellem de pædagogiske opholdssteder og Danners Børn, idet opholdsstederne arbejder efter en generel godkendelse, mens Danners Børn har en driftsaftale med Frederikssund Kommune. De for tiden fem pædagogiske opholdssteder fremtræder med en opfattelse af sig selv som uafhængige og autonome med en udpræget ret til selvbestemmelse. Opholdsstederne strækker sig fra små familielignende enheder med kun enkelte ansatte til større og langt mere institutionslignende enheder med flere ansatte. Danners Børn er en institution med to afdelinger og adskillige ansatte. De fysiske rammer for opholdsstederne er - på nær et - identiske med stifters/leders bolig. Det generelle tilsyn er blevet modtaget positivt på anbringelsesstederne, idet tilsynsbesøget med en enkelt undtagelse er blevet opfattet som en kærkommen anledning til at gennemgå stedets pædagogiske behandlingspraksis. Det er tilsynsmyndighedens vurdering, at de tre overordnede aspekter for tilsynet, kontrolaspektet, kvalitetsaspektet og udviklingsaspektet de fleste steder har kunnet fastholdes. Også ved de uanmeldte tilsyn er tilsynsmyndigheden med en enkelt undtagelse blevet imødekommet på alle anmodninger, idet det uanmeldte tilsyn anerkendes som lovpligtigt og også ses som anbringelsesstedernes sikkerhed for at kunne opfattes som professionelt og seriøst arbejdende. Socialministeriet udsendte september 2010 ny bekendtgørelse om magtanvendelser over for anbragte børn og unge, der rummer udvidede beføjelser til undersøgelse af personer og opholdsrum, beføjelser, der allerede har været anvendt og indberettet til tilsynet. Tendensen er som sidste år, at magtanvendelser primært foregår i institutionssammenhæng, mens det stort set aldrig forekommer i opholdsstederne. Hvad årsagerne til dette skyldes, kan der ikke give noget entydigt svar på. En grund kan være, at der i et familielignende opholdssted er mere fokus på at klare vanskeligheder uden brug af magt, end i en institution. En anden grund kan være, at der i en institution er langt mere fokus på regler, hvorfor handlinger, der her opfattes og indberettes som en magtanvendelse, i et opholdssted ikke opfattes og indberettes som sådan. En tredje grund kan muligvis findes i børnenes grad af vanskeligheder. En anden tendens har været, at færre magtanvendelser vurderes som ikke tilladte. Der har været og vil fortsat være et særligt fokus på dette område og Tilsynet deltog, i lighed med de fleste opholdssteder og Danners Børn i foråret i to dages efteruddannelse i magtanvendelse over anbragte børn og unge. 7

8 Belægningssituationen virker problematisk i flere opholdssteder. Et opholdssted lukker 30. juni 2011, mens et lukkede sidste forår og et tredje flyttede ud af kommunen. Generelt er der et stadig behov for et øget fokus på skriftlighed og dokumentation i opholdsstederne. Det gælder en del steder i forhold til udarbejdelse af standardiserede planer for det pædagogiske arbejde og det gælder de fleste steder i forhold til udarbejdelse af virksomhedsplaner/udvikllingsplaner. Skriftlighed og dokumentation har været hovedfokus ved forårets uanmeldte tilsyn, og tilsynet har vist, at der fremadrettet er behov for at opkvalificere dette arbejde i opholdsstederne. Opholdsstederne fremstår hvad enten de er små og meget familielignende eller mere institutionsprægede tydeligvis som trygge rammer for børnene, der ved samtalerne med tilsynet giver udtryk for at trives. Tilsynet har vist, at den faglige udvikling på opholdsstederne ikke ser ud til at have samme prioritet som i institutionen. Det har været et fokus særligt ved de anmeldte tilsyn og vil også fremover blive prioriteret. Det samme gælder skriftlighed generelt samt dokumentation af behandlingsarbejdet, hvilket efter tilsynsmyndighedens vurdering har indflydelse også på tilrettelæggelse, udførelse og evaluering af behandlingsarbejdet. Derfor har det været væsentligste prioritet ved de uanmeldte tilsynsbesøg. Som en særlig udfordring for tilsynsmyndigheden står et enkelt opholdssted, hvor det ikke var muligt for tilsynet, at gennemføre det uanmeldte tilsyn. 8