Undervisningsplan 1617

Relaterede dokumenter
Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Beskrivelse af forløb:

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Fælles Mål Samfundsfag. Faghæfte 5

Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

Fagplan for Samfundsfag

Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål. Link til undervisningsministeriet Fælles mål trinmål for historie

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013

Samfundsfag Fælles Mål

Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016

Fagårsplan 10/11 Fag: Samfundsfag Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Ind i samfundsfaget

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Samfundsfag. Måloversigt

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse

Årsplan Samfundsfag 8

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag Årsplan 15/16

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22

Kompetencemål for samfundsfag:

Samfundsfag. Måloversigt

Studieplan for Hf-faget Samfundsfag B

Årsplan Samfundsfag 9

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

PENSUM. Politiske ideologier partiernes ståsted. Medier. Ligestillling

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan for samfundsfag i 9. klasse 2019/2020

Årsplan for faget: Samfundsfag skoleåret 2013/14

UNDERVISNINGSPLAN SAMFUNDSFAG 2017

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag

Undervisningsbeskrivelse

aktiviteter De syv døddsynder LOCs tekster inddrages til at skabe et perspektiv til det moderne menneskes forhold til synd.

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

Eleverne skal opnå forudsætninger for udvikling af kritisk tænkning og et værdigrundlag, så de kan deltage kvalificeret og engageret i samfundet.

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Læreplan Samfundsfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Færdigheds- og vidensområder

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Læreruddannelsen i Skive

Samfundsfag på Århus Friskole

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Samfundsfag er sammensat af de fire discipliner: sociologi, politik, økonomi og internationale forhold.

Årsplan samfundsfag 8./9. kl Det Kongelige Teaters Balletskole. Læreroplæg. Individuel læsning og opgaveløsning. Par- og gruppearbejde

færdigheds- og vidensområder

Undervisningsbeskrivelse

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Samfundsfag 9. klasse årsplan 2018/2019

Eleverne arbejder med centrale begreber/problemstillinger inden for temaet medier.

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Undervisningsbeskrivelse

Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)

Undervisningsbeskrivelse

SA 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden

FGU Undervisningsvejledning for identitet og medborgerskab

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College.

Samfundsfag Læseplan 2019

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2015

Samfundsfag 9. klasse årsplan 2018/2019

Undervisningsbeskrivelse

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni Niveau D. Indhold:

Årsplan for samfundsfag

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

Samfundsfag B stx, juni 2010

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Læreplan Identitet og medborgerskab

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017

Årsplan for samfundsfag i 8.kl. på Herborg Friskole

Rubrics for global linje på Kerteminde 10. Klasse Center

Samfundsfag Faghæfte 2019

Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse.

Årsplan for hold E i historie

Undervisningsbeskrivelse

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium

Transkript:

Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer der dækker slutmål for dette klassetrin, JF. faghæfte 5-2009 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at opfylde faglige mål. Mål Eleverne forventes ved fagets afslutning at kunne..: skelne mellem forskellige opfattelser af demokratiet, som politisk idé og som styreform reflektere over forbindelser mellem politiske ideer og andre værdianskuelser i samfundet og i eget hverdagsliv redegøre for hovedtræk i det danske politiske system og dets historie og reflektere over samspillet mellem de politiske beslutningsprocesser i EU og Danmark i et demokratisk perspektiv reflektere over egen rolle som borger i Danmark og EU og som deltager i et globalt samfund give eksempler på, hvordan forskellige former for magt og ressourcer har indflydelse på politisk deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt give eksempler på, hvordan informationsteknologien påvirker politisk deltagelse og magtudøvelse lokalt, nationalt og globalt forklare, hvordan forskellige former for magt og Ressourcer medvirker til konflikt og samarbejde på lokalt, nationalt og globalt plan anvende viden om forskellige politiske aktørers synspunkter og interesser til at forstå og forklare politiske udsagn i den offentlige debat se sammenhænge mellem politiske synspunkter og økonomiske, sociale og kulturelle placeringer og interesser reflektere over forholdet mellem politik, kultur og religion 1 I d r æ t s e f t e r s k o l e n K l i n t s ø g a a r d

Indhold: Stofvalg/ emne og arbejdsformer Principper og organisering Lærerens ledelse og samarbejde med eleverne Evaluering i samfundet og i eget hverdagsliv reflektere overmediernes rolle i den politiske proces analysere politisk retorik i den offentlige debat og selv udvikle politisk argumentation reflektere over retsstatens betydning og betydningen af egne og andres rettigheder og pligter i et demokratisk samfund. Som omdrejningspunkt for det faglige emne, skal eleverne beskæftige sig med de politiske magtkampe der udspiller sig på den politiske scene, både nationalt og globalt Vi tager udgangspunkt i den amerikanske valgkamp og stiller denne i perspektiv til det demokrati vi kender herhjemme Der skal skabes stor forståelse hos hver enkelt elev, da stoffet hen af vejen skal afprøves i debatform Elevernes egne holdninger bliver sat på spidsen og de skal arbejde med argumentation for holdninger, de måske slet ikke deler selv Eleverne skal primært arbejde i forskellige arbejdsgrupper, hvor de bliver blandet efter forskellige parametre. Dette kan blandt andet være politiske overbevisninger, opvækstligt miljø, personlige detaljer eller lignende. Arbejdet vil skifte mellem gruppesamarbejde, faglig læsning og debatter i hele klassen Eleverne får af lærer udstukket de opgaver der skal arbejdes med samt rammer og guidelines for disse Eleverne bliver opdelt gruppevis af lærer Eleverne er selv ansvarlige for de færdige produkter og der forventes at alle bidrager engageret til gruppesamarbejde I diskussioner tilstræbes det, at hverken lærer eller elever hæfter for ytringer gjort i klasserum, da det skal være tilladt at påtage sig fremmede holdninger Ligeledes vil lærer bidrage til diskussioner og hjælp til grupper i et omfang, der holder alle på sporet af opgavens målsætning Ved forløbets afslutning, vil der blive evalueret på arbejdsprocesser, gruppedannelse, faglige emner, opnåede mål og samlet eventuelle kommentarer til forløbet Generelle erfaringer og konstruktive forslag vil blive samlet i plenum Personlige holdninger og eventuelle kommentarer kan derefter tilføjes ved skriftlig evaluering, som udfyldes personligt 2 I d r æ t s e f t e r s k o l e n K l i n t s ø g a a r d

Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Økonomi Produktion, arbejde & forbrug Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer der dækker slutmål for dette klassetrin, JF. faghæfte 5-2009 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at opfylde faglige mål. Mål Eleverne forventes ved fagets afslutning at kunne..: redegøre for hovedtræk i udviklingen i dansk erhvervs og produktionsstruktur diskutere og vurdere, hvordan centrale aktører på arbejdsmarkedet kan få tilgodeset deres interesser i den politiske beslutningsproces redegøre for og diskutere, hvordan markedsmekanismen spiller en rolle i det økonomiske kredsløb reflektere over, hvordan det enkelte individ som forbruger og producent indgår i det økonomiske kredsløb redegøre for dansk blandingsøkonomi i en økonomisk globaliseret verden give eksempler på, hvordan den økonomiske globalisering påvirker det enkelte individ som forbruger og producent diskutere og vurderemulige individuelle og kollektive handlinger i relation til virkninger af økonomiens globalisering forstå og forklare udsagn om økonomi set i forhold til forskellige aktørers interesser og ideologier reflektere over, hvordan interesser hos forskellige aktører i samfundet har indflydelse på disse udsagn redegøre for og diskutere centrale velfærdsprincipper og typer af velfærdsstater reflektere over, hvordan den økonomiske situation i det danske samfund har betydning for den danske 3 I d r æ t s e f t e r s k o l e n K l i n t s ø g a a r d

Indhold: Stofvalg/ emne og arbejdsformer Principper og organisering Lærerens ledelse og samarbejde med eleverne Evaluering velfærdsmodel redegøre for bæredygtig udvikling set i lyset af økonomisk vækst og miljø reflektere over, hvordan såvel den enkelte samfundsborger Som samfundet som helhed kan bidrage til bæredygtig udvikling reflektere over den økonomiske udviklings betydning for naturgrundlaget, herunder hvordan miljøpolitikken kan have indflydelse på samspillet mellem økonomisk udvikling og naturgrundlag. Eleverne skal, på en nationalt plan, arbejde med emner inden for mikro- og makroøkonomi og forstå, hvordan de to områder spiller sammen politisk og i deres egen hverdag Omkring mikroøkonomien ser vi på, hvilke økonomiske områder der bliver relevante for dem at forstå sig på i de kommende år af deres liv. Dette omhandler både egenøkonomi og virksomhedsøkonomi. Når vi beskæftiger os med makroøkonomi, kigger vi på de politiske kampe, der kører på Christiansborg. Hvilke emner bliver opstillet i finanslov, hvordan ser den danske fordelingspolitik ud og hvilke samfundsøkonomiske begreber skal eleverne forstå, for at kunne følge det demokratiske spil i Danmark. Eleverne skal primært arbejde i forskellige arbejdsgrupper, hvor de bliver blandet efter forskellige parametre. Dette kan blandt andet være politiske overbevisninger, opvækstligt miljø, personlige detaljer eller lignende. Arbejdet vil skifte mellem gruppesamarbejde, faglig læsning og debatter i hele klassen Eleverne får af lærer udstukket de opgaver der skal arbejdes med samt rammer og guidelines for disse Eleverne bliver opdelt gruppevis af lærer Eleverne er selv ansvarlige for de færdige produkter og der forventes at alle bidrager engageret til gruppesamarbejde I diskussioner tilstræbes det, at hverken lærer eller elever hæfter for ytringer gjort i klasserum, da det skal være tilladt at påtage sig fremmede holdninger Ligeledes vil lærer bidrage til diskussioner og hjælp til grupper i et omfang, der holder alle på sporet af opgavens målsætning Ved forløbets afslutning, vil der blive evalueret på arbejdsprocesser, gruppedannelse, faglige emner, opnåede mål og samlet eventuelle kommentarer til forløbet Generelle erfaringer og konstruktive forslag vil blive samlet i plenum Personlige holdninger og eventuelle kommentarer kan derefter tilføjes ved skriftlig evaluering, som udfyldes personligt 4 I d r æ t s e f t e r s k o l e n K l i n t s ø g a a r d

Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Dig i verden Socialisering, kultur& identitet Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer der dækker slutmål for dette klassetrin, JF. faghæfte 5-2009 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at opfylde faglige mål. Mål Eleverne forventes ved fagets afslutning at kunne..: gøre rede for væsentlige kendetegn ved det moderne samfund, for dets vigtigste sociale institutioner og for dets opdeling i sociale grupper og fællesskaber gøre rede for, hvordan sociale normer, holdninger og adfærdsformer karakteriserer forskellige sociale grupper og fællesskaber og kan give anledning til konflikter imellem dem fremskaffe og anvende empiriske oplysninger, der beskriver forskelle og ligheder i arbejds-, uddannelses- og levevilkår, og i levevis, tilhørsforhold og forestillinger blandt andet gennemegne undersøgelser skelne imellem institutioner og organisationer knyttet til velfærd, arbejde, uddannelse og meningsdannelse forklare forskelle i befolkningens leve- og arbejdsvilkår, uddannelse, livsformer, tilhørsforhold og forestillinger på baggrund af udviklingen i arbejdsdelingen og i politiske og kulturelle institutioner reflektere over, hvad egne og andres forhåndsopfattelser Af mennesker med anderledes vilkår, levevis og gruppeidentitet betyder for gensidig accept og samspil i arbejdslivet, det politiske liv og hverdagslivet vurdere betydningen af og mulighederne for, at forskellige sociale og kulturelle grupper indgår i det økonomiske, politiske og sociale liv som aktive medborgere anvende deres viden og færdighed i at beskrive og 5 I d r æ t s e f t e r s k o l e n K l i n t s ø g a a r d

Indhold: Stofvalg/ emne og arbejdsformer Principper og organisering Lærerens ledelse og samarbejde med eleverne Evaluering vurdere sociale og kulturelle forhold til at deltage i en demokratisk debat om sociale og kulturelle problemstillinger og foreslå handlemuligheder i relation hertil. Forkøbet vil kredse om begreber som Etik og identitet, hvor eleverne nu er i centrum for diskussioner og faglig læsning Vi skal kigge på de mange sider af etik, herunder arbejde med dilemmaer og kulturel styring af sociale grupper Eleverne skal, med dem selv som epicenter, arbejde sig gennem sociale og kulturelle problemstillinger, med henblik på, at skabe en forståelse af, hvorvidt de er resultater af arv eller miljø Eleverne får af lærer udstukket de opgaver der skal arbejdes med samt rammer og guidelines for disse Eleverne bliver opdelt gruppevis af lærer Eleverne er selv ansvarlige for de færdige produkter og der forventes at alle bidrager engageret til gruppesamarbejde Eleverne skal gennem forløbet arbejde selvstændigt med selvindsigt og ligeledes parvis og i grupper forsøge at analysere og forstå hinandens ophav og fundament for personlighed of kompetencer I diskussioner tilstræbes det, at hverken lærer eller elever hæfter for ytringer gjort i klasserum, da det skal være tilladt at påtage sig fremmede holdninger Ligeledes vil lærer bidrage til diskussioner og hjælp til grupper i et omfang, der holder alle på sporet af opgavens målsætning Eleverne skal primært arbejde i forskellige arbejdsgrupper, hvor de bliver blandet efter forskellige parametre. Dette kan blandt andet være politiske overbevisninger, opvækstligt miljø, personlige detaljer eller lignende. Arbejdet vil skifte mellem gruppesamarbejde, faglig læsning og debatter i hele klassen Ved forløbets afslutning, vil der blive evalueret på arbejdsprocesser, gruppedannelse, faglige emner, opnåede mål og samlet eventuelle kommentarer til forløbet Generelle erfaringer og konstruktive forslag vil blive samlet i plenum Personlige holdninger og eventuelle kommentarer kan derefter tilføjes ved skriftlig evaluering, som udfyldes personligt 6 I d r æ t s e f t e r s k o l e n K l i n t s ø g a a r d