Regionshospitalet Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Medicinsk sengeafsnit 2 er et sengeafsnit, der modtager patienter med medicinske lungesygdomme, infektionsmedicinske, hæmatologiske, samt reumatologiske lidelser. MS2 er en del af Medicinsk afdeling på Regionshospitalet. Regionshospitalet er en del af Region Midtjylland. Hospitalet er et af regionens akuthospitaler. Hospitalet er akkrediteret i foråret 2014 Samarbejdsrelationer herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle I hverdagen samarbejder sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever. Afsnittet er opdelt i 3 grupper, og hver gruppe ledes af en sygeplejerske. Den ene af disse grupper fungerer som studieunit, hvor alle studerende og SOSU assistent elever er tilknyttet. I hver gruppe har en sygeplejerske gruppelederfunktionen og dermed det sygeplejefaglige ansvar for gruppens patienter. Hendes opgave er at lede og koordinere udførelsen af sygeplejen i gruppen og varetage stuegang. Hun deltager i teamkonference med afdelingssygeplejersken, lægerne og gruppemedlemmer, hvor behandling og pleje planlægges. Plejegruppen samarbejder med personalet i lungeklinikken, reumatologisk og hæmatologisk ambulatorium og med personalet i det palliative team. I afsnittet planlægges med en senvagt funktion, som modtager patienter til indlæggelse samt, i et vist omfang deltager i medicinadministration. Plejegruppen samarbejder på hospitalet med en række andre faggrupper om at identificere og yde den mest hensigtsmæssige pleje og behandling: Lægegruppens hovedansvar er diagnosticering og sygdomsbehandling Billeddiagnostiskafdeling udfører diverse røntgenundersøgelser, CT scanninger, MR scanninger og ultralydsundersøgelser Bioanalytikeren tager blodprøver og analyserer disse Fysioterapeuter og ergoterapeuters hovedansvar er mobilisering, ADL-træning og vurdering af behov for hjælpemidler Diætisten giver ernæringsvejledning til patienter med særlige ernæringsbehov Udskrivningskoordinatorer/visitatorer i hjemmeplejen er vigtige samarbejdspartnere med henblik på at planlægge hensigtsmæssige udskrivelser. Samarbejdet er essentielt og med henblik på at skabe kontinuitet og sammenhæng for den enkelte patient jf. den danske kvalitetsmodel (IKAS 2012 - http://www.ikas.dk/ddkm.aspx) Serviceassistenter sørger for transport af patienter mellem afsnittene, rengøring, henter journaler, bestiller mad og lign. Side 1 af 12
Regionshospitalet Patientkategorier/borgerkategorier MS2 plejer og behandler patienter med lungesygdomme. Det kan være Kronisk Obstruktiv Lungelidelse (KOL), lungekræft til behandling og udredning og astma. Det kan også dreje sig om nyopererede lungepatienter, der overflyttes fra Skejby Sygehus, og som indlægges på MS2 til rehabilitering. Og det kan være patienter med svære lungeinfektioner, samt patienter med behov for lungedrænage. MS2 plejer og behandler ligeledes patienter med alment medicinske, reumatologiske, infektionsmedicinske og hæmatologiske lidelser. En anden stor gruppe er de terminale patienter. Dette er patienter med meget komplekse sygeplejefaglige problemstillinger som ofte kræver samarbejde med det palliative team. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige opgaver på MS2 er at identificere patientens behov for sygeplejefaglig hjælp og støtte under indlæggelsen samt medvirke til at identificere og observere symptomer og sygdomme med henblik på at planlægge, udføre, evaluere og dokumentere et målrettet pleje- og behandlingsforløb. Ofte har patienterne respirationsbesvær og skal have hjælp til at understøtte respirationen. Det kan dreje sig om ilt via Lomholtfugter, optimal lejring af patienten samt støtte og vejledning i at tage inhalationsmedicin. Nogle patienter har brug for hjælp til personlig pleje, andre har mere behov for vejledning, information og undervisning for at kunne leve med en kronisk sygdom. Andre patienter har brug for hjælp til at varetage såvel grundlæggende som sygdomsrelaterede behov. I den daglige pleje kan det også være en opgave at skabe lindring for den døende patient. Her vil plejen rette sig mod at lindre lidelse f.eks. smerter og angst. I denne sammenhæng samarbejdes med det palliative team og sygehuspræsten. Patienter og pårørende kan ofte være er midt i en sorgproces. De kan have brug for omsorg og støtte til at tage afsked og opnå en værdig død. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed. Der er primært fokus på at udføre sygepleje og at formidle sygepleje, men der indgår også elementer af at lede sygepleje og at udvikle sygepleje. Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at udføre sygepleje, indebærer, at du: Indsamler og analyserer data Identificerer sygeplejebehov og handler herpå, herunder behersker centrale instrumentelle sygeplejehandlinger og medicingivning Evaluerer og justerer sygeplejehandlinger Side 2 af 12
Regionshospitalet Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at formidle sygepleje, indebærer, at du: Samarbejder med patient/pårørende Kommunikerer med patienten og de pårørende Formidler relevant information, vejledning og undervisning til patienten og de pårørende Dokumentation Dokumenterer behandlings- og sygeplejetiltag i komplekse patientsituationer Formidler observationer, behandlings- og sygeplejetiltag til samarbejdspartnere Argumenterer for sygeplejehandlinger i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at lede sygepleje, indebærer, at du: Argumenterer for den udførte sygepleje i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Prioriterer og koordinerer sammenhængende patientforløb, herunder samarbejde med visitator og primærsektor, samt det palliative team. Planlægger, tilrettelægger og medvirker ved diagnostiske undersøgelser og behandlinger Medvirker til et åbent og udviklende miljø i afdelingen Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at udvikle sygepleje, indebærer, at du: Identificerer og reflekterer over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i sygeplejen Argumenterer for den udførte sygepleje i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Medvirker ved implementering af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden De sygeplejefaglige opgaver, den studerende udfører i praksis, handler om at stille sin sygeplejefaglige viden til rådighed for patienter og pårørende. At dokumentere og formidle sine observationer og refleksioner om sygeplejen til den enkelte patient og til medstuderende, sygeplejersker og øvrige samarbejdspartnere. At den studerende agerer hensigtsmæssigt og ansvarligt i relation til hospitalets retningslinjer og egne kompetencer. Samarbejde med patient/pårørende herunder at medinddrage patienten i plejen og formidle ny viden til patienten i forhold til grundlæggende sygepleje ud fra patientens behov og ud fra at optimere patientforløb. Patientforløb tager udgangspunkt i, at den studerende samarbejder med patienten og får indsigt i dele af patientens livshistorie og erfaring med sygdom, pleje og behandling. Sygepleje ved patientforløb er at indhente og analysere data med henblik på at identificere patientens behov, opstille mål for sygeplejen, udføre sygepleje, evaluere og justere den udførte sygepleje og dokumentere den udførte sygepleje i forhold til patientens grundlæggende behov (Dansk Sygeplejeråd 2012) samtidig med at sikre kvalitet i patientforløbet (IKAS 2012 - http://www.ikas.dk/ddkm.aspx). Side 3 af 12
Regionshospitalet Typiske patientforløb/borgerforløb Patienter kommer på afsnittet fra Modtageafsnittet på alle tider af døgnet eller fra lungeklinikken i dagtiden. Vi lægger særlig vægt på at afdække samspillet mellem det akutte og de kroniske problemer, og at der på samme tid startes hurtig udredning og behandling af de medicinske og evt. kirurgiske sygdomme samt træning af funktionsevne. Vi lægger vægt på at leve op til kravene i Den danske kvalitetsmodel (DDKM). Indlæggelsesvarigheden kan være fra få dage til et par uger. Rehabilitering er i fokus, således at vi tilstræber, at patienterne er i eget tøj, og mobilisering er en væsentlig del af døgnrytmen. Der bliver lagt meget vægt på, at patienten og patientens pårørende er velinformerede, og at de inddrages tidligt i forløbet og i planlægningen af den videre pleje og behandling. Planlægning og koordinering omkring udskrivelse sker tidligst muligt i samarbejde med udskrivningskoordinatoren. Metoder i klinisk praksis Du skal arbejde med nedenstående metoder. Kliniske metoder: Sygeplejeprocessen herunder identifikation af patienten/patienternes problemstillinger og behov for sygepleje, opstille mål for patienten, planlægge sygeplejen til de udvalgte patienter og handle i relation til denne planlægning, evaluere den udførte sygepleje Vurdere og handle ud fra didaktiske overvejelser over patienters behov, forudsætninger og motivation for at agere og lære i relation til deres sygdomsbillede Relevante kliniske metoder til vurdering af patientens tilstand herunder anvendelse af scoringsinstrumenter f.eks. TOKS, ISBAR, ernæringsvurdering og smertevurdering Refleksionsmetoder: Patientforløb Fælles refleksion seminar (se Modulbeskrivelsen, bilag 2) Anvendelse af praktikportalen Udføre og reflektere over instrumentelle handlinger, metoder eller standarder Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde (www.rins.dk) Forsknings- og udviklingsmetoder: Kvalitetsudvikling herunder relevante retningslinjer Deltagelse i aktuelle forsknings- og udviklingsaktiviteter i afsnittet/området Anvende og udvikle metoder til patientsikkerhed Side 4 af 12
Regionshospitalet Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Du skal ved pleje og behandling kunne anvende afsnittets kliniske retningslinjer, instrukser og procedurer, der relaterer sig til det/de patientforløb, som du er involveret i. Derudover skal du orientere dig om og være opsøgende i forhold til aktuelle indsatsområder vedrørende udvikling af sygeplejen på hospitalet. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering herunder vejlednings- og evalueringstilbud På Regionshospitalet er den kliniske undervisning organiseret sådan, at der i hvert afsnit er ansat en klinisk vejleder, som varetager den overordnede vejledning i relation til de studerende. De studerende og elever samles omkring et udvalgt antal patienter og varetager sygeplejen for patienterne i samarbejde med og understøttet af den kliniske vejleder samt et udvalgt antal sygeplejersker. De centrale vejledningsmetoder er peer learning og før-, under- og eftervejledning. Studerende/elever drøfter og planlægger sygeplejen med udgangspunkt i den enkelte studerendes kompetencer. Klinisk undervisning: Inden for de første 14 dage vil den kliniske vejleder i afsnittet og den studerende afholde planlægningssamtale med henblik på at starte planlægning af den studerendes forløb i afsnittet samt at afklare forventninger mellem den studerende og den kliniske vejleder Herefter afholdes hver uge vejlednings- og evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Dette planlægges med hensyn til den kliniske praksis. Samtalerne tager afsæt i de studerendes erfaringer fra praksis. Samtalerne indeholder også en evalueringsdel, hvor den kliniske vejleder vil evaluere, hvordan den studerende arbejder i relation til læringsudbyttet for modulet Praktikportalen anvendes som samarbejdsredskab mellem den studerende og den kliniske vejleder Den studerende vil have mulighed for at reflektere over patientsituationer som en del af den daglige vejledning. Det vil indebære en refleksion over den planlagte sygepleje såvel som den udførte sygepleje. Denne vejledning og refleksion foregår primært som gruppevejledning. Den daglige vejledning vil udspille sig direkte i den kliniske praksis i autentiske patientsituationer Den studerende vil have mulighed for at få vejledning og feedback til planlagt og fastlagt studieaktivitet, som en del af den vejledning den studerende får til ugesamtalen Den kliniske vejleder vil vejlede den studerende i forhold til intern klinisk prøve og gennemføre prøven som eksaminator Den studerende evaluerer det kliniske undervisningsforløb sammen med den kliniske vejleder. Den studerende har på forhånd udfyldt evalueringsskema. Samtalen er placeret efter afvikling af intern klinisk prøve. Den kliniske vejleder har ansvaret for at finde et tidspunkt og et uforstyrret lokale til afholdelse af planlægningssamtale, vejlednings- og evalueringssamtaler og evalueringssamtale Side 5 af 12
Regionshospitalet Læringsmiljø - Praksisfællesskab: Den studerende vil deltage i afsnittets fællesskab. I fællesskabet vil den studerende have mulighed for at stille spørgsmål og indgå i faglige diskussioner, samtidig med at den studerende får mulighed for at lære af forskellige rollemodeller. De studerende betragtes som en del af afdelingen og det forventes, at den studerende deltager i opgaverne i afsnittet og er opsøgende i forhold til læringsmuligheder i afsnittet. Læringsmulighederne ligger netop i at deltage i praksis understøttet af refleksion før-, under- og efter patientsituationer Studieplaner i klinisk praksis: Læringsudbyttet og rammerne for læring er beskrevet i Modulbeskrivelsen og er udspecificeret i den generelle kliniske studieplan for det enkelte afsnit Derudover udarbejder den studerende den individuelle kliniske studieplan, som vil formes over hele det kliniske forløb Både den individuelle kliniske studieplan, den generelle kliniske studieplan og modul beskrivelsen danner grundlag for samarbejdet mellem den kliniske vejleder og den studerende. Det vil være med udgangspunkt i dem, at den studerende og den kliniske vejleder kan planlægge den studerendes læreproces Forventninger til den studerende Forventninger til den studerende i klinisk praksis: Den studerende skal være til stede i gennemsnit 30 timer om ugen. Hvis den studerende har fravær kan det være nødvendigt at planlægge, at den studerende bruger en del af sin studiefrie i klinisk praksis. Dette aftales internt mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den kliniske undervisning vil kunne placeres på alle tidspunkter af døgnet og ugen. Det afgørende er, hvordan og hvornår den studerende har mulighed for at opnå læringsudbyttet for modulet, og hvornår der er vejledningsmuligheder Der kan ikke planlægges med længerevarende studiefrie perioder, ferie mv. med mindre, det er begrundet i ferielukning af afsnittet Den studerende skal i relation til planlægningssamtalen forberede et udkast i praktikportalen til den individuelle kliniske studieplan. Den studerende skal ajourføre sin studieplan i praktikportalen og arbejde aktivt med den individuelle studieplan gennem perioden i klinisk praksis, så den afspejler læringsudbyttet for modulet Den studerende skal være forberedt til vejlednings- og evalueringssamtalerne. Samtalerne tager afsæt i de erfaringer den studerende får i praksis. Den studerende planlægger, hvad samtalen konkret skal tage afsæt i. Den kliniske vejleder kan, hvis ikke den studerende har forberedt, hvad samtalen skal have fokus på, vælge at give den studerende en evaluering og herefter afbryde samtalen Vi forventer, at den studerende til den afsluttende evalueringssamtale udfylder og medbringer en kopi af evalueringsskemaet Vi forventer, at den studerende deltager aktivt og ansvarligt i afsnittets praksisfællesskab ud fra den studerendes forudsætninger. Den studerende forventes ligeledes at tilgå praksis med nysgerrighed og undren i forhold til praksis, men med respekt for den viden afsnittet er i besiddelse af Side 6 af 12
Regionshospitalet Vi forventer, at den studerende er ansvarlig i forhold til sin egen læring og kompetencer, samarbejdspartnere og patienter. Dette indebærer blandt andet at være opsøgende i forhold til læring og søge vejledning Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er sygeplejerske og uddannet som klinisk vejleder ved de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Dvs. at den kliniske vejleder har pædagogiske kompetencer til at kunne varetage vejledning af den studerende. Den kliniske vejleder har desuden klinisk erfaring samt lyst og motivation til at vejlede studerende. Den kliniske vejleder indgår i et vejledernetværk, hvor der er fokus på kollegial supervision og kvalitetsudvikling af den kliniske undervisning. Den kliniske vejleder samarbejder med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske, som har ansvaret for sygeplejerskeuddannelsen på hospitalet. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske planlægger møder og udvikling for de kliniske vejledere samt samarbejder med uddannelsesenheden. Krav vedrørende klinisk pensum Det samlede pensum er på 30 50 sider pr. ECTS-point svarende til 450 750 sider. Der må ikke anvendes tidligere opgivet pensum. Den studerende: Vælger 90-150 sider selvvagt pensum med afsæt i litteratur omhandlende de for modulet relevante emner. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Arbejder løbende med sit pensum i den kliniske undervisningsforløb, så den studerende ved afslutning af perioden har dokumenteret sit pensum til vejlederen i praktikportalen Følger op på og ajourfører det selvvalgte pensum, når behov i den studerendes individuelle kliniske studieplan indikerer dette og sådan, at selvvalgt pensum er fuldendt inden intern klinisk prøve Anvender pensum til at reflektere over praksisfeltet og understøtte læring og læringsudbytte på Anvender pensum reflekteret i forhold til handlinger og interventioner i praksis Det kliniske uddannelsessted: Opgiver 360-600 sider. En del af dette er fælles litteratur for de studerende på og en del er specifikt for det enkelte afsnit Fælles opgivet litteratur (se bilag 1) Specifik opgivet litteratur findes beskrevet i afsnittet og udleveres til den studerende af den kliniske vejleder Side 7 af 12
Regionshospitalet Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: Deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Dette betyder, at den studerende demonstrerer viden og indsigt i den sygepleje, som den studerende udfører i afsnittet. Ligeledes betyder det, at den studerende kan handle forsvarligt og kompetent i forhold til de sygeplejeopgaver, som er afspejlet i den generelle kliniske studieplan. Derudover betyder det, at den studerende i gennemsnit skal være til stede i klinisk praksis 30 timer ugentligt Udarbejder individuel klinisk studieplan og følger op på samt ajourfører denne. Dette betyder, at den studerende i praktikportalen udarbejder et udkast til den individuelle kliniske studieplan og drøfter den med den kliniske vejleder under hele den kliniske periode Deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan. Dette betyder, at den studerende skal deltage i studieaktiviteter, således at deltagelsen og den studerendes viden og kompetencer afspejler læringsudbyttet på det pågældende modul Har afviklet fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod en udvalgt klinisk metode. Dette betyder, at de opstillede kriterier er opfyldt (se bilag 2) Har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse. Dette betyder, at de opstillede kriterier for deltagelse i seminar er opfyldt (se Modulbeskrivelsen, bilag 2) Opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i praktikportalen. Dette betyder, at den studerende løbende arbejder med udarbejdelse af den individuelle litteraturliste, så den foreligger inden intern klinisk prøve Anvender og ajourfører de relevante elementer i praktikportalen. Dette betyder, at den studerende skal anvende praktikportalen i relation til den kliniske undervisning under hele den kliniske undervisningsforløb herunder planlægningssamtalen, vejlednings- og evalueringssamtaler, afsluttende evalueringssamtale samt til refleksion over planlagt og udført sygepleje Intern klinisk prøve: Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se Modulbeskrivelsen, bilag 1). Side 8 af 12
Regionshospitalet Godkendelse af den generelle kliniske studieplan Udarbejdet af: Medicinsk afsnit MS2, december2014. Klinisk vejleder Helen Larsen Bro og uddannelsesansvarlig sygeplejerske Mette Kitnæs. Godkendt af uddannelsesleder ved Dato: Uddannelsesinstitutionens godkendelse: Annette Rosenkilde Side 9 af 12
Regionshospitalet Bilag 1 Pensum/litteratur Andersen, V., Lipczak, H. & Ammundsen, I.N. 2011, Involvering af patienter i patientsikkerhed. Litteraturgennemgang 2005-2010 [Homepage of Dansk Selskab for Patientsikkerhed], [Online]. Available: http://patientsikkerhed.dk/media/563681/litteratur_final111110.pdf. Bjørk, I.T. 2006, "Nyutdannede sykepleieres manglende praktiske sykepleieferdigheter", Klinisk sygepleje, vol. 20, no. 4, pp. 23-30. Bjørnsson, K. 2010, "Medicindoseringen er i sikre hænder", Sygeplejersken, vol. 110, no. 6, pp. 30-31. Bjørnsson, K. 2009, " Vi tror, at vi ved, hvordan patienterne har det og Da observationen gled i baggrunden", Sygeplejersken, vol. 109, no. 19, pp. 24-27. Delmar, C. 2010, "Udvikling af en sygeplejefaglig teori om livsfænomener - med Kari Martinsens omsorgsfilosofi som tænkehorisont" in Med sygeplejeteori som referenceramme - i forskning og udvikling, eds. B. Bidstrup Jørgensen & V.Ø. Steenfeldt, Gad, Kbh., pp. 79-101. Delmar, C. 1999, Tillid & magt - en moralsk udfordring, Munksgaard Danmark, Kbh. pp. 104-120. Dreyer, P. & Andreasen, T.E. 2008, "Kunsten at hjælpe" in Perspektiver på pleje: værdier i praksis, ed. T.E. Andreasen, Philosophia, Århus, pp. 149-158. DSR 2013, SYGEPLEJRSKERS PLIGT TIL AT FØRE JOURNAL - OG HVORDAN [Homepage of DSR], [Online]. Available: http://www.dsr.dk/artikler/sider/fag/dokumentation/vejledning-om-sygeplejefagligeoptegnelser.aspx. Færch, J. & Harder, I. 2009, "Medinddragelse i egen pleje-fra retorik til realiteter", Sygeplejersken, vol. 109, no. 17, pp. 54-58. Juul Jensen, U. 1994, "Sundhed, liv og filosofi" in Sundhedsbegreber - filosofi og praksis, eds. U. Juul Jensen & P. Fuur Andersen, 2.th edn, Philosophia, Århus, pp. 9-41. Konradsen, H. & Aagaard, S. 2009, "Hvilken betydning har udvalgte faktorer i relation til sengestuen for patientens oplevelser under indlæggelse - og for resultatet?", Klinisk sygepleje, vol. 23, no. 3, pp. 61-68. Nielsen, C., Skovsgaard, A., Stenholt, B. & Lomborg, K. 2009, "Brug for fokus på kliniske færdigheder", Sygeplejersken, vol. 109, no. 16, pp. 48-52. Pedersen, B.D. & Hounsgaard, L. 2008, "Patientperspektivet i fænomenologisk belysning" in Perspektiver på pleje: værdier i praksis, ed. T.E. Andreasen, Philosophia, Århus, pp. 139-148. Petersen, H. 2008, "Forventningsstyring - nøglen til god hospitalskommunikation" in Det kommunikerende hospital Børsen, Kbh., pp. 45-70. Poulsen, I., Larsen, S., Schou, L., Høstrup, H. & Lyngsø, E.E. 2009, "VAKS - vurdering af kvalitative studier", Sygeplejersken, vol. 109, no. 13, pp. 54-57. Rydahl-Hansen, S. 2009, "Lidelse: som beskrevet i uhelbredeligt kræftsyge patienters sygeplejediagnose", Vård i Norden, vol. 29, nr. 1, pp. 4-8. Sestoft, B. & Rohde, C.V. 2010, Gavner det den enkelte patient, at der udarbejdes kliniske retningslinjer Side 10 af 12
Regionshospitalet [Homepage of Center for Kliniske Retningslinjer], [Online]. Available: http://www.kliniskeretningslinjer.dk/images/file/nyhedsbrev2010/artikel_2_maj_10.pdf. Stoltz, P., Willman, A., Bahtsevani, C. & Spliid Ludvigsen, M. 2007, Evidensbaseret sygepleje: en bro mellem forskning og klinisk virksomhed, 2nd edn, Gad, Kbh. pp. 35-48. Willaing, I. & Kjærgaard, J. 2001, "Patientforløb i teoretisk og klinisk perspektiv" in Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet - en lærebog, eds. J. Kjærgaard, J. Mainz, T. Jørgensen & I. Willaing, Munksgaard, København, pp. 159-176. Side 11 af 12
Regionshospitalet Bilag 2 Klinisk studiemetode: Fastlagt studieaktivitet rettet mod udvalgt klinisk metode Definition og rammer Den fastlagte studieaktivitet skal med udgangspunkt i modulets læringsudbytte afspejle den studerendes kendskab til kliniske metoder i praksis. Den studerende skal arbejde med refleksion over en instrumentel sygeplejehandling for at understøtte læring i udøvelse af praktiske færdigheder i sygepleje. Den studerende skal kunne arbejde problemløsende og målrettet i forhold til den komplekse sygepleje i samarbejde med en udvalgt patient med udgangspunkt i et patientforløb indkredse patientens problemstillinger og behov. Ramme: Den studerende skal planlægge og udføre en instrumentel sygeplejehandling til en konkret patient under observation af eller i samarbejde med den kliniske vejleder. Den fastlagte studieaktivitet er en individuel praktisk opgave med efterfølgende skriftlig og mundtlig refleksion. Det skriftlige oplæg skal indeholde: En analyse af og refleksion over den udførte handling Evt. analyse og refleksion jf. Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde (www.rins.dk) Ansvars- og rollefordeling Sygeplejestuderendes rolle: Planlægger og udfører en instrumentel sygeplejehandling under observation af eller i samarbejde med klinisk vejleder Anvender udvalgte standarder eller retningslinjer Beskriver en refleksion over den udførte instrumentelle sygeplejehandling. Beskrivelsen må fylde max. 2 A4 sider og afleveres til den kliniske vejleder. Tidspunktet for aflevering aftales til planlægningssamtalen Reflekterer mundtligt med den kliniske vejleder over den instrumentelle handling med udgangspunkt i det skriftlige oplæg Den studerende møder forberedt til drøftelse af den instrumentelle sygeplejehandling og det afleverede materiale Klinisk vejleders rolle: Den kliniske vejleder er sammen med og vurderer den studerende i udførelsen af den instrumentelle sygeplejehandling Den kliniske vejleder har gennemlæst og forholdt sig til det, den studerende har afleveret Den kliniske vejleder gør den instrumentelle sygeplejehandling og det skriftlige materiale til genstand for refleksion Den kliniske vejleder giver den studerende tilbagemelding med henblik på, at den studerende udvikler kompetencer i forhold til klinisk praksis. Side 12 af 12