Et praksis perspektiv på evidens - Hvordan kan borgerens og omsorgsmedarbejderens hverdag se ud, når evidens er på dagsordenen? Klaus Bjerre Kyllingsbæk, forstander Helhedstilbuddet Bank Mikkelsensvej 20-28
Hvor tager jeg afsæt fra? lidt om mig selv Igennem 20 år på forskellig måde uddannet mig til og arbejdet med og for mennesker med handicap/udviklingshæmning: Socialpædagog (1989) og master i voksenuddannelse/ Human Resource Development - læring og kompetenceudvikling (DPU 2003) 10 år som stedfortræder og forstander i Vestsjællands amt 5 år som socialfaglig konsulent i Formidlingscenter Øst/Udviklings- og Formidlingscentret på Handicapområdet (UFCH) 2 år som socialpædagogisk konsulent i henholdsvis Københavns amt og Gentofte kommune Nu forstander i Gentofte kommune (konstitueret fra d. 16. januar 2007 og fastansat fra d. 1. april 2007) på helhedstilbuddet Bank Mikkelsensvej 20-28 (bo- og dagtilbud) for ca. 40 mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og ca. 70 medarbejdere Side 2
Hvordan kan den komplekse virkelighed se ud og med hvis briller? Forskellige niveauer: Individ, organisation og samfund Forskellige verdener: Set fra 2 sider system- og livsverdenen Den enkelte borger med nedsat funktionsevne med pårørende og sammen med andre borgere i bo- og dagtilbud, samt i (lokal) samfundet Og omsorgsmedarbejderen der hjælper, støtter, rådgiver og vejleder i hverdagen med kollegaer, ledelse, resten af kommunen og (lokal) samfundet Lad mig prøve at tegne det! Side 3
Tamme og vilde problemer Tamt problem: Nemt definerbart og målbar bedste klar løsning kræver blot at den nødvendige tekniske viden er tilstede. Vildt problem: Ikke nemt definerbart og kan ikke adskilles fra andre problemer. Målene kan ikke defineres præcist og derfor ikke klare kriterier for den optimale løsning. Løsninger der er: Lovreguleret.....Skønsbaseret..Human processing Tamt problem Vildt problem Kilde: Hanne Kathrine Krogstrup: Det handicappede samfund om brugerinddragelse og medborgerskab (1999) Hvad karakteriserer området? Side 4
Hvor dokumentation forsøgt som afsæt for evidens? Erfaringer fra Københavns amt med Den Fælles Kvalitetsmodel På 3 områder: Medicinhåndtering, kommunikation og visitation Standarder, vejledninger og redskaber til selvevaluering Gentofte kommunes forskelle og ligheder Sundhedsområdet Socialområdet Side 5
Hvad kan fremtiden bringe? Fra sundheds- til socialområdet? Stor forskel på indsats i retlig forstand: Udgangspunkt hvad er borgerens behov for service (hjælp, støtte, rådgivning og vejledning) og ikke behandling? Længde (længerevarende ophold) hvordan behov for botilbud er tilrettelagt? Som ikke er en kortvarig indlæggelse? Grundlag hvem beslutter på hvis vegne? Samtykkebegrebet som udgangspunkt? Side 6
Hvad siger Pleje og sundhed drift: Om dokumentation Hvorfor dokumentation? Dokumentationen kan give os redskaber til at se på vores egen praksis, så vi kan forbedre vores faglige indsats, såvel i det enkelte forløb som den generelle praksis. Beskrivelser er nødvendige for at lave målrettede indsatser både indenfor forebyggelse, sundhedsfremme, pleje, behandling og kommunikation. Det er grundlaget for at skabe evidens. Dokumentationen giver os overblikket over den enkelte beboer og skaber grundlaget for en løbende vurdering og dermed en målrettet indsats. Det giver os på den måde også overblik over beboernes samlede behov og ressourcer, så personalet kan fordeles bedst muligt. På den måde er den daglige dokumentation et middel til at skabe kvalitet, kontinuitet og sikkerhed for beboerne. Dokumentationen indgår også som en del af personalets muligheder for indflydelse på den politiske debat om kvaliteten af ydelserne i kommunen. Og så er dokumentationen grundpillen i kommunikationen med beboeren, de pårørende, kollegaer og forskellige samarbejdspartnere. Side 7
Evidens debat på Socialpædagogernes hjemmeside Formanden for FSD, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Ole Pass: For os, der arbejder på det sociale område, er det irriterende, at man i offentligheden og fra politisk hold kan drage stort set alt, hvad vi gør, i tvivl, fordi vi mangler ordentlig dokumentation. Det er ikke nok at henvise til gode resultater derfor skal vi simpelthen blive bedre til at vise, hvad vi gør, hvorfor vi gør det, og hvordan det virker Evidens handler om at kunne imødegå den detailstyring, som æder sig ind på de socialpædagogiske tilbud. Når vi i FSD er aktive for at få mere evidensbaseret socialt arbejde, er det ikke bare, fordi vi godt ved, at alt ikke er lige godt og lige rigtigt. Det er også, fordi vi ønsker at påvirke de metoder, vi vil blive målt på. Vi skal ikke bare overtage den evalueringskultur og metode, der findes i eksempelvis erhvervslivet eller sundhedssektoren, men opbygge vores egen. Hvis vi undlader det, risikerer vi at blive målt ud fra formelle krav og regler - hvilket er meget populært fra centralt hold - og ud fra effektivitetskrav, der ikke har sammenhæng med resultatet af vores indsats Side 8
Evidens debat på Socialpædagogernes hjemmeside Lektor Søren Peter Olesen, Den Sociale Højskole i Århus: For det første er der det, socialpædagogerne kan gøre selv: Hvordan bliver praktikerne bedre til at dokumentere deres arbejde? Det skal både ind i hverdagen og ind i uddannelsen man kunne kalde det forskning med lille f: Praktikerne dokumenterer selv deres praksis, det giver tale til den tavse viden. Det er relevant både for dem selv, for politikerne og for administrationen. For det andet må vi have mere forskning, der ikke bare går efter det kvantitative forskning med stort F, der kan få øje på praksis, og hvor akademikerne analyserer, hvad det er, der rent faktisk sker på arbejdspladserne. Side 9
Evidens debat på Socialpædagogernes hjemmeside Annette Lund Forstander, Handicapcentret, Tarup Gl. Præstegård, can. Scient soc. Forskning tænkes ikke længere som noget, der skal inspirere praksis, men med evidens idéen som noget, praksis skal være baseret på. En væsentlig del af evidens debattens skepsis retter sig mod denne forståelse af mulighederne for at evidensbasere praksis i det sociale arbejde. Det vil medføre, beskriver skeptikerne, en underminering af metodefriheden og den professionelle socialarbejders autonomi. Overset i debatten er det mere pragmatiske evidensinformerede perspektiv. Her udledes praksis ikke direkte på baggrunden af forskning, men praksis lader sig inspirere af forskningen. Side 10
Evidens indenfor det sociale område Med samfunds- organisations- eller individ udgangspunktet for indsatsen? Set fra hvis perspektiv? Borgeren, den pårørende (livsverdenen), omsorgsmedarbejderen, forstanderen, forvaltningen, politikeren (systemverdenen) Hvad virker effektivt for hvem? Side 11